| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af Planteværn Onlines økonomiske og miljømæssige effekt

3 Analyse af historiske forsøgsdata med fungicider

• 3.1 Indledning
• 3.2 Materiale og metode for analyser
• 2.4 Udbytteniveau
• 3.3 Nettomerudbytte
  • 3.3.1 Indflydelsen af region, jordtype og forfrugt
  • 3.3.2 Indflydelsen af sortsmodtagelighed, region og behandlingsindsats
  • 3.3.3 Variation i nettomerudbytte
• 3.4 Databasebeskrivelse og konklusion
  • 3.4.1 Afgrænsninger af data og analyser
  • 3.4.2 Økonomisk optimale løsninger
  • 3.4.3 Modelbeskrivelse
  • 3.4.4 Potentielt merudbytte
  • 3.4.5 Forklaring af merudbyttet
  • 3.4.6 Fungicidstrategier
• 3.5 Om driftsøkonomisk sikkerhed
• 3.6 Genvurdering af behovet for meldugbekæmpelse i hvede
• 3.7 Perspektiv og konklusion på modelarbejdet

3.1 Indledning

Opbygningen af Planteværn Onlines eksisterende sygdomsmodel er beskrevet i kapitel 2. Denne model inddrager mange forskellige typer af data og ekspertvurderinger med henblik på at tilgodese relevante hensyn inden for et område, hvor især sorter og relevante fungicider løbende ændrer sig.

For at kunne vurdere, hvad der er en økonomisk optimal indsats med fungicider i hvede og vårbyg, er det fundet hensigtsmæssigt at sammenstille og analysere historiske forsøgsdata fra Landscentret, som stammer fra 5 forsøgsår. Datasættet gør det muligt at vurdere generelle forhold vedrørende svampebekæmpelse, samt hvilken indflydelse faktorer som jordtype, region, forfrugt, sortstype, nedbørsforhold, behandlingstidspunkt, dosering og fungicidtype har på de opnåede merudbytter. Analyserne gør det muligt i en vis udstrækning at vurdere om de modeller, der indgår i Planteværn Online, er optimale i forhold til andre bekæmpelsesstrategier, som har indgået i Landscentrets forsøgsplaner. Fra materialet har det været muligt at kvantificere de opnåede effekter, merudbytter/nettomerudbytter og usikkerheder ved forskellige bekæmpelsesstrategier. Analyserne har fokuseret på bekæmpelse af de økonomisk mest betydelige sygdomme som septoria i vinterhvede samt meldug, bygbladplet og bygrust i vårbyg.

På baggrund af det store datasæt fra Landsforsøgene er det desuden forsøgt at lave en model, som angiver hvilke bekæmpelsesstrategier, der i en gennemsnits- situation er optimale. Ligesom der er sat sandsynlighed på, hvor meget de forskellige sygdomme bidrager til nettomerudbyttet. Der arbejdes med at gøre disse data tilgængelige på nettet, således at konsulenter m.fl. får mulighed for at inddrage dem i deres planlægning af sprøjtesæsonen regionalt.

Derudover er der gennemgået specifikke data for meldug i hvede for at validere, om de eksisterende skadetærskler for meldug kan justeres. Det sker ud fra en formodning om, at der p.t. muligvis er et vist forbrug af fungicider til meldugbekæmpelse, hvor den økonomiske indtjening er marginal.

3.2 Materiale og metode for analyser

Der er inddraget 5 års forsøgsdata fra hvede og vårbyg med fungicider fra årene 1999-2003. Der er valgt at benytte et stort antal forsøgsserier med fungicider, herunder forsøg med fungicidstrategier i typesorter og sortsforsøg med og uden pesticidanvendelse. Der indgår i alt 720 forsøg og 11.600 forsøgsled i vinterhvede, mens der i vårbyg er i alt 330 forsøg og 7.600 forsøgsled. Heraf udgør de ubehandlede led uden fungicidanvendelse 4.000 og 3.000 forsøgsled, standardbehandlinger udgør 3.400 og 2.700 forsøgsled, mens forsøg med en reduceret pesticidanvendelse udgør henholdsvis 4.000 og 1.900 forsøgsled.

Forsøgene har været jævnt fordelt over landet. Den geografiske fordeling af hvedeforsøgene har været mere optimal end for vårbyg. Hvedeforsøgene har generelt været placeret på bedre jorde end vårbyg, men alle jordtyper har været repræsenteret i forsøgene, ligesom de fleste forfrugtskombinationer har været repræsenteret.

Ved anvendelse af Planteværn Online fastsættes tidspunktet og doseringen for fungicidbehandlingerne i vårbyg og vinterhvede ved brug af f.eks. afgrødens vækststadie, sortens resistenskarakterer, antal nedbørsdøgn siden sidste behandling eller siden et initialt vækststadium samt med brug af angrebsgraden af udvalgte sygdomme. Ud fra det samlede datasæt er det ikke muligt direkte at validere Planteværn Online/forskellige bekæmpelsesstrategier, men det er muligt at udtrække forskellige sammenhænge, som kan være med til at vurdere og justere det eksisterende system. For at udnytte datasættet optimalt har det været nødvendigt at supplere Landsforsøgene med beregnede, udledte eller estimerede værdier for bl.a. nedbør, bonitet, geografisk placering (UTM koordinater) og vækststadier m.v.

Der foreligger en detaljeret rapport (Ørum et al., 2004), som fuldt ud beskriver de anvendte forsøgsdata og baggrunden for udledning af estimerede værdier. Denne rapport klarlægger også, hvilke dataparametre der er tilstrækkelig robuste til at indgå i analysearbejdet.

I vårbygforsøgene er der typisk gennemført en til to behandlinger med fungicider, mens der i vinterhvede typisk er gennemført strategier med både to og tre fungicidbehandlinger. For at kunne bestemme effekten af de enkelte og især gentagne behandlinger bliver alle behandlingerne tildelt et bogstav, der indikerer afgrødens vækststadie på behandlingstidspunktet. Tabel 3.1 viser perioder for behandling med fungicider. I analyserne indgår alene de egentlige udbyttedata, mens kvalitetskriterier for kornet ikke er medtaget. Erfaringer fra praksis viser, at der i år med gode merudbytter for svampebekæmpelse i for eksempel maltbyg også kan være ekstra økonomiske fordele ved afregning på grund af en større kernevægt (bedre sortering). Disse kvalitetsmæssige fordele er ikke indregnet i modellerne.

Tabel 3.1. Perioder for behandlinger med fungicider.

Perioderne er fastsat således, at de så vidt muligt afspejler og understøtter beslutningsalgoritmerne i Planteværn Online, og således at der dels er så få perioder som muligt, dels er så få tilfælde som muligt, hvor der er gennemført mere end en behandling i samme periode.

