Miljøprojekt Nr. 1180 2007 – Metoder til samfundsmæssig vurdering af miljøeffektiv teknologi

Dette kapitel beskriver først formålet og afgrænsningen med nærværende opgave. Såvel formål som afgrænsning rejser en række vigtige spørgsmål og problemstillinger i relation til gennemførelsen af en samfundsøkonomisk analyse. Den resterende del af dette kapitel beskriver og illustrerer disse problemstillinger, som i overskriftsform er:

o Tidshorisont. Her opridses den problemstilling, der rejser sig som følge af usikkerheden om den fremtidige prisudvikling. Denne er særlig stor, da der er tale om teknologi under udvikling, og tilsvarende usikkerhed om de udbuds- og efterspørgselskurver, der vil materialisere sig, når teknologien er modnet.

o Vurdering af potentiale. Potentialevurderinger er centrale bidrag til analysen. I den sammenhæng diskuteres såvel afgrænsningsforhold som former for potentialer. Der skelnes således mellem tekniske og realiserbare potentialer. Afsnittet diskuterer miljømæssige og afsætningsmæssige potentialer i såvel en national som en international kontekst.

2.1 Formål og afgrænsning

Som nævnt i indledningen skal metoden tjene til at belyse de samfundsmæssige konsekvenser af miljøeffektiv teknologi, eller måske snarere: De samfundsmæssige konsekvenser af scenarier for miljøeffektiv teknologi.

Det interessante i denne sammenhæng er at tilvejebringe metodemæssige overvejelser, som kan bruges til at kaste lys over effekterne af mulige fremtidige landvindinger indenfor miljøeffektiv teknologi.

Samtidig med at det, som beskrevet nedenfor, må anses for at være en umulig og i en vis forstand meningsløs øvelse at forsøge på forhånd at udpege de fremtidige "vindere" indenfor miljøeffektiv teknologi, kan samfundsøkonomiske analyser ikke desto mindre medvirke til at forbedre beslutningsgrundlaget. De kan således bidrage til at skabe en bedre forståelse og klarhed over potentialer og udfordringer og til at vurdere i hvilket omfang, der kan være brug for at iværksætte virkemidler til fremme af givne teknologier, og om sådanne virkemidler kan retfærdiggøres samfundsmæssigt.

I dette projekt undersøges imidlertid, i hvilket omfang samfundsøkonomiske analyser kan forventes at være tilstrækkelige til at bidrage til beslutningsgrundlaget for strategier vedrørende miljøeffektive teknologier, og på hvilke områder der kan være behov for at supplere med yderligere undersøgelser.

Det skal understreges, at der i dette projekt ikke er set på de konkrete politiske tiltag, der kan være nødvendige for at fremme en given teknologi, men primært på effekter af øget anvendelse eller markedsgennemtrængning af givne miljøeffektive teknologier.

I Bilag 3 er der dog givet en kort diskussion af virkemidler i relation til at fremme miljøeffektiv teknologi.

Som udgangspunkt antages det, at analysen, i overensstemmelse med oftest anvendt praksis, tager udgangspunkt i en national afgrænsning.

2.2 Vurdering af ny teknologi

Den samfundsøkonomiske analyse hviler i sin ideelle form på en række centrale antagelser, heriblandt forudsætningen om kendt teknologi. Med andre ord er det en grundlæggende antagelse, at teknologier og omkostninger er kendte, idet dette ligger til grund for udbudsfunktionen. Det er altså under en forudsætning om given teknologi, at udbudskurven antages at være stigende. Udbudskurven antages således at svare til marginalomkostningskurven for det pågældende produkt.

Det betyder, at hvis markedsprisen fra en given virksomheds synspunkter for lav til at dække virksomhedens samlede (gennemsnitlige) omkostninger, vil virksomheden normalt ikke vælge at udbyde produktet, da dette vil medføre konkurs efter en periode. Først, når prisen overstiger dette niveau, vil produktet blive udbudt.

