Miljøprojekt, 1162 – Vurdering af metodeskifte for coliforme bakterier i drikkevand

Vurdering af metodeskifte for coliforme bakterier i drikkevand

5 Konklusion

Coliforme bakterier er laktose positive enterobacteriaceae. Inden for mikrobiologiske undersøgelsesmetoder benytter man en medie afhængig definition. Med et tilstrækkeligt antal prøver vil der altid kunne påvises forskelle i resultater ved brug af forskellige bakteriologiske metoder og metodeprincipper, fordi følgeflora og stress-niveau af de efterspurgte bakterier varierer og i forskellig grad er påvirkelige af metodernes selektive og indikative principper.

Referencemetoden (ISO 9308-1) og Colilert metoden er bedre end den tidligere danske MPN metode (DS 2255), fordi de kan påvise flere colifome bakterier. Colilert metoden er bedre end den tidligere anvendte danske MPN-metode (DS 2255), fordi genfindelsen af coliforme bakterier er større, og fordi den også kan påvise svækkede og stressede bakterier, hvis de har enzymaktivitet.

Coliforme bakterier er naturligt forekommende i miljøet, i jord, rådnende plantedele og i overfladevand. Tilstedeværelse af coliforme bakterier i ubehandlet drikkevand kan tyde på forurening med overfladevand, plantedele og/eller jord, men ikke altid på fækal forurening.

Forekomst af coliforme bakterier, uden samtidig forekomst af E. coli, i drikkevand anses som tegn på, at der er eller har været utætheder i vandforsyningssystemet et sted mellem kildepladsen og prøveudtagningsstedet, således at der er trængt forurening fra overfladevand, plantedele og/eller jord ind i vandforsyningssystemet.

Coliforme bakterier er, såfremt der foretages desinfektion af drikkevand, egnet til vurdering af om desinfektionen har været effektiv. Hvis der ikke foretages desinfektion af drikkevandet, hvilket ikke sker i Danmark, kan niveauet af coliforme bakterier bruges til at vurdere om et vandforsyningsanlæg fungerer optimalt og om det er tæt, så der ikke kan tilledes nogen form for forurening til råvandet, til vandbehandlingsprocesserne eller til forsyningsnettet.

Lave fund af coliforme bakterier kan være tegn på at der er eller har været en forurening. Fund af coliforme bakterier og fravær af E. coli men samtidig tilstedeværelse af enterokokker kan indikere fækal oprindelse af de coliforme bakterier.

Der påvises efter indførelse af referencemetoden/Colilert metoden til bestemmelse af coliforme bakterier i drikkevand flere tilfælde med fund af coliforme bakterier. Dette kan forklares med metodeskiftet. Den tidligere anvendte MPN-metode (DS 2255) gav anledning til falsk negative resultater ved ækvivalensstudiet (2).

Referencemetoden og Colilert metoden giver anledning til flere fund af coliforme bakterier i det lave niveau. Denne undersøgelse viser, at op til 90% af de positive prøver indeholder ≤ 20 coliforme bakterier per 100 mL (ved anvendelse af Colilert metoden).

Der er vurderet 896 analyseresultater. I 222 tilfælde er der påvist coliforme bakterier uden samtidig påvisning af E. coli eller for høje kimtal. 91,3% af prøverne indeholder ≤ 20 coliforme bakterier per 100 mL. Dette stemmer overens med erfaringerne fra ækvivalensstudiet (2), som viste at brug af Colilert vil forhøje antallet af prøver som er positive for coliforme bakterier og at man for nogle prøver også må forvente højere fund af coliforme bakterier.

Ved sammenligning af frekvensen af prøver indeholdende coliforme bakterier ses efter metodeskiftet en stigning fra 6,8% i 2004 til 13,2% i 2005. Det er sandsynligt, at stigningen helt eller delvis kan relateres til metodeskiftet.

For vandværker kan problemet med fund af coliforme bakterier synes at være stort, fordi det giver anledning til opfølgende tilsyn, prøveudtagning og evt. til kogeanbefaling. Omfanget synes uforholdsmæssigt stort, men det skyldes såvel hyppigere første gangs fund samt dobbelt så mange opfølgende prøver som tidligere.

Coliforme bakterier kan overleve længe (uger til måneder) i drikkevandet, ikke mindst i biofilm og sedimenter i vandværksfiltre, rentvandsbeholdere, ledningsnet (belægninger på rør og bundslam) og i husinstallationer, hvorfor der kan gå lang tid med gentagne prøveudtagninger, inden det er muligt at udtage en prøve, som viser fravær af coliforme bakterier.

Betydningen af de lave fund af coliforme bakterier er uvis, men kan skyldes at Colilert via den lave detektionsgrænse påviser flere reelle overskridelser/forureninger eller at der til stadighed i dansk drikkevand findes coliforme bakterier i lavt antal uden sammenhæng med forureningssager.

Gruppen af coliforme bakterier (som kan påvises i dansk drikkevand), bortset fra E. coli, indikerer ikke tilstedeværelse af sundhedsskadelige bakterier. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der i tilfælde af massiv forurening kan tilføres et bredere spektrum af mikroorganismer, og at coliforme bakterier i sådanne situationer vil forekomme i høje niveauer og derfor må opfattes som indikator på forurening. Men bortset fra forureningssituationer kan coliforme bakterier være til stede i drikkevand i lavt niveau uden at give anledning til problemer.

Eftersom de påviste coliforme bakterier i det lave niveau ikke indikerer tilstedeværelse af sundhedsskadelige bakterier samt det forhold at de fleste fund er i det lave niveau, og at usikkerheden på mikrobiologiske analyser er stor i det lave niveau og metodernes påvisningsgrænse stort set er sammenfaldende med kvalitetskravet, vil der være behov for at revurdere aktionsgrænsen for kogeanbefaling for coliforme bakterier i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 4 om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre (6).