I vinterhvede er gennemført flest forsøg med strategierne BD, AD og D (tabel 3.2). Den mest afprøvede strategi, BD med 2.059 forsøgsled, er typisk for sortforsøgene, hvor afgrøden behandles to gange med en samlet behandling svarende til BI for måltallet (0,75 BI) i vinterhvede. Strategien består af en tidlig indsats mod septoria og meldug i vækststadie 32 til 37 samt en såkaldt aksbeskyttelse mod septoria i vækststadie 51 til 65. De ligeledes grundigt afprøvede strategier AD og D med henholdsvis 1.569 og 889 forsøgsled består af en aksbeskyttelse mod septoria i vækststadie 51 til 65 med eller uden en tidlig indsats mod primært meldug i vækststadie 27-32.

I vårbyg er der gennemført flest forsøgsled med strategierne B og C. Der er således overvejende gennemført forsøg med en behandling. Strategierne B og C med henholdsvis 1.309 og 1.031 forsøgsled er de almindeligste bekæmpelsesstrategier i praksis i de fleste vækstsæsoner. En splitstrategi kan være relevant i situationer med kraftigt sygdomstryk eller i marker, hvor der dyrkes maltbyg. Splitstrategien AD og AC med i alt næsten 900 forsøgsled er således også godt repræsenteret i forsøgene.

Tabel 3.2. Antal forsøg for de mest afprøvede fungicidstrategier i vinterhvede og vårbyg.

Kilde: Beregninger på basis af Landsforsøgene, Dansk Landbrugsrådgivning (Pedersen, 2003). Kun strategier med mindst 20 forsøgsled er medtaget.

Der er afprøvet både gamle og nye fungicider i Landsforsøgene. Det betyder, at der med mellemrum bliver afprøvet midler, som først senere eller aldrig bliver godkendt og forhandlet i Danmark. Det betyder imidlertid ikke, at disse forsøg er uanvendelige til valideringen af fungicidstrategier og Planteværn Online. Ved at opdele pesticiderne efter aktivstoffer og grupper af aktivstoffer kan alle forsøgene anvendes. Der er benyttet 26 forskellige fungicider, men kun 15 forskellige aktivstoffer og 6 forskellige stofgrupper i de udvalgte landsforsøg.

Annex 1 viser de medtagne fungiciders indhold af aktivstoffer. Det fremgår af materialet, at behandlinger med en kombination af triazoler og strobiluriner med 5.972 forsøgsled er de mest afprøvede behandlinger i vinterhvede, mens kombinationer af morpholin og strobilurin med 2.472 forsøgsled er de mest afprøvede i vårbyg.

Der har i Landsforsøgene med fungicider i perioden 1999 til 2003 været benyttet i alt 167 sorter i vinterhvede og i alt 133 sorter i vårbyg. Lang de fleste af disse sorter har kun været afprøvet nogle få gange, og det er langt fra dem alle, der har været eller fortsat dyrkes i praksis. For at sikre et tilstrækkeligt datagrundlag til analyse af sorternes betydning for fungicidanvendelsen er sorterne inddelt i forhold til deres resistensegenskaber. Til de videre analyser er der udvalgt henholdsvis otte og tretten af de mest benyttede sorter i vinterhvede og vårbyg. Visse af disse er senere karakteriseret som typesorter i forhold til deres resistensprofil. Ritmo, med i alt 1.675 forsøgsled, er den mest afprøvede modtagelige typesort i Landsforsøgene med fungicider i vinterhvede i perioden 1999 til 2003. Stakado har tilsvarende været den mest velegnede typesort for de resistente sorter til analyser af fungicidforbruget på tværs af årene (tabel 3.3).

Tabel 3.3. De mest benyttede sorter i vinterhvede og vårbyg og deres sortskarakter.

Kilde: Analyser på basis af Landsforsøgene, Dansk Landbrugsrådgivning (Pedersen, 2003).

Det fremgår af tabel 3.3, at sortsblandingen i perioden fra 1999 til 2003 er den mest benyttede ”sort” i Landsforsøgene med fungicider i vårbyg. Kun Otira, Lux og Barke har været tilnærmelsesvis lige så grundigt afprøvet. Det skal bemærkes, at Planteværn Online resistenskarakteren i tilfælde af en fuldstændig meldugresistens (ml-o resistens) kan være -1. Af de mest afprøvede sorter i vårbyg er Barke en typesort for de mest resistente sorter. Sorter som Lux, Annabell og Prestige har derimod været væsentlig mere sygdomsmodtagelige og blev brugt som modtagelige typesorter.

2.4 Udbytteniveau

Tabel 3.4 viser gennemsnitligt udbytte i behandlet og ubehandlet vinterhvede og vårbyg for forskellige forfrugter og bonitet i planteavlsregionerne. Det fremgår af tabellen, at de største udbytter i vinterhvede, med 101 hkg pr. ha, er opnået i behandlede forsøg med forfrugt raps og ærter på lerjord på Lolland-Falster (L). Det er også her, de største ubehandlede udbytter på 90 hkg er opnået.

Generelt er de bedste udbytter opnået på lerjord med forfrugt raps og ærter. I de enkelte regioner er der imidlertid flere eksempler på, at de bedste udbytter er opnået med f.eks. forfrugt korn eller på sandjord. Det skal bemærkes, at forsøgene ikke (nødvendigvis) er behandlet ens, at tallene er baseret på et meget varieret antal forsøg, og at jordkvaliteten kan variere meget inden for grupperne lerjord og sandjord.

Tabel 3.4. Gennemsnitligt behandlet og ubehandlet udbytte () i vinterhvede og vårbyg for forskellige forfrugter og bonitet i planteavlsregionerne (hkg pr. ha) ¹⁾.

Kilde: Analyser på basis af Landsforsøgene, Dansk Landbrugsrådgivning (Pedersen, 2003).

¹⁾ De ubehandlede udbytter er vist i parentes, og i de behandlede udbytter indgår kun forsøg med mindst 0,2 BI fungicider.

Figur 3.1 viser fordelingen af udbytter i vinterhvede grupperet efter behandlingsindeks. Det fremgår af figuren, at udbytterne er lavest i de ubehandlede led, og at udbyttet stiger ved en øget fungicidanvendelse. Udbyttet topper ved behandlinger med et BI niveau på mellem 0,5 til 1,0 og stagnerer eller aftager ved en større fungicidanvendelse. Det fremgår af figuren, at der uafhængigt af behandlingsindekset er en meget stor spredning i udbytterne. En analyse viste, at det samme mønster gentog sig for de enkelte jordtyper.

Forklaring af Boxplot (Turkey 1990):
Stregen i den røde boks angiver
medianværdien.
50% af alle observationer ligger
inden for boksen.
Stregen med loft angiver observationer, der ligger inden for 1,5 x
bokslængden.
Udenforliggende boller angiver outliers. Krydser angiver ekstrem værdier, der ligger mere end 3 bokslængder væk fra boksgrænsen.

Figur 3.1. Fordelingen af udbytter i vinterhvede grupperet efter behandlingsindeks (treat. Indeks, BI) .

Kilde: Analyser på basis af Landsforsøgene, Dansk Landbrugsrådgivning (Pedersen, 2003).