Hvis markedsprisen imidlertid er etableret uden at tage højde for de eksterne omkostninger^[4], vil markedsprisen være for lav i forhold til den, der ville tilvejebringe det samfundsøkonomisk bedste resultat^[5]. Med andre ord vil situationen uden inddragelse af de eksterne omkostninger for et givent produkt betyde, at virksomheder, som kunne udbyde konkurrerende produkter uden de samme eksterne effekter, ikke vil gøre dette, hvis den nødvendige miljøteknologi er for dyr i forhold til den på markedet etablerede pris.

Derudover bør det overvejes, om den samfundsøkonomiske analyse kan opfange samtlige de effekter, der er forbundet med ny, og måske alene fremtidig, miljøeffektiv teknologi. Når teknologien er under udvikling, vil det ikke være muligt præcist at fastslå omkostningerne. Disse kan ændre sig efterhånden som teknologien og produktionsmetoderne udvikles, også under indflydelse af stordriftsfordele, som ikke kendes på vurderingstidspunktet.

Ved miljøeffektive teknologier kan der være tale om, at teknologien på et tidligt stadie i teknologiens levetid endnu ikke kan produceres med de stordriftsfordele, som kan forventes opnået på længere sigt og ved et større marked. Dertil kommer, at teknologien ofte vil konkurrere på et allerede etableret marked, hvor prisstrukturen ikke i tilstrækkeligt omfang tager højde for de eksterne omkostninger. Begge disse forhold kan være barrierer for markedsgennemtrængning af den miljøeffektive teknologi.

Sammenfattende er der således tale om en række forhold, som en samfundsmæssig vurdering bør forholde sig til: Ukendskab til den endelige udbudskurve (omkostninger og priser) samt et eventuelt behov for tiltag til fremme af den nye teknologi, for derigennem at reducere de ovenfor beskrevne mulige barrierer for en indtrængen på markedet.

Eksempel fra case: Subsidier til støtte for biodiesel

Biodiesel kan teknologisk set anvendes umiddelbart, afhængigt af bilparkens konkrete sammensætning. Biodiesel er ikke konkurrencedygtig på almindelige kommercielle betingelser, men er dog konkurrencedygtigt på markeder, hvor biodiesel er fritaget for brændstofafgift, som for eksempel det tyske marked.

Fritagelse for en afgift kan generelt - for så vidt som afgiften anses for at modsvare de eksterne omkostninger - sidestilles med subsidiering, idet produktet kan sælges til lavere priser end de konkurrerende produkter - eller alternativt kan klare sig på markedet trods produktets højere omkostninger. Det sidste er således tilfældet med biodiesel. Grafisk kan dette illustreres således:

Figur 1: Afgiftsfritagelse

Figur 1: Afgiftsfritagelse

Der dannes således markedsprisen p1 på dieselmarkedet, mens biodiesel virksomhederne får skiftet deres udbudskurve nedad og dermed kan få en højere pris end omkostningerne umiddelbart tilsiger. Hvis afgiften kan siges at modsvare de eksterne omkostninger for fossil diesel, mens der ikke er de samme eksterne omkostninger for biodiesel, vil dette svare til en økonomisk efficient markedssituation.

2.3 Scenarier

Når der er tale om ny - og måske endda fremtidig - teknologi, tilføjer en yderligere dimension til usikkerheden, og det gælder både med hensyn til effekter og udbredelse. Derfor vil kvantificeringerne ofte være behæftet med stor usikkerhed. For at illustrere denne usikkerhed kan det være hensigtsmæssigt, at vurderingerne arbejder med både optimistiske og pessimistiske scenarier.

I en lidt simplificeret form kan man sige, at en samfundsmæssig vurdering af miljøeffektiv teknologi, som det er defineret i denne rapport, ofte vil tage udgangspunkt i en bestemt teknologi. Vurderingerne vil tjene til at belyse effekterne af, at denne teknologi om eksempelvis 10 år er fuldt udviklet og udbredt til sit fulde potentiale. Et sådant scenarie vil skulle holdes op med en basis situation, hvor der ikke er sket en væsentlig udvikling af den givne teknologi. Den alternative teknologiske udvikling i de mellemliggende år kan imidlertid ikke forudses, og der kan opstilles flere "basisscenarier" herfor. Eksempelvis kunne man forestille sig, at en lignende teknologi i mellemtiden udvikles i udlandet.

