| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af Planteværn Onlines økonomiske og miljømæssige effekt

2 Sygdomsmodeller i korn

• 2.1 Beskrivelse af eksisterende sygdomsmodeller
  • 2.1.1 Valg af et fungicid og beregning af dosis
• 2.2 Erfaringer fra anvendelse af Planteværn Onlines sygdomsmodul
• 2.2 Inddragelse af nedbør i risikovurderingen
• 2.3 Afprøvning af nye indgange til sygdomsprogrammet
  • 2.3.1 Afprøvning af ny prototype i Landsforsøg
  • 2.3.2 Konklusion på forsøgene med alternativ indgang til Planteværn Online
• 2.3 Erfaringer fra udenlandske systemer

Angrebsgrader af sygdomme og heraf afledte udbyttetab i korn varierer betydeligt fra år til år. For hvede kan de årlige svingninger i opnåede merudbytter for svampebekæmpelse variere imellem 5 og 25 hkg/ha, mens de i vårbyg kan svinge imellem 0 og 10 hkg/ha (Jørgensen, 2006). De store årlige svingninger indikerer klart, at behovet for bekæmpelse er variabelt, udover årlige variationer er der også variationer som følge af sortsresistens,  jordbundsforhold m.m. Der hersker betydelige usikkerheder med hensyn til at kortlægge effekten på sygdomme som følge af mere generelle dyrkningsforhold, et forhold der bl.a. vil blive undersøgt nærmere i dette projekt.

Beregningsværktøjerne i sygdomsmodulet og skadedyrsmodulet i Planteværn Online er beskrevet dybtgående tidligere (Secher, 1991; Henriksen et al., 2000; Hagelskjær & Rydahl, 2003). Beregningsmodellen gennemløber 2 hovedmodeltrin. I trin 1 fastlægges det, om der er behov for bekæmpelse af sygdomme og skadedyr, mens der i trin 2 udvælges fungicidløsninger, der er relevante både for enkelt produkter og tankblandinger, og den nødvendige dosering beregnes.

2.1 Beskrivelse af eksisterende sygdomsmodeller

Modellerne, der beregner, om der er behov for bekæmpelse af sygdomme, er baseret på skadetærskler for de enkelte skadevoldere. Disse skadetærskler er fastsat på grundlag af mange års forsøg ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og i Landsforsøgene og bliver til stadighed justeret, når der foreligger forsøgsmæssig baggrund herfor. Da det ikke forsøgsmæssigt har været muligt at afprøve alle tænkelige kombinationer mellem skadegørere og fungicider, er der for mange af estimaterne tale om ekspertskøn. I Planteværn Onlines modeller er hensynene til udbyttetab og en acceptabel bekæmpelse integreret i de enkelte modeller. I modsætning til de eksisterende ukrudtsmodeller, er der ikke for sygdomsmodellerne krav til langtidseffekter, som rækker udover den enkelte vækstsæson.

Sygdomsmodellerne i Planteværn Online giver anvisning til bekæmpelse af de dominerende sygdomme i kornafgrøder. Se tabel 2.1.

Tabel 2.1. Opremsning af de sygdomme i korn som kan bekæmpes med den nuværende model af Planteværn Online.

Modellerne er som hovedregel baseret på angrebsgraden af de enkelte skadevoldere, men for de fugtelskende svampesygdomme indgår også antallet af nedbørsdøgn med mere end 1 mm nedbør i modellerne. Modellerne er i stor udstrækning justeret afhængigt af afgrødens udviklingsstadie. Således kan et lille angreb tidligt på vækstsæsonen udvikle sig til et kraftigt og tabsgivende angreb, mens et angreb, der udvikler sig sidst på vækstsæsonen, ofte har mindre økonomisk betydning. Tabel 2.2 viser et eksempel på de opbyggede skadetærskler for meldug i hvede.

