MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere benzinstationer – Delrapport 6: Odense, Dalumvej 50 5 Faneudbredelse
5.1 Potentielle forureningskilderPå lokaliteten Dalumvej 50 har der været tankstation med salg af bl.a. benzin i perioden 1963 – 1990. Det samlede tankanlæg har omfattet et areal på ca. 530 m². MTBE har været tilsat benzin siden 1985, og en MTBE forureningsfane kan således potentielt være spredt i grundvandet gennem 17 år. Tankanlægget omfattede tre tanke til benzin, tank 2 på 15.000 l, tank 4 på 30.000 l og tank 5 på 40.000 l. Desuden omfattede tankanlægget to olieudskillere, påfyldningsplads, standerøer og div. rørforbindelser. Der er sket en udskiftning af tanke i 1977. I 1991/1992 er der gennemført forureningsundersøgelser på ejendommen /1/ og i 1996 er der foretaget afværgeforanstaltninger omfattende opgravning af tanke og forurenet jord /7/. Ved forureningsundersøgelsen i 1992 blev der konstateret et indhold af benzen i det terrænnære grundvand på 23 µg/l. Der er ikke oplysninger om i hvilken grad forureningen kan karakteriseret som kortvarigt større spild eller længerevarende mindre spild. I tabel 6.2 er givet en oversigt over potentielle kilder og spildmuligheder fra disse. I tabellen er ligeledes anført i hvilket omfang de mulige kilder er identificeret på lokaliteten. 5.2 Teoretisk faneudbredelse og boringsplaceringBaggrund. Vurdering af den teoretiske faneudbredelse foretages med baggrund i anvisningerne i rapporten ”Undersøgelsesprogram for grundvandsforureninger fra benzinstationer” /5/. Der tages i dette projekt udgangspunkt i, at boringer til lokalisering af fanen placeres uden for området, der omfatter tankanlægget (kildeområdet). Den i /5/ beskrevne strategi for lokalisering af fanen omfatter placering af boringer i eller nær skel og boringer uden for grunden for at fange/følge fanen. I fanens længderetning placeres boringer udenfor grunden i ca. halv fanelængde, hvis dette giver en afstand, der er et stykke uden for skel. Hvis afstanden fra kilden til skel er så stor, at boringerne ikke kan placeres uden for skel, øges afstanden fra kilden til boringerne med op til ca. ¾ fanelængde Boringsplaceringen i/udenfor skel er i dette projekt konkretiseret til, at der placeres to boringer i skel og, afhængig af afstanden mellem kilde og skel, placeres enten to boringer i halv fanelængde eller to boringer i trekvart fanelængde. Den tekniske indretning af den tidligere tankstation er karakteriseret ved, at tank, pumpeø (standere), olieudskillere, rørforbindelser og påfyldningsplads er placeret inden for et samlet og begrænset område. Udslip fra en af de nævnte installationer kan således ikke adskilles eller henføres til en speciel installation. Kombinationen af installationstype, potentiel spildmulighed og deraf følgende generel erfaringsmæssig faneudbredelse er i henhold til /5/ sammenstillet i tabel 6.2. Tabel 6.2: Baggrundsdata for vurdering af teoretisk faneudbredelse og boringsplaceringer jf. /5/.
¹: Faner for de potentielle kilder overlapper. ²: Afstand regnet i nedstrøms retning. Fanelængde pga. strømningshastighed. I dette tilfælde antages forureningsfanen af have en længde svarende til grundvandshastigheden multipliceret med antal år siden indførelse af MTBE. Benzinsalget standsede omkring 1990, dvs. 5 år efter indførelse af MTBE i benzinen. Antages at MTBE har været i grundvandsmagasinet i 12 - 17 år, og antages at MTBE ikke nedbrydes eller retarderes, vil fanelængden være af størrelsesordnen 140 - 200 m. Fanelængde JAGG. Der er foretaget beregninger for udbredelsen af benzen med programmet JAGG /6/. For benzen er anvendt en kendt kildekoncentration målt i 1992 på 23 µg/l. Der regnes med aerobt magasin med en nedbrydningsrate på 0,005 d-1. Beregningen er vedlagt som bilag 6.11. Set i forhold til grundvandskvalitetskriteriet og med den givne kildekoncentration vil benzenfanen jf. JAGG beregningerne have en længde på ca. 25 m, hvis grundvandskvalitetskriteriet anvendes som afgrænsning af fanen. At der kun konstateres et meget ringe indhold af benzen i boring 2 i dag er sandsynligvis en følge af større nedbrydning, udvaskning, at kilden i store træk er fjernet, og/eller boringen formentlig står i kanten af fanen. Flowpath. Med de i afsnit 3.2 givne hydrauliske parametre som input er der foretaget simuleringer af forureningsudbredelsen for hhv. MTBE og benzen. Inputdata for simuleringerne fremgår af bilag 6.12 sammen med resultaterne af simuleringerne. Simuleringerne er foretaget med baggrund i at driften af tankstationen ophørte i 1990 og at der i 1996 blev foretaget en fjernelse af kildeområdet. Med indførsel af MTBE i 1985 forudsættes forureningstilførsel med dette stof at ske i 10 år, mens