|
Basisviden om EU-regulerede stoffer i vandmiljøet 28 Polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH)28.1 Identitet og fysisk-kemiske egenskaberCAS-nr: 50-32-8 (benzo(a)pyren) Stoftype: Polycykliske aromatiske kulbrinter Synonymer: PAH Tabel 28-1 Fysisk-kemiske data for PAH. Kilde: /1/.
28.2 AnvendelsesreguleringPAH’er er omfattet af EU-forordning 850 om persistente organiske forurenere (POP) - forpligtelse til eliminering samt omfattet af LRTAP-protokollen. PAH’er kan udgøre op til 85 % af creosot /1/. Anvendelsen af creosot i Danmark er kraftigt reguleret. Creosot er omfattet af flere af miljøministeriets bekendtgørelser, som forbyder import, salg og anvendelse af kemiske stoffer og produkter, som indeholder creosot, idet de dog under nogle særlige forudsætninger må "importeres, sælges og anvendes til træbeskyttelse i industriprocesser eller til erhvervsmæssig udført genbehandling af træ" /2, 3/. Ligeledes er import, salg og anvendelse af træ, som er behandlet med creosot, forbudt. Dog er sådant træ tilladt til erhvervsmæssig og industriel anvendelse. De fem specifikke CAS-numre er ikke omfattet af definitionen af creosot i ovennævnte bekendtgørelser, men disse regulerer dog indirekte forbruget af PAH i Danmark til træbeskyttelse. Stofferne benzo(a)pyren, benzo(k)fluoranthen og benzo(b)fluoranthen er optaget på listen over farlige stoffer /5/. Ingen af de tre stoffer må anvendes i spraydåser (aerosolbeholdere) /5/. De tre stoffer må ifølge bekendtgørelse nr. 74 af 14. januar 2005 ikke indgå i kosmetiske produkter. 28.3 Regulering af udledningPAH’er er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet. Bekendtgørelsen fastsætter et nationalt generelt vandkvalitetskrav for PAH’er på 0,001 μg/l. Øvrig regulering af betydning for udledning af PAH’er:
28.4 Mængder/forbrugFlere individuelle PAH-stoffer bliver brugt som mellemprodukter ved fremstilling af en række forskellige produkter. Dette gælder dog ikke for de fem specifikke stoffer, der er nævnt som prioriterede stoffer /1/. Produktregisteret har for hver af de fem PAH’er registreret en række varer, som indeholder stoffet. For en del af disse varer ligger der mængdeoplysninger for indhold af det enkelte stof. Nedenstående tabel viser for hver af de fem PAH’er, antal varer med mængdeoplysninger samt samlet stofmængde i de varer /4/.
28.5 Kildetyper og anvendelserI Produktregisterets register over varegrupper, som forekommer i størst totalmængde, for de aktuelle PAHer /4/:
Creosot blev tidligere benyttet i store mængder til imprægnering af specielt jernbanesveller, ledningsmaster, bolværk og bundgarnspæle. PAH’er udgør en stor del af creosot og kan derfor afgives til vandmiljøet fra creosot-behandlet træ. Specielt creosot-behandlet bolværk og bundgarnspæle vil kunne afgive PAH’er direkte til det marine miljø, mens jernbanestrækninger med creosot-behandlede sveller kan afgive PAH’er til fersk overfladevand og grundvand. Brugte sveller er tidligere blev anvendt til højbede og sandkasser og findes stadig anvendte til dette flere steder (ikke tilladt mere). Stenkulstjære, som har et højt indhold af PAH’er, blev tidligere destilleret til en række produkter, der bl.a. blev anvendt til vejbygning i asfalt, tjæring af fiskegarn og i tagpap. Til disse formål blev stenkulstjære senere afløst af bitumen, som har et noget lavere indhold af PAH’er. Ovennævnte anvendelser medfører, at tidligere tjærepladser for tjæring af fiskegarn, lokaliteter for produktion og opbevaring af tagpap samt veje og andre asfalterede pladser er punktkilder til forurening af overflade- og grundvand med PAH’er /8/. PAH’er forkommer tillige i bildæk, hvilket bidrager