Modellerne er endvidere opdelt efter sorternes resistensegenskaber. Sorterne inddeles i op til fem resistensgrupper. Inddelingen af sorter sker på baggrund af bedømmelser af sygdomsangreb i ubehandlede observationsparceller fordelt over hele landet samt virulensundersøgelser og forsøg med kunstig smitte hos Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Karaktererne for hver eneste sort bliver vurderet hvert år, og data lægges ind i SortInfo, hvorfra Planteværn Online henter oplysninger om sortsresistens. For visse sygdomme kan der over årene ske en ændring imod højere grad af modtagelighed, hvilket bl.a. skyldes, at patogen population tilpasser sig de dyrkede sorter.

Tabel 2.2. Eksempel på model i Planteværn Online for meldug i hvede. Niveauet af meldug bestemt som frekvens afgør, om der er behov for bekæmpelse eller ej. 0 = ingen behandling. 1 = kun behandling, hvis andre skadegører har behov for bekæmpelse, ved middelvalg tages hensyn til, at der er forekomst af den pågældende sygdom. 2 = behandles, hvis andre sygdomme udløser en behandling, eller hvis en anden sygdom udløser en 2’er. 3 = behandling.

Antallet af nedbørsdage bruges som udløsende bekæmpelsestærskel for flere sygdomme. Mange sygdomme fremmes af fugtige forhold, hvilket betyder, at risikoen for signifikante angreb øges jo flere nedbørshændelser, der er. For bekæmpelse af septoria anvendes en tærskel på 4 nedbørsdage, hvor man starter med at tælle nedbørsdage fra afgrødestadie 32 (begyndende strækning). Denne tærskel er forsøgsmæssigt fastlagt (Hansen et al., 1995). Forsøgene viste dog, at i flere år var der ikke forskel på, om bekæmpelsen blev udløst efter 4 eller 8 nedbørsdage, mens det i andre år var en fordel at behandle efter 4 nedbørsdage (Jørgensen et al., 1999). Programmet vil således i nogle år overforsikre en smule ved sine behandlinger end i andre. Sprøjtninger imod septoria omkring aksfremkomst betaler sig dog i næsten alle år. Spørgsmålet er som regel, om der skal udløses en eller to behandlinger mod septoria.

Afprøvninger af Planteværn Online har vist, at for visse sygdomme giver programmet en lavere effekt end standardløsninger, som der sammenlignes med, mens nettomerudbyttet er konkurrencedygtigt til andre behandlinger. Dette forhold skyldes især de lavere doseringer, som systemet anvender. Det er velkendt, at et vist sygdomsniveau kan tolereres uden at give økonomiske udbyttetab, og at det som udgangspunkt ikke kan betale sig at sprøjte afgrøden helt fri for sygdomme. Sygdomsmodellerne har ikke fastlagt noget specifikt effektniveau, som skal opnås, som det er tilfældet for ukrudtsmodellen. De input, som anvendes, justeres løbende baseret på, hvilken økonomisk respons en given bekæmpelse kan forventes at give med de fungicider, der er til rådighed. Hverken Planteværn Online eller andre bekæmpelsesstrategier for svampesygdomme kan dog præcist angive, hvor stort merudbyttet for en behandling vil blive. Merudbyttets størrelse afhænger således for flere sygdomme i høj grad af vejret i slutningen af vækstsæsonen, på vækststadier, der ligger efter de mulige bekæmpelsestidspunkter. Analyse af historiske data, som indgår i dette projekt blev inkluderet i forhåbning om at få afdækket nogle af de mere generelle forhold, som påvirker sygdomsudviklingen og de opnåede merudbytter.

For adskillige sygdomme kan der være behov for flere behandlinger i løbet af vækstsæsonen. Modellerne indkalkulerer generelt en beskyttelsesperiode på 10-20 dage efter en behandling afhængigt af hvilken sygdom, hvilket middel og hvornår der er sprøjtet. Når beskyttelsesperioden er ophørt, skal der igen foretages observationer i marken, og Planteværn Online skal konsulteres for at bestemme bekæmpelsesbehovet. I en typisk vækstsæson kan der være behov for 3-5 inspektioner i marken, hvor angrebsgrader af forskellige sygdomme skal registreres.

