| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Basisviden om EU-regulerede stoffer i vandmiljøet

12 Di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP)

12.1 Identitet og fysisk-kemiske egenskaber

CAS-nr:         117-81-7

Stoftype:        Phthalsyre-ester

Synonymer:   bis-2-ethylhexyl phthalat, DEHP, 1,2-benzendicarboxylsyre bis(2-ethylhexyl)ester, bis(2-ethylhexyl)1,2-benzendicarboxylat, ethylhexylphthalat, di-sec-octylphthalat.

Tabel 12-1

Fysisk-kemiske data for DEHP. Kilde: /1/.

* Når kolloid form ikke medregnes, ellers 0,3 - 0,4 mg/l. Senere i /1/ angives vandopløseligheden på ikke-kolloidbundet form til 45 μg/l.

12.2 Anvendelsesregulering

En lang række nærmere bestemte plastprodukter med phthalater er belagt med afgifter (lov nr. 954 af 20. december 1999 og senere ændringer).

Bekendtgørelse nr. 151 af 15. marts 1999: Varer til børn i alderen 0-3 år må ikke indeholde estere af o-phthalatsyre i vægtprocent højere end 0,05%, det gælder også oppustelige badebassiner og badedyr til børn under 3 år. Fra 1. januar 2004 omfatter forbudet også oppustelige badeveste, baderinge og badevinger til børn under 3 år.

DEHP har siden 1. juli 2002 været på listen over farlige stoffer, bl.a. som skadende for forplantningsevnen og fosterskadende. Det betyder, at stoffet ikke må sælges i kemiske produkter (fx maling, lak, lim og rengøringsmidler) til private hvis indholdet er over 0,5%.

Stoffet må ifølge bekendtgørelse nr. 74 af 14. januar 2005 ikke indgå i kosmetiske produkter.

12.3 Regulering af udledning

DEHP er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet. Bekendtgørelsen fastsætter dog ikke noget nationalt vandkvalitetskrav for stoffet.

Øvrig regulering af betydning for udledning af DEHP:

• bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål.

12.4 Mængder/forbrug

Forbruget af phthalater i Danmark er opgjort for år 2001 til ca. 11.000 tons, hvoraf langt hovedparten (ca. 10.400 tons) er som blødgører i PVC, resten findes i lim, fugemasse o.l. /2/. DEHP er ikke opgjort for sig, men det er den mest anvendte phthalat. Det er den billigste af phthalaterne og af blødgørerne til PVC i det hele taget /5/. Ifølge oplysninger fra Miljøstyrelsen er DEHP ikke mere den mest anvendte phthalat.

Produktregistret har i 2004 registreret et forbrug af DEHP på 1.542 tons, hvoraf 1.503 tons er som blødgørere i plastik, gummi, maling, lim m.m. Resten er hovedsagelig i maling/lak, udfyldningsmidler, bindemidler, farvestoffer, gulvbelægningsmaterialer, imprægneringsmidler og konstruktionsmaterialer. Produktregistret er kun for produkter indeholdende stoffer fra listen over farlige stoffer. DEHP er først kommet på listen i juli 2002, så det er muligt, at ikke alle produkter med DEHP er blevet registreret hos Produktregistret. Samtidig skal importøren kun anmelde et forbrug, hvis det overstiger en vis mængde.

Da Plastindustrien i Danmark har noteret DEHP som den mest anvendte phthalat /5/, og da DEHP udgør hovedparten af phthalaterne i spildevand /3/, vurderes DEHP at udgøre mindst ½ af forbruget af blødgører i PVC, dvs. mindst 5.000 tons.

12.5 Kildetyper og anvendelser

PVC blødgjort med phthalater anvendes i en lang række produkter: rør og slanger, gulv- og vægbeklædning, diverse folier, kontorartikler, regntøj, kabler og ledninger, legetøj, gummistøvler, katetre, kanyler, tekstiler, sko og såler. Phthalater anvendes derudover i fugemasser, maling/lak, trykfarver, silikone, gummi og støbemasse /2/.

