|
Vurdering af Planteværn Onlines økonomiske og miljømæssige effekt 7 Sammenstilling og diskussion af projektets elementer på tværs
7.1 IntroduktionI dette kapitel vil der foregå en samlet sammenstilling og diskussion af alle aktiviteterne, som er gennemført i projektet. Dette dækker over:
Diskussionen vil blive foretaget i lyset af de opstillede målsætninger, som er fremlagt i projektet, og som går på tværs af projektets enkelte delaktiviteter. Under hvert af diskussionspunkterne vil der, hvor det er relevant, blive fokuseret på såvel en biologisk, agronomisk/økonomisk som en sociologisk vinkel på emnet. Som udgangspunkt for diskussionen skal det erindres, at projektet har koncentreret sine aktiviteter omkring herbicider og fungicider i korn, da disse anvendelser samlet set dækker over 60% af det samlede pesticidforbrug opgjort som BI. I forhold til vurdering af de sociologiske forhold skal der ligeledes erindres om, at projektgruppen samlet set har haft kontakt til ca. 800 landmænd i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen og de afholdte fokusgruppeinterview. 7.2 Reduktionspotentiale ved anvendelse af Planteværn Online7.2.1 Vurderet på baggrund af markforsøgAnvendelse af beslutningssystemer, som Planteværn Online inden for plantebeskyttelse har vist sig velegnet, når bekæmpelsesbehovet mod ukrudt, sygdomme og skadedyr skal vurderes i den enkelte mark. Et meget omfattende forsøgs- og udviklingsarbejde viser, at Planteværn Online kan anvise effektive løsningsforslag under varierende geografiske, biologiske og klimatiske forhold. Reduktionspotentialet baseret på forsøgsafprøvninger i korn er opsummeret i tabel 7.1. Tabel 7.1. Reduktionspotentialer ved brug af Planteværn Online i vinter- og vårsæd vurderet i forhold til bekæmpelsesmiddelstatistikken og måltal.
*gennemsnit af 3 år (2003-2005) salgstal. ** Gennemsnit af BI fra flere års forsøg med Planteværn Online i markforsøg. 7.2.1.1 UkrudtEt meget stort antal forsøg med ukrudtsbekæmpelse har vist, at Planteværn Online kan anvise løsningsforslag, som har været konkurrencedygtige med forskellige standardløsninger, hvor der også er brugt nedsatte doseringer. Planteværn Online anbefalingerne har generelt være meget robuste. Den verserende udgave af Planteværn Online har i forsøg med ukrudtsbekæmpelse fra 1996-2006 vist et reduktionspotentiale på 45 og 48% i henholdsvis vintersæd og vårsæd vurderet i forhold til bekæmpelsesmiddelstatistikken i perioden 2003-2005, og på 26 og 30% i forhold til måltallene for 2009 (Anon. 2004). Forsøgene fra 2000-2006 viste, at der i de senere år har været brugt større mængder herbicider i Planteværn Online forsøgene, sammenlignet med perioden 1996-1998. Baggrunden for det større forbrug i nyere tid skal ses i lyset af et øget ukrudtstryk som følge af tidligere såning, mere vintersæd og stigende problemer med græsukrudt. De senere års større problemer med græsukrudt afspejler sig bl.a. i, at der i 2005 i vintersæd blev solgt specifikke græsmidler (Anon. 2006) svarende til en BI på 0,18, mens tallene i vårsæd kun vurderes til ca. 0,04. De specifikke græsukrudtsmidler indbefatter produkterne Topik, Primera Super, Monitor og delvis Hussar til rajgræsbekæmpelse. Ved beregning af reduktionspotentialet er der sket en opskalering fra markforsøg til hele marker. Der findes desværre ikke gode data til belysning af, hvor meget potentialet reduceres ved en sådan opskalering. Afprøvningerne af Planteværn Online er dog generelt foregået i marker med gennemsnitlig meget høj ukrudtstæthed, hvilket taler for, at forbruget kan reduceres yderligere i forhold til resultaterne fra disse forsøg, hvis Planteværn Online anvendes i mere almindeligt forekommende, lavere ukrudtstætheder. Omvendt må forventes, at opskalering fra forsøgsareal på måske 0,1 ha til hel mark på måske 10 ha vil forøge antallet af arter, som registreres. Planteværn Online anbefaler, at der indberettes gennemsnit af et antal prøveflader – og ikke worst-case af enkelte prøveflader. Dette betyder, at eksempelvis en masse pileurter i én enkelt lavning ikke kan diktere behov og behandling i en hel mark. Det vides, som nævnt, ikke, hvad opskalering fra markforsøg til hele marken betyder for Planteværn Onlines reduktionspotentiale vedrørende indsatsen mod ukrudt. Hvis man vælger at tro, at der er stor forskel mellem resultaterne i markforsøg og situationen i hele marker, kan man anlægge en konservativ vinkel. Hvis man f.eks. skønsmæssigt vurderer, at behovet øges