2.1.1 Valg af et fungicid og beregning af dosis

Hvis modellen for bekæmpelsesbehov anbefaler bekæmpelse, udvælges relevante fungicider og blandinger af fungicider, og den nødvendige dosering beregnes. Doseringen beregnes som en faktorkorrigeret dosering.

Dosisberegningen kan være baseret på følgende 5 faktorer:

• Hvilken sydom, der skal behandles
• Angrebsgraden eller risikofaktorens størrelse
• Afgrødens vækststadium
• Effekten af det valgte middel
• Sortens resistenskarakter

Beregningerne foregår i princippet sådan:

• Ud fra arten af sygdom og angrebsgraden fastlægges en grunddosering (D₀). Grunddosis varierer fra 25-80% af normaldoseringen og er den vigtigste faktor i doseringsberegningen.

• Korrektionsfaktoren (K_e) fastlægges i forhold til midlets effekt bestemt ved fuld dosering i afprøvningsforsøg. Midlerne er rangordnet i forhold til hinanden. Korrektionsfaktoren sænker eller øger doseringen i forhold til midlernes bedre eller dårligere effekt. Værdien varierer fra 0,5 til 1,3. Estimaterne bestemmes rutinemæssigt for nye aktivstoffer i forsøg, hvor effekten af nye midler på sygdomme vurderes. Estimaterne på de beregnede K_e faktorer bestemmes relativt konservativt, men afspejler dog grundlæggende midlernes indbyrdes styrkeforhold.
• Fastlæggelse af en reduktionsfaktor (R_v) i forhold til afgrødens vækststadium. Grunddoseringen ganges med en faktor, der er <1 før vs. 41 og efter vs. 61, mens værdien er 1 omkring skridning. På de tidlige vækststadier, hvor der er lille afgrødemasse, og på de sene vækststadier, hvor der ikke er behov for langtidseffekt, er faktoren således <1.
• Reduktionsfaktoren (R_r) bestemmes i forhold til sortens resistenskarakter for den aktuelle sygdom. Reduktionsfaktoren benyttes i de tilfælde, hvor to resistensgrupper behandles efter samme skadetærskel.  R_r  vil i disse tilfælde sænke dosis for sorterne i den resistensgruppe med bedst resistens. Korrektionsfaktoren for sortens modtagelighed for svampesygdommen varierer fra 0,6 til 1,3.
• Hvis afgrøden skal behandles mod knækkefodsyge, fastlægges en korrektionsfaktor (K_f) i forhold til doseringen af Sportak eller Stereo. Korrektionsfaktoren sænker doseringen på grund af en additiv effekt ved tildeling af Sportak/Stereo.

Den aktuelle dosering findes ved brug af formel 2.1 og formel 2.2.

Formel 2.1. Beregning af doseringsfaktor, som integrerer betydningen af midlets effektivitet, aktuelt vækststadium, resistens i aktuel sort og særlige forhold ved forekomst af ’fodsygdomme’.

          D_a  = D₀ * K_e * R_v  * R_r * K_f

hvor:

Formel 2.2. Beregning af den aktuelle dosering af et fungicid.

          D_PVO = D_a * D_G/A

hvor:

Anvendelsen af fungicidblandinger i praksis er tiltaget betydeligt i de sidste 3-5 år. Tidligere blev der næsten udelukkende brugt enkeltprodukter. I de seneste år er der i Planteværn Online medtaget flere blandingsforslag. Flere af disse er kun afprøvet i begrænset omfang. Kriteriet for, at disse blandinger er medtaget, er, at de øger bredden ved en given behandling, ligesom de indeholder antiresistens-strategier. I blandinger fastsættes en blandingsfaktor (Be) for hvert produkt, som indgår i blandingen. Estimater for Be fastsættes separat for hver enkelt sygdom.

