Basisviden om EU-regulerede stoffer i vandmiljøet

17 Hexachlorbutadien

17.1 Identitet og fysisk-kemiske egenskaber

CAS-nr:         87-68-3

Stoftype:        Chloreret alifatisk kulbrinte (alken)

Synonymer:   1,3-hexachlorbutadien, 1,1,2,3,4,4,-hexachlor-1,3-butadien, perchlorbutadien, HCBD, Tripen.

Tabel 17-1

Fysisk-kemiske data for hexachlorbutadien. Kilde: /1/.

Stofnavn Vandopløselighed
(mg/l v. 25°C)
Damptryk
(Pa v. 20°C)
Log Kow  Log Koc
Hexachlorbutadien 2 - 4 20 - 36 4,78 - 4,90 3,95 - 4,05
4,51

17.2 Anvendelsesregulering

Hexachlorbutadien er reguleret ved direktiv 88/347/EØF (6. ændring af direktiv 86/280/EØF), der blev implementeret i Danmark ved bekendtgørelse nr. 143 af 9. marts 1989. Herved blev der fastsat udlederkrav for industrier, der producerer eller benytter hexachlorbutadien samt "standstill"-værdier for indholdet i fisk, skaldyr og muslinger.

17.3 Regulering af udledning

Hexachlorbutadien er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet. Bekendtgørelsen fastsætter et nationalt vandkvalitetskrav for stoffet på 0,1 μg/l.

I øvrigt er stoffet omfattet af bekendtgørelse nr. 75 af 30. januar 1992 om grænseværdier for udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet (Liste 1 - stoffer).

17.4 Mængder/forbrug

Produktregistret har ikke registreret noget forbrug af hexachlorbutadien i Danmark /2/.

17.5 Kildetyper og anvendelser

Hexachlorbutadien er et syntesemellemprodukt ved fremstilling af gummi og  også et antal andre, mindre anvendelser er kendt. Desuden opstår stoffet som biprodukt ved fremstilling af tri- og tetrachlorethylen /1/. Stoffet har så vidt vides ingen anvendelse i Danmark.

17.6 Tilførsler til og forekomst i vandmiljøet

Langsomt bionedbrydelig. Hydrolyse ikke relevant i naturlige miljøer /1/.

Tabel 17-2

Moniteringsdata for hexachlorbutadien (middelværdier). Kilde: /3/.

Stofnavn Spildevand (μg/l) Slam
(μg/kg ts)
Separate regnudløb (μg/l) Fersk/marint overfladevand
(μg/l)
Indløb Udløb
Hexachlorbutadien i.d. i.d. ikke påvist i.d. i.d.

i.d. = ingen data.

De foreslåede vandkvalitetskrav (EQS) for hexachlorbutadien er henholdsvis AA-EQS = 0,003 μg/l (surface waters) og MAC-EQS = 0,6 μg/l (surface waters).

17.7 Konklusion

På denne baggrund vil der i Danmark ikke være behov for yderligere national regulering af hexachlorbutadien for at opfylde det kommende datterdirektiv om prioriterede stoffer under vandrammedirektivet.

17.8 Referencer

/1/ Haskoning fact sheet for hexachlorbutadien.

/2/ Produktregistret (2004). Udtrækning vedr. forbrug af HCBD.

/3/ Miljøstyrelsen (1996). Anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsfor     mål. Miljøprojekt nr. 328.

 



Version 1.0 August 2007, © Miljøstyrelsen.