BAT for olie- og gasraffinaderier

1 Indledning

Screeningen af BREF-dokumentet "Best Available Techniques for Mineral Oil and Gas Refineries, February 2003” har til formål at identificere BAT- anbefalinger og oplysninger (BAT-anbefalinger), som er i konflikt med det gældende danske miljøregelsæt.

Notatet er opdelt i to sektioner.

I første sektion identificeres de processer i BREF-dokumentet, der henholdsvis findes og ikke findes i Danmark. Processerne, som ikke findes i Danmark i dag, opdeles i dem som muligvis kan forventes introduceret i fremtiden, samt dem som formentligt ikke vil blive introduceret i Danmark.

I anden sektion er BAT-anbefalingerne i BREF-dokumentet analyseret for at identificere de anbefalinger, der kan være i konflikt eller modstrid med danske miljøregler.

I bilag 1 er vist en oversigt over de for Danmark relevante BAT-anbefalinger, med en kort beskrivelse af indholdet af hver BAT-anbefaling, samt udpegning af de BAT-anbefalinger, der er, eller kan være, i konflikt med danske miljøregler.

 



Version 1.0 Maj 2007, © Miljøstyrelsen.