|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere benzinstationer – Delrapport 6: Odense, Dalumvej 50
6 Vurdering af undersøgelseskoncept
Resultaterne af undersøgelserne er sammenfattet i tabel 6.6.
Tabel 6.6: Undersøgelsesresultater.
| Drifts-periode |
Tidligere undersøgelser
og afværge |
Antal
boringer |
Filter-
niveau
m u.t. |
Magasinforhold |
Problemer i forhold til
konceptet |
| 1963-1990 |
I 1996 fjernes tankanlæg
og ca. 1500 t jord. |
7 |
2,5 á 4
og
6 á 9 |
Øvre: Under ca. 3 m overjord er der op
til 3 m mægtige lokale sandlag.
Herunder 1 á 4 m moræneler.
Nedre: Formentlig sammenhængende
sandlag 1 á 2 m mægtigt |
Boringer flyttet pga.
bygninger |
6.1 Kildetype
På denne lokalitet er der tale om et benzinanlæg, hvor der er lokaliseret tanke, olie-/benzinudskillere, påfyldningsplads, standere og rørforbindelser. Der er ikke rapporteret om spild eller andre uheld i forbindelse med drift af anlægget. Ved nedlægning af tankstationen er der foretaget miljøundersøgelser på lokaliteten. Ved undersøgelsen blev der konstateret indhold af benzin- og olieprodukter i jord og grundvand.
Der er ikke oplysninger om årsagen til forureningen, hvorfor det ikke er muligt at fastlægge om forureningen hidrører fra kortvarigt større spild eller længerevarende mindre spild eller en kombination af disse.
På denne lokalitet har det været muligt at lokalisere kilder og fastlægge typen af kilde, ligesom der er konstateret en forurening på lokaliteten. Årsagen til forureningen er ikke kendt.
6.2 Parametervurdering og fanebestemmelse
Under lokaliteten træffes overvejende morænesand, der udgør et sekundært magasin. Mægtigheden af laget varierer noget i de udførte boringer, ligesom sammensætningen af sandlaget skifter fra morænesand til smeltevandssand. Ud fra dette vurderes magasinet i nogen grad at være inhomogent, hvilket kan påvirke udbredelsen af en eventuel forureningsfane.
De foretagne pejlinger i forbindelse med forundersøgelse og hovedundersøgelse viser dog en ret entydig nordøstlig strømningsretning. Strømningsretningen vurderes således at være sikkert bestemt. På grundlag af pejlinger i forundersøgelsen er gradienten bestemt til 5,4 ‰ a 5,6 ‰. Inddrages resultaterne fra hovedundersøgelsen, således at der ses på et større område, beregnes gradienten til ca. 15 ‰. I forundersøgelsen vurderes gradienten sikkert bestemt, men sammenlignes for- og hovedundersøgelse er der en stor afvigelse i gradienten, væsentligst forårsaget af at der inddrages et større område i bestemmelsen af gradienten. Dette betyder, at strømningshastigheden af grundvandet og dermed fanelængderne er undervurderet ud fra resultaterne af forundersøgelsen. Strømningshastigheden beregnet ud fra resultaterne af hovedundersøgelsen vil være ca. tre gange så stor som resultaterne fra forundersøgelsen giver.
Grundlaget for fastlæggelse af en eventuel forureningsfane i henhold til konceptet beskrevet i /5/ vurderes for denne lokalitet at være tilstede. Strømningsretningen er sikkert bestemt og potentielle kilder er identificeret. Ses samlet på resultaterne af undersøgelsen, dvs. også analyseresultaterne, synes undervurderingen af strømningshastigheden ikke at have haft den store indflydelse på identificering af forureningsfanen.
Lokaliteten er beliggende på et område med indkøbscenter og tilhørende P-plads. Dette har medført, at de teoretiske boringsplaceringer ikke har kunnet benyttes. Boringsplaceringer har i stort omfang måttet indrettes efter de praktisk mulige forhold.
6.3 Resultatvurdering
Resultaterne af hovedundersøgelsen har omfattet kemiske analyser og verifikation af strømningsretningen. Der er påvist MTBE og i ganske svag grad benzinkomponenter i de analyserede vandprøver.
Der er truffet et sekundært grundvandsmagasin under denne lokalitet, og strømningsretningen i dette er rimeligt godt bestemt. Der er påvist forurening med MTBE i grundvandet i en afstand af 100 m fra kilden, hvilket betyder at forureningsfanen må antages at være længere. Ses på indholdet af MTBE i boringerne 4 og 5, og antages at boring 5 ligger i fanens centerlinie og boring 4 i randen kan fanebredden skønnes til ca. 25 m. Resultaterne af simuleringerne med Flowpath med MTBE gav en fanelængde på 130 m og en fanebredde på ca. 25 m, dvs i god overensstemmelse med det faktisk registrerede.
