| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Effekter af grønne regnskaber samt anden offentlig tilgængelig miljørapportering

6 Tværgående effekter

• 6.1 Miljøpåvirkninger
• 6.2 Virksomhedernes irritation
• 6.3 Redegørelsen og miljødata

6.1 Miljøpåvirkninger

Tabel 19: Afdækning og forbedring af miljøforhold

Afvigelser fra en sum af svarprocenterne på 100 skyldes afrundinger.

• Som det fremgår af tabel 19, er 32 % af de adspurgte i den kvantitative undersøgelse henholdsvis enige eller delvist enige i, at det grønne regnskab fører til reduktioner af virksomhedens miljøpåvirkninger.
   
• Af de virksomheder vi har talt med i den kvalitative undersøgelse, mener tre ud af otte virksomheder, at det grønne regnskab har haft en betydning for virksomhedens miljøpåvirkning, for alle virksomheder er der tale om ressourceminimering eller affaldsreduktioner. Ingen af de adspurgte i den kvalitative undersøgelse nævner det grønne regnskab som årsag til en reduktion i emissioner fra virksomhederne.
   
• Følgende tre eksempler på miljøforbedringer stammer fra de kvalitative interview:
  • Indsamling af data til det grønne regnskab har i en virksomhed, der ikke i forvejen arbejdede systematisk med disse data, sat fokus på spild og dermed mulige forbedringer på energiområdet. Sammenligning af energiforbruget i afdelingerne afdækkede effektiviseringspotentiale i flere afdelinger, der efterfølgende har igangsat energikampagner med løbende opfølgning.
     
  • I en anden virksomhed har arbejdet med det grønne regnskab ført til, at virksomheden har identificeret forbedringsmuligheder på henholdsvis affalds- og vandområdet. På affaldsområdet bidrog indsamlingen af miljøoplysninger til identifikation af forbedringsmuligheder, som betød mindre affald og billigere bortskaffelse af affaldet. På vandområdet beskriver en repræsentant fra ledelsen, hvordan de i ledelsen havde en ’aha-oplevelse’ i forbindelse med gennemgangen af det grønne regnskab. Dette førte til en ledelsesinitieret indsats og forbedring på vandområdet
     
  • En tredje virksomhed har i forbindelse med arbejdet med det grønne regnskab fremmet opmærksomheden på ressourceforbruget generelt. Miljømedarbejderen understreger, at den rolle, det grønne regnskab spiller, er at sætte fokus på konkrete forhold, der kan forbedres.

Et interessant aspekt ved disse tre eksempler er, at der er tale om henholdsvis en meget lille virksomhed, en større virksomhed, og en stor koncern med adskillige produktionsanlæg. Det er altså i forbindelse med disse forklaringer ikke størrelsen af virksomheden, der har været afgørende. Fælles for dem er, at ledelsen i alle tre virksomheder er positiv over for og aktivt involveret i arbejdet med det grønne regnskab, at miljømedarbejderen har en oplevelse af, at arbejdet med det grønne regnskab er med til at styrke vedkommendes arbejde med virksomhedens miljøforhold, og endelig, at disse virksomheder ikke har miljøledelsessystemer (bortset fra koncernen, der har implementeret miljøledelsessystemer på nogle af virksomhedens produktionsanlæg).

Samtidig er det interessant at miljøforbedringer sker på energi- og affaldsområdet, hvor forbedringer oftere giver anledning til udgiftsbesparelser i form af nedsat energiforbrug eller færre udgifter til at bortskaffe affald. Virksomhederne lægger således ikke skjul på at arbejdet for miljøforbedringer alt overvejende handler om interne gevinster i form af udgiftsbesparelser frem for den eksterne signalværdi, der kunne ligge i at fremstå som en mere miljørigtig virksomhed.

Med hensyn til tidsaspektet af disse miljøforbedringer, fremstår der ikke noget klart billede. Da forbedringerne opstår i forbindelse med indsamlingen af miljødata er det nærliggende at de fleste forbedringer vil komme i forbindelse med de første indsamlinger; altså i forbindelse med de første regnskaber. Det er der imidlertid ikke nogen entydig tendens for i datamaterialet.

