| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af Planteværn Onlines økonomiske og miljømæssige effekt

4 Ukrudtsmodeller i korn

• 4.1 Beskrivelse af eksisterende ukrudtsmodeller
  • 4.1.1 Fastlæggelse af behov for bekæmpelse af ukrudt
  • 4.1.2 Valg af et herbicid og beregning af dosis
  • 4.1.3 Beregning af optimerede herbicidblandinger
  • 4.1.4 Rangorden af biologiske faktorer efter BI potentiale
• 4.2 Erfaringer med brug af Planteværn Onlines ukrudtsmodul
  • 4.2.1 Forsøg med Planteværn Onlines ukrudtsmodul fra 1996-1998
  • 4.2.2 Resultater med Planteværn Onlines ukrudtsmodul fra 2000-2006
• 4.3 Økonomiske fordele
• 4.4 Aktuelle problemer med anvendelse af Planteværn Onlines ukrudtsdel
  • 4.4.1 Upræcise registreringer af ukrudt
  • 4.4.2 Opskalering fra markforsøg til hele marker
  • 4.4.3 Udførelse af markregistreringer
• 4.5 Planteværn Online sammenlignet med standardløsninger
• 4.6 Udvikling og afprøvning af nye indgange til Planteværn Online
  • 4.6.1 Ufuldstændige registreringer af ukrudt
  • 4.6.2 Sædskifteafhængige effektkrav
• 4.7 Resultater fra valideringsforsøg af nye prototyper i landsforsøg
  • 4.7.1 Prototypen ’Ufuldstændige registreringer af ukrudt’
  • 4.7.2 Prototypen ’Sædskifteafhængige effektkrav’
  • 4.7.3 Konklusion på forsøgene med alternative indgange til ukrudtsdelen af Planteværn Online
• 4.8 Erfaringer med beslutningsstøttesystemer i internationalt perspektiv

Ukrudt kan være problematisk i forbindelse med planteavl, fordi ukrudt, som gror sammen med afgrøden, kan reducere kvalitet og kvantitet af høstudbyttet. For meget ukrudt i afgrøden kan endvidere give besvær med høstarbejdet og bidrage til opformering af puljen af ukrudtsfrø i jorden, hvilket kan genere ved efterfølgende dyrkning.

Der er imidlertid store forskelle med hensyn til, hvor store problemer forskellige ukrudtsarter forvolder i forskellige afgrøder. Ofte vil en relativ høj tæthed af en ukrudtsart kunne tolereres, medens en relativ lav tæthed af en anden art vil kræve bekæmpelse.

Siden 1950'erne har forsøg til belysning af herbiciders biologiske effekter vist, at der er store forskelle imellem forskellige ukrudtsarters følsomhed overfor forskellige herbicider, samt at ukrudtets udviklingstrin og vejrforholdene omkring sprøjtetidspunktet har væsentlig indflydelse herpå. Ofte vil den højst tilladte dosis af et herbicid ikke kunne bekæmpe alle de ukrudtsarter, som forekommer i en mark, medens ned til 5-10% af midlet vil kunne bekæmpe arterne i en anden mark under gode virkningsbetingelser.

På grund af et relativt stort antal kombinationsmuligheder af afgrøder, ukrudtsarter, tætheder, udviklingstrin m.fl. er det imidlertid en stor udfordring både at gennemføre forsøg og formidle resultater herfra, sådan at der på baggrund heraf kan tages rationelle beslutninger både om behov for at bekæmpe ukrudt og om behandlingsmuligheder med herbicider.

Planteværn Onlines ukrudtsmodel er designet med henblik på at foretage behovsfastlæggelse og anvise behandlingsmuligheder, som tilgodeser og udnytter reduktionsmuligheder for herbicidforbruget i de ovennævnte forhold.

Ukrudt finder man generelt i alle marker, men tætheden og artssammensætningen er meget varieret. Et potentiale for reduktion af herbicidforbruget forventes som følge af at kunne tilpasse herbicidanvendelsen efter markspecifikke forhold.

4.1 Beskrivelse af eksisterende ukrudtsmodeller

Planteværn Online-ukrudt indeholder 4 beregningsværktøjer:

• ’Problemløsning’ kan på baggrund af en markinspektion vurdere behovet for ukrudtsbekæmpelse samt foreslå behandlinger, der kan indfri behovet ved at kombinere midler og doser af herbicider, således at udgift eller BI minimeres
• ’Effektprofil’ giver overblik over et herbicids effektmæssige styrker og svagheder, når der skelnes mellem ukrudtsarter, størrelsen af ukrudtet, temperatur og tørkestress
• ’Brugers blanding’ tilbyder brugeren at beregne effektivitet af
  behandlingsforslag, som brugeren sammensætter
• ’Herbicider på tværs’ giver overblik over bekæmpelsesmuligheder på tværs af afgrøder, afgrødeudviklingstrin, ukrudtsarter og herbicider.

Disse beregningsværktøjer drives af en fælles beregningsmodel, som er beskrevet tidligere (Kudsk, 1999; Rydahl, 1999; Rydahl 2003; Hagelskjær & Rydahl, 2003). Modellen gennemløber 3 successive hoved-modeltrin. I trin 1 fastlægges behovet for ukrudtsbekæmpelse, i trin 2 udvælges enkeltherbicider, og der beregnes doser, som kan indfri kravene fra trin 1, og som samtidig er minimeret med hensyn til pris eller BI. I trin 3 beregnes tankblandinger af herbicider, hvis dette er fordelagtigt med hensyn til minimering af pris eller BI.

Modellen omfatter 105 forskellige ukrudtsarter og følgende afgrøder: vårbyg, vårbyg med diverse udlæg, vårhvede, havre, vinterhvede, vinterbyg, vinterrug, vinter triticale, ærter, vinterraps, vårraps, majs, diverse frøgræs og sukkerroer.

4.1.1 Fastlæggelse af behov for bekæmpelse af ukrudt

I trin 1 fastlægges krav til bekæmpelsesgrad af ukrudtet i en konkret mark med henblik på:

• at undgå udbyttetab, kvalitetsforringelser og høstbesvær i en aktuel afgrøde (kortsigtede hensyn)
• at undgå opformering af ukrudt til kommende afgrøder (et langsigtet hensyn)

Traditionelt undersøges disse forskellige hensyn forskningsmæssigt uafhængigt af hinanden. Udbyttemæssige forhold undersøges ofte ved brug af ’tabsfunktioner’, som tilstræber at prædiktere udbyttetab af en givet ukrudtsbestand på det tidspunkt, hvor bekæmpelse kan foretages (Cousens, 1985; Gerhards & Christensen, 2003). Det langsigtede hensyn undersøges ofte med ’populationsdynamiske modeller’, hvor prediktion af fremspiringen af ukrudt i efterfølgende afgrøder fortsat er en central udfordring (Rasmussen et al., 2002; Grundy, 2003). Disse to fagområder er begge præget af stor, planteværnsfaglig kompleksitet, stor biologisk variation og foreløbig store vanskeligheder med at validere beregningsmodeller på et niveau, som kan bidrage i relation til målsætningerne for Planteværn Online. Yderligere forskning på området kan sandsynligvis ændre på disse forhold.

I Planteværn Online er hensyn til udbyttetab og opformering af ukrudt integreret i en relativ simpel model, som definerer effektkrav på det tidspunkt, hvor bekæmpelse kan foretages. Ud fra den foreliggende litteratur om skadetærskler, tabsfunktioner og populationsdynamik er der udviklet en ’ekspertmodel’, hvor der for ca. p.t.  188.000 kombinationer af afgrøde (eventuelt med udlæg), forventet udbytteniveau, årstid, ukrudtsart og ukrudtstæthed er estimeret et krav til effekt på ukrudtets biomasse 4-6 uger efter en gennemført herbicidbehandling. Udvalgte medarbejdere fra LC og DJF indgik i et ekspertpanel, som fastlagde både principper for strukturering og aktuelle niveauer i dette modeltrin.

I de første prototyper, som blev udviklet til kornafgrøder i 1980'erne, var udgangsniveauet for effektkrav relativt højt (konservativt) omkring 90% i gennemsnit over afgrøder, udbytteniveauer, ukrudtsarter og ukrudtstætheder. Efter succesfuld, indledende afprøvning i landsforsøg af dette niveau, blev der herefter udviklet nye prototyper, hvor niveauet var reduceret til henholdsvis ca. 70% i alle kornafgrøder og senere til ca. 50% i vårsæd jf. principskitsen i figur 1.1. Efter omfattende afprøvninger af henholdsvis 90%-, 70%- og 50%-niveauerne i landsforsøg (Pedersen, 1992-2000), hvor referencebehandlinger blev valgt af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret (LC), og hvor der blev målt høstudbytte og ukrudtseffekt ved høst, konkluderede DJF og LC i fællesskab, at 70%-niveauet indeholdt en hensigtsmæssig balance mellem sikring af det potentielle udbytte og en relativ lille risiko for opformering af ukrudtet, medens 50%-niveauet i vårsæd lejlighedsvis gav utilstrækkelig ukrudtseffekt ved høst med heraf følgende risiko for opformering af ukrudtet. Udbyttet i vårsæd ved 50%-niveauet var dog ikke signifikant forskelligt fra referencebehandlinger.

I ’70%-versionen’ varieres effektkravene fra 0% ved lave tætheder af konkurrencesvage arter til 97% ved høje tætheder af konkurrencestærke arter, som f.eks. flyvehavre. I den verserende driftsversion af Planteværn Online anvendes 70%-niveauet i både vår- og vintersæd. Resultaterne fra afprøvninger af de forskellige effektniveauer indikerer således, at hensynet til at undgå opformering overstyrer hensynet til at undgå udbyttetab i Planteværn Onlines kornmodeller. Dette betyder, at den verserende udgave af  Planteværn Online er udviklet med henblik på, at oplysninger om efterfølgende afgrøder i sædskiftet ikke indgår i de aktuelle beslutningsalgoritmer.

4.1.2 Valg af et herbicid og beregning af dosis

Med henblik på at indfri de effektkrav, som er fastlagt i trin 1, anvendes i trin 2 en dosis-respons funktion, som i matematisk form vises i formel 4.1 og i grafisk form illustreres i figur 4.1. Denne logistiske funktion giver en kontinuert sammenhæng mellem herbiciddosering og den relative effekt på ukrudtets biomasse 4-6 uger efter en herbicidbehandling.

