Vurdering af Planteværn Onlines økonomiske og miljømæssige effekt
6 Resultater fra spørgeskema og fokusgruppeinterview
- 6.1 Data og metoder
- 6.2 Beslutningsstrategi og rationaler
- 6.3 Anbefalinger til videreudvikling af Planteværn Online
Planteværn Online er udviklet til at understøtte landmænd i en mere økonomisk og miljømæssig hensigtsmæssig anvendelse af pesticider og skal kunne benyttes af såvel forskere, konsulenter som landmænd. Da kun ca. 3% af alle danske bedrifter på mere end 20 ha abonnerer på programmet, er potentialet i denne målgruppe imidlertid langt fra udnyttet. Målet med den sociologiske undersøgelse er derfor at opnå viden om landmænds ønsker, krav og behov i forbindelse med brug af Planteværn Online, om de barrierer landmænd oplever i forhold til at anvende systemet, og om hvordan beslutningsstøtte skal udformes for, at landmanden synes det er aktuelt at bruge den.
Tidligere undersøgelser peger på, at der er sammenhæng mellem den måde, som landmændene i øvrigt træffer beslutninger for bedriften og deres holdning til at anvende beslutningsstøttesystemer (Noe & Halberg, 2002), og at det er muligt at afdække forskellige beslutningsstrategier både kvalitativt og kvantitativt (Noe, 1999; Winter & May, 2002). Andre tidligere undersøgelser indikerer, at måden bedriften er organiseret på, og hvordan den ledes, medfører forskellige krav til anvendelse af beslutningsstøttesystemer (Leeuwis, 1993; Ørum et al., 2001).
6.1 Data og metoder
Indledningsvis blev beslutningsrationaler identificeret ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse. Hele spørgeskemaet indgår i bilag A. Spørgeskemaet blev udsendt til 1224 bedrifter, heraf 450 Planteværn Online-abonnenter og derudover 385 med over 100 ha jord samt 385 under 100 ha jord. Der er en tilsigtet overrepræsentation af Planteværn Online-abonnenter og bedrifter med over 100 ha i datamaterialet. Overrepræsentationen skulle sikre et tilstrækkeligt antal besvarelser i enkeltkategorier ved segmenteret statistisk analyse af brugere af beslutningsstøtte. Svarprocenten på spørgeskemaundersøgelsen var 61%, svarende til ca. 750 besvarelser, hvilket må vurderes som meget tilfredsstilende i denne type undersøgelser. Frafaldsanalysen af materialet gav ikke anledning til forbehold for repræsentativitet (jf. bilag A).
Logiske rationaler for beslutningstagen blev i spørgeskemaet belyst ved ”spørgsmålsbatterier” for hver af de delelementer, som indgår i at træffe og udføre en beslutning, nemlig 1) bedriftens generelle objektive karakteristika, 2) ejer og driftsleders værdigrundlag, 3) ejer og driftsleders kilder til information og viden og endelig 4) de handlinger, som følger efter beslutningstagningen. Derudover indeholdt skemaet spørgsmål om nuværende og fremtidig anvendelse af computerbaseret beslutningsstøtte, herunder beslutningsstøttesystemet Planteværn Online.
De enkelte spørgsmål i skemaet var dels inspireret af tidligere undersøgelser dels formuleret af forskergruppen i fællesskab bl.a. stimuleret af 2 gårdbesøg, som projektgruppen indledningsvist foretog. Forud for udsendelse blev spørgeskemaet desuden pilottestet af 20 landmænd, som repræsenterede forskellige bedriftsstørrelser og -typer af primær produktion.
De indsamlede spørgeskemadata blev analyseret med ”kategorisk principal komponentanalyse” (CATPCA). CATPCA er en matematisk, kvantitativ og grafisk baseret procedure, som beskriver samvarians i et udvalg af variable og gør det muligt at kondensere information (Meulman et al., 2004). Samvarians mellem variable på flere dimensioner afbildes som akser i et koordinatsystem, og akserne kan tolkes som forskelle i landmænds tilgang eller holdninger til planteværn (figur 6.1).
