Effekter af grønne regnskaber samt anden offentlig tilgængelig miljørapportering
Sammenfatning
- 1. Præsentation af undersøgelsen
- 2. Overordnede konklusioner
- 3. Centrale effekter af det grønne regnskab
1 Præsentation af undersøgelsen
For Udvalget til modernisering og forenkling af grønne regnskaber har NIRAS gennemført en undersøgelse af effekterne af de grønne regnskaber og anden offentligt tilgængelige miljørapportering. Nærværende rapport er udarbejdet i forbindelse med denne undersøgelse.
Undersøgelsen har forløbet over fire faser.
- I fase 1 er der foretaget et litteraturstudie med henblik på at identificere central litteratur fra ind- og udland omhandlende industrivirksomheders miljørapportering. Desuden har vi talt med i alt 10 danske og udenlandske eksperter i grønne regnskaber og anden miljørapportering.
- Fase 2 bestod i en spørgeskemaundersøgelse blandt 100 tilfældigt udvalgte danske virksomheder omkring deres arbejde med henholdsvis det grønne regnskab og EMAS. I spørgeskemaundersøgelsen blev identificeret en række tendenser, der er forsøgt uddybet og forklaret i fase 3 og 4.
- I fase 3 er foretaget 10 virksomhedsinterview med miljøkoordinatorer og miljøchefer samt repræsentanter for ledelsen omkring deres erfaringer med arbejdet med det grønne regnskab og EMAS både som kommunikationsredskab og i forhold til det interne miljøarbejde. Interviewene blev gennemført på 8 danske virksomheder, der laver grønne regnskaber, og 2 virksomheder, der arbejder med EMAS.
- Fase 4 udgjorde interview med forskellige brugergrupper af det grønne regnskab, om deres anvendelse og nytte af det grønne regnskab.
Alle fire faser har indgået i den samlede analyse på den måde at litteraturstudiet har bidraget med en kontekst til undersøgelsen samt en bruttoliste over, hvilke effekter, der kunne tænkes at være af det grønne regnskab. Disse typer af effekter fremgår overordnet set af nedenstående figur. Spørgeskemaundersøgelsen har vist hvilke af de potentielle effekter, der rent faktisk gør sig gældende blandt virksomhederne. Endeligt har de personlige interview bidraget med forklaringer på effekternes kvalitative indhold og årsagssammenhæng for såvel virksomheder som brugere af de grønne regnskaber.
2 Overordnede konklusioner
De væsentligste effekter af det grønne regnskab er identificeret internt i virksomhederne i forbindelse med virksomhedernes arbejde med miljøforhold. Som redskab til kommunikation af virksomhedernes miljøforhold til interessenter er brugen af det grønne regnskab til gengæld meget begrænset. Virksomhederne oplever en mindre efterspørgsel efter det grønne regnskab. Ud over studerende og tilsynsmyndigheder er antallet af brugere meget begrænset.
Tre hovedgrupperinger
Der er i undersøgelsen identificeret tre grupperinger af virksomheder, der oplever væsentligt forskellige interne effekter af det grønne regnskab. Den første gruppe består af omkring halvdelen af de virksomheder, der er forpligtede til at udarbejde grønt regnskab. De er kendetegnet ved at have implementeret miljøledelsessystemer, som betyder, at der i virksomheden arbejdes med miljøforhold på et niveau, hvor det grønne regnskab ikke har noget yderligere at bidrage med. For disse virksomheder har det grønne regnskab minimal effekt. Omkostningsmæssigt kræver det ikke det store arbejde at lave det grønne regnskab, men de får til gengæld stort set heller ikke noget ud af det.
Den anden gruppe består af virksomheder, der ikke arbejder med et miljøledelsessystem, men som alligevel vurderer, at det grønne regnskab ingen effekt har i virksomheden. Disse virksomheder er kendetegnet ved at prioritere miljøarbejdet forholdsvist lavt og ved at have en meget negativ holdning til det grønne regnskab. Af samme grund følges der i virksomheden ikke op på de aktiviteter, som arbejdet med det grønne regnskab er med til at sætte i gang. Gruppen vurderes at bestå af lidt under hver fjerde virksomhed, der laver grønt regnskab. For dem vurderes det grønne regnskab samlet set at være en omkostning for virksomheden. Virksomheder i begge af de første grupper beklager sig over, at det grønne regnskab er stort set nyttelyst arbejde for dem.