til PAH-forureningen fra veje og pladser i form af støv fra bildækafslid. Spildevandsudledninger fra særlige industrier, eksempelvis olieraffinaderier og oliebehandlingsanlæg, udgør tillige punktkilder for forurening af vandmiljøet med PAH’er. Endelig er garageanlæg, autoværksteder og lignende kendt som mulige punktkilder, der typisk afleder til spildevandssystemer. Den vigtigste kilde til PAH-tilførsel til vandmiljøet er imidlertid afbrænding af organisk materiale, herunder fossile brændsler. PAH’er dannes ved ufuldstændig forbrænding af organisk materiale (fx fra kraftværker, biler og afbrænding af træ). De herved opståede PAH’er emitteres til atmosfæren, hvorfra en del vil blive afsat igen ved diffus våd/tør deposition, herunder på befæstede overflader som veje, pladser og tage. Regnbetingede udløb er således kendt som en kildetype, hvori indholdet af PAH ofte overskrider gældende vandkvalitetskriterier. 28.6 Tilførsler til og forekomst i vandmiljøetPAH’er indgår i punktkildeprogrammet i det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet, NOVA(NA), og der foreligger derfor god dokumentation for forekomsten i spildevand og slam, se tabel 28-2. Der foreligger desuden data for regnbetingede udledninger samt koncentrationer i vandløb i Århus Amt og Fyns Amt. Vedrørende sidstnævnte skal bemærkes, at der kun blev påvist hver af de fire PAH’er over analysemetodernes detektionsgrænse på 0,01 μg/l i en af de i alt 23 prøver /9/ /10/. Tabel 28-2 Moniteringsdata for PAH (middelværdier). Tallene i parentes er 95%-fraktilerne. Kilder: /6/ /7/ /9/ og /10/
i.d.: ingen data Tabel 28-3 Foreslåede vandkvalitetskrav (EQS) for PAH-forbindelser ; hhv. AA-EQS (surface waters) og MAC-EQS) (surface waters).
-: foreligger endnu ikke noget forslag. 28.7 KonklusionPAH’er forekommer væsentligst som følge af utilsigtet, ufuldstændig forbrænding af organisk materiale, men de indgår dog også i produkter som creosot, der bruges til træbeskyttelse af træ til flere industrielle anvendelser. Også en række andre PAH-holdige produkter findes stadigvæk i Danmark. PAH’er fra ufuldstændig forbrænding af organisk materiale tilføres løbende miljøet i Danmark, fx via regnbetingede udløb, hvor der er påvist indhold af de enkelte stoffer, der ligger over de foreslåede gennemsnitlige kvalitetskrav (AA-EQS). Desuden findes der utvivlsomt et antal punktkilder med højere indhold i udledningerne end de generelle værdier for spildevand. På denne baggrund antages det, at der i Danmark kan blive behov for yderligere national regulering af PAH for at opfylde det kommende datterdirektiv om prioriterede stoffer under vandrammedirektivet. 28.8 Referencer/1/ Haskoning fact sheet for PAH. /2/ Bekendtgørelse nr. 665 af 4. juli 1996 om begrænsning af salg og anvendelse af creosot, som ændret ved bekendtgørelse nr. 535 af 18. juni 2003 /3/ Bekendtgørelse nr. 534 af 16. juni 2003 om begrænsning af salg og anvendelse af creosot til træbeskyttelse og creosotbehandlet træ /4/ Data fra Produktregistret. Fem udtræk foretaget af MST, maj 2004 /5/ Bekendtgørelse nr. 439 af 3. juni 2002 om listen over farlige stoffer. Miljøministeriet. /6/ Miljøstyrelsen (2004). Punktkilder 2003. /7/ Miljøstyrelsen (1997). Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer. Miljøprojekt nr. 355. /8/ Miljøstyrelsen (2002). Kilder til jordforurening med tjære, herunder benzo(a)pyren i Danmark. Miljøprojekt Nr. 728 /9/ Vandkvalitet og stoftransport, Vandløbenes biologiske tilstand, Forureningskilder. Fyns Amt. Maj 2004 /10/ Vandløb og kilder. Vandmiljøovervågning, 2000. Århus Amt, Natur og miljø. August 2001.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||