Figur 6.1. Figuren viser, hvordan samvarians mellem en række spørgeskemavariable transformeres til akser i et koordinatsystem.
Spørgeskemaanalysen gav anledning til at arbejde med to akser, som udtrykte henholdsvis en forskel mellem høj og lav tolerance for skadevoldere i planteavl og en forskel på en systemorienteret og en erfaringsbaseret tilgang til beslutningstagen. Spørgeskemaets øvrige variable vedrørende landmænds beslutningstagen blev dernæst indplaceret i koordinatsystemet. Variablenes indplacering i det todimensionale rum ledte til indikation af 3 beslutningsstrategier. Disse 3 beslutningsstrategier sås grafisk som et antal karakteristika i øverste venstre kvadrant, et antal karakteristika i nederste venstre kvadrant og et antal karakteristika midtfor til højre og i øverste højre kvadrant. Beslutningsstrategierne blev således indikeret i et koordinatsystem, som udtrykte datas egen struktur. Figur 6.2 viser eksempler på dataplacering i koordinatsystemet.
Den kvantitative analyseteknik, CATPCA, afbilder sammenhænge mellem målbare karakteristika, som hyppigt er knyttet til en beslutningsstrategi. CATPCA siger dog intet om, hvordan de målbare karakteristika er forbundet med hinanden. Sidstnævnte kan derimod belyses kvalitativt.
På den baggrund blev der foretaget 4 fokusgruppeinterview med 5 til 8 deltagere i hver gruppe. Kvalitativ og kvantitativ dataindsamling blev således integreret, idet individer til deltagelse i fokusgruppeinterview blev udvalgt blandt deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen og på baggrund af resultater fra den kvantitative indikation af 3 beslutningsstrategier. 3 af de fire fokusgruppeinterview blev afholdt med repræsentanter for hver sin indikerede beslutningsstrategi. Det 4. fokusgruppeinterview var en testgruppe med deltagere fra alle tre formodede beslutningsstrategier. Deltagerne i det 4. interview havde desuden det til fælles, at de alle havde anvendt Planteværn Online. Ved at udvælge deltagerne på denne specielle måde blev det muligt at teste hypoteserne på tværs af datamaterialet.
Figur 6.2. Grundmodel for planteværnsstrategier.
Fokusgruppeinterviewene blev afholdt af projektets sociologer med de øvrige projektpartnere som deltagende observatører med mulighed for at stille opklarende specifikke spørgsmål af plantefaglig karakter. Den kvalitative analyse blev ligesom selve interviewet udført af sociologer og bestod i en systematisk sammenligning/komparation af de 4 fokusgrupper med henblik på at identificere og afdække betydningsfulde ligheder og forskelle i, hvordan landmænds logiske rationaler kommer til udtryk som beslutningsstrategier i planteværn.
Den kvalitative analyse blev samtidig diskuteret med baggrund i de deltagende observatørers noter fra interviewet med henblik på både pålidelighed og intern formidling af analyseresultaterne.
Undersøgelsens særlige kombination af kvantitativ og kvalitativ metode til identifikation af logiske rationaler har stor sociologisk værdi, idet det er en videreudvikling af Max Webers metodologi for identifikation af idealtyper (Weber, 1995, 1998). Der henvises til Langvad og Noe (2006) for yderligere information om metodologisk udvikling.
Princippet om kontinuert involvering af flere forskellige faggrupper i den sociologiske undersøgelse af logiske rationaler og beslutningsstrategier i planteværn er sket som led i en teoretisk og metodologisk udvikling. Udviklingsarbejdet omhandler tværvidenskabeligt samarbejde og har arbejdsbetegnelsen ”poly-okularitet”. Eventuelle interesserede henvises til Maruyama (2004), Noe & Alrøe (2003, 2005) Noe, Alrøe & Langvad (2005), Langvad & Noe (2006) og Noe & Langvad (2006).