Den tredje og sidste gruppe består af virksomheder, der ikke har et miljøledelsessystem, og som har kunnet bruge det grønne regnskab til på den ene eller anden måde at styrke miljøarbejdet i virksomheden. Disse virksomheder har en forholdsvis positiv holdning til det grønne regnskab, og det er samtidig den gruppe, hvor langt de fleste effekter i virksomhederne gør sig gældende. Til forskel fra de to første grupper har virksomheder i denne gruppe fundet incitamenter til at arbejde med det grønne regnskab som følge af forskellige oplevede positive effekter af arbejdet med det grønne regnskab. De væsentligste af disse effekter er styrkelse af indsamlingen af miljødata, øget viden om og fokus på virksomhedens miljøarbejde i ledelsen, en styrkelse af miljømedarbejderens rolle i virksomheden samt få konkrete eksempler på besparelser inden for energi, råvarer og affald. Denne gruppe vurderes at bestå af lidt flere end hver fjerde virksomhed. For dem vurderes det grønne regnskab at have en samlet set positiv værdi for virksomheden.
Nogle af virksomhederne i den første gruppe har indført miljøledelsessystemer i forbindelse med arbejdet med det grønne regnskab. Dette gælder særligt de virksomheder, der har valgt at arbejde med EMAS i stedet for det grønne regnskab. Kravet om udarbejdelse af det grønne regnskab har således været medvirkende til, at flere virksomheder er begyndt at arbejde mere systematisk og strategisk med virksomhedens miljøforhold. Denne sammenhæng fremstår som en af de væsentligste effekter af det grønne regnskab.
Det grønne regnskab som kommunikationsredskab
I forhold til kommunikationen er konklusionen af denne undersøgelse, at det grønne regnskab kun i begrænset omfang anvendes i kommunikationen mellem virksomhederne og deres interessenter. Samtidig tyder forklaringer på, at det substantielle indhold af denne kommunikation er så sporadisk at virksomhederne stort set ingen nytte oplever af det grønne regnskab i kommunikationen med omverdenen. De fleste virksomheder udtrykker derfor irritation over, at den tid, der bruges på det grønne regnskab, ikke nyttiggøres i forhold til en dialog med omverdenen..
Af de adspurgte brugergrupper er det kun blandt myndighederne og studerende samt til dels interesseorganisationer på miljøområdet, der er blevet fundet interesse for det grønne regnskab. Disse brugeres nytte af at anvende det grønne regnskab er primært, at det giver et overordnet billede af virksomhedens miljøkultur og miljøarbejde, og at det holder virksomheden op på overskridelser af deres miljøgodkendelse.
Der er ingen eller kun yderst begrænset nytte af det grønne regnskab blandt gruppen af kommercielle interessenter, bestående af investorer, kunder og andre virksomheder. Virksomheder, der har forsøgt at anvende det grønne regnskab i forbindelse med markedsføringen har ikke haft megen succes hermed. Miljøledelsessystemer som EMAS og ISO 14001 har en bedre signalværdi, fordi virksomhederne frivilligt forpligter sig til at leve op til systemernes krav. Derfor er miljøledelsessystemerne bedre markedsføringsredskaber end det grønne regnskab.
Dilemmaer for det grønne regnskab
I forhold til brugen af det grønne regnskab er der identificeret to centrale dilemmaer. På den ene side kritiseres det grønne regnskab for at være for teknisk og datatungt til brug af ikke ekspertbrugere. Derfor anbefaler flere eksperter og brugere, at de grønne regnskaber antager en mere fortællende form, hvor virksomhederne i højere grad forholder sig til de miljødata og de målsætninger og handlingsplaner, der kommunikeres.