Estimat for b_h opnås ved forsøg i semifield, hvor estimat for r_s samtidig opnås, se nedenfor. Ved brug af et fikseret estimat for b_h beregnes herefter et estimat for  a_n ved brug af resultater fra afprøvning af doseringsrækker i markforsøg, som i kornafgrøder normalt omfatter 1/4, 1/2, 1/1 og 2/1 normal dosis.

Planteværn Online indeholder p.t. ca. 33.000 estimater for a_n, som repræsenterer forskellige kombinationer af afgrøde, herbicid, årstid og ukrudtsart. Spændvidden i disse estimater bevirker, at der er op til 20 gange forskel i den dosis af ét herbicid, som kræves for at opnå et tilstræbt effektniveau på forskellige ukrudtsarter. Disse relative store forskelle betyder, at effektdata på artsniveau er af vital betydning for at kunne udvælge herbicider og beregne doser, som er afstemt med ukrudtsbestanden i en bestemt mark. Samtidig bidrager disse data meget væsentligt til programmets samlede potentiale for at reducere herbicidforbruget.

Formel 4.1. Dosis/respons funktion, som anvendes i Planteværn Onlines ukrudtsmodeller.

hvor:

Kravene til dokumentation for at beregne estimater for a_n gradueres i forhold til ukrudtsarternes potentielle, skadevoldende virkninger. Dette betyder, at doseringsfunktioner for relativt inferiøre arter tilpasses til middelværdier af effektdata, medens potentielt stærkt tabsvoldende arter tilpasses til middelværdi af effektdata minus ca. 1 standardafvigelse. Sikkerhedsmaginens størrelse i beregningerne gradueres endvidere efter omfang og kvalitet af de til enhver tid foreliggende eksperimentelle data. Denne fremgangsmåde sikrer, at der imod stærkt tabsvoldende arter opnås højere effekt i ca. 75% af tilfældene i praksis end beregnet i modellen, medens mindre alvorlige arter har en lavere sikkerhedsmargin. Figur 4.2 illustrerer, hvordan spredning på effektmålinger i forsøg med afprøvning af 1/4, 1/2, 1/1 og 2/1 normal dosis omsættes til modelberegninger.

I arbejdet med at parameterisere modellen opstår ofte et dilemma imellem hensynet til at gøre modellen operationel i flest mulige kombinationer af biologiske forhold og hensynet til eksakt at kunne dokumentere modellens anvisninger med eksperimentelle data.

Figur 4.1. Skematisk, grafisk illustration af dosis-respons funktion jf. formel 2.3. Kurven forskydes horisontalt for at kvantificere forskelle i herbiciders aktivitet overfor forskellige ukrudtsarter, størrelser af ukrudt og klimaforhold.

Figur 4.2. Illustration af tilpasning af modelberegninger til data fra markforsøg, således at der i de fleste tilfælde opnås bedre effekt i praksis, end modellen forventer.

Ekstrapolation anvendes til estimering af a_n, når de lavest afprøvede doser i forsøg har givet højere effekt end effektkravene i trin 1. Dette skønnes at være forsvarligt, idet b_h  er kendt og således bidrager til at ’styre’ ekstrapolationerne.

Med henblik på at sikre, at modellen er operationel for flest mulige kombinationer af biologiske forhold, inddrages i datagrundlaget flest mulige data, som kan fremskaffes, og som samtidig opfylder kvalitetskrav med hensyn til forsøgsdesign, forsøgsmetodik og geografisk oprindelse. Ca. 90% af det for tiden anvendte datagrundlag er genereret i DJF i forbindelse med officiel afprøvning af herbicider, medens LC og agrokemiske firmaer har bidraget med resten. De senere år har der været stigende interesse fra agronomiske firmaer i at bidrage med relevante data. Resultater fra herbicidafprøvninger i LC-forsøg indgår kun i beskedent omfang, hvilket primært skyldes, at forsøgsdesign og forsøgsmetodik er mindre egnet til formålet.

Ofte vil der forekomme flere ukrudtsarter i samme mark. Når der indberettes flere ukrudtsarter i Planteværn Online, beregnes først den nødvendige dosis af ét herbicid imod hver enkelt art. Herefter udvælges den højeste beregnede dosis af hvert brugbart herbicid som det endelige løsningsforslag. Herved sikres, at de anviste doser af hvert enkelt herbicid giver mindst den i trin 1 krævede effekt imod alle de indberettede arter. Herved opnås samtidig et væsentligt bidrag til sikring af robusthed i løsningsforslagene.

Estimater for ’korrektionsfaktorerne’ r_s, r_t og r_v bestemmes rutinemæssigt for nye aktivstoffer i forsøg, hvor ukrudtsplanter dyrkes i små potter (semifieldforsøg). Dette sker ved at udvælge 2-4 ’typeukrudtsarter’, som ud fra eventuelt foreliggende litteratur vurderes at repræsentere nogle yderpunkter i virkningsbetingelser for forskellige aktivstoffer. Usikkerheden på beregnede estimater tolkes relativt konservativt. De estimater, der lægges ind i Planteværn Online, er som regel den estimerede værdi fra eksperimentelle data korrigeret med ca. én standardafvigelse i den ’forsigtige’ retning. Det vil sige i retning af højere doser af herbicider. Disse ’forsigtige estimater’ anvendes herefter i langt flere kombinationer af herbicid, afgrøde og ukrudtsart, end de forsøgsmæssige data direkte giver grundlag for.

En aktuel værdi af disse korrektionsfaktorer kan jf. formel 4.1 tolkes som en ’doseringsfaktor’ i forhold til et defineret referenceniveau. Eksempelvis skal dosis i visse tilfælde øges op til 10 gange, hvis ukrudtets størrelse ændres fra ’0-2 blivende blade’ til ’>6 blivende blade’.

Idet parametrene, som kvantificerer herbicidernes effekt overfor forskellige ukrudtsarter, forskellige udviklingstrin af ukrudtet og forskellige klasser af henholdsvis temperatur og tørkestress, indgår i Planteværn Online som faktorer, der frit kan kombineres, kan Planteværn Online finde løsninger, som afspejler dagsaktuelle forhold i de allerfleste marker.

4.1.3 Beregning af optimerede herbicidblandinger

Trin 3 beregner, om det er fordelagtigt med hensyn til pris eller BI at anvende en ’tankblanding’ af herbicider i stedet for et enkelt produkt. Hvis dette er tilfældet, vil sådanne blandinger blive anvist på lige fod med løsningsforslag, som består af enkeltprodukter. Den samlede liste af løsningsforslag sorteres efter pris eller BI efter brugerens valg.

Med udgangspunkt i de herbiciddoser, som er beregnet i trin 2 mod ukrudtsarterne enkeltvis, benyttes den Additive Doserings Model (ADM) til at beregne blandinger af herbicider, som er minimeret med hensyn til pris eller BI (Streibig og Kudsk, 1993; Rydahl, 1997; Kudsk og Mathiassen, 1997). Ifølge ADM kan den dosis, som er nødvendig af et herbicid for at opnå et givet effektniveau, helt eller delvist erstattes af et eller flere alternative herbicider. Disse ’erstatninger’ beregnes under ADM via et fast omregningsforhold mellem doser af 2 eller flere herbicider. Dette sker ud fra den forudsætning, at alle blandinger, som følger de fastlagte omregningsforhold, vil give den samme effekt. Dette regneprincip illustreres i figur 4.3, hvor doserne af 2 herbicider substituerer hinanden ved bekæmpelse af 3 ukrudtsarter. Punkterne a – d udgør mulige 2-komponent løsningsmuligheder, hvor effektkravene i trin 1 er indfriet, og hvor pris eller BI vil være i minimum i ét af punkterne. Yderpunkterne a og d illustrerer, at enkeltmidler også kan være optimale løsninger under ADM. Optimering af blandinger af 3 midler kan illustreres ved at tilføje en 3. akse i koordinatsystemet i figur 4.3, således at ’linierne’ erstattes af ’flader’. Tre ikke-parallelle flader kan have et fælles punkt og dermed udgøre en mulig og optimal 3-komponent blanding. Planteværn Online anvender ADM til optimering af blandinger med 2-4 blandingskomponenter.

En vigtig forudsætning for at anvende ADM er, at blandingspartnerne ikke virker dårligere, end man kan forvente under ADM (antagonisme). Nye midler undersøges derfor rutinemæssigt i semifieldforsøg for mulig antagonisme ved blanding med relevante herbicider. Blandinger, hvor der er konstateret antagonisme, optages ikke i Planteværn Online. Eventuel konstateret synergisme kvantificeres ikke i Planteværn Online. Dette skyldes, at praktiske eksempler på synergisme er relativt sjældne, og ofte er størrelsen af synergistiske effekter meget begrænsede. Hertil kommer, at eksakt estimering af de parametre, som indgår til kvantificering af synergisme og antagonisme under ADM, kræver et relativt omfattende forsøgsarbejde, som i relation til udvikling af Planteværn Online er vurderet ikke at stå mål med de mulige potentialer.

Ved anvendelse af kombinatorik kan der teoretisk set beregnes et meget stort antal 2- 3- og 4-komponent blandinger ud fra de ca. 10-20 forskellige herbicider, som typisk er til rådighed i en afgrøde. Det teoretisk mulige antal blandinger i Planteværn Online er dog begrænset ud fra planteværnsfaglige relevanskriterier.

Figur 4.3. Skematisk illustration af beregning af optimerede herbicidtankblandinger under ADM. Alle blandinger, som er defineret af liniestykkerne a – b, b – c og c – d, vil give mindst de effekter, som er defineret i model trin 1 imod ukrudtsarterne 1-3. En blanding med minimal pris eller BI imod de 3 arter findes i ét af punkterne a - d.

For alle beregningstrin gælder, at beregningsparametrene er estimeret ved brug af subjektive og konservative metoder. Herved tilgodeses i en vis udstrækning, a) at der kan forekomme vekselvirkninger mellem modellens parametre, som ikke er identificeret, og b) at mange estimater anvendes i flere biologiske kombinationer, end der er direkte forsøgsmæssigt grundlag for, og c) at datagrundlaget oftest baseres på forskellige geografiske lokaliteter og forskellig forsøgsmetodik.