Kildetyper for tilførsel af DEHP til miljøet omfatter både punktkilder og diffuse kilder. Punktkilder udgøres primært af spildevandsudledninger. Tilførsel af DEHP stammer fra overfladeafstrømninger, bygninger og konstruktioner i befæstede områder, private husholdninger samt virksomheder for produktion og/eller brug af DEHP-holdige produkter (primært blød PVC). Deponering af blød PVC kan tillige medføre spredning til miljøet i form af afdampning og evt. nedsivning.

Diffuse kilder stammer fra afdampning til atmosfæren af DEHP i forbindelse med brug af produkter indeholdende blød PVC. En del af dette vil blive afsat igen som diffus våd eller tør deposition.

12.6 Tilførsler til og forekomst i vandmiljøet

For 1992 er det vurderet, at spildevandsanlæg udleder 13-18 tons phthalater/år til vand, heraf udgør DEHP 13 tons. Kilderne til DEHP i spildevand er primært brug af trykfarve og folier af PVC /4/.

Ca. 90% af DEHP tilført renseanlæg tilbageholdes/nedbrydes. Gennemsnitskoncentrationen af DEHP i spildevandsslam er 23,9 g/tons tørstof. Jordkvalitetskriteriet for DEHP er på 25 mg/kg TS jord. Der er ikke fundet jorde, hvor denne værdi er overskredet. De højeste målinger i meget højt slamgødet jord er 0,5-3,4 mg/kg /3/. I 1992 blev der tilført 5-8 tons phthalater/år til jord med spildevandsslam og kompost /4/.

I 1992 udledtes 1,4-18 tons phthalater til luft, hvoraf produktion af produkter af PVC udgjorde 1-12 tons, mens anvendelse af PVC produkter tegnede sig for resten /4/.

Danskere indtager 0,19-0,3 mg DEHP pr. person dagligt /3/. Den tolerable daglige indtagelse er af den videnskabelige komité for fødevarer fastsat til 0,05 mg/kg legemsvægt for DEHP, svarende til 3 mg/person/dag.

DEHP er moderat nedbrydeligt i jord og vand under aerobe betingelser (DT50 < 50 dage) /1/.

Tabel 12-2

Moniteringsdata for DEHP (middelværdier). Tallene i parentes er 95%-fraktiler. Kilde: /6/ /7/ /8/.

*  Gennemsnit af medianværdier for 5 danske søer, max.værdi i parentes.

Det foreslåede vandkvalitetskrav (EQS) for DEHP er henholdsvis AA-EQS = 1,3 μg/l (surface waters) og MAC-EQS = 15,6 μg/l (surface waters).

12.7 Konklusion

DEHP har fortsat stor anvendelse til formål, hvorfra det kan blive ført til vandmiljøet. Moniteringsdata fra NOVA-programmet og andre undersøgelser bekræfter dette i og med, at stoffet forekommer i udløb fra renseanlæg i koncentrationer over det gennemsnitlige vandkvalitetskrav (AA-EQS) og i regnbetingede udløb (afstrømning fra veje og tage) i gennemsnitlige koncentrationer, der er højere end både det foreslåede gennemsnitlige vandkvalitetskrav (AA-EQS) og det maksimale vandkvalitetskrav (MAC-EQS).

På denne baggrund må der i Danmark forventes at være behov for yderligere regulering af DEHP for at opfylde det kommende datterdirektiv om prioriterede stoffer under vandrammedirektivet.

12.8 Referencer

/1/ Haskoning fact sheet for DEHP.

/2/ Forbruget af PVC og phthalater i Danmark år 2000 og 2001. Kortlægning af Kemisk Stoffer i Forbrugerprodukter, nr. 35, 2003. Udført for Miljøstyrelsen af S. Skårup og L. Skytte, COWI A/S.

/3/ Status for phthalater. 2003. Miljøstyrelsen 2003.

/4/ Massestrømsanalyse for phthalater. Miljøprojekt nr. 320. 1996. Udført for Miljøstyrelsen af L. Hoffmann, Krüger A/S.

/5/ Redegørelse om phthalater i blød PVC. Plastindustrien i Danmark, april 1996.

/6/ Miljøstyrelsen (2004). Punktkilder 2003.

/7/ Miljøstyrelsen (1997). Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer. Miljøprojekt nr. 355.

/8/  DMU (2004): Søer 2003. Faglig rapport nr. 516 fra DMU.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2007, © Miljøstyrelsen.