Ofte forekommer der flere sygdomme i samme mark, og når der indberettes flere sygdomme i Planteværn Online, beregnes først den nødvendige dosis af ét fungicid imod specifikke arter, hvorefter den højeste dosis af hvert brugbart fungicid præsenteres som det endelige løsningsforslag. Herved sikres, at der opnås tilstrækkelig effekt imod alle de indberettede arter.

Udfra forsøgsresultater, hvor modellen har været afprøvet og sammenlignet med forskellige standardbehandlinger har man løbende justeret indsatserne fra Planteværn Online. For eksempel blev doseringerne generelt reduceret i vårbyg på en lang række områder baseret på en 3-årig afprøvning, hvor Planteværn Online i forskellige udgaver tildelte henholdsvis 100%, 75% og 50% af den anbefalede Planteværn Online fungiciddosering.  Afprøvningen viste, at Planteværn Online i vårbyg generelt anbefalede for store doseringer, hvilket gav anledning til, at man gennemførte flere ændringer.

Svampemodellerne varierer de anbefalede doseringer afhængig af sygdom, angrebsgrad, afgrødeudvikling, sortsresistens og det valgte middel. Intervallet i BI i hvede svinger f.eks. mellem 0,24-0,78, hvilket udtrykker, at der er en faktor 3 mellem de laveste og højeste BI, som Planteværn Online kan anvise. Tilsvarende gør sig gældende for anbefalinger i vårbyg. Det laveste niveau udløses tidligt på vækstsæsonen, og hvor der kun forekommer lave angreb af sygdomme, medens det højeste niveau kan udløses ved kraftige angreb i modtagelige sorter omkring skridning.

2.2 Erfaringer fra anvendelse af Planteværn Onlines sygdomsmodul

Der er i perioden 1991-2003 gennemført flere hundrede afprøvninger i Landsforsøg og ved DJF med forskellige prototypeversioner af PC-Planteværn/Planteværn Online-sygdomme i korn. Hovedparten af disse afprøvninger blev foretaget med versioner af programmet, som senere er modificeret eller udbygget. Efter introduktion på markedet af fungicider, som indeholdt aktivstoffer i gruppen ’strobiluriner’, har der været foretaget i alt 38 afprøvninger i vårsæd og 45 afprøvninger i vinterhvede med sammenlignelige forhold.

Tabel 3.1 viser et kort sammendrag af resultater fra de seneste afprøvninger af Planteværn Online-sygdomme. Den verserende udgave er kun ændret i mindre udstrækning i forhold til denne modelversion. Som det fremgår, er der opnået meget ligelige resultater med Planteværn Online og den valgte standardbehandling. Indsatsen i BI har i gennemsnit ligget en lille smule lavere end standardbehandlingen, og merudbyttet har været lidt større, men forskellen har ikke været signifikant.

Der har i forsøgene været anvendt forskellige standardmidler som referencemidler, normalt har standardløsningen været en 1/4 -1/2  ’normaldosering’ i vårbyg svarende til et BI på 0,5. I vintersæd er der typisk brugt 2 behandlinger med en indsat svarende til en BI på 0,8. Disse indsatser ligger meget tæt på de nationale gennemsnit, som man kan trække ud af LCs opgørelser fra ’handlingsplaner på bedriftsniveau’.

PC-Planteværn havde ved sin introduktion omkring 1990 et betydeligt potentiale til at medvirke til en generel nedsættelse af indsatsen med fungicider, hvor BI i vintersæd lå på 1,85. Siden da har jordbrugerne generelt erfaret, at det økonomiske optimum for behandling er større med reducerede doseringer end med fulde doseringer, hvilket afspejler sig i forbrugsudviklingen illustreret i figur 2.1 med et eksempel fra vinterhvede. Som det fremgår heraf, har de anvendte doseringer stabiliseret sig på et niveau omkring 0,35-0,4, mens det samlede BI ligger omkring 0,75.