Modellens samlede dynamikområde med hensyn til doseringer ligger i intervallet BI = 0,05-4,00, hvilket udtrykker, at der er en faktor 4,00/0,05 = 80 mellem de laveste og højeste BI, som Planteværn Online kan anvise. Det laveste niveau udløses i ukrudtsbestande, hvor effektkravene er relativt lave, og hvor der samtidig er relativt effektive herbicider til rådighed, medens det højeste niveau kan udløses ved blanding af 4 herbicider i fuld dosis, hvilket kan være relevant, hvis mange og relativt vanskeligt bekæmpelige arter forekommer sammen.

4.1.4 Rangorden af biologiske faktorer efter BI potentiale

Med udgangspunkt i de parameterværdier, der indgår i Planteværn Onlines modeller kan der opstilles en rangorden af modellens parametre i relation til potentiale for at reducere herbicidforbruget (Rydahl et al., 2003a):

1. Effektkrav
Figur 4.1 og figur 4.2 illustrerer, at doser skal øges dramatisk i takt med, at effektkravet nærmer sig 100%. Accept af en vis mængde ’restukrudt’ er derfor den vigtigste enkeltparameter med henblik på at reducere herbicidforbruget.

2. Forskelle mellem ukrudtsarter
Ved et givet effektniveau er der ofte en doseringsforskel på faktor 10 - 20 (kan vises ved omregning af estimater for  a_n) mellem de mest og mindst følsomme arter overfor et givet herbicid.

3. Forskelle mellem størrelser af ukrudt
Ved et givet effektniveau er der en doseringsfaktor på 1,0 – 3,0 mellem småt og stor ukrudt, hvor det mindste ukrudt ofte er mest følsomt.

4. Optimale herbicidblandinger
Afprøvning af Planteværn Online-prototyper henholdsvis med og uden ADM-optimering viste, at BI kan reduceres med ca. 30-40% ved at optimere herbicidblandinger på markniveau i sammenligning med bedste løsning i Planteværn Online-version, som kun indeholdt enkeltprodukter.

5. Vejrforhold
Ved et givet effektniveau er der en doseringsfaktor på 0,5 - 6,0 mellem de mest og mindst gunstige vejrforhold. Afprøvninger af prototyper viste imidlertid, at doseringsjusteringer, som betinges af vejrforhold, normalt vil ligge indenfor +/- 20%. Eksempelvis kræver mange herbicider omkring 10 graders temperaturstigning for at udløse ca. 20% doseringsreduktion. Sådanne temperaturskift er imidlertid relativ sjældne, og mindre udsving i temperaturen vil udløse mindre justeringer. Voldsomme doseringsforøgelser udløses for visse midler under meget tørre forhold, men sådanne forhold har ikke forekommet i den 14 årige periode, hvor Planteværn Online har været afprøvet.

6. Sortsforskelle
I tidligere udgaver af programmet indgik også korrektion for forskel i konkurrenceevne mellem forskellige sorter af henholdsvis vårbyg og vinterhvede. Disse korrektioner baseredes på studier af konkurrenceevne og en relativ svag korrelation til sorternes strålængde (Christensen, 1994). Betydningen for justering af doser var relativt beskeden, hvorfor denne funktionalitet blev nedprioriteret ved overgang til web-udgave af programmet.

Denne rangorden har som konsekvens, at det ikke er meningsfyldt i praksis at spekulere i at korrigere herbiciddoseringer for relativt lavere rangerende faktorer, med mindre der samtidig korrigeres for alle relativt højere rangerende faktorer. Eksempelvis giver det ikke megen mening at tænke i at udnytte gunstige temperaturer til udsprøjtning af et allerede indkøbt herbicid, hvis man ikke samtidig ved hvor høj effekt, der er behov for, og hvor følsomme de dominerende ukrudtsarter er. Dette gælder principielt, uanset om Planteværn Online eller andre kilder til beslutningsstøtte anvendes.

4.2 Erfaringer med brug af Planteværn Onlines ukrudtsmodul

Der blev i perioden 1987-2000 gennemført > 1.800 afprøvninger i landsforsøg af forskellige prototypeversioner af Planteværn Online-ukrudt, heraf 1.578 afprøvninger i korn. Hovedparten af disse afprøvninger blev foretaget med versioner af programmet, som senere er modificeret eller udbygget, i alt 702 afprøvninger i vårsæd og 848 afprøvninger i vintersæd. Siden 1995 er afprøvninger af Planteværn Online foretaget med den i forsøgsperioden verserende udgave af Planteværn Online/PC-Planteværn som reference. Såvel de gamle forsøg, som dem der er afrapporteret her i rapporten har generelt vist gode resultater. Da ukrudtsfloraen i nogen udstrækning vurderes at have ændret sig over tid, ligesom de anvendte herbicider har varieret, vurderes de senere års forsøg, som dem der er mest repræsentative for den nuværende dyrkningssituation.

4.2.1 Forsøg med Planteværn Onlines ukrudtsmodul fra 1996-1998

Tabel 4.1 viser et kort sammendrag af resultater fra afprøvninger af den verserende udgave af Planteværn Online (Pedersen, 1996-2000). Heraf fremgår, at den verserende udgave af Planteværn Online er afprøvet 12 gange i vårsæd, hvor der var 263 ukrudtsplanter pr. m² i gennemsnit, hvilket udløste et gennemsnitligt herbicidforbrug på BI = 0,35. Modellen er også prøvet 16 gange i vintersæd, hvor der var 205 ukrudtsplanter pr. m² i gennemsnit, hvilket udløste et gennemsnitligt herbicidforbrug på BI = 0,44. I alle forsøg i vintersæd blev der alene udført efterårsbehandlinger.

Fælles for alle afprøvninger af den ’udviklingsgren’ af prototyper, som har ført til den verserende udgave af Planteværn Online-ukrudt gælder, at der ikke i noget tilfælde er rapporteret udbyttetab eller utilfredsstillende ukrudtskontrol i sammenligning med referencebehandlinger.

Ud over at sikre indeværende års høstudbytte tilstræber Planteværn Online-ukrudt også at begrænse mængden af restukrudt og begrænse ukrudtets frøproduktion. Undersøgelser af ukrudtets frøproduktion ved anvendelse af reducerede doser af herbicider viser, at der ofte er en tilnærmelsesvis lineær sammenhæng mellem biomassen af restukrudt og ukrudtets frøproduktion (Rasmussen, 1993; Rasmussen & Holst, 2003). Disse undersøgelser indikerer, at den mængde ’restukrudt’ som jf. tabel 4.1 udgjorde 5-11% fladedækning ved høst ikke bidrager med produktion af ukrudtsfrø i et omfang, som giver nævneværdig risiko for opformering af ukrudt i sædskiftet. En gren af Planteværn Online-prototyper med systematisk lavere krav til effektivitet overfor ukrudtet blev forkastet i begyndelsen af 1990'erne, fordi der i enkelte forsøg blev efterladt for meget restukrudt ved høst (Pedersen, 1992-1994).

Tabel 4.1. Sammendrag af resultater fra afprøvninger af Planteværn Online-ukrudt i vår- og vintersæd i landsforsøg 1996-1998.

¹⁾ Referencebehandling blev valgt af tidligere version af Planteværn Online/PC-Planteværn

²⁾ LSD-værdier refererer til sammenligninger af aktuelle version af Planteværn Online og referencebehandlinger.

Resultater fra afprøvning af tidligere modelversioner vises ikke her. I disse prototyper blev følgende beregningsfunktioner udviklet og testet trinvist: bekæmpelsestærskler og krav til bekæmpelsesniveau, integration af forskelle i kornsorters konkurrenceevne, integration af temperatur, relativ luftfugtighed og tørkestress og integration af ADM-optimerede herbicidblandinger. I det fortsatte arbejde med udvikling og afprøvning af disse Planteværn Online-prototyper er der rapporteret et successivt faldende BI (Rydahl et al., 2003b), og disse resultater viser således, at arbejdsmetoden, som skitseres i figur 1.1, har været frugtbar i relation til programmets idegrundlag og formål.

Det meget store antal afprøvninger af forskellige modelversioner repræsenterer: mange egne af Danmark, mange vækstsæsoner og dermed mange specifikke vækstbetingelser. Herved bliver det muligt under visse forudsætninger at opskalere resultaterne fra afprøvning af Planteværn Online til landsdækkende potentialer.

Med henblik på at perspektivere resultater fra afprøvning af Planteværn Online i forhold til det aktuelle herbicidforbrug i Danmark, vises i tabel 4.2:

• MSTs statistik over salg af pesticider og hertil hørende opgørelse af BI i årene 2000-2005 (Miljøstyrelsen, 2000; Miljøstyrelsen, 2001; Miljøstyrelsen, 2002; Miljøstyrelsen, 2003-2006). Idet der er konstateret betydelige årssvingninger i herbicidsalget, anvendes her et gennemsnit af de seneste 6 år som referencegrundlag for det aktuelle herbicidforbrug.
• De fastsatte BI-måltal for vårbyg og vinterhvede: i år 2002 og i år 2009.
• LCs opgørelser af BI på ca. 1.500 – 3.000 bedrifter i forbindelse med udarbejdelse af ’handlingsplaner på bedriftsniveau’ i perioden 2001-2003 (Jensen, 2004). Disse handlingsplaner var en central del af aktiviteterne under Pesticidhandlingsplan II med henblik på at reducere BI til 2,0 som gennemsnit for alle afgrøder. Tallene fra handlingsplaner afslører, hvor meget der faktisk er behandlet med på bedrifterne og i mindre udstrækning, hvad konsulenterne ville have/kunne forventes at have anbefalet.

Tabel 4.2. BI for herbicider opgjort ud fra salgstal (2000-2005) og ’handlingsplaner på bedriftsniveau’ (2000-2003).