6.2 Beslutningsstrategi og rationaler
Den kvantitative og kvalitative analyse af logiske rationaler med hensyn til landmænds beslutningsstrategier i planteværn har resulteret i beskrivelse af tre beslutningsstrategityper, nemlig:
- Den systemorienterede beslutningsstrategi
- Den erfaringsbaserede beslutningsstrategi
- Den udliciterende beslutningsstrategi
De tre beslutningsstrategier kan groft beskrives med følgende karakteristika:
| Den systemorienterede beslutningstager har typisk en bedrift, som er større end gennemsnittet, hvor der dyrkes specialafgrøder – hyppigere sukkerroer og græsfrø end eksempelvis kartofler. Denne beslutningstager har en rimelig sprøjtekapacitet i forhold til at kunne udføre rettidig sprøjtning af sine afgrøder. Beslutningstageren udarbejder typisk selv sin sprøjteplan og benytter den vejledende med justeringer undervejs. BI vurderes af beslutningstageren til at ligge over gennemsnittet. Der er en lav tolerance overfor skadevoldere. Nyhedsbreve og ERFA-grupper spiller en stor rolle for denne beslutningstager som kilder til ny viden. |
| Den erfaringsbaserede beslutningstager har typisk en bedrift, som er mindre end gennemsnittet, hvor der dyrkes et varieret sædskifte. Sprøjtekapaciteten er høj i forhold til rettidighed. Denne beslutningstager udarbejder typisk ikke en skriftlig sprøjteplan men sprøjter på grundlag af løbende observationer og erfaring. BI vurderes af beslutningstageren til at ligge på eller under gennemsnittet, og der er lav tolerance overfor skadevoldere. Nyhedsbreve og ERFA-grupper spiller en vis rolle for denne beslutningstager som kilder til viden. |
| Den udliciterende beslutningstagers bedrift har ikke størrelsesmæssige særkarakteristika, men er derimod typisk karakteriseret af, at den driftsledelsesmæssige fokus og interesse er altovervejende rettet mod en anden driftsgren. Der er typisk tale om et simpelt sædskifte, hvor korn og grovfoder er hovedafgrøder. Sprøjtekapaciteten er lille i relativ forstand, og rettidighed i forhold til optimale sprøjtetidspunkter kan derfor være et problem. BI vurderes af beslutningstageren til at ligge under eller på gennemsnittet, og der er høj tolerance overfor skadevoldere, så længe det ikke går ud over høstudbyttet. Nyhedsbreve har nogen men ikke væsentlig betydning som kilde til ny viden. |
Ovenstående beskrivelse af de 3 beslutningsstrategier i planteværn er en kvantificerende sammenstilling af karakteristika (for yderligere uddybning af de tre strategiers bedriftskarakteristika se bilag 1). Som sådan ligner beskrivelsen tidligere analyser af landmænds beslutningsstrategier (Noe, 1999; Noe og Halberg, 2002). Undersøgelsen uddyber og modererer disse tidligere resultater med hensyn til sammenhænge mellem bedriften, dens ledelse og de planteværnsbeslutninger, som træffes.
I nedenstående tabel 6.1 viser kolonnerne derimod, hvordan hver af de tre strategier handler og forbinder viden med værdier. Tabellen kvalificerer de tre beslutningsstrategier ved at beskrive dem som logiske rationaler. Samtidig viser tabellen beslutningsstøttesystemet Planteværn Onlines rationale. Her går den aktuelle undersøgelse videre end de tidligere undersøgelser.
Tabel 6.1. Centrale logiske rationaler for de 3 beslutningsstrategier og beslutningsstøttesystemet Planteværn Online (PVO).
Sammenstillingen af Planteværn Online med de tre beslutningsstrategier har til hensigt at tydeliggøre de mest centrale forskelligheder i logiske rationaler – og dermed at give en forklaring på landmænds manglende brug af beslutningsstøttesystemet.
Det ses, at Planteværn Online bygger sin beslutningsstøtte på en fordring om handling. Systemet kræver som input, at landmænd registrerer ukrudt eller sygdomme på markniveau, hvilket betyder, at landmænd må foretage systematiske optællinger på hver enkelt mark. Forud for denne fordring om handling går i øvrigt en fordring om kendskab til ukrudtsarter og deres udviklingsstadier, sygdomme og deres angrebsgrader samt afgrødens udviklingsstadier.