Med henblik på at kunne perspektivere BI-niveauerne fra forsøgsafprøvning af Planteværn Online i tabel 2.1 i forhold til praksis, vises i tabel 2.2 Miljøstyrelsens (MSTs) statistik over salg af pesticider og hertil hørende opgørelse af BI i årene 2000-2005 (Miljøstyrelsen 2000; Miljøstyrelsen 2001; Miljøstyrelsen 2002; Miljøstyrelsen 2005). Desuden viser LCs opgørelser af BI på ca. 1.500 – 3.000 bedrifter i forbindelse med ’handlingsplaner på bedriftsniveau’ i perioden 2001-2003 (Jensen, 2004) erfaringerne fra praktisk brug af fungicider.

Som det fremgår, ligger de realiserede BI i vinterhvede og vårbyg fra både Planteværn Onlines anbefalinger og standardløsninger (tabel 2.1) meget tæt på de BI, der er anvendt i ’handlingsplaner på bedriftsniveau’, og som fremgår af MSTs officielle statistik over solgte pesticider (tabel 2.2). Det mulige potentiale for nedsættelse af forbruget af fungicider med den nuværende model er således forholdsvis begrænset. Det skal bemærkes, at MSTs salgsstatistik ikke skelner mellem de enkelte vintersædsarter, og tallene er således ikke helt sammenlignelige, da behandlingsintensiteten i vinterbyg og vinterrug er mindre end vinterhvede.

Figur 2.1. Ændring i BI og anvendte doseringer med fungicider i hvede fra 1985 til 2003. (Kilde Farmstat og Miljøstyrelsens statistik over salg af pesticider).

Tabel 2.3. Sammendrag af resultater fra afprøvninger af Planteværn Online-sygdomme i vår- og vintersæd i landsforsøg.

¹⁾ Referencebehandling er valgt på baggrund af gældende standarder.

²⁾ LSD-værdier refererer til sammenligninger af aktuelle version af Planteværn Online og    referencebehandlinger.

³⁾ 50 forsøg stammer fra Landsforsøgene, mens 33 forsøg stammer fra DJF.

Styrken i Planteværn Online-sygdomme skal således hovedsageligt ses ud fra optimering af sprøjtningernes timing og vurdering af varierede behov afhængigt af sortens modtagelighed. Som det fremgår af figur 2.2, er de opnåede merudbytter for behandling meget forskellige afhængigt af, hvilket resistensniveau sorten har (Jørgensen & Nielsen, 2003). De sorter, der er placeret nederst, er sorter med god resistens overfor septoria, og hvor en sprøjtning typiske vil være tilstrækkelig, mens flere af de sorter, der er mest modtagelige, har betalt for to sprøjtninger.

Tabel 2.4. BI for fungicider opgjort ud fra salgstal og ’handlingsplaner på bedriftsniveau’.

¹⁾ Gennemsnit fra ’handlingsplaner’ er vægtet med antal bedrifter for hvert år

Figur 2.2. Forskel i opnåede nettomerudbytter for henholdsvis en eller 2 fungicidbehandlinger afhængigt af sortens modtagelighed over for septoria (2 forsøg fra DJF, 2002).

2.2 Inddragelse af nedbør i risikovurderingen

Nedbørshændelser er en vigtig parameter for bestemmelse af behovet for septoriabekæmpelse. På basis af 5 års landsforsøg, geografiske koordinater (UTM) og nedbørsdata fra lokale klimastationer i april, maj, juni og juli er beregnet, hvor mange behandlinger Planteværn Online vil udløse jævnfør den anvendte skadetærskel for septoriamodellen. Modellen udløser behandling i modtagelige sorter (sorter med karakteren 2 eller 3) efter 4 nedbørsdage (>= 1mm nedbør) startende på vs. 32 og indtil vs. 71, mens der i resistente sorter (sorter med karakteren 0-1) først udløses behandling efter 5 nedbørsdage startende fra vs. 39.

