| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Basisviden om EU-regulerede stoffer i vandmiljøet

22 Naphthalen

22.1 Identitet og fysisk-kemiske egenskaber

CAS-nr:         91-20-3

Stoftype:        Bicyklisk aromatisk kulbrinte

Synonymer:   Naftalin

Tabel 22-1

Fysisk-kemiske data for naphthalen. Kilde: /1/.

22.2 Anvendelsesregulering

Naphthalen findes i betydeligt indhold i creosot (op til 10 %) /1/, hvis anvendelse i Danmark er kraftigt reguleret og begrænset. Creosot er omfattet af flere af miljøministeriets bekendtgørelser, som forbyder import, salg og anvendelse af kemiske stoffer og produkter, som indeholder creosot, idet de dog under nogle særlige forudsætninger må "importeres, sælges og anvendes til træbeskyttelse i industriprocesser eller til erhvervsmæssig udført genbehandling af træ" /3, 4/. Ligeledes er import, salg og anvendelse af træ, som er behandlet med creosot, forbudt. Dog er sådant træ tilladt til erhvervsmæssig og industriel anvendelse.

Cas-nr. 91-20-3 (naphthalen) er ikke omfattet af definitionen af creosot i ovennævnte bekendtgørelser, men disse regulerer dog indirekte forbruget af naphthalen i Danmark til de specifikke formål.

22.3 Regulering af udledning

Naphthalen er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet. Bekendtgørelsen fastsætter et nationalt vandkvalitetskrav for stoffet på 1 μg/l.

22.4 Mængder/forbrug

Produktregisteret har registreret i alt 102 varer med indhold af naphthalen. For 71 af disse varer ligger der mængdeoplysninger og det samlede indhold af naphthalen er opgjort til ca. 46.500 tons /5/.

22.5 Kildetyper og anvendelser

Naphthalen produceres ved krystallisering og destillering af kul-tjære /1/. I henhold til Haskoning /1/ eksisterer der et produktionssted i Danmark med en kapacitet på 15.000 tons/år.

I Produktregisteret er de hyppigst forekomne industrigrupper hvor naphthalen anvendes /6/:

• produktion af asfalt, tagpap og rockwool
• produktion af metalprodukter, fraregnet maskineri og materiel
• skibsbygning og -reparation
• nedrivning af bygninger
• boring
• generelt byggeri
• maling og glasering
• reparation af biler.

Som beskrevet ovenfor indeholder creosot op til 10 % naphthalen. Creosot anvendes til imprægnering af træ, brugen heraf er reguleret i Danmark og begrænset til enkelte industrielle formål. Ældre creosotimprægneret træ anvendes stadigvæk i Danmark.

Naphthalen (PAH) dannes ved ufuldstændig forbrænding af organisk materiale (fx fra kraftværker, biler og afbrænding af træ). Den herved opståede mængde PAHer emitteres til atmosfæren, hvorfra en del vil blive afsat igen som diffus våd eller tør deposition.

22.6 Tilførsler til og forekomst i vandmiljøet

Iboende bionedbrydelighed aerobt (DT50 i jord 2,4 - 4,4 uger), men meget langsom nedbrydning anaerobt /1/. I grundvandsovervågningen er naphthalen påvist i 1,6% af prøverne med et medianindhold på 0,05 μg/l og en max.værdi på 0,16 μg/l /7/.

Tabel 22-2

Moniteringsdata for naphthalen (middelværdier). Tallene er parentes er 95%-fraktilerne.

Kilder: /8/ /9/.

i.d. = ingen data fundet (men stoffet indgår i NOVA-programmet for vandløb).

De foreslåede vandkvalitetskrav (EQS) for naphthalen er henholdsvis AA-EQS = 2,4 μg/l (inland surface waters), AA-EQS = 1,2 μg/l (other surface waters), MAC-EQS = 28,8 μg/l (inland waters) og MAC-EQS = 14,4 μg/l (other surfacewaters).

22.7 Konklusion

Naphthalenholdige produkter forekommer stadigvæk i anseligt omfang i Danmark. Naphthalen dannes desuden til stadighed ved ufuldstændig forbrænding af organisk materiale. Naphthalen tilføres således løbende miljøet i Danmark, men forekommer tilsyneladende ikke almindeligvis i udledninger til vandmiljøet i koncentrationer, der overstiger de foreslåede vandkvalitetskrav.

På denne baggrund kan det ikke fuldstændig udelukkes, at der i Danmark kan blive behov for national regulering af naphthalen for at opfylde det kommende datterdirektiv om prioriterede stoffer under vandrammedirektivet, men stoffet vurderes dog ikke at udgøre noget generelt problem.

22.8 Referencer

/1/  Haskoning fact sheet for naphthalen

/2/ Miljøstyrelsen (2004). Listen over uønskede stoffer 2004.

/3/ Bekendtgørelse nr. 665 af 4. juli 1996 om begrænsning af salg og anvendelse af creosot, som ændret ved bekendtgørelse nr. 535 af 18. juni 2003

/4/ Bekendtgørelse nr. 534 af 16. juni 2003 om begrænsning af salg og anvendelse af creosot til træbeskyttelse og creosotbehandlet træ

/5/  Data fra Produktregistret. Udtrækning foretaget af MST, maj 2004

/6/  Data fra Produktregistret. Udtrækning foretaget af MST, nov. 2004

/7/ GEUS (2004). Grundvandsovervågningen 2003.

/8/ Miljøstyrelsen (2004). Punktkilder 2003.

/9/ Miljøstyrelsen (1997). Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra   befæstede arealer. Miljøprojekt nr. 355.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2007, © Miljøstyrelsen.