med 20% ved en sådan opskalering, vil reduktionspotentialet reduceres til 7 og 16% for henholdsvis vinterhvede og vårbyg i forhold til måltallene og 34 og 38% i forhold til Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2003-2005. Overordnet set kan der ikke herske tvivl om, at Planteværn Online som minimum gør det muligt at nå de foreslåede måltal for 2009 på henholdsvis 0,95 og 0,7 i henholdsvis vinter og vårsæd. Vælger man alternativt at tage et mere optimistisk udgangspunkt for sin vurdering af opskaleringsproblematikken, så tæller det på plussiden, at forsøgene med afprøvning af Planteværn Onlines ukrudtsmodul i 1996-1998 blev udført i marker, som havde 30% højere ukrudtstæthed end andre ukrudtsforsøg. Ukrudtsforsøg er traditionelt placeret i marker med en forventelig høj ukrudtstæthed. På baggrund af forsøgene fra 1996-1998, som viste det største reduktionspotentiale, skønnes der således ikke at være nogen problemer i forhold til at foretage en direkte opskalering. Reduktionstallene er gennemsnitsværdier og siger ikke noget om den variation, der kan være i behovene for bekæmpelse i visse sædskifter. Blandt andet vil der ofte stilles større krav til renhed og dermed også bekæmpelsesindsats i forbindelse med dyrkning af frøgræs og roer i sædskiftet, mens behovene er lavere i sædskifter alene domineret af korn og raps. De relativt lave dækningsgrader af ukrudt ved høst, som blive målt i forsøgene viser imidlertid, når de sammenholdes med undersøgelser af ukrudtets frøproduktion ved reduceret herbicidanvendelse (Rasmussen, 1993), at også hensyn til efterfølgende dyrkning af eksempelvis roer og frøgræs skulle være tilgodeset. På herbicidområdet vurderes der også at eksistere et reduktionspotentiale for Planteværn Online i andre afgrøder end korn. I ærter (Pedersen, 2000), majs (Rydahl, 2006) og bederoer (Rydahl, 2004), hvor Planteværn Online-modeller allerede er udviklet, afprøvet og implementeret, er der således demonstreret potentialer for at reducere herbicidforbruget. Planteværn Online indeholder også ukrudtsmodeller i vår- og vinterraps samt relevante arter af frøgræs og hvid- og rødkløver. I disse afgrøder er der dog ikke foretaget egentlige valideringsforsøg. For at perspektivere størrelsesordenen af det reduktionspotentiale, som er beregnet for herbicider i vinterhvede og vårbyg, er det beregnet, hvor meget en indfrielse af dette potentiale vil påvirke den samlede behandlingshyppighed, som i 2005 var 2.32. Hvis der sættes lighedstegn mellem vinterhvede og vintersæd samt vårbyg og vårsæd, hvilket vurderes rimeligt, vil disse to afgrøder tilsammen udgøre 1.462.000 ha i 2005. Hvis BI på de to områder reduceres til henholdsvis 0,69 og 0,49 vil dette bevirke, at den samlede behandlingshyppighed, hvis alt andet holdes konstant, kunne reduceres fra de 2,32 i 2005 til 1,90. Hvis Planteværn Onlines reduktions-muligheder fra andre afgrøder også medregnes øges reduktionspotentialet betragteligt. Parallelle beregninger fra 2006 foretaget i forbindelse med Virke-middeludvalget har således vist, at hvis der i praksis ud fra en biologisk indgangs-vinkel fokuseres på behovsbestemt tildeling af pesticider i de store landbrugs-afgrøder, og anbefalingerne følges, så er en reduktion til en behandlingshyppighed på 1,7 ikke urealistisk (Anon, 2007). 7.2.1.2 SvampesygdommeI gennemsnit af forsøgene med svampebekæmpelse i korn er der ikke i forsøgsperioden 1998-2003, jævnfør resultaterne i kapitel 2, fundet noget betydeligt reduktionspotentiale. Anbefalingerne fra systemet har været på niveau med forbrugstallene i Miljøstyrelsens salgsstatistik og lidt over måltallene gældende for 2009. Planteværn Online havde imidlertid ved sin introduktion omkring 1990 et betydeligt potentiale for at medvirke til en nedsættelse af indsatsen med fungicider. I 1990 lå BI i vintersæd på 1,85, hvilket i dag er reduceret med mere end 50%. Så et stort potentiale er allerede indfriet. Jordbrugerne erfarede i 1990'erne, at det økonomiske optimum for behandling med fungicider var større med reducerede doseringer end med fulde doseringer, hvilket afspejler sig i det forbrugsmønster, som findes i dag. Nye økonomiske analyser foretaget i projektet på baggrund af 5 års fungicidforsøg i hvede peger imidlertid på, at en optimal fungicidindsats i hvede ligger på omkring 0,4-0,5 BI og således under de 0,7 BI, som er anvendt i forsøgene. Hvis udbredelsen af resistente sorter øges, og der fokuseres målrettet på behovsbestemt tildeling på