Der er imidlertid andre forhold, der kan være relevante at tage i betragtning, når scenarierne defineres. Der kan for eksempel opstilles forskellige scenarier, som kan belyse eventuelle usikkerheder om det miljømæssige forbedringspotentiale af teknologien, og det kan vise sig hensigtsmæssigt at tage forskellige potentielle anvendelser af teknologien i betragtning, når scenarierne defineres og afgrænses. Det er en vigtig del af metoden at opstille relevante scenarier.

I det følgende diskuteres to væsentlige forhold, der er relevante for fastlæggelsen af de scenarier der skal analyseres og sammenlignes, nemlig tidshorisonten og potentialevurderingerne.

2.4 Tidshorisont

Tidshorisonten har betydning for flere aspekter af den samfundsmæssige vurdering af den nye teknologi.

For miljøeffektive teknologier kan der være tale om, at miljøgevinsterne falder relativt sent i forhold til de investeringer, som må gøres. Derfor bør analysens tidshorisont være tilstrækkeligt lang til, at de væsentligste miljøgevinster bliver indregnet^[6]. Valget af diskonteringsfaktor er yderligere af stor betydning for, hvor meget fremtidige gevinster, og tab, tæller med i resultaterne. Figuren nedenfor illustrerer dette.

Diskontering af omkostninger og gevinster er begrundet i, at nutidigt forbrug vægtes højere end forbrug i fremtiden, og diskonteringsraten har stor betydning for, hvor meget fremtidige omkostninger og gevinster vejer i den samlede analyse. Dette er specielt relevant på miljøområdet, hvor miljøeffekterne kan have et langt tidsperspektiv, og hvor man derfor til tider anvender lange tidshorisonter. Den følgende figur viser, hvor meget nutidsværdien af fremtidige omkostninger og gevinster udgør ved forskellige diskonteringsrater.

Figur 2: Nutidsværdi af omkostninger og gevinster ved forskellige diskonteringsrater

Vægtningen er vist med tre forskellige diskonteringsrater, 0 %, 3 % og 6 %. Ved 0 % diskonteres beløbene ikke, og "nutidsværdien" svarer derfor til de løbende værdier. Miljøstyrelsens anbefaler 3 % som diskonteringsfaktor, mens Finansministeriet anbefaler 6 % som diskonteringsfaktor.

Diskonteringen betyder, at omkostninger og gevinster langt ude i fremtiden kun tillægges ringe betydning. Efter 30 år vægter effekterne ca. 40 % ved en diskontering på 3 %, men kun 15 % ved en diskonteringsrate på 6 %.

Derudover kan det, som tidligere beskrevet, forventes, at prisen falder, efterhånden som teknologien udvikles. Derfor kender man, på de tidlige stadier i udviklingen frem mod den modnede teknologi, kun den aktuelle pris, som kan være overvurderet i forhold til den endelige pris, der kan forventes at materialisere sig, når teknologien endeligt er modnet og markedet etableret.

Den store usikkerhed om den fremtidige pris og prisdannelse (også i relation til konkurrerende alternativer) gør det til en særdeles usikker øvelse at vurdere den fremtidige markedsgennemtrængning og de fremtidige afsætningsmuligheder. Disse usikkerheder kan relatere sig til konkurrencen i forhold til andre lignende produkter, og i sidste ende også til spørgsmålet om det overhovedet kan betale sig at gøre noget ved det aktuelle miljøproblem. Dertil kommer spørgsmålet, om der vil være de nødvendige drivkræfter til at stimulere udviklingen og/eller politisk vilje til at internalisere de eksterne effekter i markedet. Dette kan relatere sig såvel til ændringer i holdninger og kultur som til iværksættelsen af deciderede tiltag.