Figur 3.2 viser fordelingen af udbytter i vårbyg grupperet efter behandlingsindeks. Det fremgår af figuren, at også kerneudbyttet i vårbyg er øget ved behandlinger med BI på mellem 0,25 og 0,5.  Specifikke analyser på forskellige jordtyper viste et mere sikkert udbytte på den bedste lerjord. Derimod var der var stor variation især på jordtyperne mellem 3-6.

Forklaring af Boxplot (Turkey 1990):
Stregen i den røde boks angiver
medianværdien.
50% af alle observationer ligger
inden for boksen.
Stregen med loft angiver observationer, der ligger inden for 1,5 x
bokslængden.
Udenforliggende boller angiver outliers. Krydser angiver ekstrem værdier, der ligger mere end 3 bokslængder væk fra boksgrænsen.

Figur 3.2. Fordelingen af udbytter i vårbyg grupperet efter behandlingsindeks (treat. Indeks, BI).

Kilde: Analyser på basis af Landsforsøgene, Dansk Landbrugsrådgivning (Pedersen, 2003).

3.3 Nettomerudbytte

Til brug for nogle simple analyser af økonomien i fungicidanvendelsen er der for alle forsøgsled blevet beregnet et merudbytte, et nettoudbytte og et nettomerudbytte. Merudbyttet er behandlet udbytte minus ubehandlet udbytte målt i hkg. Nettoudbyttet er merudbyttet minus omkostninger til fungicider og udbringning, mens nettomerudbyttet er det behandlede nettoudbytte minus det ubehandlede nettoudbytte. Alle disse udbyttebegreber bliver målt i hkg pr. ha.

Ved beregning af netto- og nettomerudbyttet er værdien af kerneudbyttet, uanset kornart og kvalitet, sat til 75 kr. pr. hkg. Selve udbringningen, der omfatter arbejdsløn og brændstof samt vedligeholdelse, afskrivning og forrentning på traktor og sprøjteudstyr, er sat til 120 kr. pr. ha. Som udgangspunkt er anvendt de nyeste pesticidpriser (2005) ved beregning af nettoudbyttet (LCs hjemmeside). Den aktuelle kornpris kan variere betydeligt fra år til år og kan således have betydning for hvilke gevinster, der opnås ved sprøjtning. Erfaringer fra beregning af nettomerudbytter fra forsøg har imidlertid vist, at den optimale indsats sjældent varierer ved forskellige kornpriser (Nielsen G.C., 2007).

3.3.1 Indflydelsen af region, jordtype og forfrugt

Tabel 3.5 viser det gennemsnitlige nettomerudbytte i vinterhvede og vårbyg for forskellige forfrugter og boniteter i planteavlsregionerne.

Tabel 3.5. Nettomerudbytte (spredning i parentes) i vinterhvede og vårbyg for forskellige forfrugter og bonitet i planteavlsregionerne (hkg pr. ha) ¹⁾.

Kilde: Analyser på basis af Landsforsøgene, Dansk Landbrugsrådgivning (Pedersen, 2003).

¹⁾ Kun forsøg med mindst 0,2 BI indgår, og spredningen i nettomerudbyttet målt som standardafvigelsen er vist i parentes.

Det fremgår af tabellen, at nettomerudbyttet varierer meget fra region til region, fra bonitet til bonitet og fra forfrugt til forfrugt. Der er generelt et positivt nettomerudbytte af fungicidanvendelsen, men når der tages højde for spredningen, er det klart, at fungicidanvendelsen i mange tilfælde har givet underskud. De største nettomerudbytter er opnået i vinterhvede, men til gengæld er spredningen i nettomerudbyttet målt som standardafvigelsen også størst her. Det skal også bemærkes, at fungicidanvendelsen i begge afgrøder og for alle forfrugter tilsyneladende ikke har givet overskud på Bornholm (B).

De meget store variationer fra gruppe til gruppe og inden for grupper kan og skal imidlertid ikke kun forklares med, at den økonomiske effekt af fungicidanvendelsen er meget usikker. Variationer skyldes i lige så høj grad, at resultaterne for alle mulige midler, strategier, doseringer og sorter med videre er blandet sammen, at der er store årsforskelle, ligesom der er et meget varierende antal forsøg bag de viste resultater.  Tilsvarende usikkerheder gælder også for de efterfølgende opstillinger.

3.3.2 Indflydelsen af sortsmodtagelighed, region og behandlingsindsats

Ved at opdele resultaterne regionalt i forhold til modtagelighed overfor septoria og forskellig indsats med fungicider (BI) blev der generelt i alle egne set nogle større nettomerudbytter i de septoriamodtagelige sorter. Resultaterne peger på en betydelig variation de forskellige regioner imellem, hvilket bl.a. vurderes at falde sammen med forskellige nedbørsmængder i de forskellige egne (jævnfør figur 2.3).

Ved at opdele resultaterne efter region og behandlinger med et BI niveau på 0,5-0,75 kan det ses, at der i de modtagelige sorter er et merudbytte på ca. 3-4 hkg/ha vurderet i forhold til resistente sorter (figur 3.3). Når det gælder nettomerudbyttet, har der især på Bornholm, Lolland og Fyn været negativt eller intet nettomerudbytte. Især i de resistente sorter har nettomerudbytterne været lave eller negative.

Figur 3.3. Forskel på bruttomerudbytte/nettomerudbyttet i resistente og modtagelige sorter ved BI niveau på mellem 0,5 og 0,75 vurderet i forskellige regioner på basis af Landsforsøgene. B=Bornholm, L= Lolland/Falster; F= Fyn; S= Sjælland; NJ=Nordjylland; VJ=Vestjylland; ØJ= Østjylland.

Desuden viste materialet betydelige forskelle i opnåede nettomerudbytter ved forskellige fungicidindsatser i resistente og modtagelige sorter for de enkelte år. Generelt var det forventeligt med et højere nettomerudbytte i de modtagelige sorter. I alle år har der i gennemsnit været et positivt nettomerudbytte i disse sorter, mens der i de resistente sorter bl.a. i 2000 var intet eller et negativt nettomerudbytte. Forskellen mellem de resistente og de modtagelige sorter ligger i gennemsnit på ca. 6 hkg/ha i året med størst forskel, mens det i året med mindst forskel ligger omkring 1-2 hkg/ha.

3.3.3 Variation i nettomerudbytte

Figur 3.4 viser fordelingen af nettomerudbytte i vinterhvede grupperet efter behandlingsindeks. Det fremgår af figuren, at forsøgene med en fungicidanvendelse på mellem 0,5 og 1,0 (BI) har haft det bedste nettomerudbytte. Forskellen imellem, hvad der har været optimalt, svinger lidt for de forskellige jordtyper, men der synes ikke at være noget entydigt mønster for hvilken indsats, der har været optimal i relation til jordtypen. Det fremgår, at spredningen i nettomerudbyttet øges betydeligt ved et øget behandlingsindeks. Det er tydeligt, at nogle fungicidanvendelser er mere rentable eller giver et mere sikkert nettomerudbytte end andre. Alle fungicidanvendelser uanset valg af strategi og dosis har givet tilfælde med et negativt nettomerudbytte. Behandlinger med høje BI indsatser har givet størst sandsynlighed for et negativt nettomerudbytte.

