Miljøprojekt Nr. 1181 2007 – Basisviden om EU-regulerede stoffer i vandmiljøet

Basisviden om EU-regulerede stoffer i vandmiljøet

19 Isoproturon

19.1 Identitet og fysisk-kemiske egenskaber

CAS-nr: 34123-59-6

Stoftype: Urinstofderivat

Synonymer: 3-(4-isopropylphenyl)-1,1-dimethylurea

Tabel 19-1

Fysisk-kemiske data for isoproturon. Kilde: /2/.

Stofnavn	Vandopløselighed (mg/l v. 20°C)	Damptryk (Pa v. 20°C)	Log Kow	Koc
Isoproturon	55	3,3 x 10-6	2,25	50 - 88

19.2 Anvendelsesregulering

Isoproturon blev ved bekendtgørelse nr. 189 af 22. marts 1999 forbudt at anvende i Danmark fra og med den 1. december 1999. Den primære årsag var risikoen for uacceptabel forurening af grundvandet. Stoffet er senere ved direktiv 2002/18/EF blevet optaget på bilag I til plantebeskyttelsesdirektivet (91/414/EEC) og kan således eventuelt forventes at vende tilbage på det danske marked. P.t. er stoffet dog ikke godkendt i Danmark.

19.3 Regulering af udledning

Isoproturon er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet. Bekendtgørelsen fastsætter dog ikke noget nationalt vandkvalitetskrav for stoffet.

19.4 Mængder/forbrug

Der er ikke registreret almindeligt salg af isoproturon siden 1999, hvor salget udgjorde 247.525 kg aktivstof. I 2000 blev der solgt 10.275 kg aktivstof på dispensation /2/. Tidligere havde isoproturon en meget betydelig anvendelse og der blev således i 1997 solgt 541.365 kg aktivstof /2/.

19.5 Kildetyper og anvendelser

Isoproturon er et ukrudtsmiddel, der bruges til bekæmpelse af såvel græsser som bredbladet ukrudt i en række afgrøder - i Danmark blev stoffet altovervejende anvendt i vinterkornafgrøder så som hvede, rug og byg samt i mindre omfang i vårbyg /3/.

19.6 Tilførsler til og forekomst i vandmiljøet

Halveringstid i jord under aerobe betingelser er 12-29 dage /4/.

Isoproturon indgår ikke i moniteringsprogrammer for spildevand og overfladevand, mens der er analyseret for stoffet i forbindelse med grundvandsovervågningen, hvor stoffet er blevet påvist i 0,2% af prøverne med en medianværdi på 0,03 μg/l og en max.værdi på 0,05 μg/l /5/.

Tabel 19-2

Moniteringsdata for ispproturon (middelværdier). Kilde: /6/.

Stofnavn	Spildevand (μg/l)		Slam (μg/kg ts)	Separate regnudløb (μg/l)	Fersk/marint overfladevand (μg/l)
	Indløb	Udløb
Isoproturon	i.d.	i.d.	i.d.	<0,05	i.d.

i.d. = ingen data (men stoffet indgår i NOVA-programmet for vandløb)

De foreslåede vandkvalitetskrav (EQS) for isoproturon er henholdsvis AA-EQS = 0,3 μg/l (surface waters) og MAC-EQS = 1,3 μg/l (surface waters).

19.7 Konklusion

Isoproturon er ikke blevet anvendt i dansk landbrug de sidste fire år, og det er kun påvist i grundvand i koncentrationer, der ligger betydeligt under de foreslåede vandkvalitetskrav. På denne baggrund vil der p.t. i Danmark ikke være behov for yderligere national regulering af isoproturon for at opfylde det kommende datterdirektiv om prioriterede stoffer under vandrammedirektivet.

Såfremt stoffet i fremtiden igen skulle blive godkendt til brug i Danmark må grundlaget for denne konklusion genovervejes.

19.8 Referencer

/1/ Haskoning fact sheet for isoproturon.

/2/ Miljøstyrelsen (2000 og 2001). Bekæmpelsesmiddelstatistik 1999 og 2000.

/3/ Miljøstyrelsen (1999). Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler.

/4/ Kjølholt, J (1998). Critical variables in soil column leaching tests. Pesticides Research No. 38, 1998. Danish Environmental Protection Agency.

/5/ GEUS (200¤). Grundvandsovervågning 2003.

/6/ Miljøstyrelsen (1997). Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer. Miljøprojekt nr. 355.