En solid vurdering af de fremtidige priser vil ofte være afhængig af informationer fra de private virksomheder og udviklere. Disse aktørers interesser kan imidlertid betyde, at de ikke er interesseret i at viderebringe de fulde informationer, dels af frygt for konkurrenterne, dels på grund af forventninger om tilskudsmuligheder.

2.4.1 Potentialevurderinger

Potentiale vurderinger er et andet væsentligt aspekt ved scenarie formuleringerne. Det tekniske (maksimale) potentiale adskiller sig fra det realiserbare potentiale, altså det potentiale, som kan påregnes realiseret på markedet (det markedsmæssige potentiale). Der er en række af faktorer, der spiller ind på, hvor stor en del af det tekniske potentiale, der realiseres, herunder de politiske virkemidler der eventuelt tages i anvendelse. En lovgivning, som stiller deciderede krav om installation af partikelfiltre, vil således kunne medføre, at det realiserede potentiale ville komme til at svare til det tekniske potentiale.

Forskellige former for potentiale vurderinger indgår i forskellige elementer af analysen og har forskellige formål. Således retter vurderinger af det miljømæssige potentiale i Danmark sig især mod at bidrage til den samfundsøkonomiske analyse. Information herom er nyttig for de beslutningstagere, der vurderer, om en mulig ny teknologi skal søges implementeret eller fremmet i Danmark. Vurderinger af potentialer for afsætning er derimod i højere grad relevante for de virksomheder, der kunne have en interesse i at medvirke til udvikling af ny teknologi.

Således har vurderinger af teknologiens potentiale for miljøforbedringer i Danmark primært til formål at identificere og kvantificere teknologiens miljøgevinster, hvilket igen udgør et væsentligt element i den samfundsøkonomiske analyse. For at muliggøre en tilstrækkelig identifikation og kvantificering af effekterne vil det være nødvendigt at opstille scenarier. Disse scenarier skal fastlægge og operationalisere, hvordan det antages, at den nye teknologi kommer til at fungere i praksis, herunder også dens markedsindtrængning, effektivitet og miljøeffekter.

De globale miljøeffekter indgår ikke i den samfundsøkonomiske analyse, således som den er afgrænset her. Det er imidlertid alligevel interessant at vurdere det internationale potentiale for miljøforbedringer, fordi dette kan give et fingerpeg om de fremtidige afsætningsmuligheder for den ny teknologi, og et skøn over hvad den givne teknologi som sådan vil kunne bidrage med globalt set. Vurderingen af det internationale potentiale vil være behæftet med større usikkerhed end vurderingen af det danske potentiale. For at illustrere denne usikkerhed kan det derfor være relevant at etablere såvel optimistiske som mere pessimistiske scenarier.

Det kan også være relevant at vurdere afsætningspotentialerne i Danmark, fordi dette bidrager til en kvantificering af markedsstørrelsen i Danmark for den nye teknologi. Vurderingen af afsætningspotentialet vil tage udgangspunkt i behovet for miljøforbedringer og sammenholder denne viden med viden om alternative teknologier tillige med viden om eventuel konkurrence fra andre udenlandsk producerede teknologier.

Eksempel: Potentiale for afsætning af partikelfiltre i Danmark

Krav om partikelfiltre på både personbiler, varebiler, busser og lastbiler vil til en vis grad blive styret af EU normer. Da EU-Kommissionen vedtog de kommende krav til busser og lastbiler, forventede man, at kravene ville medføre, at der skulle monteres partikelfiltre på alle nye dieselkøretøjer fra 2006. Bus- og lastbilfabrikanternes brancheorganisation har imidlertid meddelt, at et flertal af deres medlemmer har valgt at trimme motorerne og montere SCR-katalysatorer i stedet for partikelfiltre på de nye biler. Da denne kombination også reducerer partikelemissionerne, i hvert fald de store partikler, kan lastbilproducenterne på denne måde leve op til de kommende normer uden at montere partikelfiltre. Det er imidlertid usikkert, om denne metode vil reducere mængden af ultrafine partikler i tilstrækkelig grad til at fjerne skadevirkningerne.

