Basisviden om EU-regulerede stoffer i vandmiljøet 4 Benzen4.1 Identitet og fysisk-kemiske egenskaberCAS-nr: 71-43-2 Stoftype: Aromatisk kulbrinte Synonymer: Benzol, cyclohexatrien Tabel 4-1 Fysisk-kemiske data for benzen. Kilde: /1/.
4.2 AnvendelsesreguleringBenzen er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål /2/. I henhold til bekendtgørelsen gælder et generelt forbud mod salg af kemiske stoffer eller produkter, der indeholder benzen i koncentrationer på 0,1 pct. eller derover. Forbudet gælder ikke:
For legetøj og benzin til motorkøretøjer (benzin, dieselolie og gasolie mv.) gælder særlige regler:
Benzen er optaget på listen over farlige stoffer, bl.a. som giftigt og kræftfremkaldende. Benzen må ikke anvendes i spraydåser (aerosolbeholdere) /4/. Stoffet må ifølge bekendtgørelse nr. 74 af 14. januar 2005 ikke indgå i kosmetik. 4.3 Regulering af udledningBenzen er omfattet af bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet. Bekendtgørelsen fastsætter et nationalt vandkvalitetskrav for stoffet på 2 μg/l. 4.4 Mængder/forbrugProduktregisteret har registreret næsten 10.500 varer med indhold af benzen. For 5.562 af disse varer foreligger der mængdeoplysninger for benzenindholdet. Det samlede forbrug af benzen i disse varer er ca. 22.500 tons /5/. 4.5 Kildetyper og anvendelserDet altovervejende forbrug af benzen er i brændstof. Yderligere varegrupper, der forekommer i stort omfang (>1 tons), og som indeholder benzen, er: fortynder i eksempelvis maling, imprægneringsmidler, maling (lak), opløsningsmidler, rengøringsmidler til affedtning/afrensning, laboratoriekemikalium og som synteseråvare /5/. Benzenindholdet i benzin er blevet reduceret væsentligt de seneste år. 95 oktan benzin produceret før 1995 indeholdt således ca. 3,5 procent benzen, mens indholdet i dag er under 1 procent. Benzen anvendes som synteseråvare til produktion af ethylbenzen, som igen anvendes til produktion af styren, der er grundsubstansen for produktion af flere plastprodukter, farvestoffer og detergenter /5/. Relevansen af dette for Danmark har ikke umiddelbart kunnet afklares. Tilførslen til miljøet vurderes primært at ske fra diffuse kilder. 4.6 Tilførsler til og forekomst i vandmiljøetBenzen må betegnes som let nedbrydeligt; halveringstiden i vand er ifølge EU’s Technical Guidance Document for kemikalievurdering (TGD’en) 15 dage og i jord 30 dage /1/. Tabel 4-2 Moniteringsdata for benzen (middelværdier). Tallene er parentes er 95%-fraktilerne. Kilder: /8/ /9/.
i.d. = ingen data. I grundvandsovervågningen er benzen påvist i 9% af prøverne med en medianværdi på 0,07 μg/l og en max.værdi på 34 μg/l /7/. De foreslåede vandkvalitetskrav (EQS) for benzen er henholdsvis AA-EQS = 10 μg/l (inland surface waters), AA-EQS = 8 μg/l (other surface waters) og MAC-EQS = 50 μg/l (surface waters). 4.7 KonklusionBenzen har været anvendt i Danmark i stort omfang gennem mange år. Anvendelsen af benzen er reguleret, men stoffet tilføres til stadighed miljøet. Koncentrationerne af benzen i udledninger er dog så lave, at der ikke synes at være behov for yderligere generel national regulering af benzen for at kunne opfylde det kommende datterdirektiv om prioriterede stoffer under vandrammedirektivet. 4.8 Referencer/1/ Haskoning fact sheet for benzen /2/ Bekendtgørelse nr. 1042 af 17. december 1997. Bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål. Miljø- og energiministeriet /3/ Bekendtgørelse nr. 884 af 03. november 2003. Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie og gasolie til brug i motorkøretøjer m.v. Miljøministeriet /4/ Bekendtgørelse nr. 439 af 3. juni 2002 om listen over farlige stoffer. Miljøministeriet /5/ Data fra Produktregistret. Udtrækning foretaget af MST, nov. 2004 /6/ Trafik og luftforurening. Miljøstyrelsen. Teknisk rapport nr. 309, 2000 /7/ GEUS (2004). Grundvandsovervågning 2003. /8/ Miljøstyrelsen (2004). Punktkilder 2003. /9/ MST (1997). Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæste- de arealer. Miljøprojekt nr. 355.
|