| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Basisviden om EU-regulerede stoffer i vandmiljøet

21 Kviksølv og dets forbindelser

21.1 Identitet og fysisk-kemiske egenskaber

CAS-nr:         7439-97-6

Stoftype:        Metal (og uorganiske forbindelser heraf).

Synonymer:   Hg

Tabel 21-1

Fysisk-kemiske data for kviksølv. Kilde: /1/.

21.2 Anvendelsesregulering

Bekendtgørelse nr. 627 af 1. juli 2003: Import, salg og eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter (med mere end 100 ppm kviksølv) er forbudt. Følgende produkter er dog stadig tilladte:

1.   Produkter til tandfyldning af blivende kindtænder, hvor der er slid på fyldningen

2.   Kviksølvvædede filmafbrydere og -relæer, der overholder EN 119000, til specielle anvendelser i virksomheder:

–   tele- og datakommunikation

–   proceskontrol

–   PLC fjernkontrol af energiforsyning

–   elektriske afprøvningssystemer

3.   Termometre til specielle anvendelser:

–   kalibrering af andre termometre

–   analyseudstyr

4.   Specielle lyskilder:

–   udladningslamper, herunder lavenergipærer

–   til analysearbejde

–   til grafisk arbejde

5.   Blinkenheder til sikringsanlæg på jernbaner

6.   Manometre til kalibrering af andre trykmålere

7.   Barometre til kalibrering af andre barometre

8.   Elektroder til specielle anvendelser:

–   polarografisk analyse

–   potentiometrisk analyse

–   kalomel reference

9.   Kviksølvholdige kemikalier til specielle anvendelser:

–   råvare til analysereagenser

–   analysereagenser

–   standarder

–   konservering af stivelse til laboratoriebrug

–   isotopfortyndingsanalyse

–   katalysatorer

10.   Produkter til forskning, herunder odontologisk

11.   Produkter til undervisning

12.   Produkter til livsnødvendige anvendelser i fly

13.   Produkter til reparation af eksisterende kviksølvholdigt udstyr

Bekendtgørelsen omfatter ikke:

1.    Naturlig forurening i kul,

2.    Brugte produkter, der ved førstegangssalg opfyldte danske krav,

3.    Produkter, der er reguleret af anden lovgivning, medmindre det fremgår af bilaget.

Bekendtgørelse nr. 298 af 30. april 1997: Efter 30. juni 2001 må emballage og emballagekomponenter kun markedsføres her i landet, såfremt summen af koncentrationerne af bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom ikke overskrider 100 ppm på vægtbasis.

Bekendtgørelse nr. 1042 af 17. december 1997: Kemiske stoffer eller produkter, der skal anvendes som maling, lak eller lignende, må ikke indeholde mere end 0,0001 pct. kviksølv eller kviksølvholdige forbindelser med undtagelse af mercurisulfid (cinnober). Arsen- og kviksølvforbindelser til desinfektion og konservering af mur, træ og tekstiler må kun anvendes til mur eller træ, som ikke bliver benyttet til indre væg-, lofts- og gulvflader i beboelses-, opholds- eller arbejdslokaler samt til sejldug, presenninger, markiser og lignende i det fri benyttede genstande. Produkterne skal forsynes med oplysning herom samt påbud om, at den der udleverer den behandlede vare, skal gøre brugeren bekendt hermed. Træ skal under behandlingen modtage en fra de ubehandlede træsorter afvigende farve eller udseende. Brugsgenstande, der benyttes i beboelses-, opholds- eller arbejdslokaler, og beklædningsgenstande må ikke konserveres eller desinficeres med arsen- eller kviksølvforbindelser. Salg af kemiske stoffer og produkter, som indeholder kviksølvforbindelser er forbudt, når disse er bestemt til:

1.       at hindre tilvoksning med mikroorganismer, planter eller dyr på skibsskrog, bure, flåd, net eller andre former for apparatur eller udstyr anvendt i havbrug eller skaldyrbrug, eller på apparatur eller udstyr nedsænket helt eller delvist i vand,

2.       træbeskyttelse,

3.       imprægnering af svære industritekstiler og garn bestemt til fremstilling heraf,

4.       behandling af industrivand uanset dettes anvendelse.

Bekendtgørelse nr. 1044 af 16. december 1999: Import og salg af -batterier og akkumulatorer med over 0,0005 vægtprocent kviksølv er forbudt, dog må knapceller godt indeholde op til 2 vægt-% kviksølv, men skal mærkes, hvis de indeholder mere end 25 mg Hg.

Bekendtgørelse nr. 409 af 27. maj 2003: Typegodkendte termometre med kviksølv kan markedsføres og ibrugtages indtil 30. juni 2004.

Bekendtgørelse nr. 489 af 12. juni 2003: Kviksølv må ikke indgå i kosmetiske produkter.

Bekendtgørelse nr. 998 af 12. oktober 2004: Der er sat grænser for indholdet af kviksølv i foder. Grænserne afhænger af, hvilke dyr foderet er beregnet til. Grænseværdierne ligger mellem 0,1-0,5 mg/kg.