Som forudsætning for at kunne give anbefalinger om middelvalg og dosering rummer Planteværn Online en stor mængde generaliseret viden skabt på basis af talrige systematiske og kontrollerede forsøg. Men hvilke kriterier i forhold til f.eks. sædskifte, som indgår i systemets anbefalinger til herbicider og doseringer, er ikke en del af brugerfladen. Måden, hvorpå systemet generaliserer viden opnået gennem forsøg, er ikke synlig for brugeren af systemet.
Det udtalte mål med Planteværn Online er at støtte landmænd i en mere økonomisk og miljømæssig hensigtsmæssig anvendelse af pesticider. Heri ligger indtil flere værdiudsagn, nemlig at landmanden bør reducere sit pesticidforbrug mest muligt af hensyn til miljøet, og at landmanden bør optimere bedriftens økonomi ved at opnå den størst mulige besparelse på pesticidudgifterne og fokusere på nettoudbytterne. Måden, hvorpå systemet anbefaler brugeren at optimere bedriftens økonomi, kan kaldes for systemets økonomiske værdirationale. Pesticidudgifterne udgør en væsentlig del af de samlede variable omkostninger (ca. 25%), som afholdes i forbindelse med dyrkning af kornafgrøder. Besparelsen på pesticider er Planteværn Onlines økonomiske værdirationale. Handling og viden kombineres internt i Planteværn Online-systemet med henblik på reduktion af omkostninger gennem pesticidreduktion.
6.2.1 Den systemorienterede beslutningstager
En systemorienteret beslutningstagers rationale adskiller sig fra det rationale, som karakteriserer Planteværn Online. I stedet for at foretage nøjagtig registrering af ukrudt og sygdomme på markniveau kontrollerer den systemorienterede beslutningstager skadevoldere gennem langsigtet planlægning og generaliseret information. De handlinger, som sker, er en ekstensiv, overbliksskabende registrering i marken og en systematisk opfølgning fra år til år. Ny viden omkring nye pesticider og aktuelle doseringer indsamles blandt andet via computeren.
I forbindelse med planlægning anvender den systemorienterede beslutningstager mange kilder til viden og nyindhentet, generaliseret viden indlejres uden videre i planlægning og dernæst i praksis, såfremt de kriterier, der er generaliseret på, er tydelige for landmanden. Klarhed over forudsætninger for ændret middelvalg eller nedsat dosering er imidlertid afgørende for den systemorienterede beslutningstager, der typisk vurderer anbefalinger i forhold til sit helt specifikke sædskifte og sin specifikke situation. Som omtalt i kapitel 4 tilstræber Planteværn Online ikke blot at sikre den indeværende afgrødes høstpotentiale men også at forhindre opformering af ukrudt til mulig skade for det langsigtede sædskifte. Ikke desto mindre er det uigennemsigtigt hvilke sædskifter, der generaliseres ud fra, og den systemorienterede Planteværn Online-bruger stiller udvidede krav til gennemsigtighed i systemet. Den systemorienterede beslutningstager oplever derfor typisk Planteværn Onlines anbefalinger som værende for generelle og ønsker et mere nuanceret udspil, der tager hensyn til f.eks. sædskifter og geografisk placering m.v.
Den systemorienterede beslutningstager deler, som de øvrige typer af beslutningstagere, Planteværn Onlines mål om økonomisk rentabilitet. De aktuelle priser og rabatter på pesticider er vigtige i forbindelse med udarbejdelse af sprøjteplan og samlet indkøb i henhold til planen. Systemorienterede beslutningstagere oplever det som frustrerende, at der i dag ikke er fri prisdannelse og gennemsigtighed på pesticidpriser. Trods prisens betydning er det vigtigste for den systemorienterede den økonomiske optimering, der opnås gennem langsigtet sikkerhed for effekt. Langsigtet sikkerhed udgør et økonomisk værdirationale for en systemorienteret beslutningstager især i forhold til, at denne dyrker betydelige arealer med roer og frøgræs, som stiller store krav til, at markerne holdes fri for ukrudt.