¹⁾ Gennemsnit fra ’handlingsplaner’ er vægtet med antal medvirkende bedrifter fra hvert år

Afprøvningerne af Planteværn Online omfattede udelukkende bekæmpelse af frøukrudt. Idet MSTs opgørelse af salgsstatistik og LCs ’handlingsplaner’ også indeholder behandling for rodukrudt og andre bekæmpelsesopgaver i løbet af vækstsæsonen, tillægges resultaterne i tabel 4.1 derfor nogle skønnede bidrag til sådanne supplerende bekæmpelsesopgaver. Resultatet heraf vises i tabel 4.3, hvor resultaterne fra Planteværn Online-afprøvninger er tillagt et bidrag til supplerende bekæmpelse af rodukrudt på 0,03 BI. Dette niveau ligger på ca. det halve af det, som MSTs opgørelse over salg af MCPA i perioden 2003-2005 har vist (BI=0,07). MCPA anvendes specifikt til bekæmpelse af rodukrudt, især tidsler. Som for øvrige anvendelser vurderes det, at man sprøjter mere end det, som behovet reelt er, da mulighederne for specifik pletsprøjtning teknisk set ikke er særligt udbygget i dag. I kornafgrøder foretages også bekæmpelse af kvik før høst. Bidrag til disse bekæmpelsesopgaver er ikke indregnet i tabel 4.3, idet disse herbicidanvendelser opgøres særskilt både i MSTs salgsstatistik og i LCs ’handlingsplaner’. Opgørelse af herbicidforbruget ved brug af Planteværn Online i tabel 4.3 kan herefter sammenlignes med opgørelserne af herbicidforbrug ud fra salgsstatistik og ’handlingsplanerne’, hvilket er foretaget i tabel 4.2.

Tabel 4.3. BI for herbicider ved afprøvning af Planteværn Online, hvor der er tillagt skønnede bidrag til bekæmpelse af rodukrudt 1996-1998.

¹⁾ Det forudsættes, at rodukrudt bekæmpes ved brug af 1,25 l/ha MCPA (750 g/l). Herved udløses BI = 1,25/2,0 = 0,63. Det forudsættes også, at 5% af kornarealet har behov for denne behandling (Jensen, 2004). Herved fås et landsdækkende BI-bidrag til bekæmpelse af rodukrudt på BI = 0,63 * 0,05 = 0,03.

Hvis man opskalerer forsøgsresultaterne til landsplan, er der i tabel 4.4 beregnet, hvor meget BI kan reduceres, når en systematisk brug af Planteværn Online på hele Danmarks kornareal sammenlignes med måltal og opgørelser fra salgsstatistik (2000-2005) og ’handlingsplaner’. Denne opgørelse viser, at Planteværn Online tilbyder et reduktionspotentiale af BI for herbicider i forhold til salgsstatistik 2003-2005 på 60-62%. I forhold til måltal for BI i år 2009 under Pesticidplan 2004-2009, ligger Planteværn Online 46% lavere i vårsæd og 51% lavere i vintersæd. I de driftsøkonomiske analyser, der lå til grund for pesticidplanens målsætning om 1,7 BI i 2009 (Ørum, 2003 side 64), er indregnet et reduktionspotentiale for vårbyg, der svarer til det, som Planteværn Online forsøgene har vist. For vintersæd er derimod indregnet en større anvendelse, som er næsten dobbelt så høj, som det Planteværn Online forsøgene har vist.

Tabel 4.2 viser, at MSTs opgørelse af BI ud fra solgte mængder af herbicider til vår- og vintersæd og LCs beregnede BI i ’handlingsplaner’ ligger omtrent på samme niveau i vårsæd, medens ’handlingsplanerne’ ligger ca. 10% lavere i vintersæd.

Tabel 4.4. Planteværn Onlines potentiale (1996-1998) for at reducere BI for herbicider i forhold til forskellige referencegrundlag.

Ukrudtstæthederne i Planteværn Online-forsøgene fra 1996-1998 vurderes generelt at have været høje (i gns. 263 ukrudtsplanter/m² i vårsæd og 205 ukrudtsplanter/m² i vintersæd) sammenlignet med for eksempel den gennemsnitlige ukrudtstæthed i Landsforsøgene. Der blev i forsøgsplanen fokuseret på, at forsøgene skulle anlægges i marker, hvor der forventedes særlige problemer med græsukrudt. I 14 af de 18 forsøg i vintersæd blev der indberettet græsukrudt til Planteværn Online i bekæmpelseskrævende tætheder (vindaks i 5 forsøg, enårig rapgræs i 9 forsøg, almindelig rajgræs i 1 forsøg, almindelig rapgræs i 1 forsøg).

På dette grundlag vurderes det, at de beregnede reduktionspotentialer for herbicidanvendelsen (tabel 4.4) er realistiske i forhold til ukrudtstæthed og forekomst af græsukrudtsarter.  Forsøgene har desuden været placeret rundt i Danmark, og har ikke som sådan været repræsentative for nogen specielle bedriftstyper eller regioner af Danmark.

Ved afprøvningerne af Planteværn Online i vintersæd blev der kun foretaget bekæmpelse om efteråret. Der blev udsendt anvisninger til de medvirkende forsøgsenheder om at gennemføre re-inspektion i forsøgene om foråret, men der blev ikke i nogen af de i tabel 4.1 refererede forsøg foretaget supplerende indberetning om foråret. Dette kan have 2 mulige forklaringer: a) at der intet ukrudt var at indberette, b) at rutinemæssig inspektion ikke blev gennemført konsekvent. Det er ikke muligt i den foreliggende dokumentation fra disse forsøg at rekonstruere, hvad årsagen har været. Den målte ukrudtstæthed ved høst var 10-11% i afprøvningerne i vintersæd og kun 5% i vårsæd. Idet modelberegningerne principielt opererer på samme effektniveau i både vinter- og vårsæd, kunne disse forskelle i ukrudtets dækningsgrad ved høst indikere, at supplerende modelkonsultation måske burde være gennemført i en mindre andel af forsøgene i vintersæd. Man kunne på baggrund af dette overveje at indregne et skønnet bidrag til supplerende forårsbekæmpelse i vintersæd i tabel 4.3. Et sådant bidrag er imidlertid ikke medtaget. Til støtte herfor kan  anføres, at idet der ikke blev konstateret udbyttetab eller problemer med restukrudt ved afprøvningerne af Planteværn Online i disse vintersædmarker, hvor der var meget høj ukrudtstæthed, så vurderes det reelle behov for supplerende forårsbekæmpelse at have været beskedent.

4.2.2 Resultater med Planteværn Onlines ukrudtsmodul fra 2000-2006

Siden afprøvningen af ukrudtsmodulet i slutningen af 1990'erne har Planteværn Online yderligere været afprøvet i forskellige forsøgsplaner i Landsforsøgene. I disse forsøg er det ikke registreret, hvilke ukrudtsbestande der er indberettet til Planteværn Online, og derfor har disse forsøg ikke gennemgået samme validering, som forsøgene fra 1996-1998 og er derfor valgt afrapporteret for sig. Det vurderes, at forsøgene er dækkende for, hvilken indsats systemet har anbefalet i forskellige ukrudtssystemer, ligesom de afspejler nogle af de ændringer som er sket i dyrkningspraksis og ukrudtsudvikling i løbet af de sidste 5-10 år.

I gennemsnit af 74 forsøg i vårbyg fra 2000-2006 er der brugt en indsats svarende til et behandlingsindeks på 0,48 dækkende over en variation på 0,04 til 1,33 (tabel 4.5). De højeste niveauer er typisk brugt, hvor der specifikt også har været problemer med græsukrudt. Tallet på 0,48 kan holdes op imod en gennemsnitlig behandlingshyppighed for herbicider på 0,86 i vårsæd i perioden. Sidstnævnte indeholder dog også diverse behandlinger med rodukrudtsmidler, som ikke er inddraget i forsøgene. Hvis det gennemsnitlige BI på 0,48 tillægges samme BI for rodukrudt som i tabel 4.3, bliver BI på 0,51, hvilket ligger noget over de 0,38, som er dokumenteret i tabel 4.3. Men i begge tilfælde dokumenterer tallene et betydeligt reduktionspotentiale i forhold til forbrugstallene fra 2003-2005 på 0,95. Dette svarer til en ca. 46% reduktionsmulighed med Planteværn Online. Generelt vurderes de opnåede ukrudtseffekter at have været tilfredsstillende og på niveau med, hvad der normalt opnås ved effektive løsninger i vårsæd.

Tabel 4.5. Sammendrag af afprøvninger af Planteværn Onlines driftsversioner i landsforsøg med ukrudtsbekæmpelse i vårbyg 2000-2006.

I vinterhvede har der tilsvarende været udført 60 forsøg i perioden, hvor der er anvendt en gennemsnitlig indsats på 0,72 dækkende over en variation på 0,1 til 2,16 (tabel 4.6). I 25 af forsøgene, hvor der kun er foretaget en efterårsbekæmpelse, er der i gennemsnit brugt en BI på 0,45, mens der i de resterende 35 forsøg med både efterårs- og forårskonsultation af Planteværn Online er brugt et gennemsnitligt BI på 0,9.

Tallet i vintersæd på 0,72 skal tillægges 0,03 for rodukrudt og bliver efterfølgende på 0,75. Dette tal kan vægtes op imod en gennemsnitlig behandlingshyppighed på 1,25 jævnfør bekæmpelsesmiddelstatistikken fra MST i 2003-2005.

Reduktionspotentialet vurderet ud fra disse forsøg er således på 40%. Tallet på 0,75 ligger noget over de 0,47, som var resultatet af afprøvningen af Planteværn Online  i 1996-1998 (tabel 4.1). Tager man med, at der i de 0,47 kun indgår efterårsanvendelser, ligger tallet dog fint på niveau med de 0,45+0,03 = 0,48, som blev fundet i de 25 forsøg, hvor der også kun var anvendt efterårsanvendelse.

Tabel 4.6. Sammendrag af afprøvninger af Planteværn Onlines driftsversioner i landsforsøg med ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede 2000-2006. Tal i parentes angiver antallet af forsøg.

Årsager til, at der i de senere år har været en tendens til større behov for bekæmpelse i Planteværn Online leddene specielt i vintersæden, skal bl.a. ses i lyset af:

• At der sås tidligere nu end for år tilbage, hvilket samlet set øger ukrudtstrykket.
• At der fortsat har været en stigning i forekomsten af græsukrudt i forsøgene.
• At der dyrkes mere vintersæd, som har øget problemerne med græsukrudt, hvilket bl.a. er dokumenteret i den seneste floraundersøgelse  (Chr. Andreasen, 2000).

