|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Vurdering af metodeskifte for coliforme bakterier i drikkevand
4 Identifikation af coliforme bakterier
4.1 Påviste typer af coliforme bakterier
For at afdække hvilke coliforme bakterier, der påvises ved Colilert metoden, er der foretaget identifikation på API 20E af coliforme bakterier isoleret ved anvendelse af Colilert. Isolaterne er udvalgt fra prøver med indhold af coliforme bakterier og fravær af E. coli. I alt er der identificeret isolater fra 42 prøver, jf. tabel 9.
Tabel 9: Oversigt over identificerede bakterier fordelt på antal isolater
| Identificerede bakterier |
Antal isolater |
|
| Buttiauxella agrestis |
10 |
23,8% |
| Eschericia vulneris |
9 |
21,4% |
| Serratia fonticola |
8 |
19,0% |
| Citrobacter youngae |
4 |
9,5% |
| Eschericia coli |
3 |
7,1% |
| Citrobacter braakii |
2 |
4,8% |
| Enterobacter amnigenus |
2 |
4,8% |
| Ochrobactum anthropi |
2 |
4,8% |
| Pantoea spp |
2 |
4,8% |
De identificerede bakterier er Gram-negative stavbakterier, som er oxidase negative og forgærer laktose, hvorfor de alle tilhører gruppen af coliforme bakterier. Alle bakterietyperne vil også kunne påvises med referencemetoden.
Om der ved analyse af drikkevand med referencemetoden sker en påvisning af ovennævnte bakterier afhænger af mængden og arten af ledsageflora samt af sammensætningen af den coliforme bakterieflora (renkultur-blandingskultur) og af bakteriecellernes stress tilstand og levedygtighed.
De identificerede bakterier forekommer alle naturligt i miljøet, i overfladevand, plantedele og/eller i jord. Bakterier, fx Buttiaxella agrestis og Serratia fonticola, er typiske vandbakterier (3,4), som er uden sundhedsmæssig betydning.
Der er i tre tilfælde påvist E. coli uden at der har været fluorescens ved aflæsning af Colilert. Dette skyldes at de påviste E. coli er MUG negative. Denne type falsk negative resultater er bl.a. omtalt af Jeppesen, V.F. 2004 (10), som konkluderer at dette forhold ikke har nogen signifikant betydning for resultaterne. Disse laktose negative E. coli ville i øvrigt heller ikke kunne påvises med ISO metoden eller med DS 2255 MPN metoden.
Udover de i tabellen nævnte bakterier indeholder gruppen af coliforme bakterier flere medlemmer af slægter som Eschericia, Klebsiella, Citrobacter, Enterobacter, Hafnia og Serratia.
4.2 Sundhedsmæssig vurdering
De ovennævnte bakterier er kendte coliforme bakterier, der kan forekomme i vand. Nogle arter af coliforme bakterier kan, selvom de er almindelige forekommende i miljøet, associeres med humane infektioner - men sjældent med gastro-enteritis. Eschericia vulneris kan isoleres fra humane hudinfektioner, men giver ikke anledning til enteritis. Hafnia alvei kan lejlighedsmæssigt findes i kliniske prøver af ikke fækal oprindelse. Hovedårsagen til humane infektioner, forårsaget af arter af Serratia, er forbundet med hospitalsmiljøet. Serratia fonticola, som kan isoleres fra vand, er ikke hidtil blevet påvist i kliniske prøver. Enterobacter cloaceae kan forekomme i ledningsnettet som følge af eftervækst, men udgør ikke nogen sundhedsmæssig risiko, selv om visse stammer kan forbindes med nosocomielle infektioner (4). Klebsiella oxytoca forekommer i mave-tarmsystemet hos mennesker og dyr ligesom den er almindelig forekommende i miljøet. Hvorimod Klebsiella terrigena og Klebsiella planticola er almindelig forekommende i vand.
4.3 Delkonklusion
Ovenstående viser, at gruppen af coliforme bakterier (som kan påvises i dansk drikkevand), bortset fra E. coli, ikke indikerer tilstedeværelse af sundhedsskadelige bakterier. Identifikationerne er foretaget på basis af prøver af drikkevand med lavt indhold af coliforme bakterier og uden samtidig tilstedeværelse af E. coli. Det kan imidlertid ikke udelukkes at der i tilfælde af massiv forurening kan tilføres et bredere spektrum af mikroorganismer, og at coliforme bakterier i sådanne situationer vil forekomme i høje niveauer og derfor må opfattes som indikator på forurening. Men bortset fra forureningssituationer kan coliforme bakterier være til stede i drikkevand i lavt niveau uden at give anledning til problemer.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 April 2007, © Miljøstyrelsen.
|