|
Basisviden om EU-regulerede stoffer i vandmiljøet 24 Nonylphenol24.1 Identitet og fysisk-kemiske egenskaberCAS-nr: 25154-52-3 Stoftype: Alkylphenol Synonymer: NP, p-nonylphenol Tabel 24-1 Fysisk-kemiske data for nonylphenol. Kilde: /1/.
24.2 AnvendelsesreguleringNonylphenol er opført på Listen over farlige stoffer, med klassificeringen Xn, R22, C, R34, N R50/53. Bekendtgørelse nr. 1006 af 12. oktober 2004: Import, salg og anvendelse af nonylphenol eller nonylphenolethoxylat som stof eller som bestanddel af produkter i koncentrationer på 0,1 vægtprocent eller derover er forbudt til følgende formål: 1. Erhvervsmæssig rengøring, bortset fra a) rensning i kontrollerede lukkede systemer til kemisk rensning, hvor rensningsmidlet genvindes eller forbrændes, og b) rengøring i rengøringssystemer, hvor rengøringsmidlet genvindes eller forbrændes ved en særlig proces. 2. Rengøring i private hjem. 3. Tekstil- og læderforarbejdning, bortset fra a) forarbejdning uden udledning af spildevand og b) forarbejdning i systemer til affedtning af fåreskind, hvor procesvandet forbehandles ved en særlig proces, der helt fjerner den organiske del forud for biologisk spildevandsbehandling. 4. Emulgator i pattedyp i landbruget. 5. Metalforarbejdning, bortset fra metalforarbejdning i kontrollerede lukkede systemer, hvor rensningsmidlet genvindes eller forbrændes. 6. Fremstilling af papir og papirmasse. 7. Kosmetiske midler. 8. Andre midler til personlig pleje, bortset fra spermicider. 9. Hjælpestoffer i bekæmpelsesmidler (gælder dog ikke produkter, som er godkendt inden 17. juli 2003). 24.3 Regulering af udledningNonylphenol er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet. Bekendtgørelsen fastsætter ikke noget nationalt vandkvalitetskrav for stoffet. Øvrig regulering af betydning for udledning af nonylphenol:
24.4 Mængder/forbrugNonylphenol er på Miljøstyrelsen Liste over uønskede stoffer, 2004. For 1994 er det danske forbrug af alkylphenoler og alkylphenolethoxylater opgjort til mellem 675 og 1.200 ton per år /2/. Forbruget er sandsynligvis faldet siden. Dels pga. frivillige aftaler med brancheorganisationer og dels pga. lovgivningen. For 1995 er forbruget opgjort til 1.936 tons nonylphenolethoxylater, hvoraf rengøringsprodukter, som nu er forbudt, udgjorde 1.066 tons /3/ Der er pt. et registreret forbrug hos Produktregistret på ca. 100 tons nonylphenol og 1 kg octylphenol. Dertil kommer et forbrug af andre alkylphenoler og alkylphenolethoxylater, som nedbrydes til nonylphenol eller octylphenol og derfor også er interessante i forhold til miljøet. I Produktregistrets trækning for 1994 var forbruget af nonylphenolethoxylater betydeligt større end forbruget af nonylphenol, nemlig på 1843 tons nonylphenolethoxylater mod 169 tons nonylphenol /2/. I følge rapporten var forbruget på 1843 tons overestimeret pga. en frivillig aftale med SPT om udfasning af nonylphenolethoxylater /2/. Hvis faldet i forbrug af nonylphenol fra 169 til 100 tons afspejler et fald i det samlede forbrug af alkylphenol og alkylphenolethoxylater, svarer det til et forbrug i dag på ca. 400-700 tons. Der er meget stor usikkerhed ved denne måde at beregne forbruget på. En søgning på Kemiguiden (http://www.key2green.dk/kemiguiden/) resulterede i 5 forskellige CAS-numre for nonylphenoler og nonylphenolethoxylater. En efterfølgende søgning på forbruget af disse stoffer i Danmark i SPIN (Substance in Preparations in Nordic Countries), hvortil Produktregistret indberetter danske tal, viste et forholdsvist stort forbrug af CAS nr. 9016-45-9 (Polyethylenglycolmono(nonylphenyl)ether (uspec.)) på 185 tons i 2002. Forbruget på de 5 CAS numre tilsammen var ca. 300 tons i 2002. Forbruget af nonylphenol ethoxylat (CAS nr. 127087-87-0) er ifølge SPIN på 0,4 tons i 2002. Dermed er forbruget i dag i Danmark af alkylphenol og alkylphenolethoxylater meget usikkert bestemt til 300-800 tons. 24.5 Kildetyper og anvendelserDa nonylphenolethoxylaterne