Det forudsættes, at nye tunge køretøjer fra 2014 vil blive forsynet med filtre. Der vil derefter gå omkring 10-15 år, før partikelemissionerne med de ultrafine partikler reduceres markant, idet det tager 10 - 15 år før størstedelen af bilparken er udskiftet. Der er ikke her taget højde for eventuel yderligere regulering. I den mellemliggende periode kan det overvejes at udstyre den eksisterende bilpark med filtre, selv om det ikke kræves af EU. Det ville reducere de ultrafine partikelemissioner og skadevirkningerne her og nu.

Figur 3: Potentiale for partikelfiltre

Figur 3: Potentiale for partikelfiltre

Arealet "ej filtre" er potentialet for eftermontering uanset antagelser. Arealet " SCRkatalysatorer fra 2007" betegner det område hvor nye køretøjer bliver forsynet med SCR katalysatorer. I det omfang SCR ikke fjerner tilstrækkelig ultrafine partikler, vil dette område også udgøre et potentiale for eftemontering af partikelfiltre. Det sidste areal udgør det område, hvor det antages at senere regulering af EURO normerne gør filtre obligatoriske og fjerner dermed potentialet for eftermontering. I det omfang en sådan regulering ikke kommer til at finde sted, vil der stadig være et potentiale eftermontering af partikelfiltre.

En vurdering af potentialerne for afsætning af teknologien internationalt har til formål at kvantificere det internationale marked for den nye teknologi. Som ovenfor tager denne vurdering udgangspunkt i behovet for miljøforbedringer og sammenholder dette med viden om alternative teknologier og om eventuel konkurrence fra andre udenlandsk producerede teknologier. To vigtige parametre indgår ved denne vurdering. For det første er det oplagt, at en eksisterende eller kommende regulering på et givet område vil medføre en efterspørgsel efter teknologier, der kan sikre, at man kan overholde reguleringen. Som et eksempel på det kan nævnes at EURO normerne for køretøjer har skabt et behov for en teknologi, der kan rense partiklerne fra udstødningsrøgen fra køretøjerne. For det andet kan en stor miljøgevinst i sig selv være en indikator for, at der vil være en efterspørgsel internationalt.

I det omfang der er en overnormal profit ved eksport af teknologi, vil eksporten kunne indgå på gevinst siden i den samfundsøkonomiske analyse.

Endelig bør også usikkerheden omkring de miljømæssige gevinster nævnes. Potentialevurderinger kan således også ændres eller påvirkes af øget eller forbedret information herom, for eksempel i form af bedre viden om skadevirkninger (hvilket blandt andet vil kunne betyde meget for vurderingen af de miljømæssige gevinster i relation til drivhuseffekt og kemikalier).

2.5 Proces og aktørinvolvering

Som udgangspunkt vil en samfundsøkonomisk analyse altid kræve en vis grad af involvering fra aktørsiden. Denne involvering tjener en række formål såsom data tilvejebringelse og verificering af kritiske forudsætning samt sikring af, at alle relevante forhold inddrages i den samfundsøkonomiske analyse. Når der som her er tale om innovationer indenfor miljøeffektiv teknologi, bliver denne aktør involvering yderligere accentueret af det faktum, at emnet for analysen er endnu ikke udviklet eller modnet teknologi. Derfor vil der naturligt nok være tale om meget centrale og store usikkerheder, som beskrevet i det foregående, omkring blandt andet den tidsmæssige dimension, udviklingsomkostninger, prisdannelse, omkostningsudvikling, efterspørgsel, fremtidige konkurrenceforhold og markeder. En god samfundsøkonomisk analyse vil derfor være meget afhængig af et tæt samspil med udviklerne (eller de potentielle udviklere), og selv når den betingelse er opfyldt, vil usikkerhedselementet stadig være stort.