For at give et overblik over den regionale fordeling af nedbør og nedbørsdøgn er Danmark blevet delt op i celler á 20 x 20 km. Der er generelt ca. 50% flere nedbørsdøgn i det centrale Midt- og Sønderjylland, med op til 29 nedbørsdøgn, end på Lolland-Falster og Bornholm, der har de færreste med mellem 18 og 22 nedbørsdøgn. Dette indikerer umiddelbart, at der måske kan forventes et større behov for fungicider i Jylland end på øerne.

Ved at sammenholde nedbørsdata for de enkelte klimastationer med de estimerede regionale forløb af vækststadierne i vinterhvede er antallet af fungicidbehandlinger imod septoria, som Planteværn Online ville have anbefalet, beregnet.

Figur 2.3 viser det beregnede antal fungicidudbringninger, som Planteværn Online

i vinterhvede i gennemsnit ville have anbefalet i perioden 1999-2003. Det fremgår af figuren, at Planteværn Online i visse egne af Jylland ville have udløst i gennemsnit to fungicidbehandlinger i modtagelig vinterhvede, mens der i det sydøstlige Danmark ville have været udløst en behandling eller mindre i de sunde sorter. For både de modtagelige og de sunde sorter ville der være gennemført flest behandlinger i Jylland, men det er ikke nødvendigvis de samme områder, som ligger højt og lavt med antal behandlinger i de to grupper af vinterhvede, hvilket bl.a. afspejler at nedbørstællingerne starter forskelligt i henholdsvis modtagelige og sunde sorter.

Figur 2.3. Beregnet antal fungicidsprøjtninger jævnfør modellen med Planteværn Online i vinterhvede 1999-2003.

Kilde: Analyser på baggrund af klimadata fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og DMI samt data fra Landsforsøgene, Dansk Landbrugsrådgivning (Pedersen, 2003).

2.3 Afprøvning af nye indgange til sygdomsprogrammet

Den verserende Planteværn Online-model er baseret på, at der foretages registreringer af sygdomsangreb i den enkelte mark. Aktuelt betyder det, at frekvens af planter med angreb og nedbørsdage skal indgå, før der kan opnås en anbefaling. Anbefalingerne afhænger desuden af sortens modtagelighedsgrad og vækststadiet. Erfaringsmæssigt er det kendt, at præcise bedømmelser af angrebsgraden i den enkelte mark er en barriere i forhold til en bredere anvendelse af Planteværn Online-systemet.

For at overkomme denne barriere er der udviklet en ny prototype, som gør det muligt at konsultere modellen alene på grundlag af regionale indberetninger, som udtrækkes fra Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Ideen var indledningsvis, at hvis man vælger versionen med ufuldstændige registreringer, så vil felter i programmet med vækststadie, % angrebne planter og nedbørsdage automatisk blive udfyldt, hvorefter modellen kan beregne, om der er bekæmpelsesbehov eller ej samt give bud på aktuelle løsningsforslag.

I Planteavlskonsulenternes Registreringsnet bedømmes der i vækstsæsonen løbende angreb af sygdomme og skadedyr i forskellige sorter på omkring 250 lokaliteter over hele landet. Samtidig bestemmes afgrødens udviklingsstadie. Det er allerede muligt at indhente nedbørsdata direkte i Planteværn Online, som indsættes via www.PlanteInfo.dk og bygger på nedbørsdata fra 10 x 10 km grid.

