Miljøprojekt Nr. 1181 2007 – Basisviden om EU-regulerede stoffer i vandmiljøet

Basisviden om EU-regulerede stoffer i vandmiljøet

11 Dichlormethan

11.1 Identitet og fysisk-kemiske egenskaber

CAS-nr: 75-09-2

Stoftype: Chloreret alifatisk kulbrinte (alkan)

Synonymer: DCM, methylenchlorid, methylendichlorid.

Tabel 11-1

Fysisk-kemiske data for dichlormethan. Kilde: /1/.

Stofnavn	Vandopløselighed (mg/l v. 20°C)	Damptryk (Pa v. 20°C)	Log Kow	Koc
Dichlormethan	13.700	47.500	1,3	-

11.2 Anvendelsesregulering

Dichlormethan er på Listen over farlige stoffer med klassificeringen Carc3, R40 , og siden 1. januar 1996 har der været afgift på dichlormethan, 2 kr. pr. kg (lovbekendtgørelse nr. 568 af 3. august 1998).

Dichlormethan må anvendes til fjernelse af coffein eller fjernelse af irriterende stoffer og bitterstoffer fra kaffe og te. I det færdige produkt må restindholdet af dichlormethan maximalt være 2 mg/kg i ristet kaffe og 5 mg/kg i te (bekendtgørelse nr. 282 af 19. april 2000). Den samme bekendtgørelse tillader anvendelse af dichlormethan som ekstraktionsmiddel i tilberedningen af aromastoffer fra naturligt aromagivende produkter. Det maksimal tilladte restindhold i fødevaren bagefter er 0,02 mg/kg.

Dichlormethan er tilladt i kosmetik med en koncentration på op til 35 vægt-% i det færdige kosmetiske produkt, men det er forbudt i aerosoler og må højst udgøre 0,2% som urenhed (bekendtgørelse nr. 74 af 14. januar 2005).

11.3 Regulering af udledning

Dichlormethan er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet. Bekendtgørelsen fastsætter et nationalt vandkvalitetskrav for stoffet på 10 μg/l.

11.4 Mængder/forbrug

Dichlormethan er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer 2004.

I 1995 blev der i Danmark forbrugt 450-510 tons dichlormethan, dvs. før indførelse af afgift /2/. Forbruget fordeler sig som følger:

Anvendelse	Forbrug (tons/år)
Plastindustrien, formforseglere, slipmidler og rensning af værktøjer	25 (+70-90 tons som eksporteres med produkter)
Glasindustrien (fjernelse af gummilister m.m.)	15-30
Farmaceutisk industri (ekstraktion)	30
Laboratorieanalyser af asfalt	20
Dansk fremstilling af lakfjerner	46-50
Jern- og metalindustrien (bl.a. værfter)	35
Øvrige laboratorie- og forskningsanvendelser af ren dichlormethan	35
Grafisk industri (rensning af coating-værktøjer m.m.)	40
Andre råvareanvendelser (herunder jordrensning)	40
Andre anvendelser af ren dichlormethan, ikke redegjort for	130-140
Maling- og lakfjernere	90-110
Hjælpestoffer til plaststøbning	1
Lime	2-7
Udfyldningsmidler	8,3
Rensemidler	3-5
Andre sammensatte produkter	4-10
I alt (fratrukket produkter, som ellers ville blive talt med to gange, fx lakfjernere)	450-510 tons

Udtræk fra Produktregistret i år 2004 viser et forbrug på 229 tons dichlormethan. Heraf er langt hovedparten registreret som rengøringsmidler, opløsningsmidler, maling- og lakfjernere, ekstraktionsmidler, laboratoriekemikalier og udfyldningsmidler. I 1997 var det samme tal 294 tons /2/. Det vil sige, at det registrerede forbrug er faldet godt 20% siden da. Hvis det samme fald gælder det totale forbrug svarer det til et forbrug i dag på 350-400 tons.

Oplysninger fra malingsbranchen peger på, at malingsfjernere til professionel brug med indhold af dichlormethan er på vej ud af markedet. Malingsfjernere til privat brug er i dag ligeledes uden dichlormethan. Det forventes derfor, at mængderne, der aktuelt anvendes til malingsfjernere, er mindre end angivet.

11.5 Kildetyper og anvendelser

Alle anvendelser er primært industrielle og tilførsel til miljøet derfor overvejende fra punktkilder. Kun maling- og lakfjernere anvendes til en vis grad også af private. Dichlormethan anvendes til syntese, ekstraktion, metalaffedtning og som opløsningsmiddel.

11.6 Tilførsler til og forekomst i vandmiljøet

Langt hovedparten af forbruget af dichlormethan ender som tab til luften, ca. 320-400 tons/år, mens spildevand modtager 0-2 tons dichlormethan/år /2/.

På grund af sin høje flygtighed vil dichlormethan hovedsageligt fordeles til luftmiljøet (> 99% baseret på MacKay level 1), mens kun en begrænset del vil gå i vandfasen (< 1%). Dichlormethan er moderat nedbrydeligt i både luft, vand og jord (DT50 hhv. 88-110 dage, få dage og 7,2-107 dage) /1/.

Tabel 11-2

Moniteringsdata for dichlormethan (middelværdier). Tallene er parentes er 95%-fraktilerne.
Kilde: /3/.

Stofnavn	Spildevand (μg/l)		Slam (μg/kg ts)	Separate regnudløb (μg/l)	Fersk/marint overfladevand (μg/l)
	Indløb	Udløb
Dichlormethan	3,5 (19)	< 0,1	512 (1870)	i.d.	i.d.

i.d. = ingen data

De foreslåede vandkvalitetskrav (EQS) for dichlormethan er henholdsvis AA-EQS = 20 μg/l (surface waters) og MAC-EQS = 240 μg/l (surface waters).

11.7 Konklusion

I industrien anvendes dichlormethan til syntese, ekstraktion, metalaffedtning og som opløsningsmiddel. Stoffet anvendes næsten ikke af private. I renset spildevand har stoffet ikke kunnet påvises med en detektionsgrænse på 0,1 μg/l.

Langt hovedparten af forbruget fordamper til luften, hvorfra det må formodes at blive afsat på jord og/eller tilføres vandmiljøer sammen med nedbør. Det vurderes dog umiddelbart, at de resulterende koncentrationer vil være væsentligt lavere end det foreslåede vandkvalitetskrav for stoffet.

På denne baggrund må det formodes, at der i Danmark ikke vil være behov for yderligere national regulering af dichlormethan for at opfylde det kommende datterdirektiv om prioriterede stoffer under vandrammedirektivet.

11.8 Referencer

/1/ Haskoning fact sheet for dichlormethan.

/2/ Massestrømsanalyse for dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen. Miljøprojekt nr. 392, 1998. Udført af Jakob Maag, COWI A/S for Miljøstyrelsen.

/3/ Miljøstyrelsen (2004). Punktkilder 2003.