• Af tabel 20 fremgår det, er næsten ni ud af ti virksomheder enige eller delvist enige i, at arbejdet med EMAS har medført konkrete miljøforbedringer i virksomheden.

EMAS er således ikke overraskende et bedre redskab end det grønne regnskab til afdækning og forbedring af problematiske miljøforhold i virksomheden, da EMAS er et miljøledelsessystem. Endvidere kan det også være væsentligt, at virksomhederne frivilligt vælger at arbejde med EMAS, mens grønne regnskaber for de fleste virksomheders vedkommende ikke er noget, de frivilligt vælger at engagere sig i.

• De to EMAS-virksomheder udtaler samstemmende, at den væsentligste faktor for miljøforbedringer i virksomheden som følge af arbejdet med EMAS er, at EMAS holder virksomheden op på målsætningerne og det arbejde, de har forpligtet sig til. EMAS holder således virksomhederne op på løbende at arbejde for forbedringer.
   
• En repræsentant for en miljøgruppe i en af de ti interviewede virksomheders lokalområde vurderer, at pres fra naboer, miljøgrupper og pressen har været hovedårsag til, at lokale virksomheder arbejder for at forbedre deres miljøforhold. Det grønne regnskab har været et mindre, men anvendeligt delelement i denne proces. Således mener han, at det grønne regnskab tvinger virksomhederne til at tænke over miljøspørgsmål, blandt andet hvad virksomhederne vil gøre i tilfælde af uheld eller emissionsoverskridelser. Ellers nævnes kun interne årsager til miljøforbedringerne.

Af undersøgelsen bag evalueringen af de grønne regnskaber fra 1999 fremgår det, at 40% af alle virksomheder har opnået miljøforbedringer som følge af arbejdet med det grønne regnskab. Her er konklusionen ligeledes, at de væsentligste besparelser er sket inden for energi- og vandforbrug samt råvarer og affald (Sørensen og Hjelmar 1999).

Miljøforbedringer i virksomheder er naturligvis et produkt af en række faktorer. En af de adspurgte fra ekspertgruppen nævner i den forbindelse tre centrale forklaringer på virksomhedernes miljøforbedringer. For det første er der være tale om en effekt af arbejdet med det grønne regnskab, der sætter gang i et mere systematisk miljøarbejde med mindre virksomheden i forvejen arbejder med et miljøledelsessystem. For det andet er der tale om en generel teknologiudvikling og dermed mere effektiv produktion. For det tredje nævnes det forhold, at flere aktører beskæftiger sig med at spørge eller stille krav til miljøarbejdet i industrien. Det giver en fokus på virksomhedernes miljøforhold, der gør at miljøforbedringer er interessante set ud fra et konkurrencehensyn.

Spørgsmålet er eksempelvis, hvorfor det er lykkedes for den grafiske branche at nedbringe sit forbrug af organiske opløsningsmidler. Er det tekniske/økonomiske forhold, der har betinget den udvikling, eller er det lovgivning og pres eller f.eks. det, at nogle virksomheder har været foregangsvirksomheder, som har betinget den udvikling. De interviewede er ikke i tvivl om, at det skyldes flere forskellige faktorer.

6.2 Virksomhedernes irritation

Undersøgelsen har konkluderet, at det grønne regnskab kun i begrænset omfang lever op til sin målsætning om, at fungere som redskab til kommunikation af virksomhedernes miljøforhold. Samtidig vurderer mange virksomheder, at de heller ikke internt får noget ud af at udarbejde det grønne regnskab, fordi de allerede arbejder med mere krævende miljøledelsessystemer.

De virksomheder, der indgår i den kvalitative del af undersøgelsen, giver primært udtryk for, at det grønne regnskab, ikke kan anvendes som et redskab over for omverdenen. Der er eksempler på, at virksomhederne selv fra myndighedsside bliver understøttet i den opfattelse, at ingen gider læse det grønne regnskab. Derfor er det et stort irritationsmoment for virksomhederne, at de alligevel er tvunget til at udarbejde det.