Såvel forsøgene fra 1996-1998 som fra 2000-2006 har været udført i de landøkonomiske forsøg og har placeringsmæssigt være jævnt fordelt i Danmark. De observerede forskelle i indsatsen af herbicider vurderes således hovedsageligt at kunne tilskrives de 3 ovennævnte forhold.

En undersøgelse viser, at frekvensen af marker, hvor enårig rapgræs og indaks kan findes, har været stigende fra 1989 til 2004 (Andreasen & Stryhn, 2005). Det er desværre ikke muligt at estimere, hverken i ovenstående undersøgelse eller andre undersøgelser, hvor stor en andel af kornarealet, som har forekomster af græsukrudtsarter, som kræver behandling. Miljøstyrelsens opgørelser over salg af bekæmpelsesmidler fra 2005 viser dog, at der bruges specifikke græsukrudtsmidler (Topik, Monitor, Primus, Primera Super) svarende til en BI på 0,1 på det samlede kornareal. Udover disse midler bruges mere bredtvirkende græsmidler som Stomp, Boxer og Hussar, som vælges for at opnå en effekt på såvel græsukrudt som tokimbladet ukrudt.

I tabel 4.7 er vist resultaterne fra alle Planteværn Online forsøgene med ukrudt fra 1996-2006. Disse tal er brugt som reference for den videre vurdering af de potentielle reduktionsmuligheder.

Tabel 4.7. Reduktionspotentialer ved brug af Planteværn Online i vinter og vårsæd vurderet i forhold til bekæmpelsesmiddelstatistikken og måltal. I parentes er angivet et forslag til behandlingens omkostning.

*gennemsnit af 3 års (2003-2005) salgstal,  ** Gennemsnit af BI forsøg med Planteværn Online i markforsøg i perioden 1996-2006.

4.3 Økonomiske fordele

Med henblik på at kunne kvantificere også økonomiske fordele, som modsvarer de potentielle reduktionsmuligheder for BI, er der foretaget en beregning i forhold til en almindeligt anvendt løsning for ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede og vårbyg. Der er valgt en løsning med Boxer, DFF og Ally i vintersæd til en samlet pris pr. BI på 339 kr. I vårsæd er anvendt en løsning med Express og Oxitril til en BI pris på 170 kr.

En forudsætning for at udnytte potentialerne i Planteværn Online er, at der foretages markinspektion inden behandling. Dette sker ikke rutinemæssigt i de opgørelser, der er anvendt som referencegrundlag (salgstal og handlingsplaner). Hvis det forudsættes, at der ved brug af Planteværn Online i sammenligning med referenceopgørelserne kræves 1-2 markinspektioner á 45 minutter pr. mark á 10 ha for en landmand til en pris á kr. 250 pr. time, alternativt 30 minutter for en konsulent til kr. 750 pr. time for at bestemme ukrudtsarter og tætheder, som er nødvendigt for at anvende Planteværn Online, vil udgiften til øget registrering ved anvendelse af Planteværn Online være:

• for en landmand:       45/60 time * 250 kr./time / 10 ha = 18,75 kr./ha
• for en konsulent:        30/60 time * 750 kr./time / 10 ha      = 37,50 kr./ha

Med udgangspunkt i resultaterne og beregningerne på hektarniveau, som er vist i tabel 4.7, er der i tabel 4.8 beregnet det potentielle økonomiske potentiale for ukrudtsbekæmpelsen ved systematisk brug af Planteværn Online på Danmarks samlede kornareal. Simple beregninger kan vise, at konsulenter ikke kan overkomme at inspicere i alle marker, hvilket er indregnet i tabel 4.8. Herefter er den  gennemsnitlige besparelse pr. hektar i forhold til referencer multipliceret med de samlede arealer med henholdsvis vår- og vintersæd. Disse beregninger viser, at den samlede økonomiske fordel ved at anvende Planteværn Online på hele Danmarks kornareal udgør 145 mio. kr. årligt, når en gennemsnitlig BI pris på 339 kr. anvendes som referencegrundlag.

Tabel 4.8. Beregnet økonomisk potentiale ved systematisk brug af Planteværn Online på Danmarks kornareal.

¹⁾Målt i forhold til gennemsnit af MSTs opgørelse i de sidste 3 år

²⁾ Det er forudsat, at landmænd registrerer i 2/3 af markerne, mens 1/3 registreres af konsulenter.

Med i de udførte beregninger er ikke medtaget ekstra udgifter til, at der eventuelt skal administreres indkøb af flere forskellige midler, bruges mere tid til kørsel mellem marker og laves flere fyldninger af marksprøjter med forskellige blandinger til forskellige marker. Projektgruppen har ikke vurderet det muligt at komme med estimater på disse omkostninger. Ligesom der heller ikke er foretaget estimater på, hvor mange egentlige behandlinger, som kan spares væk ved brug af Planteværn Online.

4.4 Aktuelle problemer med anvendelse af Planteværn Onlines ukrudtsdel

Som følge af de mange planteværnsfaglige faktorer, der er indbygget i Planteværn Onlines ukrudtsmodul, kan der anvises herbicidbehandlinger inden for et BI-interval, der strækker sig fra 0,05 til over 4,0. Planteværn Online kan dermed anvise behandlinger både i marker med simple ukrudtsbestande, der behandles rettidigt og i marker, hvor ukrudtsbekæmpelsen er kørt helt af sporet.

4.4.1 Upræcise registreringer af ukrudt

Når man vil redegøre for Planteværn Onlines potentialer, er det derfor vigtigt, at nogle præmisser omkring ukrudtsbestande holdes klare. Hvis man følger anvisningerne i Planteværn Onlines ’Strategi for en vækstsæson’, vil man se, at alt frøukrudt anbefales bekæmpet, når det har maksimalt ’2 løvblade’. Får ukrudtet i stedet 3-4 blade, stiger doseringer og BI med mindst 30% og endnu mere, hvis ukrudtet bliver endnu større. Mere dramatiske effekter kan ses, hvis der sker fejlbestemmelse af nogle af de særligt tabsvoldende eller herbicidkrævende ukrudtsarter. Rettidig omhu er således et centralt aspekt, også når man bruger Planteværn Online.

I forbindelse med den praktiske anvendelse af Planteværn Online kan der forekomme adskillige både større og mindre afvigelser med hensyn til at følge de anvisninger, som programmet foreskriver. Særligt hyppige afvigelser under forsøgsafprøvningerne har været: for sen gennemførelse af 1. markinspektion, sådan at ukrudtet er blevet større end det optimale niveau, for sen eller helt manglende re-inspektion for senere fremspirende ukrudt, for lange tidsrum mellem modelkonsultation og behandling, sådan at data fra markinspektion måske helt eller delvist er blevet forældede; forkert eller mangelfuld bestemmelse af arter, tætheder og udviklingstrin af ukrudt. Det må forventes, at lignende afvigelser som dem, der er observeret i forsøgene, også vil forekomme, når Planteværn Online anvendes i praksis.

4.4.2 Opskalering fra markforsøg til hele marker

I dette kapitel er der foretaget en opskalering fra resultater i markforsøg til hele marker og ligeledes til hele Danmarks vinterhvede- og vårbygareal. Desværre foreligger der kun meget begrænsede undersøgelser, som belyser konsekvenserne af at gå fra inspektion på parcelniveau (30-60 m²) til inspektion af behovet i en hel mark på f.eks. 10-50 ha, hvor der forventeligt vil være et større antal ukrudtsarter.  Især antallet af forskellige problemukrudtsarter, som burresnerre, snerlepileurt og enårige rapgræs, som er mest kritiske med hensyn til valg af løsninger, giver anledning til uklarheder med hensyn til betydningen af at opskalere fra forsøg til marker.

Afhængigt af, hvilke argumenter man trækker frem, kan man anlægge et pessimistisk eller et mere optimistisk skøn i forhold til opskaleringen.

I et pessimistisk skøn har vi antaget, at man ved overgang fra markforsøg til praksis øger behovet for indsats som følge af et større antal arter med 20% i forhold til de opnåede resultater i forsøgene vil man få en BI i vintersæd og vårsæd på henholdsvis 0,83 og 0,59. Disse BI'er ligger stadig pænt under de foreslåede måltal for 2009 på henholdsvis 0,95 og 0,7, ligesom de ligger betydeligt under tallene fra Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik fra 2003-2005.

I et mere optimistisk skøn forholder man sig til, at ukrudtsforsøgene, som er vist i tabel 4.1, har været placeret i marker med en meget høj ukrudtstæthed og høj andel af behandlingskrævende bestande af græsukrudt. Ud af samtlige ca. 180 landsforsøg, som blev udført med ukrudtsbekæmpelse i korn i perioden 2001-2003, blev der målt 157 ukrudtsplanter pr. m² i gennemsnit af 135 ukrudtsforsøg i vintersæd og 208 ukrudtsplanter i gennemsnit af 45 ukrudtsforsøg i vårsæd. Dette betyder, at de ukrudtstætheder, som blev målt ved afprøvning af Planteværn Online i perioden 1996-1998 (tabel 4.1), var ca. 30% højere end dette referenceniveau. De ukrudtstætheder, som er registreret ved afprøvninger af Planteværn Online, har således været høje også i forhold til andre ukrudtsforsøg, og afprøvningerne kan med hensyn til ukrudtstæthed betragtes som "worst-case" scenarier. På den baggrund vurderes resultaterne som yderst realistiske i forhold til praksis.

Af andre forhold, som har betydning for opskalering, kan nævnes de anbefalede metodikker for indrapportering. Da ukrudt generelt er uens fordelt over et areal, vil antallet af ukrudtsarter, som kan registreres, stige i takt med, at et stigende areal inspiceres. Da det imidlertid er gennemsnitlige tætheder af prøvefalder, der skal indberettes til Planteværn Online, vil antallet af behandlingskrævende arter kun stige proportionalt med arealet, såfremt arterne er jævnt fordelt ud over arealet. En begrænset koloni med heraf følgende registrering i 1 ud af f.eks. 10 prøveflader i en hel mark får således ikke Planteværn Online til at udløse behandling af en hel mark.

Uanset om man læner sig op ad den optimistiske eller den pessimistiske vurdering, ligger Planteværn Onlines reduktionspotentiale betydeligt under det nuværende forbrug og de opstillede måltal for at nå pesticidhandlingsplanens målsætning.