6.2.2 Den erfaringsbaserede beslutningstager
Måden, som en erfaringsbaseret beslutningstager typisk vil kontrollere ukrudt og sygdomme, er gennem et dybdegående kendskab til hver mark. Denne type beslutningstager har opbygget sit kendskab til egne marker, afgrøder og sorter, ukrudtsarter og sygdomme gennem mange år og finder det typisk derfor ikke nødvendigt at foretage systematisk optælling af tætheder pr. kvadratmeter. Denne beslutningstagers relation til markerne kan sammenlignes med et gammelt venskab: Man behøver ikke stille de samme spørgsmål, hver gang man mødes for at vurdere tingenes tilstand. Inden for læringsteori betegnes dette grundlag for handling som ekspertens. En fortsat visuel vurdering af marken, på kriterier, som er så indgroet, at det er svært at beskrive, hvad man ser efter, er tilstrækkeligt for denne beslutningstager i forhold til at vurdere angrebsgrad.
Ligesom den systemorienterede beslutningstager indhenter den erfaringsbaserede viden fra mange forskellige kilder. Planteværn Onlines moduler ’Problemløsning’ og ’Effektprofil’ er for denne gruppe særdeles relevante redskaber i forhold til at lære nye godkendte midler at kende. Denne type beslutningstager accepterer ikke uden videre systemets anbefalinger og vil typisk være skeptisk overfor anbefalinger, som ikke ligger øverst i hans egen prioritering. Den erfaringsbaserede beslutningstager er meget selvberoende og fæstner ikke uden videre tillid til de systematisk afprøvede forsøg. Den erfaringsbaserede type sætter Planteværn Online-systemets anbefalinger i anvendelse gennem ‘learning by doing’. Typen holder af at drage sine egne erfaringer ved at eksperimentere med nye midler eller doseringer i et hjørne af marken. Denne type behøver ingen beslutningsstøtte men anvender gerne Planteværn Online som kilde til viden og som opslagsværk. Konkrete krav til handling kan virke direkte som irritationsmoment for denne type.
Den erfaringsbaserede idealtype tillægger prisen på midler og doseringer en relativt begrænset værdi og deler således ikke Planteværn Onlines økonomiske værdirationale. Dét, som derimod skal sikre bedriftens økonomi, er den erfaringsbaserede beslutningstagers egen evne til at handle rettidigt i forhold til en hvilken som helst ventet eller akut situation. Midler bliver derfor heller ikke indkøbt på et fast tidspunkt på året men står på lager eller indkøbes efterhånden, som problemer opstår.
6.2.3 Den udliciterende beslutningstager
Den udliciterende beslutningstager har fokus på andre områder af bedriften end planteavl og udliciterer i vid udstrækning beslutninger om plantebeskyttelse til planteavlskonsulenten. Beslutninger om midler og dosering kan meget vel træffes i forbindelse med markvandringer i ERFA-grupper, hvor konsulenten også deltager, og hvor ukrudtets tæthed og vækststadie samt sygdommes og deres angrebsgrad registreres efter Planteværn Online-lignende anvisninger.
Den udliciterende beslutningstager har fuld tillid til den generaliserede viden, som Planteværn Online-systemet tilbyder og stiller ikke yderligere krav om gennemsigtighed i kriterier for generalisering. Til gengæld prioriterer beslutningstageren ikke tid til at opretholde sin viden om ukrudtsarter, vækststadier, sygdomme og angrebsgrad. Det at udlicitere står i modsætning til selv at opretholde de kompetencer, der skal til for at bestemme skadevoldere og deres effekt, derfor prioriteres samarbejdet med konsulenten. I det omfang konsulentens rådgivning ikke kolliderer med denne beslutningstagers opfodring af husdyr tages råd om begrænsning af pesticidforbrug til indtægt. Den udliciterende beslutningstager er uden tvivl den blandt de 3 beslutningsstrategityper, som stiller sig mindst kritisk i forhold til Planteværn Onlines vidensbase. Da denne gruppe typisk udliciterer deres beslutninger, er det potentielle antal brugere imidlertid lavt for denne gruppe.
