Basisviden om EU-regulerede stoffer i vandmiljøet

20 Bly og dets forbindelser

20.1 Identitet og fysisk-kemiske egenskaber

CAS-nr:         7439-92-1

Stoftype:        Metal (og uorganiske forbindelser heraf).

Synonymer:   Pb

Tabel 20-1

Fysisk-kemiske data for bly. Kilde: /1/.

Stofnavn Vandopløselighed
(mg/l, koldt vand)
Damptryk
(Pa v. 25°C)
Log Kow Kd/Kp
Bly
Blycarbonat
Blychlorid
Blynitrat
Bly-ortho-fosfat
Blysulfat
Blysulfid
uopløselig
1,1
919.000
376.500
0,14
42,5
0,86
ikke relevant ikke relevant høj

20.2 Anvendelsesregulering

Den seneste regulering er blybekendtgørelsen nr. 1012, som trådte i kraft pr. 1. marts 2001. Bekendtgørelsen forbyder import og salg af en lang række specifikke produkter af metallisk bly, som er nævnt i bilag 2 til bekendtgørelsen. Det drejer sig om: produkter til hobbyformål, fyrfadslys og andre lys, produkter til dekorative formål, sikkerhedsplomber, produkter til tagdækning af bygninger, produkter til inddækning på bygninger, fiskeredskaber til erhvervsfiskeri og lystfiskeri, loddelegeringer til VVS- og blikkenslagerformål og kapper til elektriske jordkabler under 24 kV. Samtidig forbyder bekendtgørelsen import og salg af alle produkter med blyforbindelser undtagen bly i varmestabilisatorer, elkabler, der indgår i produkter, udladningslamper, maling til specielle formål, glas til specielle formål, glasurer, emaljer og pigmenter på kunst, glasur på tegl, klinker, mursten og tændrør, elektroniske komponenter, produkter til reparation af eksisterende produkter og produkter til forskning, udvikling og laboratorieanvendelse.

Bekendtgørelse nr. 1008 af 12. oktober 2004: Import og salg af elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder bly, kviksølv, cadmium, hexavalent chrom, polybromerede biphenyler (PBB) eller polybromerede diphenylethere (PBDE), er forbudt fra den 1. juli 2006. Følgende anvendelser af bly er dog undtaget: bly i glasset til billedrør, elektroniske komponenter og lysstofrør, bly som legeringsbestanddel i stål, aluminium og kobber, og bly i diverse loddemateriale.

Bekendtgørelse nr. 74 af 14. oktober 2005 om kosmetiske produkter: Bly og dets forbindelser må ikke indgå i kosmetik

Desuden har brugen af bly til blyhagl været stærkt begrænset siden 1996.

20.3 Regulering af udledning

Bly er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet. Bekendtgørelsen fastsætter et nationalt vandkvalitetskrav for stoffet på 5,6 μg/l (saltvand) og 3,2 μg/l (ferskvand). Værdierne er dog ikke endeligt kvalitetssikrede.

Øvrig regulering af betydning for udledning af bly:

  • Bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål.
  • Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg der forbrænder affald. Bekendtgørelsen indeholder emissionsgrænseværdi for udledning af bly.
  • Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder.

20.4 Mængder/forbrug

Det samlede forbrug i Danmark i år 2000 er opgjort til 14.900-19.000 tons bly/år inden blybekendtgørelsen trådte i kraft /2/.

Produktgruppe Forbrug (tons Pb/år) % af total
Metallisk bly    
Blyakkumulatorer 8.300-9.300 52
Byggematerialer 3.700-4.100 23
Skibskøle 240-740 2,9
Kabelkapper 350-380 2,2
Legeringer 360-700 3
Fiskeredskaber 530-910 4
Andet* 257-913 3
Kemiske forbindelser    
Glas (inkl. billedrør) 660-980 5
PVC 440-570 3
Pigmenter i maling og plast 17-70 0,3
Andet** 54-230 0,8
I alt (afrundet) 14.900-19.000  

* Afbalanceringsklodser (76-160 tons), ammunition (110-200 tons), afskærmning mod stråling og røntgenfilm (42-450 tons), overfladebelægning af benzintanke, lyd- og vibrationsdæmpning, modelhobby og legetøj, sikringsplomber, blybælter til dykkere, dekorationsmaterialer, blyhamre, politistave, gardiner og badeforhæng, kontravægte, gear og bremsekabler, ankertove, rør og rørfittings, militære formål, korrosionsbeskyttelse, justering af balancevægte samt tændrørssko.

** blymønje (0,5-2 tons), glasurer og emaljer (40-150 tons), benzinadditiver, sikkativer (tørringsmidler), bremsebelægninger, koblingsbelægninger, piezoelektriske materialer, pyrotekniske initiatorer til airbags m.m., acceleratorer og stabilisatorer i elastomerer, fyrværkeri, superledere.

20.5 Kildetyper og anvendelser

Det totale tab af bly til vand skønnes til 170-600 tons bly/år /2/. Udledningerne til vand omfatter både punktkilder og diffuse kilder.

