| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Effekter af grønne regnskaber samt anden offentlig tilgængelig miljørapportering

1 Indledning

NIRAS har i samarbejde med CASA foretaget en undersøgelse af effekterne af det grønne regnskab for udvalget til modernisering af grønne regnskaber.

Undersøgelsen har haft til hovedformål at tilvejebringe et overblik over, hvilken viden der findes om effekterne af grønne regnskaber, og hvordan effekterne opstår og hænger sammen. Til dette formål har vi i undersøgelsen søgt at afdække og sammenfatte den viden, der foreligger om nedenstående spørgsmål:

  • Hvilke typer af effekter kan der være tale om i forbindelse med virksomheders udarbejdelse af grønne regnskaber og andre offentligt tilgængelige miljørapporteringer?
     
  • Hvad er virksomhedernes incitamenter for og oplevet nytte af arbejdet med grønne regnskaber og anden offentligt tilgængelig miljørapportering?
     
  • Hvad er brugernes incitamenter for og oplevet nytte af arbejdet med grønne regnskaber og anden offentlig tilgængelig miljørapportering?

1.1 Undersøgelsens fremgangsmåde

Undersøgelsen har været opbygget i fire faser:

1.1.1 Litteraturstudie og ekspertinterview

Formålet med denne første fase var at samle den viden, der allerede eksisterer på området. Derfor gennemførte vi et litteraturstudie med henblik på at identificere central litteratur fra ind- og udland omhandlende miljørapportering. Desuden har vi talt med en række danske eksperter i grønne regnskaber og tre udenlandske eksperter i miljørapportering og PRTR. På baggrund af dette studie blev der opstillet en række forventninger til, hvilke effekter af det grønne regnskab det var relevant at spørge ind til i de efterfølgende faser. Resultatet af fase 1 indgår således som en baggrund for den videre undersøgelse samt direkte i analysen, hvor det er relevant.

1.1.2 Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder

I fase 2 blev 100 danske virksomheder adspurgt om deres arbejde med henholdsvis det grønne regnskab og EMAS. Hovedformålet med spørgeskemaundersøgelsen var at efterprøve, om de erfaringer, der er blevet identificeret gennem litteraturstudiet, rent faktisk gør sig gældende blandt danske virksomheder. På baggrund heraf er identificeret en række tendenser, der dels har dannet udgangspunkt for de kvalitative interview i fase 3 og 4, dels indgår direkte i analysen. Virksomhederne er tilfældigt udvalgt sådan, at der er adspurgt 50 virksomheder, der ifølge bekendtgørelsen om det grønne regnskab skal udføre et grønt regnskab, 20 virksomheder, der frivilligt udfører et grønt regnskab, og 30 virksomheder, der har valgt at arbejde med EMAS til afløsning af det grønne regnskab.

1.1.3 Interview blandt virksomheder

Der er gennemført ti interview på danske industrivirksomheder. Vi har talt med syv virksomheder, der ifølge bekendtgørelsen om det grønne regnskab skal udføre et grønt regnskab, én virksomhed, der frivilligt udfører et grønt regnskab, og 20 virksomheder, der har valgt at arbejde med EMAS som alternativ til det grønne regnskab. På virksomhederne har vi talt med de medarbejdere, der står for udarbejdelsen af det grønne regnskab, hvilket typisk er virksomhedens miljøchef eller miljøkoordinator. De vil herefter blive betegnet som virksomhedens miljømedarbejdere. Samtidig har vi søgt at få repræsentanter for virksomhedernes ledelse i tale. Dog har det kun været muligt at mødes med repræsentanter for ledelsen på fire af de ti virksomheder. Virksomhederne er udvalgt, så der er sikret en spredning mellem brancher, forskellige størrelser virksomheder og ikke mindst, hvordan virksomhederne fordeler sig på de forskellige spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen. Således har vi sikret et bredt udvalg af forklaringer, der repræsenterer virksomheder med forskellige holdninger og udgangspunkter i forhold til deres arbejde med det grønne regnskab.

1.1.4 Interview blandt brugere

Igennem de foregående tre faser af undersøgelsen er der tilvejebragt viden om, hvem inden for de ni interessentgrupper, der blev defineret i evalueringen fra 1999, som faktisk bruger de grønne regnskaber. Denne viden har ligget til grund for udvælgelsen af brugere af de grønne regnskaber til interview om deres incitamenter til og oplevet udbytte af at anvende de grønne regnskaber. De personlige interview i både fase 3 og 4 er gennemført ud fra en semistruktureret interviewguide og dokumenteret i form af referater. De generelle interviewguides, der kan ses i bilag D og C, er i den enkelte situation tilpasset de konkrete omstændigheder.