Besparelser som følge af et reduceret pesticidforbrug er værd at tage med for en udliciterende beslutningstager men skal nøje opvejes i forhold til timeprisen på egen arbejdstid i forhold til dels at betjene Planteværn Online og dels at opretholde den fornødne planteviden. En konsulent vil ofte inddrages som sparringspartner og forsikring for den valgte sprøjtestrategi. Planteværn Online blev af visse jordbrugere vurderet at have et potentiale, som et system man kan konsultere, hvis man får brug for et konkret svar uden for konsulentens arbejdstid.
6.2.4 Opsummering på Planteværn Online og beslutningsstrategier
Det er vigtigt at se de marginale forskelle, som kommer til udtryk mellem de respektive beslutningsstrategier og Planteværn Online som beslutningsstøttesystem. De 3 beslutningsstrategier i planteværn beror på hver deres rationale. Alle disse rationaler adskiller sig fra Planteværn Onlines rationalitet og heri ligger en forklaring på, at landmænd ikke benytter beslutningsstøttesystemet i ønsket omfang. Fra en sociologisk betragtning og fortolkning er Planteværn Onlines rationale simpelthen en primær barriere for yderligere udbredelse af Planteværn Online til landmænd.
6.3 Anbefalinger til videreudvikling af Planteværn Online
Når man i fremtiden skal vurdere udviklingen af Planteværn Online, er det vigtigt, at man inddrager de aktuelle landmænds og bedrifters beslutningsstrategier i planlægningen. Dette skal ske for at sikre et rimeligt udbredelsespotentiale, og at man rammer de målgrupper man tilsigter med systemet.
I spørgeskemaet er der spurgt om, hvor sandsynligt svarpersonen vurderer det er, at han/hun vil anvende et Planteværn Online-lignende beslutningsstøtteredskab inden for de næste 5 år. Det hypotetiske spørgsmål betyder, at svarene skal tolkes forsigtigt. Svarene viser, at 25% af danske landmænd/bedrifter er umiddelbart modtagelige overfor at anvende denne type redskab. I dag anvender 3-6% systemet. I kraft af, at Planteværn Online har været på gaden i 15 år og abonnementsgrundlaget i hele perioden har ligget stabilt lavt, er der intet, der tyder på, at Planteværn Online kan udnytte sit potentiale uden at systemet tilpasses sine potentielle brugergrupper.
Denne undersøgelses hovedkonklusion er, at brugergruppen bør opdeles efter logiske rationaler med hensyn til driftsledelse og beslutningstagen. De 25% tolkes således at være det maksimale potentiale for Planteværn Online, givet at systemet tilpasses beslutningstagernes beslutningsstrategier.
Der er tendens til, at de systemorienterede i højere grad abonnerer på Planteværn Online end de øvrige beslutningstagere, men Planteværn Online-abonnenter findes inden for alle 3 beslutningsstrategier. En eventuel tilpasning til de respektive strategier kan skabe flere abonnenter fra andre strategier. Samtidig skal de 25% potentielle brugere fortrinsvis findes blandt bedrifter over 50 ha. Der er derimod intet, som tyder på, at et forhold som alder betyder noget for brugen af computerbaseret beslutningsstøtte.
Hidtidig udvikling af beslutningsstøttesystemer, herunder Planteværn Online, har haft tendens til at fokusere på, hvad systemudviklere kan tilbyde frem for på de handlemønstre og rationaler, som kendetegner brugergruppen. Med Planteværn Online som eksempel påpeges det i ovenstående, at beslutningsstøttesystemer ofte har deres egen måde at kæde handling sammen med viden og værdier.
Uanset hvor meget information beslutningsstøttesystemer rummer, er det de aktuelle brugere, der vurderer og bestemmer, hvorvidt informationen er relevant for de brugere, som betjener sig af systemet. Brugerne bedømmer beslutningsstøttens relevans ud fra deres egne rationaler.
- Den overordnede anbefaling fra undersøgelsen er at udvikle beslutningsstøtteredskaber med afsæt i empirisk funderede bestemmelser af brugergruppens rationale. Metoden, som er udviklet til denne undersøgelse, er et forslag til, hvordan det er muligt at tilpasse systemudviklingen til brugernes beslutningsstrategi(er).