2.3.1 Afprøvning af ny prototype i Landsforsøg

Den nuværende Planteværn Online model samt den nye prototype er sammenlignet i 2 års Landsforsøg. En samling af resultaterne er vist i tabel 2.5. Der er udført 5 forsøg i 2004 og 6 forsøg i 2005. Et af forsøgene fra 2004 er udeladt af datasættet på grund af meget lave udbytter. Forsøgene har været placeret rundt omkring i landet. I forsøgsplanen indgik 2 forsøgsled, som sammenlignede den eksisterende version af Planteværn Online (led 11 i 2004 og led 17 i 2005) og den nye prototype (led 12 i 2004 og led 18 i 2005). Endvidere har der i forsøgsplanerne, som er udført i de 2 år, optrådt ubehandlede forsøgsled samt en mængde forskellige strategier med fast middel- og dosisvalg svarende til behandlingsindeks mellem 0,67 og 1,17.

I Planteværn Online prototypemodellen er der anvendt data fra Planteavlskonsulenternes Registreringsnet, som var tættest beliggende på de pågældende forsøgsmarker, og fra en sort med samme modtagelighed som den i forsøgsmarken. De traditionelle Planteværn Online led er behandlet på baggrund af aktuelle registreringer i forsøgsmarken. Konsulenter, som har været ansvarlige for udførelsen af forsøgene, har haft mulighed for at have telefonisk kontakt med DJF Flakkebjerg, hvis der har været uklarheder omkring, hvordan prototypeleddet skulle håndteres og behandles. Forsøgene har dog generelt kørt uden betydelige problemer.

Begge Planteværn Online forsøgsleddene er blevet vurderet ugentligt fra vækststadium 30. Efter at sprøjtning er udført, er leddene vurderet igen ifølge Planteværn Onlines anbefaling med henblik på at vurdere, om der var behov for opfølgende sprøjtninger.

I 2004 viste resultaterne fra 5 forsøg generelt, at der ikke havde været væsentlige anvendelsesmæssige komplikationer. De anviste løsninger i forsøgsled 11 og 12 lå på samme niveau på nær i et enkelt forsøg, hvor der i forsøgsled 12 er udløst 4 sprøjtninger (Oversigt over Landsforsøgene 2004, side 77). Dette har i det pågældende forsøg resulteret i et meget højt behandlingsindeks på 2,08. I dette forsøg, som er udført i sorten Ritmo, har der været meget meldug i Ritmo på Registreringsnettets lokationer, men ikke ret meget i selve forsøget, som altså er blevet unødigt behandlet i forsøgsled 12. De gennemsnitlige udløste behandlingsindeks er henholdsvis i 0,74 og 0,95 i forsøgsled 11 og 12. Udelades det atypiske forsøg, bliver tallene henholdsvis 0,71 og 0,66.

Forsøgene fra 2005 forløb ligeledes uden tekniske problemer. Det fremgår af resultaterne, at vejledningen ifølge Planteværn Online i 2005 har klaret sig godt sammenlignet med andre inkluderede led. Der er kun udløst behandlinger rettet mod septoria. Nettomerudbyttet i de tre forsøg med moderate angreb i 2005 ligger på niveau med de bedste løsninger, og behandlingsindekset er lavere. I de tre forsøg med svage angreb er behandlingsindekset også lavest ved behandling ifølge Planteværn Online, men der er ikke opnået positive nettomerudbytter. I den justerede udgave af Planteværn Online har behandlingsindekset ligget på samme niveau som i den nuværende udgave. I gennemsnit af de 6 forsøg fra 2005 var BI for de 2 led på henholdsvis 0,59 og 0,51.

Angrebsgraden af septoria i de 2 forsøgsled har i de 2 forsøgsår generelt været på samme niveau. I forhold til de andre led, som indgik i planerne, har bekæmpelsen været på niveau med eller lidt lavere.  Bruttomerudbyttet i de 2 forsøgsled har heller ikke været signifikant forskelligt fra hinanden og kun i få tilfælde fra andre behandlede led. Erfaringsmæssigt er det ofte set, at Planteværn Online ikke giver de højeste bekæmpelseseffekter, men ved sammenligning af nettomerudbytterne er programmet normalt konkurrencedygtigt.