Selve den samfundsøkonomiske analyse vil derfor - selv med en høj grad af aktørinvolvering - være behæftet med store usikkerheder netop som følge af selve emnet for analysen. Derfor er det vores vurdering, at beslutningstagere og andre brugere af analysen vil have behov for en række andre informationer for derigennem at sikre en god belysning af de mulige samfundsmæssige perspektiver ved en given teknologi. Derfor, og inspireret af EU's metode for Impact Assessment, betragtes det som væsentligt altid i en analyse af miljøteknologisk innovation at gennemføre også en erhvervsøkonomisk analyse til nærmere belysning af fordelingsmæssige implikationer, og også altid at stille sig den opgave at overveje, om der er andre forhold af væsentlig betydning, og som bør analyseres^[7]. Listen over potentielle implikationer og effekter er imidlertid i princippet jo uendelig, hvorfor der er behov for en mekanisme, der kan sikre, at kun de forhold der er politisk relevante og som er væsentlige bliver analyseret. Til det formål er det kritisk, at arbejdet udbredes til at omfatte en bredere kreds repræsenterende et bredt felt af interessenter, som sammen kan definere hvilke forhold, der bør analyseres og begrunde hvorfor.

En række data og andre former for informationer er nødvendige for at kunne opstille realistiske scenarier og udforme realistiske vurderinger af effekter. Her er det grundlæggende problem som ovenfor beskrevet, at der er så mange usikkerheder grundet manglende viden omkring eksempelvis markedet, omkostningerne, udvikling af alternativer osv. Derudover vil den bedste information i nogle tilfælde være svær tilgængelig. Det skyldes, at de der har den største viden på området, udviklere og producenter, kan forventes at holde kortene tæt til kroppen og være tilbageholdende med at dele af deres viden. Graden af dette problem vurderes at være faldende med teknologiens modenhed.

Indsamling af informationer om Grindsted-Soft-N-Safe

Det vegetabilsk baserede alternativ til phthalater som blødgører i PVC er udviklet af Danisco og er blevet patenteret, men er indtil videre kun solgt i meget små mængder. Nu forestår en markedsføring og udbredelse af produktet. På dette udviklingsstadie ønsker Danisco ikke at give oplysninger om forventningerne til markedspotentiale, produktionsomkostninger, profit og overordnet markedsstrategi. Dette er essentielle oplysninger for at kunne opstille realistiske scenarier for udbredelse af teknologien og for at kunne vurdere dele af de samfundsøkonomiske gevinster og omkostningselementer. Indtil virksomheden havde fået patent på produktet var nogen form for viden overhovedet omkring Grindsted-Soft-N-Safe forbeholdt en meget snæver kreds, og i dette tilfælde er det selvsagt, at en samfundsøkonomisk analyse af denne teknologi ikke ville kunne blive udført. Årsagen til den begrænsede information skyldes konkurrencehensyn, samt potentielle risici for påvirkning af aktiekurserne baseret på meget usikre forventninger.

Impact Assessment i Kommissionen Kommissionens Impact Assessment (IA) metode blev først udviklet i 2001-2003 som et element i bestræbelserne hen imod "better regulation" og er et virkningsfuldt værktøj til implementering af både EU's strategi for bæredygtig udvikling og Lissabon strategiens målsætninger omkring konkurrenceevne. De seneste versioner af guidelines og annekser (SEC(2005)791) kan downloades fra http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/impact/docs_en.htm ).

IA er nytænkende i den forstand, at den giver anvisninger og retningslinjer for så vidt angår såvel den substantielle metode som den anvendte proces og kan siges at ligestille disse to elementer. IA skal gennemføres for alle tværgående strategier, handlingsplaner og direktiver med betydelige effekter og skal i deres substans forholde sig til alle væsentlige økonomiske, sociale, og miljømæssige implikationer.

