Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, Nr. 84 2007 – Kortlægning samt sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i skoletasker, legetasker, penalhuse og viskelædere

Kortlægning samt sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i skoletasker, legetasker, penalhuse og viskelædere

Forord

Projektet Kortlægning samt sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i skoletasker, legetasker, penalhuse og viskelædere er en del af Miljøstyrelsens samlede indsats i forbindelse med kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Projektet er delt i tre faser.

Fase 1: En markedsundersøgelse af skoletasker, legetasker, penalhuse og viskelædere, herunder en kortlægning af hvilke typer der findes på markedet. Kortlægning af hvilke kemiske stoffer, der anvendes i sådanne produkter ud fra litteratur, datablade og branchekontakter. Fase 1 er udført af FORCE Technology, Afdelingen for Plast og Kompositter v/ civilingeniør Nanna Svendsen i perioden maj - juli 2006.

Fase 2: Kvalitative og kvantitative analyser af indholdsstoffer samt analyse af hvilke flygtige forbindelser, der kan afgives til luften ved håndtering af produkterne. Derudover screening for organiske parametre ved migration til kunstig sved og kunstigt spyt. Fase 2 er udført af FORCE Technology, Afdelingen for Kemisk Analyse v/ Lic.Scient. Erik Bjarnov i perioden juli - november 2006. Der er desuden undersøgt for perfluorerede forbindelser. Analyserne er foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) v/ seniorforsker Rossana Bossi i perioden september – november 2006. Kvalitetsansvarlig er civilingeniør Ole Bundgaard.

Fase 3: Sundhedsmæssig vurdering af relevante kemiske stoffer i skoletasker, legetasker, penalhuse og viskelædere. Der er fokuseret på de stoffer, som er vurderet til at kunne udgøre en risiko for forbrugernes – i det her tilfælde – primært børnenes sundhed. Derudover udarbejdelse af eksponeringsscenarier for udvalgte stoffer. Fase 3 er udført af FORCE Technology, Afdelingen for Bæredygtighed og Ledelse v/ civilingeniør Pia Brunn Poulsen. i november 2006. Kvalitetsansvarlig er senior projektleder Anders Christian Schmidt.

Sammenfatning og konklusioner

Som et led i Miljøstyrelsens kortlægning af kemiske stoffer i en række forbrugerprodukter ønskes viden om, hvilke stoffer der indgår i og afgives fra skoletasker, legetasker, penalhuse og viskelædere. Projektet Kortlægning samt sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i skoletasker, legetasker, penalhuse og viskelædere er udført i tre faser. Undersøgelsen omfatter kortlægning af markedet, kvalitative og kvantitative analyser samt sundhedsmæssig vurdering af eventuelle sundhedsskadelige effekter fra stoffer, som afgives fra skoletasker, legetasker, penalhuse og viskelædere.

Fase 1 omhandler en undersøgelse af, hvilke typer produkter, der er på markedet i Danmark. Endvidere en undersøgelse af hvilke materialer, de er lavet af eller som indgår i dem samt hvilken aldersgruppe disse produkter henvender sig til. Disse oplysninger er fremskaffet ad fire veje:

Søgning via Internettet
Indkøb af skoletasker, legetasker, penalhuse og viskelædere
Kontakt til leverandører og producenter, hvis identitet fremgik af emballagen
Kontakt til et udvalg af relevante foreninger og organisationer

På baggrund af markedsanalysen er der indkøbt 26 forskellige stykker viskelædere. Disse 26 stykker viskelædere repræsenterer et bredt udvalg af de typer viskelædere, der findes på markedet i dag. Der er på baggrund af markedsundersøgelsen udvalgt de mest anvendte skoletasker samt et tilfældigt udvalg af legetasker og penalhuse.

Fase 2 omhandler kvalitative og kvantitative analyser af indholdsstoffer i skoletasker, legetasker, penalhuse og viskelædere. Der er foretaget følgende analyser på i alt 43 produkter:

Screening vha. FT-IR for identifikation af polymertyper, ftalater og i nogen udstrækning uorganiske farvestoffer. Denne analyse er udført på udsnit af produkterne for at få en indikation af hvilke stoffer, de indeholder.
Beilsteins test som verifikation af FT-IR analysen med henblik på at konstatere, hvorvidt en polymer er vinyl(PVC). Beilsteins test er en hurtig kvalitativ metode til bestemmelse af halogener, idet lidt prøve afbrændes på en kobbertråd i en flamme. Grønfarvning af flammen indikerer indhold af chlor. Beilsteins test udføres som screening på alle polymerer. Der er i projektet screenet for chlor på en række produkter herunder et større antal viskelædere.
Kvantitativ bestemmelse af ftalater i en større mængde viskelædere og migration til spyt og sved.
Kvantitativ grundstofbestemmelse vha. røntgenanalyse (XRF). Ved analysen fås bl.a. indikation af, om prøven indeholder chlorerede eller bromerede flammehæmmere, chlorerede antibakterielle midler, tin-forbindelser, svovl eller nikkel. Der er lagt særligt vægt på at fremhæve produkter, der indeholder krom, arsen, selen, antimon, cadmium, barrium, kviksølv og bly, da disse stoffer i.flg. legetøjsdirektivet ikke må overstige en angivet maksimal mængde ved ekstraktion.
ICP-MS analyse af ekstrakter for at bestemme indholdet af udvalgte metaller (krom, arsen, selen, antimon, cadmium, barrium, kviksølv og bly) i ekstrakterne.
GC-MS headspace analyse. Det er konstateret, at nogle af produkterne afgiver en kemisk lugt, specielt når de er helt nye. Der er derfor analyseret for hvilke flygtige forbindelser, der kan afgives til luften ved håndtering af produkterne. Analysen er udført semi-kvantitativt ved headspace teknik kombineret med GC-MS.
Screening for afsmittende farvestoffer ved UV-VIS analyse. Resultatet af denne analyse har været en væsentlig oplysning for, om der var behov for nærmere analyser.
GC-MS for analyse og identifikation af antioxidanter og organiske farvestoffer til vurdering af afgivelse af stoffer fra produkterne til kunstigt spyt.
Analyse af perfluorerede forbindelser