1.2 Identifikation og forklaring af effekter

I undersøgelsen skal effekter forstås bredt som alle de forskellige former for resultater inden for og uden for virksomhederne, der helt eller delvist kan tilskrives grønne regnskaber eller andre miljørapporteringer. Med udgangspunkt i litteraturstudiet i undersøgelsens fase 1 blev der opstillet en figur over, hvor effekterne af det grønne regnskab kunne forventes at gøre sig gældende. Figuren ses i kapitel 2 neden for, hvor den danner udgangspunkt for konklusionen.

Indledningsvist er det nødvendigt at præcisere de begrænsninger, der ligger i undersøgelsen, for identifikation og forklaring af effekterne. Det kan således være vanskeligt at dokumentere og ikke mindst opstille årsagsforklaringer for så bredt et spektrum af effekter. Der er flere årsager hertil, hvoraf to er helt centrale.

For det første vil der stort set altid være tale om samvirkende faktorer, der er årsag til effekterne. Det er således vanskeligt, om ikke umuligt, at dokumentere entydige sammenhænge mellem arbejdet med grønne regnskaber og effekterne af dette arbejde. Som eksempel herpå kan nævnes, hvordan virksomhedernes arbejde med de grønne regnskaber relaterer sig til styringen af virksomhedernes miljøforhold. Her er det svært at adskille effekten af det grønne regnskab fra effekten af virksomhedernes generelle arbejde med miljøledelse, herunder med specifikke miljøledelsessystemer. På den anden side er systematisering af miljøarbejdet flere steder identificeret som en væsentlig effekt af arbejdet med miljørapportering.

For det andet sætter undersøgelsens omfang en naturlig begrænsning for sikkerheden af de konklusioner, der kan drages. Den kvantitative undersøgelse i fase 2 er begrænset til 100 respondenter af den grund, at de kvalitative interview er hovedfokus for undersøgelsen. Det vil sige, at denne del af undersøgelsen kan bruges til at pege på tendenser for, hvilke effekter der gør sig gældende. Til gengæld har den kvantitative undersøgelse et omfang, der gør, at det ikke er muligt at lave signifikante avancerede statistiske analyser. Den kvalitative del af undersøgelsen giver mulige forklaringer på de identificerede tendenser, men kan ikke på baggrund af ti interview sige noget om den generelle udbredelse af de pågældende forklaringer.

Når det er sagt, giver opbygningen af undersøgelsen imidlertid anledning til en række kvalitativt velunderbyggede forklaringer på de effekter, der er identificeret rent kvantitativt. Det vil sige, at forklaringerne vil have en dybde, der ikke kan opnås i en normal spørgeskemaundersøgelse og samtidig bygge på generelle tendenser, som ikke kan opnås i en ren kvalitativ undersøgelse.

1.3 Distinktion mellem det grønne regnskab, EMAS og miljøledelse

Rapportens formål er at beskrive effekterne af det grønne regnskab samt andre miljørapporteringssystemer, som anvendes i offentliggørelse af virksomheders miljøpræstationer.

Som omtalt ovenfor har vi valgt at gennemføre undersøgelsen over for virksomheder, der enten er omfattet af pligten til at udarbejde grønne regnskaber eller har afløst denne pligt ved at indføre et struktureret miljøarbejde ved hjælp af EMAS.

Spørgsmålet er, hvad forskellen er på de grønne regnskaber, EMAS og miljøledelse.

Pligten til at gennemføre grønne regnskaber omfatter knap 1.000 virksomheder i Danmark. Det er virksomheder, der beskrives som miljøtunge, og som en gang årligt skal beskrive og offentliggøre råvareforbrug, energi- og vandforbrug. Endvidere skal virksomhederne offentliggøre, hvilke forurenende stoffer der indgår i produktionen, og hvilke der udledes til omgivelserne, eller som spredes med virksomhedens produkter eller affald.

Virksomhederne skal selv udvælge de miljøforhold, der er væsentlige for virksomheden, og som der følgeligt skal rapporteres på. Ledelsen skal beskrive, hvorfor de finder de valgte oplysninger væsentlige for forståelsen af virksomhedens miljøpåvirkning. Der skal desuden gives en beskrivelse af arbejdsmiljømæssige risici, som knytter sig til produktionsprocesserne. Endvidere skal der være en redegørelse for, hvad der er gjort for at afhjælpe eventuelle vilkårsoverskridelser og forebygge eventuelle gentagelser. Endelig skal det oplyses, om virksomheden har modtaget klager. Der ligger ikke krav om løbende miljøforbedringer i bekendtgørelsen om det grønne regnskab.