I substansmæssig henseende tager IA afsæt i selve problemstillingen og bevæger sig derfra til en formulering af målsætninger og en identifikation af mulige initiativer til opfyldelse af målsætningen, hvor initiativerne blandt andet identificeres under hensyntagen til deres samspil og korrespondance med andre eksisterende tiltag og i respekt for hensynet til subsidaritetsprincippet. Effekterne fra de identificerede mulige og relevante initiativer analyses dernæst med afsæt i de tre bæredygtighedsdimensioner. I sin grundsubstans tager IA afsæt i en C/B tankegang, men lægger også stor vægt på afdækningen af underliggende væsentlige bruttoeffekter og andre politisk vigtige forhold såsom sammenhængskraft, ligestilling, konkurrenceevne og effekter på andre lande. IA vejledningen og manualen indeholder bruttolister over sådanne forhold, som kan være relevante. Det er dog netop bruttolister, og en væsentlig del af IA processen er at udvælge de forhold, der netop i den givne sammenhæng vurderes at være væsentlige og vigtige at få belyst.

Princippet omkring væsentlighed (proportionalitet) er af stor betydning og går igennem hele IA set-uppet. Samtidig introducerer IA, med sin inddragelse af andre væsentlige forhold, et element af subjektivitet, som ikke er i C/B analysen som sådan. Derfor bliver proces-elementet af stor betydning og endnu vigtigere, end det er i en decideret C/B analyse. Proces elementet skal tjene til at sikre transparens gennem processen, og dermed at alle væsentlige aktører får mulighed for at blive hørt, og at de parametre, der analyses, også netop er de parametre, som er af væsentlighed for den endelige beslutning. Proces elementet rækker dermed langt videre end den krævede inddragelse af alle berørte general direktorater, og involverer således blandt andet en web-baseret dialog form og konsultationer af specifikke parter.

Formålet med en IA er at tilvejebringe et konsistent og sammenhængende beslutningsgrundlag, som indenfor samme ramme afdækker alle væsentlige forhold og dermed bidrager til transparens omkring de trade-offs, som ofte er involveret i de endelige beslutninger. Senest har såvel Parlamentet som Rådet indvilliget i at gennemføre IA, såfremt disse instanser introducerer væsentlige ændringer i forhold til de initiativer, der oprindeligt er analyseret i det fremlagte forslag.

Fodnoter

^[4] Eksterne omkostninger er groft sagt omkostninger, som samfundet påføres uden at de påvirker omkostninger og priser på det givne marked.

^[5] En sådan internalisering kan alene tilvejebringes gennem tiltag såsom påbud, forbud, skatter, afgifter, og andre reguleringer. Det er en større øvelse i sig selv at definere hvad der i den givne situation er det bedste valg af tiltag.

^[6] Naturligvis med respekt for diskonteringsfaktoren, som afhængigt af størrelsen betyder, at gevinster langt ude i fremtiden får en meget lille nutidsværdi. I samme sammenhæng skal det dog bemærkes, at det bør overvejes, hvor langt frem i tiden man kan tilskrive opnåede miljøgevinster den givne teknologi. Med andre ord, hvor længe den er "ny". Det forhold kompliceres yderligere af, at eventuelle nyere og endnu bedre teknologier, som opstår i fremtiden, mere eller mindre kan være udviklet med baggrund i viden og erfaringer fra den analyserede teknologi. Endelig bør det nævnes, at det for så vidt angår sundhedseffekterne kan være relevant med et relativt langt tidsperspektiv i og med, at disse ofte opstår relativt lang tid efter selve eksponeringen.

^[7] I relation til et nyligt ikke offentliggjort arbejde for Kommissionen, hvor der er udarbejdet del-analyser som indspil til en Impact Assessment af mulige målsætninger vedrørende vedvarende energi kan det nævnes, at der blandt andet er arbejdet med at analysere overvæltning af omkostninger og prisdannelse for derigennem at få tilvejebragt mere viden om, hvem der vil bære de eventuelle omkostninger, vurdere effekterne på forskellige EU regioner, herunder kvalitativt at overveje bidrag i form af generering af innovationsmiljøer og specifikke industrier, samt at betragte effekter på forsyningssikkerhed.