Basisviden om EU-regulerede stoffer i vandmiljøet

27 Pentachlorphenol

27.1 Identitet og fysisk-kemiske egenskaber

CAS-nr:         87-86-5

Stoftype:        Chlorphenol

Synonymer:   PCP, penta, 2,3,4,5,6-pentachlorphenol, chlorophen, penchlorol

Tabel 27-1

Fysisk-kemiske data for pentachlorphenol. Kilde: /1/.

Stofnavn Vandopløselighed
(mg/l v. 20°C)
Damptryk
(Pa v. 20°C)
Log Kow Koc
Pentachlorphenol 14 0,0042 - 0,015 3,32 ingen data

27.2 Anvendelsesregulering

I 1977 blev der sat restriktioner på indholdet af dioxin i PCP. Denne restriktion virkede i praksis som et forbud mod PCP bortset fra til laboratoriebrug og andre specielle anvendelser, hvortil man kunne få dispensation /2/.

Dette blev fulgt af et forbud mod salg af kemiske stoffer og produkter med mere end 0,1% PCP og et forbud mod salg, import, eksport og brug af varer med højere end 5 ppm PCP (bekendtgørelse nr. 420 af 21. april 1996). I lande beliggende ud til havet (Frankrig, Irland, Portugal Spanien og UK) er det tilladt indtil udgangen af 2008 for industrien at anvende PCP til konservering af træ, imprægnering af fibre og tunge tekstiler med mere end 0,1% PCP /2/.

27.3 Regulering af udledning

PCP er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet. Bekendtgørelsen fastsætter et nationalt vandkvalitetskrav for stoffet på 1 μg/l.

I øvrigt er stoffet omfattet af bekendtgørelse nr. 75 af 30. januar 1992 om grænseværdier for udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet (Liste 1 - stoffer) og bekendtgørelse nr. 928 af 11. december 1987 om grænseværdier for udledning af visse farlige stoffer i vandmiljøet.

27.4 Mængder/forbrug

PCP anvendes ikke længere i Danmark, men kan forekomme i importerede træpaller fra Sydeuropa og i tekstiler fra Fjernøsten /2/ og /3/.

27.5 Kildetyper og anvendelser

PCP havde indtil 1977 en udbredt anvendelse til konservering af træ, læder og visse tekstiler til udendørs brug. Der findes stadig træ i Danmark fra før 1977, som er imprægneret med PCP. En nylig undersøgelse af PCP i importerede paller, fandt man PCP i 6 af 10 paller importeret til Danmark med varer fra hhv. Spanien, Portugal og Frankrig /3/.

Der forekommer sandsynligvis fortsat en vis tilførsel til spildevandet via vask af PCP-imprægnerede tekstiler importeret fra Fjernøsten.

27.6 Tilførsler til og forekomst i vandmiljøet

Forventet fordeling i miljøet (MacKay level 1): Vand 74,2%, Jord 12,3%, sediment 11,5%, luft 2,1% /1/.

I grundvandsovervågningen /4/ er pentachlorphenol påvist i 1,2% af prøverne. Medianværdien for fundene var 0,04 μg/l og max.værdien var 0,12 μg/l.

Tabel 27-2

Moniteringsdata for pentachlorphenol (middelværdier). Tallene i parentes er 95%-fraktiler.
Kilder: /5/ /6/.

Stofnavn Spildevand (μg/l) Slam
(μg/kg ts)
Separate regnudløb (μg/l) Fersk/marint overfladevand
(μg/l)
Indløb Udløb
Pentachlorphenol 0,02 (0,05) 0,01
(0,03)
26
(116)
0,045 i.d.

i.d. = ingen data (men stoffet er med i NOVA-programmet for vandløb og marint miljø).

De foreslåede vandkvalitetskrav (EQS) for pentachlorphenol er henholdsvis AA-EQS = 0,2 μg/l (surface waters) og MAC-EQS = 1 μg/l (surface waters).

27.7 Konklusion

Der har ikke været noget tiltænkt forbrug i Danmark af PCP siden 1977. Gammelt imprægneret træ, importerede tekstiler fra fjernøsten og engangs-paller fra Sydeuropa kan indeholde PCP.

Da stoffet imidlertid kun forekommer i udledninger til vandmiljøet i koncentrationer, der ligger betydeligt under de foreslåede kvalitetskrav, vil der i Danmark ikke være behov for yderligere national regulering af PCP for at opfylde det kommende datterdirektiv om prioriterede stoffer under vandrammedirektivet.


27.8 Referencer

/1/ Haskoning fact sheet for pentachlorphenol.

/2/ Hansen, E & Hansen, CL (2003). Substance Flow Analyses for Dioxin 2002. Environmental Project no. 811, 2003. Miljøstyrelsen.

/3/ Hansen, E & Hansen, CL (2004). Survey of Dioxin Emission from PCP-treated Wood. Environmental Project nr. 940, 2004. Miljøstyrelsen.

/4/ GEUS (2004). Grundvandsovervågning 2003.

/5/ Miljøstyrelsen (2004). Punktkilder 2003.

/6/ Miljøstyrelsen (1997). Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra   befæstede arealer. Miljøprojekt nr. 355.

 



Version 1.0 August 2007, © Miljøstyrelsen.