| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere benzinstationer – Delrapport 8: Bogense, Vestergade 25A

5 Faneudbredelse

5.1 Potentielle forureningskilder

Den nøjagtige driftsperiode for tankanlægget på lokaliteten Vestergade 25 A, Bogense foreligger ikke, men der er foretaget afværgeforanstaltninger på stedet i 1994. MTBE har været tilsat benzin siden 1985, idet det antages, at tankstationen har eksisteret på dette tidspunkt, kan en MTBE forureningsfane således potentielt være spredt i grundvandet gennem 17 år. Tankanlægget omfattede tre nedgravede tanke, påfyldningsplads samt en benzinudskiller. Standere var placeret uden for det område der omfatter tanke og påfyldningsplads, se bilag 8.1. Der er ved afværgeforanstaltninger udført i 1994 konstateret en kraftig jordforurening. Der blev efterladt restforurening med et kulbrinteindhold på op til 6.600 mg/kg TS i jorden, og et indhold af benzen på 420 µg/l i grundvandet.

Det vides ikke, om der er tale om kortvarigt større spild eller længerevarende mindre spild. Der foreligger ikke oplysninger om spild, utætte installationer e.l. i området med tankene. I tabel 8.2 er givet en oversigt over potentielle forureningskilder og spildmuligheder fra disse. I tabellen er ligeledes anført, i hvilket omfang de mulige kilder er lokaliseret på lokaliteten.

5.2 Teoretisk faneudbredelse og boringsplacering

Baggrund. Vurdering af den teoretiske faneudbredelse foretages med baggrund i anvisningerne i rapporten ”Undersøgelsesprogram for grundvandsforureninger fra benzinstationer” /6/. Der tages i dette projekt udgangspunkt i, at boringer til lokalisering af fanen placeres uden for området, der omfatter tankanlægget (kildeområdet). Den i /6/ beskrevne strategi for lokalisering af fanen omfatter placering af boringer i eller nær skel og boringer uden for grunden for at fange/følge fanen. I fanens længderetning placeres boringer udenfor grunden i ca. halv fanelængde, hvis dette giver en afstand, der er et stykke fra skel. Hvis afstanden fra kilden til skel er så stor, at boringerne ikke kan placeres uden for skel, øges afstanden fra kilden til boringerne med op til ca. ¾ fanelængde

Boringsplaceringen i/udenfor skel er i dette projekt konkretiseret til, at der placeres to boringer i skel, og afhængig af afstanden mellem kilde og skel placeres enten to boringer i halv fanelængde eller to boringer i trekvart fanelængde.

Tabel 8.2: Baggrundsdata for vurdering af teoretisk faneudbredelse og boringsplaceringer jf. /6/.
¹: Stander findes på andet matrikelnr.

Den tekniske indretning af den tidligere tankstation er karakteriseret ved, at tank og påfyldningsplads er placeret inden for et samlet og begrænset område. Udslip fra en af de nævnte installationer vil give anledning til overlap af forureningsfaner, og en evt. påvist forurening vil ikke kunne henvises til en bestemt installation. Der er også identificeret en benzinudskiller, beliggende syd for tankene. Standerne var placeret ca. 65 m øst for tankene. Området med standere indgår ikke i denne undersøgelse. Kombinationen af installationstype, potentiel spildmulighed og deraf følgende generel erfaringsmæssig faneudbredelse er i henhold til /6/ sammenstillet i tabel 8.2.

Fanelængde p.g.a. strømningshastighed. Forureningsfanen antages i dette tilfælde at have en længde svarende til grundvandshastigheden multipliceret med antal år siden indførelse af MTBE. MTBE antages at have været i grundvandet i 9 - 17 år, og antages at MTBE ikke nedbrydes eller retarderes, vil fanelængden være af størrelsesordnen 400 - 1.000 m, idet strømningshastigheden i grundvandet er sat til 60 m/år, som bestemt i forundersøgelsen.

Fanelængde JAGG. Der er foretaget beregninger af udbredelsen af benzen med programmet JAGG /7/. Under afværgeforanstaltningerne er der i drænet målt et benzenindhold på 420 µg/l. Dette anvendes i de videre beregninger af forureningsfanens udbredelse som kildestyrkekoncentration. Analyse af udvalgte uorganiske parametre indikerer, at der i den nedre del af det terrænnære magasin er anaerobe forhold, idet redox parametrene indikerer jernreducerende forhold. I dette tilfælde sættes nedbrydningsraten til 0,005 d^-1. Beregninger med JAGG under ovennævnte forudsætninger og under forudsætningen at JAGG i mindre omfang kan anvendes ud over 100 m, giver en fanelængde på ca. 150 m, hvis faneafgrænsningen sættes lig grundvandskvalitetskriteriet på 1 µg/l for benzen.

Teoretisk boringsplacering. Potentielt kan der på denne lokalitet være tale om både kortvarigt større spild og længerevarende mindre spild fra tankanlægget, omfattende tanke, påfyldningsplads og benzinudskiller. Forureningsfaner fra de potentielle kilder er optegnet på bilag 8.1, herunder også en fane der dækker både benzinudskiller og restforurening. Da de ved strømningshastighed og JAGG beregnede fanelængder er meget lange, er der valgt en teoretisk fanelængde for kortvarigt større spild på 75 m og for længerevarende mindre spild en fanelængde på ca. 100 m, svarende til de erfaringsmæssigt største fanelængder /6/.

Da afstand mellem potentielle kilder og ejendommens skel er mindre end ½ fanelængde, er der, for hver fane, placeret to boringer i skel og to boringer i en afstand svarende til halv fanelængde, se bilag 8.1.

5.3 Aktuel boringsplacering

De teoretiske overvejelser omkring boringsplacering har koncentreret sig om en sydvestlig strømningsretning. De to første pejlerunder i forundersøgelsen viste tilsyneladende en nordvestlig strømningsretning. Derfor er det valgt at placere boringer i skel i begge retninger. Det vil sige to boringer sydvest for tankanlægget, nr. 4 og 5, og to boringer i nordvest for tankanlægget, nr. 6 og 7. Boringer i halv fanelængde for den sydøstlige strømningsretning er omplaceret til skelboringer i nordvestlig retning. Det har efterfølgende vist sig, at den nordvestlige strømningsretning ikke var reel, men skyldtes et langsomt reagerende pejlefilter i boring 3.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2007, © Miljøstyrelsen.