Figur 3.4. Fordelingen af nettomerudbytte i vinterhvede grupperet efter behandlingsindeks.

Kilde: Analyser på basis af Landsforsøgene, Dansk Landbrugsrådgivning (Pedersen, 2003).

Figur 3.5 viser fordelingen af nettomerudbytte i vårbyg grupperet efter behandlingsindeks. Det fremgår af figuren, at det gennemsnitlige nettomerudbytte for fungicidanvendelse i vårbyg på alle jordtyper stort set ikke påvirkes af fungicidanvendelsen. Med andre ord så er gevinsten ved en fungicidbehandling marginal betragtet som helhed. Det fremgår desuden, at spredningen i nettomerudbyttet øges væsentligt ved en øget pesticidanvendelse. Analysen viste desuden, at der på jordtype 3-6 er en lille gevinst ved at behandle med en indsats svarende til 0,16-0,46 BI. På de gode jordtyper er chancen for et positivt nettomerudbytte lille ved alle BI’er, mens der på sandjorde har været den bedste respons for den højeste indsats. Årsagen til dette lidt overraskende resultat på sandjorde kan skyldes, at der på sandjorde er større sandsynlighed for sygdomme som meldug og skoldplet.

Figur 3.5. Fordelingen af nettomerudbytte i vårbyg grupperet efter behandlingsindeks (treat. Indeks, BI).

Kilde: Analyser på basis af Landsforsøgene, Dansk Landbrugsrådgivning (Pedersen, 2003).

3.4 Databasebeskrivelse og konklusion

Før de bearbejdede forsøgsdata kan anvendes til driftsøkonomiske analyser af fungicidanvendelsen generelt og en validering af Planteværn Online i særdeleshed, er der behov for en række supplerende kontroller og analyser. Der skal være sikkerhed for, at det planteværnsfaglige grundlag for bearbejdningen er i orden, og det skal kontrolleres, at data fra Dansk Landbrugsrådgivning og klimadata er tolket korrekt. Der skal ligeledes gennemføres en grundig analyse af de funktionelle såvel som strukturelt betingede korrelationer mellem væsentlige parametre som f.eks. høstår, typen af aktivstoffer, strategier, doseringer, nedbørsdøgn, bonitet, forfrugt, sort, planteavlsregion, dækningsgrader og det potentielle udbytte, nettoudbytte og nettomerudbytte m.v.

3.4.1 Afgrænsninger af data og analyser

Den nuværende rådgivning om fungicidanvendelse er baseret på analyser af blandt andet landsforsøgene men også på en stor andel ekspertviden.

Økonomiske analyser af fungicidanvendelsen kan imidlertid vanskeligt baseres på ekspertviden. Økonomiske analyser kræver, at de teknologiske muligheder er velbeskrevet. Det kræver blandt andet kendskab til fungicidernes marginale effekt, substitutionsmulighederne mellem forskellige fungicider, kendskab til sandsynligheder for f.eks. nedbør og sygdomsangreb, nedbørens og sygdommenes betydning for effekten af de forskellige fungicider osv. Alle disse forhold skal kunne kvantificeres og sættes på matematiske formler. Det gælder endvidere, at priser på input og output ikke er givne størrelser i økonomiske analyser.

Det er meget vanskeligt for den enkelte landmand og konsulent at afgøre effekten af årets fungicidanvendelse. Facit er alene givet i de landøkonomiske forsøg og her primært i Landsforsøgene. Her er analyserne fokuseret på nettomerudbyttet for fungicidanvendelsen. Et optimalt nettomerudbytte er et godt objekt for planteavlskonsulentens rådgivning og landmandens fungicidanvendelse. Og nettomerudbyttet er et nyttigt og veletableret begreb, når der i Landsforsøgene skal gennemføres en driftsøkonomisk efterkalkulation for fungicidanvendelsen. På grundlag af disse efterkalkulationer er der etableret en palet af fungicidstrategier, der har et beskedent behandlingsindeks, og som aldrig slår helt økonomisk fejl.

For at kunne afgøre om disse standardløsninger var de økonomisk optimale og for at kunne vælge økonomisk optimale løsninger kræves der dog egentlige økonomiske analyser. Når (hvis) forskellen på standardløsningerne og den optimale løsning er meget beskeden, er det imidlertid ikke økonomisk rationelt at jagte en optimal løsning. Så kan en god løsning være bedre end den optimale løsning!

Til de økonomiske analyser af f.eks. fungicidanvendelsen er der veletablerede metoder til at håndtere og afveje sikkerhed, risiko, forskellig nytte (multikriterium) og afledte miljøeffekter. Men sådanne analyser kræver ikke kun en fuldstændig beskrivelse af de teknologiske muligheder, men i princippet også kendskab til landmandens og konsulentens præferencer for nytte og sikkerhed m.v. Også her kan det være relevant at spørge, om ikke landmanden har størst nytte af at gennemføre den fungicidanvendelse han har tillid til frem for en økonomisk optimal løsning med et lidt lavere behandlingsindeks, et lidt højere og mere sikkert forventet nettomerudbytte.

3.4.2 Økonomisk optimale løsninger

På baggrund af de 5 års hvededata fra Landsforsøgene er der konstrueret en biorealistisk model for fungicidanvendelse i vinterhvede. Modellen er en såkaldt ikke-lineær blandet model. I modellen indgår blandt andet dosisresponsfunktioner for rust-, meldug- og septoria-midler, sorternes modtagelighed for brunrust, meldug og septoria, timing og middelvalg samt fordelingsfunktioner for det potentielle merudbytte ved anvendelse af fungicider. Detaljeret beskrivelse af modellen vil blive foretaget i et selvstændigt bilag (Ørum, 2006).

3.4.3 Modelbeskrivelse

I modellen er styrken af de enkelte aktivstoffer, lige som i Planteværn Online, fastsat ved en enkelt parameter (k) for effekt mod henholdsvis rust, meldug og septoria. En blanding af et antal forskellige aktivstoffer (i) med dosis (g) kan derfor nemt omregnes til standarddoser af henholdsvis rust-, meldug- og septoria-midler således:

Fungiciderne er indbyrdes vægtet i modellen baseret på deres styrke over for sygdomme og merudbytte. I modellen kan fungiciderne udbringes på fem forskellige tidspunkter/perioder, jævnfør tabel 3.1. Sorterne er, lige som i Planteværn Online, opdelt i tre grupper på grundlag af deres resistenskarakter, jævnfør tabel 3.3. De resistente (0) og sunde sorter (1) reducerer merudbyttet ved anvendelse af fungicider med en faktor R, mens de mest modtagelige sorter (2+3) antages ikke at reducere merudbyttet (det vil sige R=0).