- Metoden vil i øvrigt kunne anvendes til at analysere, hvilke muligheder og barrierer brugere generelt har med hensyn til beslutningsstøtte, herunder muligheder og barrierer forbundet med beslutningsstøtte der er udviklet som et instrument til og en forudsætning for frivillig miljøregulering.
I dette tilfælde er logiske rationaler med særlig hensyn til beslutningsstrategier i planteværn identificeret. Logiske rationaler har et større generaliseringspotentiale end det her nævnte men er i denne undersøgelse udelukkende identificeret med hensyn til beslutningsstrategier i planteværn.
Planteværn Online anvendes i dag fortrinsvis af konsulenter og rådgivere, som bruger systemet som opslagsværk for løsningsforslag til specifikke forespørgsler m.m. Systemet har i den henseende vist brugbare indgange og bør derfor videreudvikles som dialogredskab i forbindelse med konsulentfunktionen. Hvordan en sådan videreudvikling kan foregå, og hvorvidt konsulenter betjener systemet forskelligt, er selvstændige undersøgelsesspørgsmål, som ikke besvares af nuværende undersøgelse.
6.3.1 Dannelses- og læringselementer
Alle beslutningsstøttesystemer rummer et dannelseselement. De har til hensigt at ændre målgruppens adfærd til det bedre ud fra en bestemt overordnet værdiopfattelse, det vil sige, at uddanne deres brugere. I den forstand er alle beslutningsstøttesystemer læringssystemer. Det at formidle en ændret adfærd sker bedst ved at tage afsæt i brugerens rationale og benytte rationalet til at ændre på brugerens handling i udvalgte tilfælde.
Planteværn Onlines overordnede mål er, at landmanden reducerer sit pesticidforbrug, uden at det går ud over effekten og landmandens økonomi. Landmandens primære mål er ikke pesticidreduktion men som hovedregel økonomisk optimalitet på bedriften.
- Denne undersøgelse viser, at den mest hensigtsmæssige måde at opnå besparelser med hensyn til pesticidforbrug opleves forskelligt fra beslutningsstrategi til beslutningsstrategi. Forskellige beslutningsstrategier har forskellige økonomiske værdirationaler. Derfor bør beslutningsstøttesystemet formidle muligheden for økonomisk optimering gennem pesticidreduktion forskelligt til forskellige typer beslutningstagere.
Læring er og forventes at være en fremadskridende proces. Som ung landmand begynder man f.eks. med at optælle og bestemme ukrudt efter art, vækststadie m.v. Som ældre landmand har man opnået tilstrækkeligt kendskab og erfaring med ukrudtsarter til at foretage mere overfladiske registreringer. Det samme gælder i forhold til at arbejde med et computerbaseret beslutningsstøttesystem. I begyndelsen sætter man sig ind i, hvordan indtastningen skal foregå, siden bruger man sin tid på mere direkte relevante systemfunktioner.
- Planteværn Online skal tilpasse sig erfarne landmænds måde at handle og opsamle viden på. Derfor skal Planteværn Online kunne gemme indstillinger vedrørende bedriften og/eller tidligere års sprøjteplaner, så landmanden gennem betjening af systemet kan bygge viden ovenpå den allerede opnåede viden.
- Landmanden skal i øvrigt kunne betjene Planteværn Online uafhængigt af sæson. Det skal være muligt at hente oplysninger og udføre planlægning uanset årstid/sæson. Dette er muligt i dag, men mange jordbrugere er givet vis ikke klar over det, og der er således oplagte muligheder for forbedringer.
Begge disse ønsker blev udtrykt af deltagere i fokusgruppeinterviewene. Samtidig er anbefalingerne en konsekvens af tolkningsrammen for beslutningsstrategier og logiske rationaler.
6.3.2 Specifikke ønsker til videreudvikling
En række anbefalinger til systemudvikling af Planteværn Online kunne direkte relateres til hver enkelt af de 3 beslutningsstrategier.