Boringsafstand. En standardboringsafstand på 12 m som nævnt i /5/ har det ikke været konsekvent praktisk muligt at gennemføre på denne lokalitet, og specielt ikke hvad skelboringer angår. Vurderet på grundlag af resultaterne fra denne lokalitet, synes det vigtigere for forureningslokaliseringen at have en meget sikker bestemmelse af strømningsretningen end om boringsafstanden er 5, 12 eller 20 m. Vurderet ud fra resultaterne fra denne lokalitet synes de i konceptet /5/ foretagne statistiske betragtninger omkring boringsafstand at være uden betydning. Undersøgelsen her viser, at det er langt vigtigere at foretage en sikker bestemmelse af strømningsretningen, og måske udbygge grundlaget for bestemmelse af strømningsretning med flere boringer i forundersøgelsen.
6.4 Konklusion
For denne lokalitet vurderes de hydrogeologiske forhold for en succesfuld udnyttelse af konceptet i /5/ at være til stede. Simulering af forureningsudbredelsen og resultaterne af undersøgelsen på lokaliteten viser, for MTBE, stort set samme udbredelse af forureningsfanen når der simuleres med en kontinuert kilde. Forudsættes kilden ophørt, viser simuleringerne, at en forureningsfane vil være på vej væk fra lokaliteten. Med den i dette tilfælde sikre bestemmelse af strømningsretningen vurderes det at være af større betydning at sætte kontrolboringer i fanens længderetning, end at vurdere sandsynligheden for at træffe forureningsfanen langs skel. Endelig synes denne lokalitet at vise, at selv om der er en usikkerhed på bestemmelse af grundvandets strømningshastighed med en faktor 3, er påvisningen af forureningsfanen alligevel sikker.
Fig. 6.7 Resume undersøgelser. Odense, Dalumvej 50
| Forundersøgelse |
Kilder, mv. |
Potentielle kilder er lokaliseret, bortset fra tankudluftning, og er placeret tæt på hinanden. Ingen spild registreret. Tanke og forurenet jord er fjernet i 1996. Der er ikke efterladt restforurening. Forventet strømningsretning Ø. |
| Boringer |
Boring 1-3 er placeret i randen eller uden for lokaliteten. |
| Magasin |
Tilsyneladende sammenhængende magasin (1-2 m tykt) af morænesand og smeltevandssand under ca. 7 m moræneler. |
| Analyser |
Vandprøve fra boring 2, hvor der er fundet 88 µg/l MTBE. |
| Strømningsretning |
Strømningsretning NØ |
| Gradient |
5,4 ‰ |
| Hydraulisk ledningsevne |
Meget stor variation (0,1 til 25 x 10-5 m/s) bla. fordi magasinet består af både morænesand og smeltevandssand. Skønnet på baggrund af d10 fra kornkurven fra 4 prøver. De små værdier er usikkert bestemt, da skønsformel kun gælder for velsorteret sand og grus. |
| Fane |
Der er skønnet en fanelængde på 75-100 m og en bredde på 20-30 m. |
| Afvigelser fra koncept |
Der er kun analyseret 1 vandprøve i forundersøgelsen |
| Hovedundersøgelse |
Boringer |
Faneboringer: Skel: Boring 4-5. Halv fane: Boring 6-7 (placeret i andre afstande pga. bygninger) |
| Analyser |
Der er fundet MTBE i moderate koncentrationer (0,19-88 µg/l) i alle undersøgte boringer. |
| Magasin |
Magasinet består af dels smeltevandssand, dels morænesand af varierende mægtighed og med meget varierende hydraulisk ledningsevne. Derfor er der ikke tale om planparallel strømning |
| Strømningsretning |
Overordnet mod NØ, men varierer lokalt pga. inhomogenitet i et ellers sammenhængende magasin |
| Gradient |
Overordnet ca. 15 ‰, men varierer lokalt pga. inhomogenitet i et ellers sammenhængende magasin |
| Hydraulisk ledningsevne |
Ikke yderligere undersøgt, men samme jordartstyper som i forundersøgelse. |
| Fane |
Indholdene af MTBE i boring 2, 5 og 7 på 6,2 til 29 (88) µg/l er i henhold til konceptet udtryk for, at der findes grundvandsforurening under lokaliteten. Det meget lave MTBE indhold i boring 4 kunne tyde på en mere nordlig strømningsretning lokalt i området ved boring 2 og 7. |
| Koncept |
|
Konceptet må betegnes som anvendeligt på den aktuelle lokalitet, da magasinet på trods af inhomogen opbygning tilsyneladende er sammenhængende og der overordnet set er registreret stort set samme strømningsretning ved de forskellige pejlerunder. |
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Maj 2007, © Miljøstyrelsen.
|