Tilsynsmyndighederne udarbejder et udkast til udtalelse til det grønne regnskab, som virksomhederne efterfølgende har mulighed for at kommentere og eventuelt foretage ændringer i regnskabet. Herefter sendes det grønne regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med en endelig kommentar fra tilsynsmyndigheden.

De grønne regnskaber stiller ikke krav om, at virksomhederne skal have et implementeret miljøledelsessystem. Det grønne regnskab fungerer som virksomhedens årlige status for miljøforhold.

En række danske virksomheder har valgt at blive EMAS registreret. Pligten til at udarbejde et grønt regnskab kan opfyldes gennem en årligt opdateret EMAS miljøredegørelse, bekræftet af en dertil akkrediteret miljøverifikator. Udover miljøredegørelsen stiller en EMAS registrering en række krav til virksomheden, som ikke stilles i bekendtgørelsen om det grønne regnskab. Først og fremmest stiller EMAS en række krav til indholdet af virksomhedens miljøledelsessystem. Ud over miljøredegørelsen stiller EMAS registrering blandt andet krav om, at virksomheden foretager en indledende gennemgang af sine miljøforhold, at der hvert år laves miljøforbedringer ud over lovgivningens krav, samt at der udarbejdes en miljøpolitik og opstilles miljømålsætninger og miljømål. Desuden forudsætter EMAS, at virksomhedens medarbejdere aktivt inddrages i miljøarbejdet.

Det er en uafhængig tredjepart – en miljøverifikator – der vurderer, om kravene i EMAS er opfyldt. I det omfang de bruges til at opfylde den grønne regnskabspligt sendes EMAS-redegørelser direkte til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til offentliggørelse. Redegørelsen sendes samtidig til tilsynsmyndigheden til orientering, men ikke til godkendelse. Højst 10 % af de grønt regnskabspligtige virksomheder indsender en EMAS redegørelse i stedet for et grønt regnskab.

Ud over de EMAS-registrerede virksomheder har mange danske virksomheder valgt at implementere en eller anden form for offentligt anerkendt miljøledelsessystem, hvoraf ISO 14001 er langt det mest almindelige i Danmark.

I ISO 14001 er der ikke krav til offentliggørelse af andet end virksomhedens miljøpolitik.

Denne rapport fokuserer først og fremmest på virksomheder, der laver grønt regnskab. Derfor refereres der som udgangspunkt til disse virksomheder.

Blandt virksomheder, der laver grønt regnskab, har mange et miljøledelsessystem . Når der i teksten tales om virksomheder med et miljøledelsessystem, er der således tale om virksomheder, der laver grønt regnskab, og som samtidig har et miljøledelsessystem andet end EMAS.

Når der er tale om virksomheder, der arbejder med EMAS i stedet for det grønne regnskab, vil det fremgå tydeligt af teksten, at der tale om EMAS-virksomheder. Når der refereres specifikt til EMAS miljøredegørelsen frem for hele EMAS systemet, vil det fremgå af teksten.

Da arbejdet med EMAS miljøredegørelsen er dybt integreret med resten af kravene i EMAS og med det miljøledelsessystem, EMAS knytter sig til, er det imidlertid ikke muligt udelukkende at se på effekterne af EMAS miljøredegørelsen. Derfor er resultaterne for henholdsvis EMAS og det grønne regnskab ikke direkte sammenlignelige.

1.4 Rapportens opbygning

Efter denne indledning følger en sammenfatning af de væsentligste konklusioner fra undersøgelsen. Sammenfatningen bygger på analyserne i de tre efterfølgende kapitler. Analysen er delt op i tre hovedemner. Første del af analysen ser i kapitel 3 på de interne effekter i virksomhederne. Herefter fokuseres i kapitel 4 på effekterne for virksomhedernes kommunikation med deres interessenter. Endeligt sættes der i kapitel 5 fokus på effekterne af brugernes anvendelse af det grønne regnskab.

I analysekapitlerne 3, 4 og 5 indledes hvert afsnit med det helt centrale spørgsmål for det pågældende tema. Herefter gives svaret på dette spørgsmål i form af afsnittets konklusion. Den resterende del af hvert afsnit vil bestå af gengivelse og diskussion af resultaterne fra undersøgelsen. Her vil gengivelse af erkendelser og eksempler fra både den kvantitative spørgeskemaundersøgelse og de kvalitative interview fremstå i punktform, mens diskussion af disse samt inddragelse af andre relevante undersøgelser står som normal tekst.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Juni 2007, © Miljøstyrelsen.