| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Basisviden om EU-regulerede stoffer i vandmiljøet
23 Nikkel og dets forbindelser
23.1 Identitet og fysisk-kemiske egenskaber
CAS-nr: 7440-02-0
Stoftype: Metal (og uorganiske forbindelser heraf)
Synonymer: Ni
Tabel 23-1
Fysisk-kemiske data for nikkel. Kilde: /1/.
Stofnavn |
Vandopløselighed
(mg/l v. 20°C) |
Damptryk
(Pa v. 25°C) |
Log Kow |
Kd/Kp |
Nikkel
Nikkelchlorid
Nikkelfluorid
Nikkelnitrat
Nikkelsulfat
Nikkelsulfid |
uopløselig - 1,1
642.000
25,6
1500
401
uopløselig |
ej relevant |
ej relevant |
ingen data |
23.2 Anvendelsesregulering
Bekendtgørelse nr. 24 af 14. januar 2000: Nikkel må ikke indgå i produkter der er beregnet til at komme i direkte og langvarig berøring med huden, såfremt nikkelafgivelsen fra de dele deraf, der kommer i direkte og langvarig berøring med huden er større end 0,5 m g /cm2 /uge. Koncentrationen af nikkel i de stickers, som sættes i huden, når der laves hul, må ikke være højere end 0,05 vægt-%.
Kommissionens direktiv 2004/96/EF af 27. september 2004 indebærer imidlertid, at nikkelafgivelsen fremover skal reguleres gennem en migrationsgrænse (afgivelse ved migration <end 0,2 mg/cm²/uge) frem for, som tidligere gennem en grænseværdi for indholdet. Den danske bekendtgørelse ændres tilsvarende. Ændringen træder i kraft den 1. september 2005.
Bekendtgørelse nr. 998 af 12. oktober 2004: Fedt, hvis indehold af nikkel er på 10 mg/kg eller derover, må ikke anvendes til fremstilling af foderstoffer eller sælges og anvendes til fodring.
Nikkel må ifølge bekendtgørelse nr. 74 af 14. januar 2005 ikke indgå i kosmetiske produkter.
23.3 Regulering af udledning
Nikkel er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet. Bekendtgørelsen fastsætter et nationalt vandkvalitetskrav for stoffet på 8,3 μg/l (saltvand) og 160 μg/l (ferskvand). Værdierne er dog ikke endeligt kvalitetssikrede.
Øvrig regulering af betydning for udledning af nikkel:
- Bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål.
- Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg der forbrænder affald. Bekendtgørelsen indeholder emissionsgrænseværdi for udledning af nikkel.
- Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder.
23.4 Mængder/forbrug
Det samlede forbrug af nikkel for Danmark i 1992 er 5.400-7.800 tons Ni/år /2/. Forbruget er fordelt som følger:
Produkt |
Forbrug (tons Ni/år) |
Rustfrit stål |
4.600-6.000 |
Kobberlegeringer |
220-300 |
Andre stål og støbejern |
70-300 |
Forniklede varer |
70-130 |
Rør, stænger o.l. af ulegeret nikkel |
21 |
Lyskilder |
10-80 |
Magneter |
50-150 |
Katalysatorer |
50-100 |
Nikkel-cadmium akkumulatorer |
43-59 |
Pigmenter |
60-100 |
Som følgestof* |
240-480 |
I alt |
5.400-7.800 |
*Som følgestof i kul, olie, gødning, jordbrugskalk og foderstoffer og cement.
23.5 Kildetyper og anvendelser
Den største anvendelse af nikkel er med rustfrit stål, hvor nikkel udgør 8-10% af stålet. Øvrige anvendelser fremgår af afsnit 24.3.
Nikkeltilførsel til vandmiljøet skyldes både diffuse kilder og punktkilder.
Den væsentligste punktkildetype er spildevandsudledninger, hvor de væsentligste kilder for tilførsel af nikkel er /2/:
- Slid på forniklede genstande, 10-30%
- Naturligt indhold af nikkel i drikkevand, ca. 30%
- Vejstøv - indeholdende nikkel i bitumen, 10-30%
- Industriel fornikling, ca. 10%.
Diffuse kilder omfatter tør og våd deposition af nikkel fra atmosfæren, som primært tilføres nikkel via afbrænding af jordolieprodukter (90%), samt i mindre grad affaldsforbrænding (5%) /2/.
Nikkel kan tillige tilføres vandmiljøet med afstrømning mv. fra jord, som får tilført nikkel via gødskning. I 1992 tegnede naturgødning stammende fra foderstoffer sig for langt hovedparten (ca. 70%) af tilførslen til jord, mens handelsgødning og jordbrugskalk tegnede sig for en mindre del (ca. 10%).
23.6 Tilførsler til og forekomst i vandmiljøet
Det totale tab af nikkel til vand skønnes for 1992 til 14-15 tons Ni/år /2/. Mindre en halvdelen af spildevandets indhold af nikkel blev tilbagehold ved spildevandsrensningen /2/.
Den totale udledning til luft af nikkel for 1992 skønnes til 23-54 tons Ni/år /2/.
Det totale tab til jord i 1992 anslås til 46-140 tons Ni/år /2/.
I grundvandsovervågningen /3/ er medianværdien for nikkel fundet til 0,5 μg/l, mens max.værdien er 6,3 μg/l.
Tabel 23-2
Moniteringsdata for nikkel (middelværdier). Tallene er parentes er 95%-fraktilerne.
Kilder: /4/ /5//6/ /7/.
Stofnavn |
Spildevand (μg/l) |
Slam
(μg/kg ts) |
Separate regnudløb (μg/l) |
Fersk/marint overfladevand
(μg/l) |
Indløb |
Udløb |
Nikkel |
11 (26) |
6,4 (16) |
26000 (50000) |
19 |
4,05*
0,88** |
* Gennemsnit af medianværdi for 5 danske vandløb.
** Gennemsnit af medianværdi for 5 danske søer.
De foreslåede vandkvalitetskrav (EQS) for nikkel er AA-EQS (permitted addition) = 1,7 μg/l (surface waters) og MAC-EQS (permitted addition) = 20,4 μg/l (surface waters).
23.7 Konklusion
På baggrund af den fortsatte anvendelse og forekomst af nikkel i udløb fra renseanlæg og i overfladevand i koncentrationer, der ligger væsentligt over det foreslåede gennemsnitlige vandkvalitetskrav (AA-EQS), og koncentrationer i regnbetingede udløb, der ligger omkring det maksimale vandkvalitetskrav (MAC-EQS), synes der i Danmark at være behov for yderligere regulering af nikkel for at opfylde det kommende datterdirektiv om prioriterede stoffer under vandrammedirektivet.
23.8 Referencer
/1/ Haskoning fact sheet for nickel.
/2/ Massestrømsanalyse for nikkel. Miljøprojekt nr. 318, 1996. Udført af C. Lassen, T. Drivsholm og E. Hansen, COWI A/S og B. Rasmussen, K. Christiansen, I. Krüger A/S.
/3/ GEUS (2004). Grundvandsovervågningen 2003.
/4/ Miljøstyrelsen (2004). Punktkilder 2003.
/5/ Miljøstyrelsen (1997). Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer. Miljøprojekt nr. 355.
/6/ Bøgestrand, J. (red.) (2002): Vandløb 2001. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 422 : 39 s. (elektronisk).
/7/ DMU (200¤). Søer 2003. Faglig rapport fra DMU nr. 516 (elektronisk).
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 August 2007, © Miljøstyrelsen.
|