Miljøprojekt Nr. 1181 2007 – Basisviden om EU-regulerede stoffer i vandmiljøet

Basisviden om EU-regulerede stoffer i vandmiljøet

3 Atrazin

3.1 Identitet og fysisk-kemiske egenskaber

CAS-nr: 1912-24-9

Stoftype: Triazin

Synonymer: 6-Chlor-N-ethyl-N’-(1-methylethyl)-1,3,5-triazin-2,4-diamin.

Tabel 3-1

Fysisk-kemiske data for atrazin. Kilde: /1/.

Stofnavn	Vandopløselighed (mg/l v. 25°C)	Damptryk (Pa v. 25°C)	Log Kow	Koc
Atrazin	33 70	4 x 10-5	2,2 - 2,5	57 - 92 /3/

3.2 Anvendelsesregulering

Atrazin blev forbudt som bekæmpelsesmiddel i Danmark den 1. juni 1994 med seneste anvendelsesdato 1. juli 1995. Atrazin er ved Kommissionsbeslutning 2004/248/EF nægtet optagelse på bilag I til plantebeskyttelsesdirektivet, dvs. stoffet må fremover ikke sælges eller anvendes i EU.

3.3 Regulering af udledning

Atrazin er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet. Bekendtgørelsen fastsætter et nationalt vandkvalitetskrav for stoffet på 1 μg/l.

3.4 Mængder/forbrug

Atrazin blev sidst solgt i Danmark i 1994 i en mængde på 665 kg aktivstof. I 1993 var salget 42.594 kg aktivstof /2/.

3.5 Kildetyper og anvendelser

Atrazin blev anvendt til bred ukrudtsbekæmpelse på udyrkede arealer, i skove (nyplantninger) og i majsmarker. I de sidste år før forbudet var midlet dog kun tilladt at anvende i majsmarker med reduceret dosis. Atrazin produceres ikke i Danmark, og tilførslen til miljøet sker fra diffuse kilder.

3.6 Tilførsler til og forekomst i vandmiljøet

Atrazin er et jordmiddel (dvs. virker ved rodoptagelse) med nogen persistens (aerob DT50 i jord er 60-150 dage /3/. Tilførslen i vandmiljøet sker fra diffuse kilder. Der kendes et antal nedbrydningsprodukter (især deethyl-, delisopropyl- og deethylisopropylatrazin), som har vist sig at være langsomt nedbrydelige, og som udvaskes til dræn- og grundvand.

Atrazin og de tre nævnte metabolitter er i grundvandsovervågningen fra 1993-2002 påvist i koncentrationer >0,1 μg/l i hhv. 1,3%, 1,2%, 1,3% og 2,5% af prøverne. Medianværdierne var 0,02-0,03 μg/l og middelværdierne 0,06-0,12 μg/l.

Tabel 3-2

Moniteringsdata for atrazin (middelværdier). Kilde: /4/ /5/ /6/.

Stofnavn	Spildevand (μg/l)		Slam (μg/kg ts)	Separate regnudløb (μg/l)	Fersk/marint overfladevand (μg/l)
	Indløb	Udløb
Atrazin Deethylisopropylatrazin	i.d. i.d.	i.d. i.d.	i.d. i.d.	ikke påvist i.d.	ikke påvist påvist*

i.d. = ingen data
* påvist over detektionsgrænsen i 12,8% af prøverne. Koncentrationer 0,018 - 0,22 μg/l.

De foreslåede vandkvalitetskrav (EQS) for atrazin er henholdsvis AA-EQS = 0,6 μg/l (surface waters) og MAC-EQS = 2,0 μg/l (surface waters).

3.7 Konklusion

Atrazin har ikke været anvendt i Danmark siden 1994 og er nu også forbudt i EU som sådan. Stoffet, og især dets metabolitter, kan dog stadig påvises i grundvand og overfladevand i koncentrationer, der stort set alle ligger betydeligt under det foreslåede kvalitetskrav.

På denne baggrund vurderes det, at der i Danmark ikke vil være behov for yderligere national regulering af atrazin for at opfylde det kommende datterdirektiv om prioriterede stoffer under vandrammedirektivet.

3.8 Referencer

/1/ Haskoning fact sheet for atrazin.

/2/ MST (1995). Bekæmpelsesmiddelstatistik 1994.

/3/ Kjølholt, J. (1998). Critical variables in soil column leaching tests. Pesticide Research No. 38, 1998. Danish Environmental Protection Agency.

/4/ MST (2003). Punktkilder 2002.

/5/ MST (1997). Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæste- de arealer. Miljøprojekt nr. 355.

/6/ DMU (2004). Vandmiljø 2003 (bilag 11.1)