De systemorienterede beslutningstagere lærer ved at omsætte egne erfaringer til de forudsætninger, som planlægningen bygger på. For at kunne rumme og stimulere de systemorienteredes måde at lære på, skal Planteværn Online gøre sine forudsætninger tilgængelige for brugeren.
- Planteværn Online bør have en brugerflade (ikoner/vinduer) opbygget som kinesiske æsker med mulighed for at stikke et niveau dybere og se kriterier for, hvordan systemet har produceret sine anbefalinger. Der bør samtidig indbygges muligheder for at vælge forskellige scenarier, herunder specifikke sædskifter.
- Planteværn Online skal kunne lagre og integrere den viden, som den systemorienterede producerer ved brug af systemet, og som har sprøjteplanen som produkt. Integration af viden ligger bl.a. i at kunne omsætte resultater af arbejdet med modulet problemløsning i vækstsæsonen til den plan, som blev udarbejdet før sæsonen med revision af planen til følge.
- Den sprøjteplan, som er et produkt af brugen af Planteværn Online, hænger for en systemorienteret beslutningstager sammen med de øvrige planer, som udarbejdes for bedriften. Derfor skal systemet kunne integreres i de systemer, som beslutningstageren betjener sig af i den overordnede planlægningsproces.
- Da den systemorienterede beslutningstager bruger Planteværn Online systematisk, kan varslinger om sygdomme integreres som funktion i beslutningsstøtteredskabet.
Den erfaringsbaserede beslutningstager lærer ved at omsætte den generaliserede viden til praksis. Det sker ved at sammenholde viden med erfaringer og afprøve ny viden gradvis i praksis. For at kunne rumme og stimulere de erfaringsbaseredes måde at lære på, skal Planteværn Online gøre viden tilgængelig.
- Planteværn Online skal have en simpel brugerflade, som videregiver viden. Det skal være muligt at indhente ren oplysning om f.eks. midler og deres virkningsgrad, sorter og deres resistens, om hvad ukrudtets størrelse betyder for opjustering i doseringer, hvilke midler og middelkombinationer som kan klare problemukrudt (jf. sortsinfo, som model).
- Den erfaringsbaserede beslutningstager søger at klæde sig på, så han i situationen ved, hvad han skal gøre. Han bruger i øvrigt ikke Planteværn Online systematisk. Derfor skal varsling ikke ske gennem Planteværn Online.
De fleste ønsker beskrevet i forhold til denne brugergruppe eksisterer allerede i dag; problemet er dog, at brugerfladen ikke sikrer en nem adgang.
Den udliciterende beslutningstagers læring i relation til planteavl består i at tilpasse planteværn til bedriftens øvrige opgaver. Vidensopbygning, det vil sige de faglige forudsætninger for planteværn, udliciteres til konsulenten eller til lignende rådgivere, mens ansvaret for arbejdets organisering bibeholdes hos driftslederen som beslutningstager.
- Planteværn Online skal ikke udvikles direkte til den konsulentorienterede beslutningstager, fordi det at udlicitere hele beslutningstagningen i planteværn står i modsætning til at opretholde en kompetence i at føde Planteværn Online med oplysninger. I relation til de konsulentorienterede skal Planteværn Online udvikles, så konsulenten kan sætte systemet i anvendelse i forbindelse med en rådgivende dialog.
- Når planen er udarbejdet i dialog mellem konsulent, Planteværn Online og beslutningstager kan konsulenten give anvisninger til brug af Planteværn Online i specifikke situationer: ”Hvis du bliver i tvivl om … , kan du vælge at gøre …”.
- Der kan udvikles en fælles brugerflade, således at konsulenten indtaster alle relevante data vedrørende ukrudtsstørrelse og art, hvorefter landmanden kan gå ind og se oplysningerne i Planteværn Online.
Nærværende undersøgelse giver ikke et svar på, hvorvidt systemet skal kunne fungere sammen med alle tre typer logik samtidigt. Svaret må bero på en afvejning af systemets fleksibilitet i forhold til en ukompliceret brugerflade.
- Anbefalingen er her at videreudvikle systemet i løbende dialog med en fokusgruppe af landmænd, der repræsenterer de respektive beslutningsstrategier.
Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.