faneudbredelsen ses over en periode på 15 år svarende til 5 år efter fjernelse af forureningskilden. Simuleringerne viser, at når der for MTBE ikke regnes med retardation, vil forureningsfanen teoretisk være spredt 40 – 130 m nedstrøms kildeområdet. Det bemærkes, at forureningsfanen på dette tidspunkt har sluppet kildeområdet. Simuleringerne for benzen, hvor der er regnet med retardation og nedbrydning (rate 0,005 d-1, viser, at fanen fortsat holder kontakt til kildeområdet efter 10 år. Idet der regnes med nedbrydning, forsvinder forureningsfanen dog ret hurtigt, efter at kilden er fjernet. Ses på fanelængder efter 10 år er denne for MTBE ca. 130 m mens den for benzen er ca. 80 m. Fanebredden for MTBE er 20 – 25 m, mens den for benzen er 10 - 15 m. Teoretisk boringsplacering. Potentielt kan der på denne lokalitet være tale om både kortvarigt større spild og længerevarende mindre spild fra tankanlægget. Da installationerne på tankanlægget ligger meget tæt, er der for de teoretiske betragtninger ikke skelnet mellem faner fra hver potentiel kilde, men derimod er der optegnet en mulig forureningsfane for hhv. kortvarigt større spild og længerevarende mindre spild, begge med toppunkt omtrent midt i tankanlægget. Da afstand fra potentielle kilder til tankanlæggets afgrænsning/skel er mindre end halv fanelængde er der placeret to boringer i skel og to boringer i halv fanelængde. De teoretiske faner og boringsplaceringer er optegnet på bilag 6.1. For længerevarende mindre spild er der valgt en fanelængde på 140 m mens der for kortvarigt større spild er valgt en fanelængde på 120 m. Fanelængderne er valgt ud fra de teoretisk beregnede fanelængder jf. tabel 6.3. Oversigt over fanelængder. Valg af fanelængde for denne grund er baseret på hvad der erfaringsmæssigt er set og beregnede fanelængder baseret på data fra lokaliteten. Oversigtsmæssigt er fanelængderne samlet i tabel 6.3. Tabel 6.3 Oversigt over teoretiske fanelængder bestemt ud fra erfaringsopsamling og beregningsmæssige metoder.
Vp = Grundvandets strømningshastighed. Vs = Stoffets transporthastighed. Tid = Transporttid før afgrænsningskoncentration er overholdt. 5.3 Aktuel boringsplaceringI boring 2, tæt på kilden, er der truffet et indhold af MTBE på 88 µg/l og et indhold af benzen på 0,14 µg/l. Med den konstaterede strømningsretning ligger boring 2 nedstrøms forureningen og vurderes at ligge inden for/i kanten af fanen. Ud fra dette er det valgt at lade boring 2 indgå i hovedundersøgelsen som en af ”skel”-boringerne. Den anden skelboring var tænkt placeret mellem de to teoretisk placerede skelboringer, men denne placering var ikke praktisk mulig. Boringen er derfor flyttet lidt nedstrøms skel og beliggende omtrent i centerlinien for fanerne (boring 7). Boringer i halv fanelængde ligger alle inde i en bygning, Dalumcentret. Nærmest mulige placering var syd for bygningen, således at boringerne nu ligger i en afstand af ca. 30 m fra skel (boring 4 og 5). Da der er tale om forholdsvis lange faner er det desuden valgt at udføre boring nr. 6 længere ude i fanen, med henblik på at afdække om fanen er på vej væk fra lokaliteten. Den aktuelle placering af boringerne er vist på bilag 6.1. Analyseresultater for de organiske analyseparametre er vist i tabel 6.4, mens resultater for de uorganiske redoxparametre er vist i tabel 6.5. Til sammenligning er der medtaget kriterier for fastsættelse af redoxforholdene i grundvandet /4/. Tabel 6.4: Organiske analyseresultater.
-: Parameter ikke analyseret. Som det fremgår af tabel 6.4 er der i samtlige analyserede boringer konstateret indhold af MTBE i grundvandet. Det højeste indhold (88 µg MTBE /l) er fundet i boring 2 ved forundersøgelsen, mens indholdet ved hovedundersøgelsen er 27 µg/l. I boring 2, 5 og 7 er grundvandskriteriet for MTBE (5 µg/l) overskredet. I boringen med højest indhold af MTBE (boring 2) er der fundet indhold af MTBE’s nedbrydningsprodukter TBA og TBF i koncentrationer over den anvendte analysemetodes detektionsgrænse. I forundersøgelsen er der i boring 2 fundet et indhold af benzen på 0,14 µg/l, hvilket er mindre end grundvandskvalitetskriteriet på 1 µg/l. I hovedundersøgelsen er der fundet små indhold af mineralsk olie i enkelte boringer. Tabel 6.5: Analyseresultater for redox parametre og kriterier ved fastsættelse af redoxforholdene /4/.
*:Parameter indgår ikke bestemmelse af grundvandstypen. Fed skrift angiver analyseværdier som er benyttet til at fastlægge vandtypen. Redoxforholdene er aerobe umiddelbart nedstrøms tankanlægget. Længere nedstrøms er der i boring 5 aerobe forhold, mens der i de øvrige nedstrøms boringer er anaerobe forhold, der kan karakteriseres som nitratreducerende til manganreducerende, jf. tabel 6.5.
|