De vigtigste punktkilder omfatter:

  • Tab af fiskeredskaber (fx garn, vod, synk, pirke og splithagl), ca. 53% af udslip.
  • Kabler efterladt på havbunden, ca. 45% af udslip.
  • Kommunale renseanlæg, ca. 0,5% af udslip.

Der er fundet følgende kilder til bly i spildevand:

Kilde Anslået mængde (tons Pb/år )
Atmosfærisk nedfald 2-2,2
Perkolat fra deponier 0,01-0,18
Baggrund i drikkevand 0,3-0,5
Perkolat fra skrotpladser 0,03-0,19
Korrosion fra tagbelægninger 17-130
Fækalier 0,03-0,04
Bremsebelægninger 2,2-5
Pigment og sikkativ i maling 0,95-3
Korrosion af forzinkede overflader 0,2-0,8
I alt (afrundet) 23-140

Gennemsnitligt bliver 85% af spildevandets indhold af bly tilbageholdt i slammet /2/.

De vigtigste diffuse kilder for tilførsel af bly til vandmiljøet omfatter:

  • Nedbørsbetingede udløb, som ledes uden om kommunale renseanlæg, ca. 0,5% af udslip
  • Atmosfæriske afsætninger.

De totale udledninger af bly til luft skønnes til 3-17 tons Pb/år /2/. Udledningerne til luft beroede væsentligst på:

  • Fyrværkeri, ca. 45% af totaludslip.
  • Affaldsforbrænding, ca. 24% af totaludslip.
  • Støbeaktiviteter, ca. 16% af totaludslip.
  • Fremstilling af jern og stål, ca. 5% af totaludslip.

Det totale tab til jord anslås til 470-2.200 tons Pb/år, hvoraf en del udvaskes til overflade- og grundvand. De væsentligste tab til jord beroede på:

  • Kabler efterladt i jorden, ca. 90% af totaludslip.
  • Ammunition afskudt over landområder, ca. 4% af totaludslip.
  • Håndtering af skrot, ca. 1% af totaludslip.

20.6 Tilførsler til og forekomst i vandmiljøet

Indholdet af bly i spildevand og lignende udledninger samt i vandløbsvand fremgår af nedenstående tabel. I grundvand er medianværdien for bly bestemt til 0,05 μg/l /3/.

Tabel 20-2

Moniteringsdata for bly (middelværdier). Tallene i parentes er 95%-fraktilerne.

Kilder: /3/ /4/ /5/ /6/.

Stofnavn Spildevand (μg/l) Slam
(μg/kg ts)
Separate regnudløb (μg/l) Fersk/marint overfladevand
(μg/l)
Indløb Udløb
Bly 16 (37) 1,9 (5,3) 64000 (126000) 17 (<0,4-47)
(motorveje)
1,28*
0,49**

*   Gennemsnit af medianværdi for 5 danske vandløb.
** Gennemsnit af medianværdi for 5 danske søer.

De foreslåede vandkvalitetskrav (EQS) for bly er AA-EQS (permitted addition) = 2,1 μg/l (surface waters) og MAC-EQS (permitted addition) = 2,8 μg/l (surface waters).

20.7 Konklusion

Bly har en lang række anvendelser. Mange af anvendelserne, som medføre tab til omgivelserne er nu forbudt ifølge Blybekendtgørelsen. Det drejer sig især om tagdækninger, inddækninger, fiskeredskaber og fyrværkeri. Der vil fremover være krav om at fjerne søkabler, som er taget ud af drift /2/.

De fundne koncentrationer af bly i udløb fra renseanlæg er på niveau med de foreslåede gennemsnitlige vandkvalitetskrav (AA-EQS), mens separate regnvandsudløb overstiger både de foreslåede gennemsnitlige vandkvalitetskrav og de maksimale vandkvalitetskrav (MAC-EQS). Disse forhold sammenholdt med, at bly fortsat anvendes i stort omfang gør, at det må forventes, at der i Danmark vil være behov for yderligere regulering af dette metal for at opfylde de kommende datterdirektiv om prioriterede stoffer under vandrammedirektivet.

20.8 Referencer

/1/ Haskoning fact sheet for bly.

/2/ Massestrømsanalyse for bly 2000. Miljøprojekt Nr. 789, 2003. Udført for Miljøstyrelsen af C. Lassen, C. Lübeck Christensen og S. Skårup, COWI A/S.

/3/ GEUS (2004). Grundvandsovervågningen 2003.

/4/ Miljøstyrelsen (2004). Punktkilder 2003.

/5/ Bøgestrand, J. (red.) (2002): Vandløb 2001. NOVA 2003. Danmarks        Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 422 : 39 s. (elektronisk).

/6/ DMU (200¤). Søer 2003. Faglig rapport fra DMU nr. 516 (elektronisk).

 



Version 1.0 August 2007, © Miljøstyrelsen.