Bekendtgørelse nr. 1008 af 12. oktober 2004: Import og salg af elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder bly, kviksølv, cadmium, hexavalent chrom, polybromerede biphenyler (PBB) eller polybromerede diphenylethere (PBDE), er forbudt fra 1. juli 2006, kviksølv i nogle lysstofrør/-lamper er dog undtaget.

21.3 Regulering af udledning

Kviksølv er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet. Bekendtgørelsen fastsætter et nationalt vandkvalitetskrav for stoffet på 0,3 μg/l (saltvand) og 1,0 μg/l (ferskvand).

I øvrigt er stoffet omfattet af bekendtgørelse nr. 736 af 27. oktober 1986 om grænseværdier for kviksølv ved udledning af spildevand fra visse industrianlæg.

Øvrig regulering af betydning for udledning af kviksølv:

• Bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål.
• Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg der forbrænder affald. Bekendtgørelsen indeholder emissionsgrænseværdi for udledning af kviksølv.
• Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder.

21.4 Mængder/forbrug

Forbruget af kviksølv i Danmark i år 2001 er 2.100-5.000 kg Hg/år, hvoraf de 1.360-1.900 tons er tilsigtede anvendelser, resten er et utilsigtet forbrug af kviksølv med varer, hvor kviksølv indgår som urenhed /2/.

De tilsigtede anvendelser er:

*  bl.a. fyrtårne.
**hærdere, resiner, fyrværkeri, vacciner og øjendråber.

21.5 Kildetyper og anvendelser

Det totale tab af kviksølv til miljøet skønnes til 1.040-2.730 tons Hg/år /2/. Udledningerne til vand omfatter både punktkilder og diffuse kilder.

Udledninger til vandmiljøet fra punktkilder udgør 50-460 kg Hg/år /2/. De vigtigste punktkilder omfatter renseanlæg, som belastes med spildevand fra tandklinikker (over 60%) og fra bl.a. termometre og måle- kontroludstyr /2/.

Diffuse kilder til tilførsel af kviksølv til vandmiljøet omfatter langt overvejende tør og våd deposition fra atmosfæren, hvortil den årlige tilførsel udgør 820-2.000 kg Hg. De vigtigste kilder til kviksølvtilførsel til atmosfæren er /2/:

• Affaldsforbrænding, ca. 45%
• Kulafbrænding, ca. 18%
• Kremeringer, 13%
• Cementfremstilling, 9%.

Ud- og nedsivning af kviksølv fra jord udgør tillige en mulig diffus kilde til kviksølvforurening af vandmiljøet. Jorden modtager årligt 170-270 kg Hg. Heraf udgør spildevandsslam ca. 35% af totaludslippet, begravelser ca. 32%, kompost ca. 18%  og gødning og foderstoffer ca. 11% /2/.

21.6 Tilførsler til og forekomst i vandmiljøet

Indholdet af kviksølv i spildevand og lignende udledninger samt i vandløbsvand fremgår af nedenstående tabel. Medianindholdet i grundvand er 0,0011 μg/l /3/.

Tabel 21-2

Moniteringsdata for kviksølv (middelværdier). Tallene er parentes er 95%-fraktilerne.

Kilder: /4/ /5//6//7/.

*   Gennemsnit af medianværdi for 5 danske vandløb.
** Gennemsnit af medianværdi for 5 danske søer.

De foreslåede vandkvalitetskrav (EQS) for kviksølv er AA-EQS (permitted addition) = 0,05 μg/l (surface waters) og MAC-EQS (permitted addition) = 0,07 μg/l (surface waters).

21.7 Konklusion

Kviksølv anvendes fortsat i betragteligt omfang og kan påvises både i udledninger og i miljøet. Forbruget af kviksølv i Danmark er faldende ligesom udslippene til miljøet af kviksølv. Faldet i udslippene modsvarer dog ikke faldet i forbruget.

Forekomsten af kviksølv i udløb fra renseanlæg og i separate regnvandudløb overstiger det foreslåede maksimale vandkvalitetskrav (MAC-EQS). Dette forhold, i kombination med den fortsatte anvendelse af kviksølv gør, at der kan blive behov for yderligere regulering i Danmark af dette metal for at opfylde de kommende datterdirektiv om prioriterede stoffer under vandrammedirektivet.

Resultaterne af de eksisterende anvendelsesregulerende bekendtgørelser og udviklingen i forbruget og udledningen af kviksølv til miljøet bør imidlertid følges førend det kan afgøres, om der vil være behov for yderligere regulering for at opfylde det kommende datterdirektiv.

21.8 Referencer

/1/ Haskoning fact sheet for kviksølv.

/2/ Massestrømsanalyse for kviksølv 2001. Miljøprojekt 808, 2003. Udført for Miljøstyrelsen af S. Skårup, C.L. Christensen, J. Maag og S. H. Jensen, COWI A/S.

/3/ GEUS (2004). Grundvandsovervågningen 2003.

/4/ Miljøstyrelsen (2004). Punktkilder 2003.

/5/ Miljøstyrelsen (1997). Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra   befæstede arealer. Miljøprojekt nr. 355.

/6/ Bøgestrand, J. (red.) (2002): Vandløb 2001. NOVA 2003. Danmarks        Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 422 : 39 s. (elektronisk).

/7/ DMU (200¤). Søer 2003. Faglig rapport fra DMU nr. 516 (elektronisk).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2007, © Miljøstyrelsen.