nedbrydes til nonylphenol er forbruget og skæbnen for disse stoffer også relevante i forhold til nonylphenol i miljøet. Alkylphenolethoxylater og herunder nonylpenolethoxylater og octylphenolethoxylater tilhører gruppen af non-ioniske tensider, hvis funktion, når de indgår i vaske- og rengøringsmidler, er at holde snavs og fedt opløst i vaskevandet. Stofferne virker tillige emulgerende og er antioxiderende, hvilket gør, at de – ud over at blive anvendt i rengørings- og vaskemidler, bilplejeprodukter og shampoos - tillige anvendes i malinger, lakker, cremer, smøreolier, plast, isoleringsskum, pesticider m.m /3/. Nonylphenolethoxylaternes funktion afhænger af kædelængden. Ethoxylatkædelængden for tensider er <10, for emulgatorer er den <30 og for dispergenter <80 /3/. Produktregistrets registrering af forbruget af nonylphenol (CAS-nr. 25154-52-3) er på 100 tons, hvoraf de største forbrug er ca. 70 tons til hærdere, ca. 11 tons til maling/lak og ca. 9 tons til udfyldningsmidler. Resten er primært til bindemidler, støbemasser, konstruktionsmaterialer, gulvbelægningsmaterialer og metaloverfladebehandlingsmidler. Hærdere kan være til beton, epoxyprodukter samt i PUR-produkter. Kilderne til tilførsel af nonylphenol til vandmiljøet er langt overvejende punktkilder omfattende udløb fra renseanlæg. En diffus kilde til nonyltilførsel til vandmiljøet er udsivning fra landbrugsjord, hvor der er spredt slam. 24.6 Tilførsler til og forekomst i vandmiljøetKilderne til nonylphenolethoxylater i slam kan være både være industrier, handel- og håndværksvirksomheder samt husholdninger /3/. Der peges bl.a. på farve/lak virksomheder som kilder til nonylphenolethoxylater i spildevandet /3/. Nonylphenolethoxylaterne nedbrydes til nonylphenol både under aerobe og anaerobe forhold. Nonylphenol er meget stabilt /3/. I grundvandsovervågningen er nonylphenol fundet i 1,4% af prøverne. Medianværdien var 0,11 μg/l og max.værdien 4,2 μg/l /4/. Tabel 24-2 Moniteringsdata for nonylphenol (middelværdier). Tallene er parentes er 95%-fraktilerne, for overfladevand dog max.værdien. Kilder: /5/ /6/ /7/.
* Median af 7 målinger i Damhusåen (Hvidovre) samt max.værdi (i parentes). De foreslåede vandkvalitetskrav (EQS) for nonylphenol er henholdsvis AA-EQS = 0,3 μg/l (inland surface waters), AA-EQS = 0,03 μg/l (other surface waters) og MAC-EQS = 2,0 μg/l (surface waters). 24.7 KonklusionDer er stadig et stort forbrug af nonylphenol og nonylphenolethoxylater. Den overvejende del af de problematiske anvendelser i forhold til vandmiljøet er blevet forbudt i den nyeste bekendtgørelse. Der er dog stadig mange tilladte anvendelser, hvor det er usikkert, hvor meget der ender i vandmiljøet. Eksisterende moniteringsdata viser, at der i udløb fra renseanlæg fortsat forekommer koncentrationer, der overstiger det gennemsnitlige vandkvalitetskrav (AA-EQS), og koncentrationer i regnbetingede udløb, der overstiger det maksimale vandkvalitetskrav (MAC-EQS). Resultaterne af de nye anvendelsesregulerende bekendtgørelser bør imidlertid følges og evalueres inden det kan afgøres, om der vil være behov for yderligere regulering for at opfylde det kommende datterdirektiv om prioriterede stoffer under vandrammedirektivet. 24.8 Referencer/1/ Haskoning fact sheet for nonylphenol. /2/ Kortlægning af anvendelsen af alkylpheolethoxylater og alkylphenoler. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 1, 1996. /3/ Nonylphenol og nonylphenolethoxylater i spildevand og slam. Miljøprojekt nr. 704, 2002. Udført for Miljøstyrelsen af B. M. Pedersen og S. Bøwadt, DHI- Institut for Vand og Miljø. /4/ GEUS (2004). Grundvandsovervågning 2003. /5/ Miljøstyrelsen (2004). Punktkilder 2003. /6/ Miljøstyrelsen (1997). Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer. Miljøprojekt nr. 355. /7/ Bøgestrand, J. (red.) (2002): Vandløb 2001. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 422 : 39 s. (elektronisk).
|
||||||||||||||||||||||||