Basisviden om EU-regulerede stoffer i vandmiljøet

16 Hexachlorbenzen

16.1 Identitet og fysisk-kemiske egenskaber

CAS-nr:         118-74-1

Stoftype:        Chloreret aromatisk kulbrinte

Synonymer:   HCB, Amatin; Anticarie; Bunt-cure, Hexa CB; No bunt 80; Pentachlorphenylchlorid; Perchlorbenzol; Sanocide; Sniecotox

Tabel 16-1

Fysisk-kemiske data for hexachlorbenzen. Kilde: /1/.

Stofnavn Vandopløselighed
(mg/l v. 20-25°C)
Damptryk
(Pa v. 25°C)
Log Kow Koc
Hexachlorbenzen 0,005 - 0,006 0,0023 3,03 - 6,92 36.300
(3.000-180.000)

16.2 Anvendelsesregulering

I Danmark er det forbudt at importere, sælge og anvende hexachlorbenzen, samt kemiske produkter og andre varer, der indeholder hexachlorbenzen /2, 3/.

Anvendelsesreguleringen i Danmark gælder ikke for kemiske produkter og andre varer, hvor hexaclorbenzen findes som utilsigtet sporforurening, eller for anvendelse af hexachlorbenzen til forskning i laboratorieskala /2/.

16.3 Regulering af udledning

Hexachlorbenzen er omfattet af bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet. Bekendtgørelsen fastsætter et nationalt vandkvalitetskrav for stoffet på 0,01 μg/l.

I øvrigt er stoffet omfattet af bekendtgørelse nr. 75 af 30. januar 1992 om grænseværdier for udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet (Liste 1 - stoffer).

16.4 Mængder/forbrug

I overensstemmelse med den gældende anvendelsesregulering i Danmark er den eneste hexachlorbenzenholdige vare, som er registreret hos Produktregisteret, laboratoriekemikalier (jf. synteseråvarer) /4/.

Den samlede mængde hexachlorbenzen opgives til 0 tons /4/.

16.5 Kildetyper og anvendelser

Hexachlorbenzen blev tidligere anvendt som aktivstof i plantebeskyttelsesmidler til bekæmpelse af hvedens stinkbrand og svampeangreb i løg. Hexachlorbenzen havde endvidere en række industrielle anvendelser /1/. Det vides ikke om stoffet nogensinde har været anvendt som bekæmpelsesmiddel i dansk landbrug, men i givet fald ligger det mere end 30 år tilbage /7/.

Den eneste vare med indhold af hexachlorbenzen, som i dag er registreret hos Produktregisteret, er laboratoriekemikalie.

16.6 Tilførsler til og forekomst i vandmiljøet

Tabel 16-2

Moniteringsdata for hexachlorbenzen (middelværdier). Tallet i parentes er 95%-fraktilen.
Kilder: /5/ /6/.

Stofnavn Spildevand (μg/l) Slam
(μg/kg ts)
Separate regnudløb (μg/l) Fersk/marint overfladevand
(μg/l)
Indløb Udløb
Hexachlorbenzen <0,005 <0,005 1,6 (12) 0,011 i.d.

i.d. = ingen data (men stoffet indgår i NOVA-programmet for vandløb)

De foreslåede vandkvalitetskrav (EQS) for hexachlorbenzen er henholdsvis AA-EQS = 0,0004 μg/l (surface waters) og MAC-EQS = 0,05 μg/l (surface waters).

16.7 Konklusion

Hexachlorbenzen er forbudt i Danmark på nær til brug for forskning i laboratorier, hvor evt. rester samles op til destruktion. Hexachlorbenzen bliver derfor i dag ikke udledt fra danske kilder i mængder af nogen betydning, men stoffets iboende egenskaber gør, at det evt. kan tilføres miljøet i Danmark via atmosfærisk deposition. Niveauerne synes dog at være meget lave.

På denne baggrund vurderes det, at der i Danmark ikke vil være behov for yderligere national regulering af hexachlorbenzen for at opfylde det kommende datterdirektiv om prioriterede stoffer under vandrammedirektivet.

16.8 Referencer

/1/ Haskoning fact sheet for hexachlorbenzen.

/2/ Bekendtgørelse om visse bestandige organiske forbindelser. Bekendtgørelse nr. 820 af 29. september 2003. Miljøministeriet

/3/ Bekendtgørelse af lov om kemiske stoffer og produkter. Lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996, Miljø- og Energiministeriet

/4/ Data fra Produktregistret. Udtrækning foretaget af MST, nov. 2004

/5/ Miljøstyrelsen (2004). Punktkilder 2003.

/6/ Miljøstyrelsen (1997). Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra   befæstede arealer. Miljøprojekt nr. 355.

/7/ Kjølholt, J. (1986). Landbrugets anvendelse af pesticider - udviklingen i forbrug og behandlingshyppigheder 1974-1985. Rapport cj8.86 fra Miljøstyrelsens Center for Jordøkologi.

 



Version 1.0 August 2007, © Miljøstyrelsen.