4.4.3 Udførelse af markregistreringer

Opnåelse af de beskrevne reduktionspotentialer for Planteværn Onlines ukrudtsmodeller kræver, at en række forudsætninger er opfyldt:

• at der på hele Danmarks kornareal hvert år gennemføres registreringer af ukrudt på markniveau, og at herbicidbehandlinger differentieres på markniveau.
• at driftsleder/medarbejdere på den enkelte bedrift i vid udstrækning gennemfører markinspektioner, idet konsulenter ikke kan overkomme at inspicere alle marker.

Et interessant spørgsmål i et sådant perspektiv kunne være, hvilke konsekvenser det får, hvis man ønsker at behandle mange og/eller store marker med samme afgrøde med samme herbicidbehandling.  Indberetning til Planteværn Online, hvor det registrerede ukrudt i forsøgene, som ligger bag resultaterne i tabel 4.1, er grupperet for flere marker ad gangen, viser, at herbicidforbruget stiger markant, når flere marker skal behandles ens. Hvis alle 26 hvedemarker og 15 vårbygmarker, der indgik i afprøvningen i 1996-1998 skulle behandles ens, viser kørsler med 2004-versionen af Planteværn Online, at alle BI for herbicider skulle øges fra et niveau på ca. 0,25 ved behandling af enkeltmarker til ca. 1,0 ved fælles behandling af de henholdsvis 26 og 15 marker (Rydahl, 2005). Denne 4-dobling i BI skyldes, at ca. 5 ukrudtsarter skulle bekæmpes samtidig, når markerne kunne behandles enkeltvis, medens ca. 25 ukrudtsarter skulle bekæmpes samtidig, når der skulle anvendes en fælles behandling.

Både størrelsen af den enkelte mark og antallet af marker er stigende hos den enkelte jordbruger. I praksis er det i dag ret almindeligt, at en enkelt sprøjtepåfyldning skal dække behandling af 30-50 ha, hvilket mindsker mulighederne for at lave store justeringer inden for marken og imellem marker.

Diskussion af disse forhold under fokusgruppeinteviews gav dog indtryk af, at også store bedrifter har overskydende sprøjtekapacitet, og ikke ser hindringer for at køre med en kun delvist fyldt sprøjte til en bestemt mark.

4.5 Planteværn Online sammenlignet med standardløsninger

Ikke kun Planteværn Online har vist et betragteligt reduktionspotentiale på herbicidområdet. Betragtelige reduktioner af herbicidforbruget kan også realiseres ved brug af forholdsvis bredspektrede behandlinger, som anbefales af konsulenter på landsplan og regionalt plan. Eksempelvis har en herbicidløsning i vårsæd bestående af 0,5 tablet Express plus 0,25 l/ha Oxitril, som samlet udløser BI = 0,5, vist sig at være en ’god standardløsning’ ved tidlig sprøjtning mod ukrudt, både i forsøg og i praksis. Denne behandling forener lav kemikaliepris med lavt BI og en meget bred effekt mod de almindeligste tokimbladede ukrudtsarter i vårsæd. Dette er en  behandlingsmulighed, som vil være kendt for langt de fleste danske landmænd. Alligevel viser salgsstatistik og ’handlingsplaner’, at der i gennemsnit bliver anvendt løsninger, der udløser BI, som ligger 60% over denne standardløsning.

I vinterhvede kan man på tilsvarende vis argumentere for, at en tidlig efterårsbehandling med f.eks. 0,75 l/ha Boxer + 0,03 l/ha DFF + 0,15 l/ha Oxitril, som samlet udløser BI = 0,51 eller alternativt  1,0 l/ha Stomp + 0,25 l/ha Oxitril, som samlet udløser BI = 0,5 er billige og robuste standardløsninger, som forener ønskerne om bred effektivitet med lavt BI. Her viser tallene fra Bekæmpelsesmiddelstatistik og ‘handlingsplaner på bedriftsniveau’, at herbicidforbruget i praksis ligger dobbelt så højt målt ud fra BI (Jensen, 2004). Det er vigtigt her at erindre, at handlingsplaner på bedriftsniveau afspejler landbrugernes praksis i højere grad end konsulenternes bud på, hvad behandlingsindsatsen skulle være. Tallene fra "handlingsplanerne" er typisk brugt som udgangspunkt for drøftelse af den kommende sæsons sprøjteplan.

Ved en vurdering af de økonomiske fordele ved Planteværn Online kan relevansen af at indregne honorering af øget tidsforbrug til markregistreringer diskuteres. Der findes ingen undersøgelser af det aktuelle omfang af markinspektioner i forbindelse med brug af Planteværn Onlines ukrudtsbekæmpelse i korn. De foretagede beregninger af tidsforbrug og besparelser i tabel 4.8 er således et bedste bud.

En udbredt fremgangsmåde i praksis er som nævnt at gennemføre en ’grundbehandling’ som standardbehandling. Herefter vurderes ofte ved markinspektion, om der er behov for supplerende herbicidbehandlinger. Dette sker sædvanligvis i forbindelse med, at der samtidig inspiceres i marken for angreb af svampesygdomme (Jensen, 2004).

4.6 Udvikling og afprøvning af nye indgange til Planteværn Online

Som en del af projektet er der arbejdet med udvikling og afprøvning af nye brugerindgange til systemet. Tilgangen til disse er nedenfor beskrevet individuelt for håndtering af problemer med henholdsvis ukrudt og sygdomme. Årsagen til denne opdeling er, at modelopbygningsstrukturen er forskellig for ukrudt og sygdomme, ligesom indgangsvinklen til alternative brugerflader formodentlig også vil være forskellig for hvert af områderne.

4.6.1 Ufuldstændige registreringer af ukrudt

Flere undersøgelser viser, at kravet om registrering af især arter men også størrelser og tætheder af ukrudt er en væsentlig barriere for mange landmænd for at anvende Planteværn Online og dermed udnytte de potentialer for reduktion af herbicidforbruget, som ligger i markspecifik herbicidanvendelse. Planteværn Onlines beregningsmodeller viser, at der for mange herbicider er en doseringsfaktor på ca. 20 mellem de mest og mindst følsomme arter. Dette betyder, at artsbestemmelse er særlig vigtigt – både for at kunne reducere herbicidforbruget og for at opnå en dyrkningsmæssig tilfredsstillende ukrudtskontrol.

Der er udviklet et nyt koncept i prototype, som skal muliggøre konsultation af værktøjet ’Problemløsning’ på grundlag af mere eller mindre fuldstændige registreringer af arter, tætheder og størrelser af ukrudt. Dette sker ved at tilbyde brugeren mulighed for på afgrødeniveau at angive gruppebetegnelser for ukrudtsarter i en hierarkisk struktur, f.eks. arter som: ’Giver store udbyttetab’, ’Udløser højt herbicidforbrug’, ’Er giftige for pattedyr’ osv. Indenfor hver gruppe viser programmet en prioriteret ’top 5-10’ artsliste, som er udvalgt blandt programmets 105 ukrudtsarter. Prototypen indeholder også en graduering, hvor brugeren kan markere, om systemet kun skal forhåndsmarkere de vigtigste arter eller flere arter under hver af de opstillede gruppebetegnelser. Markeringer her har stor betydning for hvor mange ukrudtsarter, der samlet bliver indberettet. Markeringen har dermed også betydning for, hvor artsmæssigt ’brede’ løsningerne bliver, men dermed også for hvor høje BI der udløses. ’Top 5-10’ artslisterne er integreret med den eksisterende ’Ukrudtsnøgle’, således at der vises billeder af arterne i hver gruppe.

Konceptet som helhed forventes at kunne bidrage til at skærpe brugernes fokusering/læring med hensyn til at kunne fokusere på og bestemme de mest betydningsfulde arter. Der vurderes generelt at være et problem med hensyn til avlernes kendskab til de enkelte ukrudtsarter. I spørgeskemaundersøgelsen udtrykte 50% af besvarelserne problemer med at bestemme ukrudtsarterne i marken. Især på tidlige udviklingstrin er det velkendt, at problemerne med artsbestemmelse er størst.

Beregningsmodellen vil kunne give løsningsforslag, hvis der som minimum gives blot én markering ud for en gruppebetegnelse. Herefter vil prototypen i fuld transparens udvælge og indberette repræsentanter fra den/de markerede grupper til det verserende værktøj ’Problemløsning’. En fare ved denne fremgangsmåde er naturligvis, at der herved kan indberettes arter, som ikke forekommer reelt, og at reelt forekommende arter ikke indberettes. Med henblik på at sikre Planteværn Onlines planteværnsfaglige integritet også under sådanne anvendelser gennemføres fuld gennemskuelighed også under ’ufuldstændige registreringer’. Dette betyder, at de arter, som er valgt pr. automatik på grundlag af brugerens markeringer af gruppebetegnelser,  gives en særlig markering i billedet, som indeholder forudsætningerne i ’Problemløser-værktøjet’.

En forventet sidegevinst ved dette nye værktøj er, at brugeren ved at prøve forskellige scenarier kan få indtryk af, hvordan forskellige grader af ’ufuldstændighed’ påvirker udgifter og BI.  Måske  kan nogle brugere ved at ’lege’ med dette værktøj inspireres/motiveres til at involvere sig dybere i at foretage egentlige artsbestemmelser. Prototypen blev præsenteret for deltagere i fokusgruppeinterviews afholdt som en del af dette projekt. Generelt vurderes det, at konceptet i sin nuværende form vil være for kompliceret vurderet i forhold til ønsket om, at versionen skulle være en lettelse i forhold til den nuværende version.

4.6.2 Sædskifteafhængige effektkrav

Landmænd vil i beslutningstagning om ukrudtsbekæmpelse normalt inddrage hensyn både til den aktuelle afgrøde og efterfølgende afgrøder i sædskiftet. Dette skyldes bl.a., at udgift/BI til ukrudtsbekæmpelse varierer stærkt mellem afgrøder fra ca. 150 kr./ha i vårsæd til 1500-2000 kr./ha i bederoer og visse specialafgrøder. Hertil kommer, at visse afgrøder kræver meget lave forekomster af visse ukrudtsfrø i de høstede partier, og mange landmænd er også meget opmærksomme på risiko for høstbesvær som følge af for meget grønt ukrudt i mejetærskeren.

