|
Metoder til samfundsmæssig vurdering af miljøeffektiv teknologi 1 Indledning1.1 BaggrundUdviklingen af miljøeffektiv teknologi kan medvirke til løsningen af nationale og internationale miljøproblemer og vil typisk være begrundet i anerkendelsen af et miljøproblem hos offentligheden, specifikke aktører og/eller beslutningstagere. En sådan udvikling kan fremmes gennem politiske tiltag, såsom sikring af gode rammebetingelser for innovation og udvikling, subsidier og regulering og aftaler. Politiske virkemidler gør det imidlertid ikke alene. Virksomheder og borgere er også centrale selvstændige spillere i udviklingen frem mod en modnet miljøeffektiv teknologi. Denne rapport har til formål at afdække metodemæssige muligheder og udfordringer, når man ønsker at vurdere de samfundsmæssige effekter af miljøeffektive teknologier på forskellige, endnu ikke fuldt modnede, udviklingsstadier[1]. Den gængse samfundsøkonomiske analysemetode, cost-benefit metoden, udgør en konsistent og velafgrænset ramme for sådanne analyser og har været det metodemæssige udgangspunkt for det arbejde, der er afrapporteret i denne rapport. 1.2 Formål og metodeFormålet med opgaven har været at afsøge den samfundsøkonomiske metodes anvendelighed og eventuelle begrænsninger, når man ønsker at belyse de samfundsmæssige implikationer af innovation af miljøeffektiv teknologi. Studiet har således primært til formål at afdække metodemæssige udfordringer og løsninger i henhold til den samfundsmæssige vurdering af miljøeffektiv teknologi[2]. Tanken er, at studiets resultater dermed vil kunne spille ind i Miljøstyrelsens fremtidige overvejelser omkring udformningen af samfundsøkonomiske analyser på dette og beslægtede områder. Det skal bemærkes, at metoden skal tjene til at belyse de samfundsmæssige effekter af miljøeffektiv teknologi. Genstanden for analysen er således den miljøeffektive teknologi og ikke tiltag, projekter eller virkemidler. Metoden stiler således ikke mod at belyse, hvordan forskellige virkemidler ville virke i relation til at løse eller adressere et givent samfundsmæssigt problem. Det skal også bemærkes, at de interessante og relevante miljøeffektive teknologier, som ønskes vurderet, som oftest vil være teknologier som endnu er på idé-stadiet, under udvikling eller kun lige netop kommet på markedet. Det betyder, at der ofte vil være tale om ikke-kendte teknologier eller i hvert fald om endnu ikke fuldt markedsmodnede teknologier. Opgaven er blevet løst i løbet af en relativ kort tidsperiode (godt en kalendermåned) og er derfor blevet løst gennem tre sideløbende processer, nemlig:
o Gylleseparering o Partikelfiltre o Phthalaterstatning o Biobrændsler
Således har der først, i samarbejde med Miljøstyrelsen, været fokuseret på at skitsere hovedelementerne i analysen samt at udvælge emner for casene. Dernæst har kræfterne i en periode været koncentreret omkring udarbejdelsen af casene og erfaringsopsamlingen på vindmøller. Endelig har den afsluttende fase haft til formål at bringe væsentlige erfaringer fra casene ind i de endelige metodeovervejelser. Med hensyn til teknologisk innovation kan der skelnes mellem forskellige stadier i modningen af teknologien, fra idé til færdigt og markedsmodnet produkt. De nævnte cases befinder sig på forskellige stadier i forhold hertil. For eksempel er partikelfiltrene tæt på at være klare som produkter, mens gylleseparering vurderes at befinde sig i stadiet mellem innovation og produkt. For så vidt angår vindmølleindustrien er det en ex-post analyse af en sektor, der har været igennem hele processen og har nået en fuld markedsmodning. Opgavens hovedresultat er nærværende rapport om metodemæssige valg og udfordringer ved samfundsmæssig vurdering af miljøeffektiv teknologi. De gennemførte cases samt erfaringsopsamlingen vedrørende vindmølleindustrien har alene haft til formål at kaste lys over praktiske og operationelle aspekter af metoden, herunder også dens praktiske gennemførelse samt relevansen af de typer af resultater, som anvendelsen af metoden kan genere. Det skal således understreges, at de gennemførte cases alene er illustrative i forhold til metodens relevans og gennemførlighed. Deres detaljeringsniveau og hastige udarbejdelse muliggør ikke en brug af resultaterne i selvstændig form[3]. Casene er således produkter, der er skabt i processen, og de gennemførte beregninger, de foretagne antagelser og de etablerede scenarier er baseret på et relativt knapt datagrundlag og uden de substantielle interessent konsultationer, der vil være en integreret del af en decideret samfundsmæssig analyse. Derfor kan casene ikke bruges til at konkludere omkring perspektiver og muligheder i de enkelte teknologier - da en mere gennemgribende analyse- og konsultationsproces ikke alene vil kunne tilvejebringe mere detaljerede og verificerede resultater, men også vil kunne resultere i data og viden, der vil kunne ændre substantielt i konklusionerne. 1.3 RapportindholdDenne rapport beskriver resultaterne af det ovenfor skitserede arbejde, og er struktureret som følger:
Det skal bemærkes, at nærværende rapport ikke er en gennemgribende gennemgang af alle aspekter af den samfundsøkonomiske analyse. Fokus er primært på de elementer, som vurderes at være specielt vigtige eller problematiske i den her givne sammenhæng. Ligeledes skal det bemærkes, at nærværende rapport ikke præsenterer endelige og konsoliderede anbefalinger, men alene konklusionerne og ideerne fra den her gennemførte analyse, som så forhåbentlig kan indgå i et fremtidigt bredere forankret arbejde med problemstillingen. I Bilag 1 præsenteres erfaringsopsamlingen med hensyn til vindmølleindustrien. De enkelte cases er vedlagt i Bilag 2, og endelig indeholder Bilag 3 en diskussion af sammenhængen mellem virkemidler og teknologiudvikling. Fodnoter[1] Altså anvendes der grundlæggende en "ex-ante" betragtning og ikke en "ex-post" [2] Opgaven havde oprindeligt følgende overskrift: "Miljøøkonomisk analyse af forslag til initiativer til at fremme miljøeffektiv teknologi". Som beskrevet i inception note (November 2005) har Miljøstyrelsens formulering af opgaven imidlertid taget en drejning i retning af snarere at rette sig mod vurderingen af de miljøeffektive teknologier som sådan, samtidig med at der er åbnet op for en bredere tilgang end den, der ligger i den samfundsøkonomiske analyse, såfremt dette viser sig relevant. [3] En gennemgribende analyse af den enkelte teknologi ville dels kræve langt mere omfattende dataindsamlinger end der har været tale om her, og dels, og måske allervigtigst, en høj grad af aktørinvolvering, hvilket ikke har været muligt indenfor rammerne af nærværende opgave.
|