I modellen beregnes merudbyttet, f(x), af en enkelt behandling med en fungiciddosis (x) således: ,

hvor M er det potentielle merudbytte. Merudbyttet ved behandlinger i flere perioder () beregnes ved hjælp af en såkaldt minimum survival metode således: .

Parametrene α , β og R er estimeret som såkaldte fixed effects, mens det potentielle merudbytte M er estimeret som en random effect.

Det er valgt at betragte det potentielle merudbytte ved anvendelse af septoria-midler som to selvstændige merudbytter. Det første merudbytte er knyttet til de tidlige angreb af septoria og dermed en tidlig anvendelse af septoria-midler. Det andet merudbytte er knyttet til de senere angreb af septoria og dermed en senere anvendelse af septoria-midler. Det har efterfølgende vist sig, at effekten af den tidlige anvendelse af septoria-midler i meget høj grad er knyttet til de mest septoria-modtagelige sorter, mens effekten af den senere anvendelse til gengæld er uafhængig af sorternes modtagelighed. På den baggrund er det valgt (en efterrationalisering) at betragte de to merudbytter som dels et septoria- og sortsrelateret merudbytte (Sep_S), som kræver en tidlig(ere) indsats, dels et generelt merudbytte (Sep_G), som kræver en sen(ere) indsats med septoria-midler.

Det samlede merudbytte (F) ved anvendelse af fungicider bliver ved et udbyttepotentiale på f.eks. 80 hkg pr. ha beregnet udfra merudbyttet for de enkelte skadevoldere således:

3.4.4 Potentielt merudbytte

Ved fastsættelsen af det potentielle merudbytte er det antaget, at merudbyttet ved anvendelse af fungicider mod rust og meldug varierer fra forsøg til forsøg (lokalitet), mens merudbyttet ved anvendelse af septoria-midler antages at variere fra egn til egn. En ”egn” er her defineret som en 33 x 33 km² celle.

Figur 3.6 viser fordelingen af de estimerede potentielle merudbytter ved anvendelse af fungicider i vinterhvede. Det fremgår af figuren, at det generelle merudbytte (Sep_G) ved anvendelse af septoria-midler, med en meridian på 10 hkg pr. ha har givet det største potentielle merudbytte i de udvalgte Landsforsøg. Derefter følger det septoria-relaterede merudbytte (Sep_S) med knap 4 hkg pr. ha, merudbyttet ved anvendelse af meldugmidler (Mel) med godt 1 hkg pr. ha og merudbyttet ved anvendelse af rustmidler (Rst) med en meridian på 0 hkg pr. ha. Fordelingen af det generelle merudbytte (Sep_G) minder om en normalfordeling, mens fordelingen af de øvrige potentielle merudbytter minder mere om en eksponentielfordeling.

Det potentielle generelle merudbytte (Sep_G) varierer fra 0 til 25 hkg pr. ha. I 50% af forsøgene har det potentielle generelle merudbytte ligget på over 10 hkg pr. ha, og i 80% af forsøgene har det været på mere end 5 hkg pr. ha. Meldugmidler har medført merudbytte i 60% af forsøgene, og det er tilsyneladende sjældent (mindre end 10% af forsøgene), at anvendelsen af meldugmidler giver et merudbytte på mere end 5 hkg pr. ha. For rustmidlerne forekommer et potentielt merudbytte på mere end 5 hkg pr. ha yderst sjældent (mindre end 3% af forsøgene). Med til vurderingen af sandsynligheden for merudbytte for rustbehandling hører, at der i den 5 årige periode kun forekom begrænsede angreb af brunrust og stort set ingen gulrust. Supplerende analyser har vist, at de potentielle merudbytter stort set er uafhængige af hinanden. Bemærk således, at kurven for det samlede eller totale potentielle merudbytte (Tot) i store træk er en parallelforskydning af kurven for det generelle merudbytte ved anvendelse af septoria-midler (Sep_G).

Figur 3.6. Estimeret potentielt merudbytte ved fungicidanvendelse i vinterhvede.

3.4.5 Forklaring af merudbyttet

Det potentielle merudbytte er estimeret uden at trække på viden om f.eks. år, region, forfrugt, bonitet og nedbør. Størrelsen og variationen i de potentielle merudbytter er således blot blevet kvantificeret men er ikke blevet forklaret. De kvantificerede potentielle merudbytter er til gengæld et godt grundlag for en efterfølgende identifikation af forklarings- og varslingsmodeller for det potentielle merudbytte.

Tabel 3.6 viser de estimerede gennemsnitlige potentielle merudbytter og standardafvigelse på det potentielle merudbytte i de enkelte planteavlsregioner. Merudbytterne er beregnet på tværs af år, jordtype og forfrugt m.v. Det fremgår af tabellen, at det potentielle merudbytte ved fungicidanvendelse i vinterhvede varierer en del fra region til region.

Tabel 3.6. Estimerede gennemsnitlige potentielle merudbytter (hkg pr. ha) og standardafvigelse på det totale potentielle merudbytte i planteavlsregionerne.

Bornholm (B) og Lolland-Falster (L) har således de laveste totale merudbytter med henholdsvis 11,3 og 15,1 hkg pr. ha. I den anden ende af skalaen ligger Vestjylland (VJ) med et totalt merudbytte på 19,2 hkg. pr. ha. Bemærk, at det potentielle merudbytte ved anvendelse af meldugmidler er lavt på alle lokaliteter (mindre end 5 hkg pr. ha).

Det antages normalt, at et stort antal nedbørsdøgn i vækstsæsonen medfører kraftigere angreb af septoria. Supplerende analyser har imidlertid vist, at antal nedbørsdøgn i afgrødens vs. 32-36 forklarer mindre end 2% af det potentielle merudbytte. Og nedbør i de enkelte perioder tilsammen forklarer mindre end 10%  af det potentielle generelle og septoria-relaterede merudbytte ved anvendelse af septoriamidler. Modellen har således ikke umiddelbart kunne underbygge, at nedbøren er en vigtig parameter for fastlæggelse af det potentielle merudbytte. Dette vurderes underligt i betragtning af, at Jylland generelt har væsentligt flere nedbørsdata og også de højeste merudbytter. Dette paradoks kan forklares med, at der trods en større mængde nedbør og flere nedbørsdage i Jylland end i resten af landet ikke er sammenhæng mellem mere eller mindre nedbør i Jylland og større eller mindre merudbytter i Jylland. På trods af den manglende direkte sammenhæng mellem nedbør og merudbytter vurderes, der imidlertid stadig at være en positiv sammenhæng mellem nedbør og septoriaangreb samt mellem septoriaangreb og merudbytte ved behandling, bl.a. støttet af historisk litteratur. De 5 års forsøgsdata, som er analyseret i dette projekt, har dog ikke givet mulighed for at belyse klare sammenhænge på dette felt og derfor heller ikke skabt mulighed for at forbedre rådgivningen omkring septoriabekæmpelse baseret på nedbørsdata.