Der er imidlertid foreløbigt kun svag dokumentation for, hvor meget ukrudtsbestanden i et høstår betyder eksakt for ukrudtsbestanden i efterfølgende høstår. Som følge heraf vælger mange konsulenter og landmænd derfor generelt en noget konservativ strategi, som indebærer, at der ikke i nogen afgrøde sker betydelig produktion af ukrudtsfrø.

De verserende modeller i Planteværn Online forudsætter, at der dyrkes et alsidigt sædskifte, og i de mange tidligere valideringsforsøg har det været et succeskriterium, at den samlede mængde restukrudt, udtrykt som den samlede dækningsgrad af ukrudt ved høst, ikke måtte overstige 10-15%. Undersøgelser viser, at frøproduktion af sådanne mængder restukrudt er marginal i forhold til det antal ukrudtsfrø, som i forvejen findes i pløjelaget (Rasmussen, 1993; Rasmussen et al., 2002).

Der er udviklet en simpel Planteværn Online-prototype, hvor landmanden frit kan markere et større eller mindre antal afgrøder, som forventes dyrket i løbet af de kommende 3 år. Ideen er, at hvis der kun dyrkes meget konkurrencestærke afgrøder (korn), kan kravene til effektniveau i Planteværn Onlines modeller reduceres. Der er udviklet en prototype, hvor det verserende ’70%-effektniveau’ i vintersæd og vårsæd vil blive reduceret med op til 20 effektprocent-point. Denne prototype kan opfattes som en ’best-case’ situation, hvor der efterfølgende udelukkende skal dyrkes vårbyg, som hører til blandt de afgrøder, som yder relativt størst konkurrence overfor ukrudtet.

4.7 Resultater fra valideringsforsøg af nye prototyper i landsforsøg

Der er gennemført afprøvning af de nye prototyper i to års landsforsøg i hvede. I alle forsøg har den verserende Planteværn Online-model været inkluderet som reference, ligesom der har optrådt ubehandlede forsøgsled samt diverse andre forsøgsled, hvor behandlingen har været uafhængig af den observerede ukrudtsbestand. I vækståret 2004/2005 blev der gennemført to landsforsøgsserier, hvor den ovenfor beskrevne prototype 'Ufuldstændige registreringer' er afprøvet i fem forsøg, mens prototypen ’Sædskifteafhængige effektkrav’ er afprøvet i syv forsøg. I 2005/2006 er afprøvningen af de to prototyper fortsat, men det var her muligt at have begge prototyper med i samme forsøgsserie, som bestod af seks forsøg.

Alle forsøgene er afrapporteret i Oversigt over Landforsøgene 2005 og 2006, og samtlige resultater af forsøgene kan findes på elektronisk form via de tabelbilag fra landsforsøgene, som er frit tilgængelige på Internettet. I de to følgende afsnit redegøres der mere detaljeret for resultaterne af prototypeafprøvningerne med relevans for dette projekt.

4.7.1 Prototypen ’Ufuldstændige registreringer af ukrudt’

Normalt udføres alt forsøgsarbejde i landsforsøg af trænede forsøgsteknikere, men dette var som udgangspunkt ikke muligt i disse forsøg, idet opgaven var at simulere, hvordan en landmand kunne bruge det nye værktøj i sin egen mark, hvis systematiske registreringer af ukrudt ikke var gennemført. Afprøvningen af prototypen skulle således belyse, hvor godt ukrudtsbekæmpelsen kunne lykkes under sådanne forhold.

Afprøvningen blev gennemført ved, at den udførende forsøgstekniker overtalte de medvirkende forsøgsværter til at figurere landmandsbrugere på det nye værktøj. Prototypen eksisterer ikke som en fuldt udbygget computerversion, og det var derfor ikke muligt at anvende selve prototypen ude hos den enkelte forsøgsvært. I stedet blev udarbejdet et sæt skemaer, som blev opbygget i nogenlunde samme layout som prototypen. Dette indeholder billeder og navne på de ukrudtsarter, som indgår i prototypen under gruppebetegnelsen ’Arter som giver de største udbyttetab’. For at begrænse opgaven blev figuranterne (forsøgsværterne) kun præsenteret for arter fra denne gruppe. Der blev i alle forsøg indberettet ’ufuldstændige indberetninger’ både om efteråret og om foråret. Normale Planteværn Online-registreringer blev indberettet til brug for anvisning i Planteværn Onlines driftsversion, der er med som referencebehandling.

Resultaterne af afprøvningerne i 2004/2005 er opsummeret øverst i tabel 4.9. En samlet oversigt over resultaterne fra denne forsøgsserie findes i Oversigt over Landsforsøgene 2005, tabel 26, side 72, og i tabelbilaget på Internettet: http://www.lr.dk/dbmf/tabelbilag/0912605.html.

Agerstedmoder og enårig rapgræs har været de dominerende arter i forsøgene, hvor der desuden har optrådt kamille, fuglegræs og pileurter. Der er opnået tilfredsstillende bekæmpelse af enårig rapgræs i de forsøgsled, hvor indsatsen har været størst, mens effekten på agerstedmoder har været helt utilstrækkelig i andre forsøgsled. Forsøgsled behandlet efter Planteværn Online har vist de bedste effekter på ukrudtet med tendens til, at prototypen har givet de reneste parceller ved bedømmelse i maj og ved høst. Merudbytterne i forsøgene har været moderate, men statistisk sikre og økonomisk rentable. Der er dog ikke fundet sikre forskelle behandlingerne imellem.

Det har været overraskende, at Planteværn Online-prototypen samlet set har udløst en mindre indsats end Planteværn Online-driftsversionen, da de ufuldstændige registreringer forventeligt ville give større indsats. Det er da også tilfældet med efterårsindsatsen, som har svaret til et behandlingsindeks på 0,44 for Planteværn Onlineprototypen og 0,27 for driftsversionen. Imidlertid har den lave indsats i driftsversionen om efteråret resulteret i et større behov for forårsopfølgning mod enårig rapgræs og agerstedmoder. Her er anvendt herbiciderne Hussar, DFF og Ally svarende til et behandlingsindeks på 0,64, som kan sammenlignes med behandlingsindekset på 0,31 i prototypen. Det vil sige, at den ekstra indsats om foråret har mere end opvejet besparelsen i efteråret.

De overraskende resultater med den relativt høje BI indsats, som er anbefalet med driftsversionen af Planteværn Online har givet anledning til en del diskussion. Dette skyldes, at tidligere afprøvninger generelt har vist, at driftsversionen af Planteværn Online normalt udløser en lavere BI indsats. Det blev konstateret, at der i nogle af forsøgene ikke var overensstemmelse imellem, hvad der blev indberettet af ukrudt på sprøjtetidspunktet, og hvad der blev optalt i de ubehandlede parceller 4-6 uger senere. Hvorvidt dette skyldtes forkerte indberetninger på sprøjtetidspunktet, eller at fremspiringen af ukrudt er fortsat efter sprøjtningen, er ikke undersøgt. Uanset årsagen kan det have forårsaget forkerte anvisninger fra driftsversionen, som kan have medført, at det har været nødvendigt at følge op med en supplerende behandling i foråret. Forårsbehandlinger i vintersæd udløser altid et forholdsvis højt BI i forhold til efterårsbehandlinger, og det kan have resulteret i en samlet højere BI. Uanset årsagen til overensstemmelserne så giver de indhøstede erfaringer anledning til at sætte fokus på problemerne med at registrere ukrudt i efteråret i vintersæd. Efterårssprøjtningerne udføres i dag tidligere end for 10-15 år siden, dvs. ukrudtet er småt (eller endda endnu ikke fremspiret alt sammen) og svært at artsbestemme korrekt. Endvidere må det forventes, at ukrudtsfremspiringen ikke i alle år er afsluttet på sprøjtetidspunktet, og at registreringen på sprøjtetidspunktet derfor er ufuldstændig. Dette er et forhold, som man bør overveje i forbindelse med revision af brugerfladen for Ukrudtsmodellen.

Resultaterne har dog afstedkommet, at Planteværn Online driftsversionen på enkelte punkter er blevet justeret på specifikke beregningsparametre, så der i forhold til tidligere udløses en større indsats mod enårig rapgræs og agerstedmoder om efteråret, således at risikoen for at udløse opfølgende forårsbekæmpelse mindskes.

I flere af forsøgene i 2004/2005 kan det ikke udelukkes, at forsøgsledernes kendskab til ukrudtsbestandene i markerne har influeret på indberetningerne til Planteværn Online.  Erfaringerne fra 2004/2005 er udnyttet ved planlægningen af afprøvningerne i 2005/2006, idet man skærpede instruktionerne i de skemaer, som blev udsendt til de udførende forsøgsteknikere og til de medvirkende forsøgsværter bl.a. således, at forsøgsmedarbejderne ikke har kunnet påvirke indberetningerne af ukrudtsbestande til prototypen. Der er således i 2005/2006 gennemført seks forsøg (serie 09-128-06-06), hvor de to Planteværn Online-prototyper (”sædskifteafhængige effektkrav” i led 3 og ”ufuldstændige registreringer” i led 4) afprøves og sammenlignes med Planteværn Online-driftsversionen (led 2). Endvidere optræder et forsøgsled (led 5), hvor der anvendes en fast indsats om efteråret, som følges op efter anbefalinger fra Planteværn Online-driftsversion om foråret.

Tabel 4.9. Resultater fra afprøvningen af Planteværn Online-prototypen, som baserer sig på ufuldstændige registreringer af ukrudt samt i 2006 også prototypen sædskiftebaserede effektkrav. Mere fuldstændige resultater findes i Oversigt over Landsforsøgene 2005 og 2006 samt tabelbilagene E28 fra 2005 og E26 fra 2006 på Internettet. Behandlinger på stadium 11-12 er udført i efteråret.

En fordel ved den ændrede fremgangsmåde i 2006 vil være, at anbefalingen fra Planteværn Online-prototypen kommer til at afspejle den usikkerhed, som kendetegner visse landmænds kendskab til ukrudtsfloraen på marken. Herved risikerer man selvsagt anbefaling af ikke-relevante midler, som resulterer i en højere kemisk indsats end nødvendigt, og som man kunne undgå, hvis konsulenten eller en anden person med kendskab til markens ukrudtsflora havde haft mulighed for at påvirke indberetningen af ukrudtsarter. En anden ulempe er, at de to års resultater ikke er direkte sammenlignelige.