Forsøgene er afrapporteret i ”Oversigt over Landsforsøgene 2004-2005” og på internettet ved følgende links:

http://www.lr.dk/dbmf/tabelbilag/0907404.html

http://www.lr.dk/dbmf/tabelbilag/0907405.html

Tabel 2.5. Resultater fra Landsforsøgsserie 09-074-04-04 og 09-074-05-05: hvor driftsversionen af Planteværn Online er sammenlignet med en prototypemodel, som ikke kræver individuelle markbedømmelser. Gennemsnit af 10 forsøg. Nettomerudbyttet angiver slutresultatet, når omkostninger til fungicid og udbringelse er trukket fra.

2.3.2 Konklusion på forsøgene med alternativ indgang til Planteværn Online

Afprøvningen af Planteværn Online-prototypen for svampebekæmpelse i hvede blev afsluttet efter 2 forsøgsår. Til trods for de meget sammenfaldende resultater fra afprøvning af de 2 modeller hersker der generelt ikke tvivl om, at den bedste kombination af et højt nettomerudbytte og et lavt behandlingsindeks opnås, når der behandles på grundlag af detaljerede registreringer i den enkelte mark. Det er dog projektgruppens opfattelse, at forsøgene har bidraget med nogle interessante resultater, som viser, at i langt de fleste tilfælde vil prototypen give et svar, som ligger tæt op ad resultatet, der bygger på registrering i den enkelte mark. Det er klart, at det i visse tilfælde er mindre optimalt, at man ikke laver detaljerede registreringer på markniveau af for eksempel meldug, men det vurderes, at den afprøvede prototype alligevel giver mulighed for i et vist omfang at tilpasse behandlingen til sorten, årets vejrlig og smittetrykket.

De anbefalinger, som Planteværn Online har udløst i de to forsøgsår, har generelt givet tilfredsstillende effekt og udbytte målt i forhold til andre standardløsninger. BI niveauet i anbefalingerne har ligget rimeligt i forhold til måltallet for svampebekæmpelse i hvede for 2009 på 0,65 (se tabel 1.2).

En arbejdsgruppe nedsat i samarbejde med Landscentret og DJF arbejder videre med mulighederne for at implementere den nye prototype, som et alternativ til den nuværende model. Opbygningen af den nye prototype vurderes umiddelbart at være relativt overskuelig men vil dog kræve en del ny programmering for at linke data fra registreringsnettet til Planteværn Online.

2.3 Erfaringer fra udenlandske systemer

Sammenlignet med flere af vores nabolande er Danmark traditionelt kendt for at have et lavt forbrug af fungicider, hvilket skyldes, at der er stor fokus på, hvad der er den økonomisk optimale indsats, ligesom mange jordbrugere har en generel bevidsthed om, at der skal sprøjtes efter en behovsvurdering. En stærk politisk fokusering på pesticidanvendelse generelt har også spillet ind på det forbrugsniveau vi har i dag. I forhold til visse lande er der dog også tale om, at Danmark har et lavere sygdomstryk og dermed et lavere bekæmpelsesbehov, end det er tilfældet for visse af vore nabolande.

Planteværn Online har i en række forsøg været sammenlignet med andre beslutningsstøttesystemer fra bl.a. England og Tyskland (Jørgensen & Nielsen, 2003). Denne afprøvning viste, at Planteværn Online var konkurrencedygtig i forhold til andre systemer, og at Planteværn Online generelt udmærkede sig ved at have et konkurrencedygtigt nettomerudbytte og det laveste input af fungicider.

Inden for flere skadegører-/afgrødekombinationer vurderes der at være gode muligheder for at indhente viden og modeller, som det vil være muligt at afprøve med henblik på implementering under danske forhold.

Planteværn Onlines sygdoms-/skadedyrsmodul er med støtte fra den danske regering afprøvet, justeret og delvist implementeret i de Baltiske lande og Polen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.