| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Basisviden om EU-regulerede stoffer i vandmiljøet

2 Anthracen

2.1 Identitet og fysisk-kemiske egenskaber

CAS-nr:         120-12-7

Stoftype:        Polycyklisk aromatisk kulbrinte

Synonymer:   Anthracin, Gruenoel, Paranaphthalen

Tabel 2-1

Fysisk-kemiske data for anthracen. Kilde: /1/.

2.2 Anvendelsesregulering

Anthracen er omfattet af bekendtgørelse nr. 665 af 4. juli 1996 om begrænsning af salg og anvendelse af creosot, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 535 af 18. juni 2003 /2/. Stoffet er desuden omfattet af bekendtgørelse nr. 534 af 16. juni 2003 om begrænsning af salg og anvendelse af creosot til træbeskyttelse og creosotbehandlet træ /2/.

Ifølge disse bekendtgørelser er import, salg og anvendelse af kemiske stoffer og produkter, som indeholder creosot, forbudt, idet de dog under nogle særlige forudsætninger må "importeres, sælges og anvendes til træbeskyttelse i industriprocesser eller til erhvervsmæssig udført genbehandling af træ".

Ligeledes er import, salg og anvendelse af træ, som er behandlet med creosot, forbudt. Dog er sådant træ tilladt til erhvervsmæssig og industriel anvendelse, fx til jernbaner, til el- og teletransmission, til hegn, til landbrugsformål, fx støttepæle til træer, og i havne og indre vandveje. Det er tilladt at genbruge træ, som før den 30. juni 2003 er behandlet med creosot, når træet markedsføres som brugt træ. Der er en række specificerede formål, hvortil det ikke er tilladt at anvende creosotbehandlet træ.

2.3 Regulering af udledning

Anthracen er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet. Bekendtgørelsen fastsætter et nationalt vandkvalitetskrav for stoffet på 0,01 μg/l.

2.4 Mængder/forbrug

Produktregistret har oplysninger om i alt 18 varer, hvori anthracen indgår. Heraf har man mængdeoplysninger om de 16. Den samlede mængde anthracen for de 16 varer opgives til 0,000 tons /3/.

Miljøstyrelsen oplyser, at creosot, der bl.a. indeholder en mindre mængde anthracen (ca. 1,5% /1/), har været godkendt som industrielt træbeskyttelsesmiddel frem til 1991, men ikke har været solgt til dette formål siden 1989.

Mængden af anthracen, som opstår ved ufuldstændig forbrænding af organisk materiale, lader sig ikke umiddelbart beregne.

2.5 Kildetyper og anvendelser

De anthracenholdige varer, som i dag er registreret i Produktregistret, tilhører grupperne rustbeskyttelsesmidler (15 af de 18), smøremidler og udfyldningsmidler. Desuden findes anthracen som nævnt i creosot, der har været anvendt til industriel træimprægnering af fx jernbanesveller, telefon-/lygtepæle og havnekonstruktioner og andre særligt krævende formål. Selv om imprægnering med creosot synes at være ophørt, er der stadig meget creosotbehandlet træ i anvendelse til de nævnte og beslægtede formål. Afgivelse fra creosotbehandlet træ vurderes at være en vigtig kilde til forurening af vandmiljøet med anthracen /7/.

Anthracen opstår desuden sammen med de øvrige PAH’er som utilsigtet biprodukt ved ufuldstændig forbrænding af organisk materiale. Den herved opståede mængde emitteres til atmosfæren, hvorfra en del af den vil blive afsat igen som diffus våd eller tør deposition.

Tilførsler til vandmiljøet af anthracen formodes først og fremmest at forekomme via diffuse kilder.

2.6 Tilførsler til og forekomst i vandmiljøet

Det er sandsynligt, at anthracen i dag væsentligst tilføres miljøet diffust i forbindelse med våd- og tørdeposition af forbindelser opstået ved ufuldstændig forbrænding af fossile brændsler, træ mv. Overfladeafstrømning fra befæstede arealer samt visse jernbanearealer må derfor antages at være vigtige kilder, og desuden vil en vis mængde anthracen langsomt blive frigivet fra creosotbehandlet træ (20% på 45 år /1/).

Tabel 2-2

Moniteringsdata for anthracen (middelværdier). Tallene er parentes er 95%-fraktilerne.

Kilde: /4//5//6/.

* medianværdi for 5 danske søer, max.værdi i parentes.

De foreslåede vandkvalitetskrav (EQS) for anthracen er henholdsvis AA-EQS = 0,1 μg/l (inland surface waters), AA-EQS = 0,01 μg/l (other surface waters) og MAC-EQS = 0,4 μg/l (surface waters).

2.7 Konklusion

Selv om anthracen stort set ikke anvendes eller forekommer i produkter i væsentligt omfang, dannes stoffet til stadighed ved ufuldstændig forbrænding af organisk stof, herunder fossile brændsler.

Niveauet af anthracen, der er påvist i regnbetingede udløb, ligger på niveau med det gennemsnitlige kvalitetskrav for stoffet (AA-EQS, inland surface waters), men ligger en faktor 5 under det tilsvarende maksimalt tilladelige krav (MAC-EQS, surface waters). Sammenholdt med det påviste indhold i spildevandsudløb vurderes der generelt set næppe at være behov for yderligere national regulering af anthracen for at opfylde det kommende datterdirektiv om prioriterede stoffer under vandrammedirektivet.

Der vurderes dog at kunne være lokale undtagelser (specifikke punktkilder for PAH, såsom garageanlæg, autoværksteder o.lign.), hvor der fortsat vil være en belastning til miljøet. En generel indsats mod udledning af PAH fra disse kilder vil også nedbringe udledningerne specifikt af anthracen.

2.8 Referencer

/1/  Haskoning fact sheet om anthracen.

/2/  MST (2004). Listen over uønskede stoffer, 2004.

/3/  Data fra Produktregistret. Udtrækning foretaget af MST, nov. 2004.

/4/  MST (2004). Punktkilder 2003.

/5/  MST (1997). Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæste-   de arealer. Miljøprojekt nr. 355.

/6/  DMU (2004). Søer 2003. Faglig rapport fra DMU nr. 516.

/7/  Source screening of priority substances under the WFD. Results for (2)   Anthracene (priority substance under review). EU

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2007, © Miljøstyrelsen.