Resultaterne af afprøvningerne i 2005/2006 er opsummeret nederst i tabel 4.9. En samlet oversigt over resultaterne fra denne forsøgsserie findes i Oversigt over Landsforsøgene 2006, tabel 25, side 77, og i tabelbilaget på Internettet: http://www.lr.dk/dbmf/tabelbilag/0912806.html.

I forsøgene 2005/2006 er der optalt forskellige ukrudtsbestande domineret af enårig rapgræs, kamille, stedmoder, fuglegræs m.fl., og i tre forsøg har der optrådt burresnerre, som i to forsøg har været udbyttesænkende. Ukrudtsbestandene er gennemgående bekæmpet tilfredsstillende i de behandlede forsøgsled, og der er ikke forskel på merudbytterne i de i tabel 4.9 viste forsøgsled.

Der er dog i forhold til 2004/2005 observeret en markant forskel, idet prototypen 'Ufuldstændige registreringer' har udløst væsentligt højere indsatser (BI=1,01) end driftsversionen (BI=0,71). En af årsagerne til dette er netop de deltagende forsøgsværters manglende kendskab til ukrudtsbestandene på deres egne marker. Eksempelvis er der i et af forsøgene behandlet med et smalspektret specialmiddel, Topik, mod alm. rapgræs i efteråret, på trods af, at denne ukrudtsart ikke optræder på den pågældende ejendom og kun sparsomt i lokalområdet som helhed. Dette viser, at en del landmænd ikke har tilstrækkeligt forhåndskendskab til ukrudtsbestandene på deres marker til at kunne foretage en behovsbaseret behandling af disse. Disse hændelser understreger betydningen af at foretage markinspektioner, inden der vælges herbicidbehandlinger.

En interessant observation er, at forsøgsled nr. 5, hvor der i efteråret er anvendt en fast herbicidblanding, som med lav indsats giver en bredspektret ukrudtseffekt om efteråret, og hvor der er foretaget opfølgende behandling efter behov ved hjælp af Planteværn Online om foråret, samlet set har udløst den laveste herbicidindsats og givet effekter og merudbytter på niveau med de øvrige forsøgsled. Denne strategi er ganske udbredt i praksis, hvilket bl.a. fokusgruppeinterviews med landmænd viste (omtalt i kapitel 6). Ofte vil landmændene tilse deres marker i foråret og vurdere, hvilke ukrudtsarter der har overlevet efterårsbehandlingen. De vil ikke selv bruge Planteværn Online-systemet men læne sig op ad forskellige konsulentløsninger, som vil dække de arter, som observeres. Konsulenten vil typisk formidle disse løsninger, som er trukket ud af Planteværn Online via nyhedsbreve eller i forbindelse med markbesøg.

4.7.2 Prototypen ’Sædskifteafhængige effektkrav’

Tabel 4.10 sammenfatter resultaterne af afprøvningerne af denne prototype i 2004/2005. En samlet oversigt over resultaterne fra denne forsøgsserie findes i Oversigt over Landsforsøgene 2005, tabel 27, side 73, og i tabelbilaget på Internettet: http://www.lr.dk/dbmf/tabelbilag/0912805.html.

Der er i alle 6 forsøg udført efterårsbekæmpelse i Planteværn Online forsøgsleddene, mens der er foretaget opfølgende forårsbehandling i henholdsvis fem og fire forsøg i de to led. Ukrudtsbestandene har været ret forskellige i forsøgene, skønt enårig rapgræs, agerstedmoder, fuglegræs og pileurter er registreret i næsten alle forsøg. Effekten på ukrudtet har gennemgående været tilfredsstillende i forsøgsserien men vurderes at have været for lav over for agerstedmoder i Planteværn Online-prototypen.

Samlet for forsøgene er der som forventet brugt en lidt mindre indsats i leddene med Planteværn Online-prototypen (BI=0,44) sammenlignet med driftsversionen (BI= 0,55) grundet det lave effektkrav. Den lavere indsats har ikke givet udslag i mindre nettomerudbytter, men som nævnt er der optalt mere ukrudt om foråret i forsøgsled behandlet efter prototypen.

Resultaterne af afprøvningerne i 2005/2006 er opsummeret nederst i tabel 4.9. En samlet oversigt over resultaterne fra denne forsøgsserie findes i Oversigt over Landsforsøgene 2006, tabel 25, side 77, og i tabelbilaget på Internettet: http://www.lr.dk/dbmf/tabelbilag/0912806.html.

De seks forsøg i 2005/2006 viser samme mønster, at prototypen har udløst en lavere indsats (BI=0,48) end driftsversionen (BI=0,71). Der har igen været en tendens til mere ukrudt ved forårsoptællingerne i forsøgsled behandlet efter anvisning fra prototypen uden, at dette har resulteret i lavere merudbytter.

Tabel 4.10. Resultater fra afprøvningen af Planteværn Online-prototyperne er baseret på sædskifteafhængig effektkrav. Mere fuldstændige resultater findes i Oversigt over Landsforsøgene 2005 samt tabelbilag E30 fra 2005 på Internettet.

4.7.3 Konklusion på forsøgene med alternative indgange til ukrudtsdelen af Planteværn Online

Sammenfattende har afprøvningerne af Planteværn Online-prototypen 'Ufuldstændige registreringer' vist, at

• såvel Planteværn Online-driftsversion som prototypen har anvist middelvalg og doseringer, som har været tilstrækkelige til at bekæmpe de tilstedeværende ukrudtsbestande,
• i det omfang, der er et forhåndskendskab til ukrudtsbestanden i marken, kan det tidskrævende arbejde med optællinger af ukrudt på tidlige vækststadier undgås,
• når landmanden ikke har tilstrækkeligt kendskab til ukrudtsbestanden på marken, kan prisen være, at der behandles unødigt med ukrudtsmidler, som er overflødige men også, at der opnås en utilstrækkelig effekt
• særligt mod græsukrudt og agerstedmoder er det vigtigt, at en væsentlig del af indsatsen lægges om efteråret, idet forårsbekæmpelse af disse arter giver større og dyrere kemisk indsats, og
• ved en passende lavdosis-indsats om efteråret kan der lægges en god basis for en behovsbaseret opfølgningsindsats om foråret.

Sammenfattende har to års afprøvninger af Planteværn Online-prototypen 'Sædskiftebaserede effektkrav' vist, at

• forudsat middelvalg og dosering er tilpasset markens ukrudtsflora, kan der opnås gode resultater i form af effekt på ukrudt og merudbytter, selv om Planteværn Online-effektkravene reduceres i en konkurrencestærk afgrøde som vinterhvede, og
• den langsigtede effekt på ukrudtsbestanden og ukrudtets populationsdynamik ved reducerede effektkrav kan ikke vurderes ud fra etårige forsøg som disse men kræver afprøvning over adskillige år i fastliggende forsøg. De konstaterede dækningsgrader af ukrudt ved høst, som var 8%, indikerer dog, at der ikke blev produceret nævneværdige mængder af ukrudtsfrø.

En ide bag prototypen var, at potentialet for at reducere BI med brug af Planteværn Onlines nuværende driftsversion kan øges i marker, hvor der i de kommende år kun skal dyrkes vårkorn. Skal der imidlertid dyrkes vintersæd, er der dog visse ukrudtsarter, eksempelvis agerstedmoder og enårige græsarter, som bør gives en lidt kraftigere bekæmpelse, end tilfældet er i den aktuelle driftsversion med henblik på at opnå en lidt kraftigere reduktion/sanering af arterne i sædskiftet. Sådanne øgede indsatser imod udvalgte arter vil imidlertid blive modsvaret af reducerede effektkrav for en længere række af ukrudtsarter, som ikke udgør et særligt problem ved dyrkning af vintersæd.

Der er udviklet simple men funktionelle IT-prototyper, som i løbet af projektet har gjort det muligt at præsentere de nye modeller for ’ufuldstændige registreringer’, og ’sædskiftebetingede effektkrav’ for deltagerne på fokusgruppemøderne i efteråret. På grundlag af erfaringerne fra forsøgene og projektet i øvrigt vil der i samarbejde mellem DJF og LC blive taget stilling til, om der skal søges fremskaffet midler til at videreudvikle disse prototyper i retning af mulige driftsversioner.

4.8 Erfaringer med beslutningsstøttesystemer i internationalt perspektiv

Der er også i andre lande udviklet operationelle beslutningsstøttesystemer til brug for ukrudtsbekæmpelse f.eks. USA, Australien og Tyskland (Neeser et al., 2004; Wilkerson et al., 2002; Berti & Zanin, 1997). Fælles for disse udenlandske beslutningsstøttesystemer er, at der anvendes økonomiske skadetærskler, som alene baseres på udbytterelationer i den aktuelle afgrøde. Hvis fastlagte behandlingstærskler overskrides, anvises behandlinger, som i vid udstrækning er i overensstemmelse med de anbefalinger, som gives på produkternes etiketter. Mulighederne for at differentiere herbicidanvendelsen efter markspecifikke forhold er ofte begrænsede. Som følge heraf er der i sammenligning med Planteværn Online meget begrænset dynamik i anvisningen af herbicidløsninger, og den samlede mængde herbicid, som anvises fra disse systemer, er relativt høj efter dansk målestok.

En styrke ved mange af disse udenlandske beslutningsstøttesystemer er, at de kan give hjælp til at udvælge midler, som er tilpasset artsspektret på en mark eller på en bedrift. En svaghed er, at disse systemer ikke indeholder nævneværdige potentialer for at reducere herbicidforbruget.

En plausibel forklaring på disse meget forskellige indgange til kemisk ukrudtsbekæmpelse i Danmark og andre lande kan være, at der i Danmark i mere end 20 år er blevet udviklet en stærk tradition for at identificere og kvantificere faktorer, som påvirker herbicidernes effektivitet.

Planteværn Onlines ukrudtsmodul er med støtte fra den danske regering implementeret i de Baltiske lande og Polen. Systemet var i projektfasen hovedsageligt rettet imod rådgivere og forskere og har ikke været direkte rettet imod landmandsbrugere. Siden 2003 er Planteværn Online tilpasset og valideret på norsk initiativ i Norge, og dette samarbejde forventes at fortsætte i en årrække.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.