På den anden side indeholder det grønne regnskab ikke miljødata, der er detaljerede nok til at tilfredsstille databehovet hos tilsynsmyndighederne og de centrale myndigheder, der derfor må indsamle oplysninger på anden vis. Desuden er datadelen ikke god nok til at foretage sammenligninger mellem virksomhederne. Der er altså et dilemma mellem at tilfredsstille behovet for miljødata og behovet for en forholdsvist let tilgængelig fortælling om virksomhedernes miljøforhold.
Et andet centralt dilemma er, at de grønne regnskaber har til hensigt at fungere som redskab til kommunikation af virksomhedernes miljøforhold til interessenterne. Som det fremgår af konklusionen, peger denne undersøgelse på, at de væsentligste effekter af det grønne regnskab opstår i forhold til arbejdsprocesser internt i virksomhederne. Dette dilemma betyder, at det grønne regnskab og procedurerne i forbindelse hermed i høj grad er fokuseret på at bidrage til den eksterne kommunikation, mens det grønne regnskab har sin væsentligste effekt internt i virksomheden.
Kort sagt er den overordnede konklusion, at de grønne regnskaber har en meget begrænset værdi for de potentielle brugere og at de i et vist har omfang har værdi for virksomhedernes interne miljøarbejde.
3 Centrale effekter af det grønne regnskab
Det overordnede sigte for denne undersøgelse har været at identificere effekter af det grønne regnskab. Da langt de fleste effekter er positive, vil det først og fremmest være positive effekter, der er fremhævet. Til det er det vigtigt at pointere, at effekterne langt fra er gældende for alle virksomheder eller brugere samt at der er en række potentielle effekter, som det grønne regnskab ikke har medført. I det følgende er de identificerede effekter delt op efter effekter internt i virksomheden og effekter blandt brugerne af det grønne regnskab.
Effekter i virksomheden
Som det fremgår af de tre hovedgrupperinger af virksomheder oven for er det af afgørende betydning om virksomheden i forvejen arbejder med et miljøledelsessystem for den interne nytte virksomheder finder i arbejdet med det grønne regnskab.
Den væsentligste effekt i virksomhederne er, at de grønne regnskaber har bidraget til, at virksomheder, der ikke i forvejen har haft systematisk indsamling af miljødata, har fået startet denne proces som følge af arbejdet med de grønne regnskaber.
I forhold til virksomhedernes miljøpåvirkning er den væsentligste effekt opstået i forbindelse med indsamling af miljødata, hvor virksomhederne har fundet mulige omkostningsreduktioner, inden for primært minimering af vand- og energiforbrug samt bedre sortering af affald.
Det grønne regnskab har desuden været med til at støtte miljømedarbejderen i dennes arbejde med virksomhedens miljøforhold, hvor et miljøledelsessystem ikke i forvejen er implementeret i virksomheden. Til gengæld er der en udbredt irritation blandt miljømedarbejdere med ansvar for det grønne regnskab, fordi de oplever at de spilder deres tid med at udarbejde et dokument til kommunikation, som efter deres erfaring har en meget lille nytte som sådan.
Kravet om arbejdet med grønne regnskaber har desuden bidraget til indførelse af miljøledelsessystemer herunder EMAS, men denne effekt var stærkest i forbindelse med indførelse af de grønne regnskaber. Udover det mere systematiske og målrettede miljøarbejde, som et miljøledelsessystem bidrager til, er en af årsagerne til at EMAS og andre miljøledelsessystemer er valgt til afløsning af det grønne regnskab, at virksomhederne vurderer, at EMAS har en bedre markedsføringsværdi.
I forhold til ledelsen viser undersøgelsen, at arbejdet med det grønne regnskab bidrager til udarbejdelsen af handlingsplaner og medvirker til, at ledelsen i et flertal af virksomheder får en større indsigt i virksomhedens miljøforhold. Af en række interview fremgår det dog, at ledelsen ikke ofte ikke er yderligere involveret i det grønne regnskab end ved en underskrift.