Resultatet af Beilstein testen, FT-IR analysen og XRF analysen viste, at 9 ud af 26 af viskelæderne er lavet af PVC med ftalat som blødgører, samt at såvel skoletasker som legetasker primært er fremstillet af polyestertekstil med plastdele af PVC med ftalat.

Sammenholdt med resultaterne fra FT-IR analysen, hvor der er identificeret et højt indhold af kridt, måles tilsvarende et højt indhold af calcium ved XRF analysen foruden i mange tilfælde også et højt indhold af magnesium. Forekomsten af calcium og/eller magnesium i produkterne hidrører antageligt fra anvendelsen af kridt eller dolomit som fyldstoffer. Titan er målt i nogle af produkterne og indgår formentlig som et hvidt pigment i form af titandioxid. Resultatet af metal analyserne i ekstrakterne viste at disse metaller ikke i nævneværdig grad er migreret til ekstrakterne.

Der er derudover ved XRF analysen påvist højt indhold af Cr, As, Se, Cd, Sb, Ba, Hg og/eller Pb i et eller flere produkter.

Der er i alt fire produkter, der overskrider anvendelsesbegrænsningerne for bly og cadmium som beskrevet i kapitel 2 under Lovgivning.

Ved en efterfølgende GC-MS analyse på ekstrakter efter ekstraktion i kunstig sved, findes 25 forskellige forbindelser af interesse for en efterfølgende sundhedsvurdering. Af disse fremhæves især Isophoron, BHT, Cyclohexanon, Phenol, DIBP, DEHP og 2-Heptanon som værende af særlig interesse.

Ved headspace analysen for flygtige stoffer findes 23 forskellige forbindelser af interesse for en efterfølgende sundhedsvurdering. Af disse fremhæves især Isophoron, BHT, Cyclohexanon, Toluen, tert-Butylalkohol, Methylpropionat og p-Xylen som værende af særlig interesse.

Udvælgelsen af stoffer til sundhedsvurdering er baseret på stoffernes klassifikation og beskrivelse af effekter, som kan være potentielt problematiske for forbrugeren, hvis afgivelsen (migrationen) af stofferne fra produkterne er for stor.

Fase 3

Der er foretaget risikovurdering for indholdet af de følgende 11 stoffer, der er identificeret via headspace (dvs. afdamper fra produkterne) og/eller via migration til kunstig sved eller spyt:

Isophoron
BHT
Cyclohexanon
Phenol
Toluen
DIBP
DEHP
2-Heptanon
tert-Butylakohol
Methylpropionat
p-Xylen

For viskelæderne gælder, at der er mulighed for en eksponering via munden, eksempelvis ved at børnene tygger eller sutter på viskelæderne. Ved oral eksponering sker absorptionen efter afgivelse (migration) af stofferne fra viskelæderne og opblanding i spyt. Optagelse antages at kunne ske over slimhinder i mundhule eller mave-tarmkanalen. Netop fordi børn kan sutte på dem antages viskelædere at udgøre den mest interessante produktgruppe blandt skoleudstyr.

Der er kun foretaget migrationsanalyser til kunstigt spyt for produkt 22, men resultaterne fra migrationsanalyserne til kunstig sved anvendes som en rimelig tilnærmelse for resten af produkterne.

Generelt udgør indholdet af ovennævnte stoffer i de undersøgte produkter ikke nogen sundhedsmæssig risiko ved almindelig brug af produkterne. Hverken i de enkelte produkter eller hvis børn udsættes for flere produkter på én gang - eksempelvis via brug af både penalhus, viskelæder og skoletaske - ved eksponering via både indånding og migration til kunstig sved.

Nogle af de undersøgte viskelædere er af PVC (9 af 26), og tre af disse viskelædere har et indhold af DEHP som blødgører. Daglig indtagelse af en lille mængde (kube på ca. 4 mm) viskelæder med et indhold af DEHP over en længere periode kan udgøre en sundhedsmæssig risiko. Tilsvarende kan det udgøre en sundhedsmæssig risiko dagligt at sutte eller tygge på et viskelæder med et højt indhold af DEHP over en længere periode.

Generelt er beregningerne baseret på de analyserede værdier for enkelte udvalgte skoletasker, legetasker, penalhuse og viskelædere. Det kan ikke afvises, at der findes produkter med et større indhold end det, der er fundet i de undersøgte produkter i dette projekt. Der kan desuden være andre kilder til de samme kemiske stoffer i barnets omgivelser, som vil bidrage til den totale eksponering.