De generelt lavere merudbytter ved fungicidanvendelse på Lolland-Falster og Bornholm kan således ikke modelmæssigt forklares med færre nedbørsdøgn i sprøjtesæsonen. Med kun fem års observationer er det under alle omstændigheder vanskeligt at afgøre, om de lavere merudbytter ved brug af septoriamidler på især Bornholm, men også Lolland-Falster skyldes en statistisk tilfældighed eller f.eks. skal henføres til disse regioners sydlige og østlige beliggenhed eller til deres mere isolerede placering i Østersøen.

3.4.6 Fungicidstrategier

Med brug af modellen og fordelingsfunktionerne for de potentielle merudbytter er det muligt at afprøve forskellige fungicidstrategier på relevante potentielle merudbytter. Da det endnu ikke er muligt at forudsige de potentielle merudbytter, er det valgt at demonstrere modellens anvendelsesmuligheder på grundlag af de modelberegnede potentielle merudbytter i de 125 Landsforsøg (lokaliteter), der har været placeret i planteavlsregion Sjælland i perioden 1999-2003. Beregningerne gennemføres dels for septoria- og meldugmodtagelige vinterhvedesorter (PVO=2 og PVO=1), dels for mindre septoria-modtagelige og meldugresistente sorter (PVO=1 og PVO=0). Det er endvidere antaget, at fungicider koster 415 kr. pr. BI (125 gram epoxiconazol), at hvede koster 75 kr. pr. hkg, og at en udbringning (brændstof og vedligeholdelse) er i disse beregninger sat til at koste 40 kr. pr. ha. Aflønning af arbejdskraften er ikke indregnet.

Figur 3.7 viser de gennemsnitlige modelberegnede nettomerudbytter ved forskellige fungicidstrategier i septoria- og meldugmodtagelig vinterhvede på Sjælland i perioden 1999-2003. Det fremgår af figuren, at det er strategien BCD, der med tre udbringninger og behandlinger svarende til en BI på i alt 0,5 i gennemsnit, der har givet det største nettomerudbytte i de mindre sunde vinterhvedesorter på Sjælland i perioden 1999-2003.

Figur 3.7. Gennemsnitlige modelberegnede nettomerudbytter (hkg/ha) ved forskellige fungicidstrategier (BI) i de mindst sunde vinterhvedesorter på Sjælland i periode 1999-2003.

Det fremgår også af figuren, at strategien BCD dels er den mest fordelagtige strategi ved alle BI og dels er robust med hensyn til BI. Nettomerudbyttet ændres således ikke nævneværdigt i intervallet 0,35 til 0,75 BI. Supplerende analyser har vist, at det ved et krav om fuld aflønning til arbejdskraften er strategien CD, der med kun to udbringninger men uændret BI giver det største nettomerudbytte. Selvom anvendelsen af meldugmidler i sig selv kun sjældent (<10%) kan betale sig, og selv om en tidlig indsats med septoria-midler ikke i sig selv er optimal, kan en tidlig udbringning med septoria- og meldugmidler i periode A og B (i kombination med udbringninger i periode C og/eller D) tilsyneladende godt være økonomisk interessant i modtagelige sorter på Sjælland.

Hvis der specifikt er analyseret på nytten af en enkeltbehandling i hvede, fremgår det af figur 3.8, at det er behandlingerne C og D på vs. 37-65, der er de mest fordelagtige med et lille fortrin til behandlingen på vs. 37-51. Den meget tidlige sprøjtning (A) har været den mindst økonomiske, mens behandling på vs. 31-37 eller efter 65-71 har været jævnbyrdige.

Figur 3.8. Gennemsnitlige modelberegnede nettomerudbytter (hkg/ha) ved forskellige enkeltbehandlinger med fungicider (BI) i de mindst sunde vinterhvedesorter på Sjælland i periode 1999-2003.

Figur 3.9 viser de gennemsnitlige modelberegnede nettomerudbytter ved forskellige fungicidstrategier i de sundeste vinterhvedesorter på Sjælland i perioden 1999-2003. Det fremgår af figuren, at det er strategierne D og CD, der med et BI på 0,4, har givet de største nettomerudbytter i de sundeste vinterhvedesorter på Sjælland i perioden 1999-2003. Nettomerudbyttet ændrer sig tilsyneladende ikke væsentligt i intervallet fra 0,35 til 0,55 BI. Ved et krav om fuld aflønning til arbejdskraften er det klart, at strategien D med kun en udbringning (og uændret BI) vil være den mest fordelagtige strategi i de sundeste sorter.

Figur 3.9. Gennemsnitlige modelberegnede nettomerudbytter (hkg/ha) ved forskellige fungicidstrategier (BI) i de sundeste vinterhvedesorter på Sjælland i perioden 1999-2003.

3.5 Om driftsøkonomisk sikkerhed

Landmanden ønsker som udgangspunkt at maksimere det økonomiske afkast på bedriften på alle niveauer. Landmanden ønsker imidlertid ikke at maksimere det økonomiske afkast for enhver pris. F.eks. sker der løbende en afvejning af det forventede økonomiske afkast og de økonomiske risici. Landmanden vil typisk forsikre sig mod de hændelser, der kan medføre en konkurs eller store økonomiske tab.

Fra et driftsøkonomisk synspunkt udgør landmandsfamiliens økonomi en stor portefølje, hvor variationerne i de enkelte delelementer f.eks. indtjeningen fra husdyrene, de enkelte afgrøder renteudgifter, familiens eventuelle lønindkomst og omkostningerne til foder, vedligeholdelse af maskiner, udsæd, gødning og planteværn i mange tilfælde vil opveje hinanden. Det vil derfor kun være rentabelt for landmanden at (for)sikre sig mod variationer i indtjeningen og omkostningerne på de mest betydende delelementer.

Anvendelsen af fungicider i vinterhvede er blot et lille delområde i landmandens økonomiske portefølje. For at kunne vurdere det rimelige i at vælge en mere sikker fungicidanvendelse på bekostning af den økonomisk optimale fungicidanvendelse må det først afdækkes, hvor store variationer i (netto)merudbyttet der er tale om, hvor meget det koster at reducere variationerne, og hvorledes merudbytterne (ko)varierer med de øvrige aktiviteter på bedriften. I det følgende vil disse variationer men ikke (ko)variationerne med de øvrige aktiviteter på bedriften, blive analyseret.

Figur 3.10. Standardafvigelse målt på nettomerudbytte ved forskellige fungicidstrategier i mindre sunde vinterhvedesorter på 125 lokaliteter i planteavlsregion Sjælland i perioden 1999-2003.

Figur 3.10 viser standardafvigelsen på det modelberegnede nettomerudbytte ved forskellige fungicidstrategier i mindre sunde vinterhvedesorter på 125 lokaliteter i planteavlsregion Sjælland i perioden 1999-2003. Det fremgår af figuren, at strategierne D og BD er de mest sikre, men de er også jf. figur 3.7 de mindst rentable strategier. Det reducerer således nettomerudbyttet og standardafvigelsen i nettomerudbyttet med henholdsvis 1½ hkg og 2 hkg pr. ha at vælge de mere sikre strategier D og BD frem for de mere rentable strategier BCD og CD. En reduktion i behandlingsindekset vil yderligere reducere og stabilisere nettomerudbyttet. Ved ingen fungicidanvendelse er merudbyttet og variationen i nettomerudbyttet altid nul.