På trods af denne irritation som virksomhederne giver udtryk for i forhold til, at få interessenter læser deres grønne regnskab, vælger en stor del af virksomhederne at lægge deres grønne regnskab på hjemmesiden – fordi arbejdet jo alligevel er gjort, som de siger.

Virksomheder, der i forvejen arbejder med et ledelsessystem, giver udtryk for, at det grønne regnskab er medvirkende til, at der udføres dobbeltarbejde i virksomheden. Det skyldes, at en lang række af de data, der indsamles og bearbejdes til det grønne regnskab, også indsamles i forbindelse med miljøledelsessystemet.

En enkelt virksomhed giver udtryk for irritation over konsekvent at skulle rykke myndighederne for at få deres udtalelse, inden regnskabet sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Mens en anden virksomhed, som tidligere nævnt, har oplevet at tilsynsmyndigheden stiller spørgsmålstegn ved, at hvorfor virksomheden gør sig umage med det grønne regnskab, når der alligevel ikke er nogen, der interesserer sig for det.

Det er nævnt blandt eksperterne i styregruppen, at nogle virksomheder har været irriterede over dobbeltindberetninger af tal. For det første situationer, hvor forskellige myndigheder efterspørger de samme data, og for det andet situationer hvor disse data kræves opgjort forskelligt. Denne holdning er ikke gentaget i vores undersøgelse, men der er heller ikke blevet spurgt direkte til problemet med dobbeltarbejde i interviewene.

6.3 Redegørelsen og miljødata

Med hensyn til ledelsens redegørelse synes den primære effekt heraf, at være at det grønne regnskab bliver taget op på ledelsesniveau. Kravet om, at ledelsen tager stilling til, hvorfor de valgte oplysninger er væsentlige, er på nogen virksomheder med til at engagere ledelsen i miljøarbejdet, som det beskrives i afsnit 3.7. Det fremgår imidlertid kun af enkelte interview, at ledelsen får et overblik over virksomhedens miljøforhold, som følge af ledelsens redegørelse. Opnåede miljøforbedringer som følge indsamlingen af miljødata, samt værdien af det grønne regnskab som redskab for miljømedarbejderen, synes i mindst lige så høj grad, at være med til at engagere ledelsen i miljøarbejdet.

Som tekst synes redegørelsen til gengæld ikke at have den store værdi. For det første skrives den ikke af ledelsen, men den ansvarlige miljømedarbejder. Kun i nogle tilfælde forholder ledelsen sig aktivt til redegørelsesteksten. For det andet bliver teksten kun i meget begrænset omfang læst af interessenter på grund af det grønne regnskabs manglende gennemslagskraft som kommunikationsredskab. På den anden side har både virksomheder, brugere og eksperter udtrykt et ønske om mere prosa i det grønne regnskab. Det skyldes, at det er i redegørelsen historien om virksomhedens miljøindsats kan læses. Netop denne historie beskriver både eksperter og brugere som et væsentligt budskab i kommunikationen af virksomhedernes miljøforhold.

I forbindelse med indsamling af miljødata er der positive tilkendegivelser om effekten af denne proces. De medarbejdere, der har ansvar for forskellige miljøforhold, hvad enten det gælder forbrug eller emissioner, får deres opmærksomhed rettet mod disse forhold i forbindelse med tilvejebringelse af data, som det fremgår af afsnit 3.3 og 3.4.

En væsentlig begrænsning af værdien af miljødata i det grønne regnskab er de problemer med sammenligning af data, der beskrives i afsnit 3.3 og 4.6.

Indsamlingen af data og opnåede miljøforbedringer i forbindelse hermed har i nogle virksomheder været med til at engagere medarbejderne i miljøarbejdet, som det beskrives i afsnit 3.8. Til gengæld synes ledelsens redegørelse, på baggrund af de interview vi har foretaget, ikke at være med til at motivere medarbejderne.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juni 2007, © Miljøstyrelsen.