De grønne regnskaber er med til at involvere medarbejderne i miljøforståelse i virksomheden. Men det er primært de nøglemedarbejdere, der skal indsamle miljødata, der involveres. Det ses, at de virksomheder, hvor virksomhedens ledelse fremmer et engagement omkring miljøarbejdet, også er de virksomheder, hvor involveringen af medarbejderne er størst.
Endeligt er vurderingen blandt de virksomheder, vi har talt med, at udgifterne ved udarbejdelsen af det grønne regnskab ligger på et acceptabelt niveau, der ikke udgør nogen uforholdsmæssigt stor omkostning for virksomheden. Der, hvor det grønne regnskab har en positiv intern effekt, vurderes de indirekte gevinster tilmed at overstige omkostningerne. Udgiftsniveauet ligger nogenlunde konstant i virksomhederne efter de første par regnskaber, hvor virksomhederne har oplevet udgiftsbesparelser.
Effekter blandt brugerne
Der er generelt en tilfredsstillende dialog mellem virksomheder og myndigheder om det grønne regnskab. Men dialogen begrænser sig oftest til formelle rettelser af det grønne regnskab. En tilsynsmyndighed vi har talt med har fundet anvendelse af de grønne regnskaber i det daglige tilsynsarbejde, nemlig som oplæg til samtale med virksomhederne i forbindelse med virksomhedsbesøg. Samtidig anvender Miljøstyrelsen det grønne regnskab i forbindelse med indberetning til det europæiske forureningsregister EPER og til andre internationale indberetninger og har dermed undgået, at stille yderligere krav til virksomhederne. Miljøstyrelsen anvender og regnskaberne i forbindelse med udarbejdelse af branchebilag.
Selvom mange virksomheder gerne vil udlevere deres grønne regnskab til offentligheden, er der generelt en meget ringe efterspørgsel efter de grønne regnskaber fra brugergrupperne, herunder naboer og NGO'er. Der synes især blandt naboer at være et meget ringe kendskab til eksistensen af de grønne regnskaber.
Forskere og studerende forekommer sammen med myndighederne at være den eneste brugergruppe, der anvender de grønne regnskaber i væsentligt omfang. Det grønne regnskab anvendes på universiteterne i forbindelse med opgaver og projekter om industrivirksomheders miljøforhold. Desuden har vi talt med en gymnasielærer, der kan anvende det grønne regnskab i undervisningen.
Pressen i Danmark interesserer sig stort set ikke for de grønne regnskaber. Mange miljøjournalister er interviewet, men stort set alle gav udtryk for, at miljøhistorier ikke skrives over grønne regnskaber, men over uheld eller miljøovertrædelser.
Det grønne regnskab bruges i noget omfang i kommunikationen med private kunder, men virksomheder, der er interviewet i undersøgelsen, beklager sig over en meget svag interesse blandt kunderne.
Det grønne regnskab indgår i nogle kommuners indkøbspolitik, men det har reelt uden betydning for de offentlige indkøbere, vi har talt med. Indkøberne nævner som årsager hertil, at det grønne regnskab ikke i sig selv giver noget signal om miljørigtig adfærd og at det ikke på baggrund af det grønne regnskab er muligt at foretage en sammenligning af virksomhedernes miljøforhold.
Meget få virksomheder har oplevet, at investorer har efterspurgt deres grønne regnskab. Hvilket bekræftes af interview med en medarbejder ved at af de største investeringsselskaber i Danmark, hvorfra det vurderes er at det grønne regnskab ikke indeholder den fornødne information for investorer, der i stedet inddrager miljørådgivere og om nødvendigt udarbejder en miljømæssig due diligence.
Et problem ved de grønne regnskaber, der gentages af mange potentielle brugere inklusiv virksomhederne selv, er at de grønne regnskaber er vanskelige at anvende til sammenligning mellem virksomhederne. Det er således ikke muligt for den enkelte virksomhed at benchmarke sig i forhold til konkurrenten/kollegaen og det grønne regnskab har kun i meget begrænset omfang bidraget til videndeling blandt virksomhederne.
Version 1.0 Juni 2007, © Miljøstyrelsen.