Figur 3.11 viser standardafvigelsen på det modelberegnede nettomerudbytte ved forskellige fungicidstrategier i de sundeste vinterhvedesorter på 125 lokaliteter i planteavlsregion Sjælland i perioden 1999-2003. Det fremgår af figuren, at strategien BC giver det mest stabile nettomerudbytte i de sunde sorter. Det vil jf. figur 3.7 reducere nettomerudbyttet og standardafvigelsen med henholdsvis 2 hkg og 1 hkg pr. ha at vælge den sikreste strategi BC frem for de mest rentable strategier D og CD. Også i de sunde sorter vil et reduceret behandlingsindeks reducere både nettomerudbyttet og variationen i nettomerudbyttet.

Figur 3.11. Standardafvigelse målt på nettomerudbytte ved forskellige fungicidstrategier i de sundeste vinterhvedesorter på 125 lokaliteter i planteavlsregion Sjælland i perioden 1999-2003.

En sammenligning af figur 3.7 og 3.9 viser, at nettomerudbyttet ved fungicidanvendelse er størst i de modtagelige sorter men sikrest i de sunde sorter. Analyserne har således vist, at en øget sikkerhed i nettomerudbytte kan opnås ved at reducere indsatsen af fungicider, skifte strategi til henholdsvis D, DB og BC eller skifte til sunde sorter. Et skifte fra modtagelige til sunde sorter vil således reducere standardafvigelsen med hele 3 hkg men samtidigt reducere nettomerudbyttet med hele 4,2 hkg pr. ha.

En supplerende analyse af de 125 sjællandske Landsforsøg (lokaliteter) viser, at udbyttet i de ubehandlede sunde sorter er 4,4 hkg højre pr. ha og er mere stabile end i de modtagelige sorter. Ved en optimal fungicidanvendelse, det vil sige strategi BCD med 0,5 BI i de modtagelige sorter og en strategi D med 0,4 BI i de sunde sorter, er nettoudbyttet, det vil sige det samlede kerneudbytte minus omkostninger til planteværn, på 87,0 og 88,1 hkg pr. ha i henholdsvis modtagelige og sunde sorter. Dette indikerer, at den bedste og sikreste økonomi i vinterhvede, alt andet lige kan opnås ved at benytte sunde vinterhvedesorter. Ligesom en øget fungicidanvendelse uanset strategi og sortsvalg aldrig øger sikkerheden i nettomerudbyttet.

For yderligere at kvantificere sikkerheden i nettomerudbyttet er det ringeste nettomerudbytte ved en given strategi, behandlingsindeks og sortsvalg blevet beregnet for de mest benyttede strategier på de 125 sjællandske lokaliteter. Her viser det sig noget overraskende, at de laveste nettomerudbytter er opstået i forbindelse med de mindste potentielle merudbytter. Og de laveste merudbytter svarer stort set til, at indsatsen af fungicider og udbringninger har været overflødig og dermed er gået tabt. Dette indikerer, at det vil være økonomisk mest interessant at kunne forudse de mindste potentielle merudbytter. Denne betragtning hænger også godt sammen med, at et stort potentielt merudbytte kræver stort set samme strategi og behandlingsindeks som et mere moderat merudbytte.

Figur 3.12 viser modelberegnet nettomerudbytte i modtagelige sorter ved de størst mulige potentielle merudbytter for rust-, meldug- og septoria-midler, som kan udledes af figur 3.6. Det fremgår af figuren, at det er strategierne BCD og BC, der ved henholdsvis 0,8 og 0,9 BI giver de største nettomerudbytter i tilfælde af meget store potentielle merudbytter. Det er også disse strategier, der i gennemsnit har givet de største nettomerudbytter i de modtagelige sorter på Sjælland. Den optimale fungicidindsats er blot øget med ca. 0,3 BI. Det fremgår imidlertid også af figuren, at det koster meget lidt (<0,9 hkg pr. ha) at reducere BI til f.eks. 0,5 BI, som i gennemsnit har været det optimale i modtagelige sorter på Sjælland.

Figur 3.12. Modelberegnet nettomerudbytte i modtagelige sorter ved de størst mulige potentielle merudbytter for rust-, meldug- og septoria-midler.

Det gælder således, at et uvarslet, meget stort potentielt merudbytte kan koste op til 0,9 hkg pr. ha ved en BCD strategi med 0,5 BI, mens et uvarslet, meget lille potentielt merudbytte med samme strategi og BI kan medføre et tab på op til tre udbringninger og fungicider for 207 kr. pr. ha svarende til 4,3 hkg pr. ha. Dette understreger den økonomiske og miljømæssige betydning af at kunne forudse de mindste frem for de største potentielle merudbytter.

3.6 Genvurdering af behovet for meldugbekæmpelse i hvede

Hvedemeldug (Blumeria graminis) er en meget almindelig sygdom i vinterhvede i Danmark i mange dyrkningssæsoner. Tidspunktet for epidemiens start er meget variabel men afhænger bl.a. af såtidspunktet, sortens modtagelighed, jordtypen og lokaliteten. På grund af den store variation med hensyn til, hvornår epidemien udvikler sig, er det oplagt at anvende et beslutningsstøttesystem, som baggrund for vurdering af, hvornår der er behov for sprøjtning. Planteværn Online stiller krav om, at der udføres sygdomsbestemmelse i den enkelte mark, før der kan tages stilling til, om der er behov for at sprøjte eller ej. I modtagelige sorter er bekæmpelse normalt anbefalet, når f.eks. 10-25% af planterne er inficeret med meldug på vs. 30-31.

Erfaringen fra flere forsøg har dog vist, at merudbytteudslaget ved en behandling er forholdsvis lavt, og at nettomerudbytterne er marginale. Dette indikerer, at meldug ikke er så udbyttereducerende som for eksempel septoria (Septoria tritici), hvor bekæmpelse overvejende giver anledning til positive nettomerudbytter.

Et datasæt fra ca. 100 hvedeforsøg udført ved DJF i perioden 1985-2003 i sorter, som er både meldug- og septoriamodtagelige er analyseret for deres merudbytte efter 2 sprøjtninger (vs. 30-31 & 45-55) med henholdsvis specifikke meldugfungicider og bredspektrede fungicider med effekt på både meldug og septoria.

Formålet med analysen har været at se, hvilke faktorer der er vigtige for udbytteresponsen efter sprøjtning. Angrebsniveauet af meldug var generelt lavere end septoria i forsøgene. Begge sygdomme forekom dog ofte i kombination og med store variationer i deres forekomst. Bruttoudbytteresponsen efter sprøjtning med meldugspecifikke fungicider varierede fra –3,5 til 19,5 hkg/ha og var i gennemsnit på 5,7 hkg/ha. Dette var et lavere niveau end for udbringelsen af bredspektrede midler, hvor udbytteresponsen varierede mellem –0,4 og 33,9 hkg/ha med et gennemsnit på 14,0 hkg/ha.

I led behandlet med meldugspecifikke midler var merudbyttet signifikant korreleret til meldugangrebenes størrelse, mens der i led, som var behandlet med bredspektrede midler, var en signifikant korrelation til septoriaangrebet og i mindre grad også til meldugangrebet.

Sammenhængen mellem sygdomsangrebet og merudbyttet kunne bedst beskrives ved en ikke liniær model (monotonously increasing curves flattening), som funktion af øgede sygdomsangreb (figur 3.13). Regressions- og GLM-analyser bekræftede, at septoria øgede udbyttetabet betydeligt mere end meldug. De højere merudbytter efter behandling med bredspektrede midler sammenholdt med de lavere merudbytter efter de specifikke meldugmidler skyldes hovedsageligt, at bredspektrede midler giver højere bekæmpelse af septoria samtidig med, at de ligeledes signifikant reducerer meldugangrebet. Meldugspecifikke fungicider gav den bedste effekt på meldug, men de gav kun lille reduktion af septoria.

Figur 3.13. Sammenhængen mellem sygdomsangrebet og merudbyttet beskrevet ved en ikke liniær model.

En model, som inddrager angrebsgraderne af sygdommene meldug og septoria som covariable, kan forklare 54% af merudbyttevariationen for bredspektrede midler, men kun ca. 34% af variationen i merudbyttet efter meldug specifikke fungicider. Alle effekter i modellen var høj signifikante. Residualerne i modellen kunne delvis forklares med yderligere variable som jordtype og år. Analysen konfirmerede, at det er vigtigt ofte at bruge bredspektrede midler også, når det er meldug, der skal behandles. I Planteværn Online anbefales der alene bredspektrede løsninger efter vs. 32. I næsten alle vækstsæsoner kan der forventes et højt niveau af septoria og et behov for at udføre en behandling imod denne sygdom. Dette sikrer, at der næsten altid vil være et positivt merudbytte fra en bredspektret behandling.

Resultatet viser, at der er en betydelig usikkerhed omkring den eksisterende skadetærskel for meldug ved tidlige behandlinger, da der er beregnet en dårlig sammenhæng mellem angrebsgraden på vs. 30-31 og det opnåede merudbytte efter sprøjtning med et specifikt meldugmiddel. På vs. 37-45 peger resultaterne på, at skadetærsklen for meldugbekæmpelse bør ligge omkring 1-5% meldugangreb, men at der som udgangspunkt bør bruges et bredspektret fungicid.

De eksisterende skadetærskler er blevet justeret som følge af den foretagne databehandling. Den betyder bl.a., at der i dag kun kan anbefales en sprøjtning imod meldug i Planteværn Online. Desuden anbefales bredspektrede løsninger til bekæmpelse af meldug fra og med vs. 31-32, som en konsekvens af at disse har vist sig at give et bedre merudbytte for behandling. Resultaterne er afrapporteret i Jørgensen & Pinnschmidt (2005).

3.7 Perspektiv og konklusion på modelarbejdet

Resultaterne viser:

• Udbyttet i hvede og vårbyg er væsentligt påvirket af forfrugt, jordtype og region, mens merudbyttet for svampebekæmpelse kun i begrænset omfang er påvirket af forfrugt og jordtype.
• At der er betydelige regionale forskelle i de opnåede nettomerudbytter for svampebehandlinger, hvilket kan danne basis for regionalt tilpassede anbefalinger.
• At der er betydelig forskel på opnåede nettomerudbytter fra forskellige sprøjtetidspunkter.
• At merudbyttet for septoria bekæmpelse er meget større end for bekæmpelse af meldug og brunrust
• Den optimale indsats i sunde sorter har ligget på mellem 0,3-0,5 BI, mens den i modtagelige sorter har ligget mellem 0,35-0,75 BI. Der har generelt været større sikkerhed og bedre økonomi i de sunde vinterhvedesorter end i sygdomsmodtagelige sorter. Et forøget behandlingsindeks ud over det økonomisk optimale øger ikke sikkerheden i nettomerudbytte.
• På trods af et lavt forventet merudbytte for anvendelse af meldugmidler kan det ofte betale sig at gennemføre tidlige behandlinger med bredspektrede midler (septoria- og meldugmidler).
• Det vil være økonomisk og miljømæssigt interessant i højere grad, end tilfældet er i dag, at kunne forudse de tilfælde, hvor der kun er et beskedent merudbytte ved anvendelse fungicider.

Det vurderes, at den nye model har potentiale til at blive brugt ved strategisk planlægning og rådgivning om en økonomisk rationel fungicidanvendelse i vinterhvede, og modellen vil på forsøgsbasis blive udlagt på PlanteInfo (www.planteinfo.dk). Modellen beregner merudbytte og nettomerudbytte som en funktion af behandlingsindekset ved forskellige fungicidstrategier. Brugeren skal angive den forventede kornpris, pesticidpris og udbringningsomkostninger samt angive den aktuelle modtagelighed for brunrust, meldug og septoria. Det er ligeledes op til brugeren at angive de forventede potentielle merudbytter og angive, om det forventede merudbytte skal vurderes på grundlag af (sammenlignes med) alle de hidtidige Landsforsøg eller på grundlag af udvalgte planteavlsregioner og år. På sigt vil modellen muligvis kunne kobles med lokale varslinger, bonitet,  jordbehandling og klimadata. Hvilket vil kunne forøge modellens anvendelighed.

Sammenholdt med den aktuelle Planteværn Online model indgår der ikke aktuelle bedømmelser omkring sygdomme i vurderingen. Estimaterne i den nye model bygger således alene på gennemsnittet fra de historiske dataanalyser og er således at betragte som et system, der kan bruges i en strategisk planlægningssituation.

Det bør imidlertid medtages i vurderingen, at modellen ikke er estimeret på de nyeste forsøgsresultater (2004-2006 tal er ikke med). Siden 2003 har betydning af fungicidanvendelse i vinterhvede ændret sig væsentligt ikke mindst på baggrund af udviklingen af strobilurinresistens hos septoria.

Sammenfattende har arbejdet med analyse af historiske forsøgsdata med fungicider klarlagt en række forhold, som er mere vidtrækkende end vurdering af resultaterne i de enkelte forsøgsserier. Arbejdet har således været lærerigt og bidraget med gode input til justering af de allerede eksisterende sygdomsmodeller i Planteværn Online, ligesom der er skabt baggrund for at lave nogle mere regionale anbefalinger baseret på beregninger og modelarbejdet.

Sikkerheden og risikoen ved fungicidbehandlinger er blevet kvantificeret på en hidtil ukendt måde og har bidraget yderligere til forståelsen af, at man ikke sikrer sin nettoindtjening ved at øge dosis. Snarere tværtimod.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.