hele Danmarks kornareal, vurderes det ikke urealistisk, at de opstillede måltal for 2009 kan nås (tabel 7.1). Sammenlignet med vores nabolande, Tyskland og England er fungicidforbruget i Danmark meget lavt. Data fra Tyskland viser at for hvede ligger BI i gennemsnit på 1,4 (Bernd Freir, pers com), mens forbruget i UK er opgjort til lige godt 2 BI (Judith Turner SCL, pers. com) 7.2.2 Planteværn Onlines miljømæssige effekterDen miljømæssige effektivitet af beslutningsstøttesystemerne er i projektet alene bestemt ud fra en vurdering af de anvendte behandlingsindeks ved forskellige strategier. Behandlingshyppigheden, herunder BI, er et udtryk for, hvor mange gange landbrugsarealet behandles med en standarddosering. Jævnfør Bicheludvalgets rapport (Anon. 1998) vurderes behandlingshyppigheden som den bedste indikator for miljøpåvirkningen med pesticider. BI er beskrevet, som værende en indikator for den terrestriske miljøeffekt, mens BI i mindre grad siger noget om risikoen for grundvandsforurening og påvirkninger af det akvatiske miljø (Miljøstyrelsen, 2006). En undersøgelse, hvor herbicider systematisk blev anvendt i henholdsvis 1/4-, 1/2- og 1/1 ’normaldosis’ i storskalaforsøg, viste større naturindhold, herunder større mængder ukrudt, insekter og fugle ved faldende herbiciddoseringer (Esbjerg og Petersen, 2002). Planteværn Onlines herbiciddoseringer kan typisk indplaceres et sted mellem ¼ og ½ normaldosis. På grundlag heraf forekommer det rimeligt at antage, at mængden af restukrudt fra afprøvningerne af Planteværn Online, som udgjorde 5-11% fladedækning ved høst, kan medføre forøgelser af ’naturværdier’ i en størrelsesorden, som ligger et sted imellem resultaterne fra ¼ og ½ dosis i storskalaundersøgelsen. Det er dog under alle omstændigheder et stort problem i praksis at afbalancere ønsker om øget naturindhold med risikoen for opformering af ukrudt, et dilemma, som flere af de interviewede landmænd også har givet udtryk for i projektet (Bilag A). Tilsvarende undersøgelser af miljøeffekten ved at sænke fungiciddoseringer fra fuld til halv eller kvart dosis findes ikke. Umiddelbart vurderes det dog, at effekter på det terrestriske miljø vil være mindre, da flora samt fauna kun påvirkes minimalt af de fleste fungicider. En række fungicider er dog kendt for at kunne være fisketoksiske og vil kunne influere på vandlevende organismer, hvis ikke de fastsatte afstandskrav overholdes. 7.2.3 Det økonomiske incitament bag Planteværn OnlineEn vigtig del af Planteværn Onlines værdirationale er, at jordbrugeren skal anbefales de mest effektive og de billigste løsninger, ligesom man har tilstræbt at anvende en lav og behovsbestemt pesticidindsats. Med udgangspunkt i det teoretiske reduktionspotentiale for herbicider kan det beregnes, at der kan spares henholdsvis 137 og 54 kr./ha i vintersæd og vårbyg efter fradrag af estimerede omkostninger til udførelse af markregistreringer. Størrelsesordenen af denne besparelse vurderes ikke at være uvæsentligt i forhold til det generelle indtjeningsniveau på en planteavlsbedrift. På en bedrift på 100 ha vil besparelsen typisk ligge på omkring 10.000 kr. Et beløb der dog skal sættes i relation til, at der planlægningsmæssigt stilles større krav til driftsledelse i sprøjtesæsonen, hvor markregistreringer skal udføres, før sprøjteføreren kan gå i gang med selve sprøjtningen. Den økonomiske gevinst ved et reduceret pesticidforbrug skal vurderes i forhold til, om jordbrugeren har den fornødne tid til blandt andet at udføre de detaljerede markregistreringer samt håndtere de logistiske udfordringer i relation til mere markspecifikke behandlinger, herunder bl.a. ekstra tid til blanding, tilberedning af flere forskellige blandinger og forskydninger i sprøjtetidspunkterne. Selv om der isoleret set kan dokumenteres en økonomisk gevinst for mange landmænd ved at anvende Planteværn Onlines anbefalinger, så viser abonnentstatistikken for Planteværn Online, at gevinsten ikke er af en størrelsesorden, der i sig selv kan motivere landmændene til at anvende Planteværn Online eller på anden vis at reducere brugen af pesticider. Den sociologiske undersøgelse peger på, at et reduceret pesticidforbrug ikke er et vigtigt værdirationale for mange jordbrugere. Af større betydning har det generelt været, at markerne er rene, og at man sikrer sig imod opformering af ukrudt. Man benytter sig således ofte af sikkerhedsargumenter for sine beslutninger og handlinger. Det er derfor interessant at prøve at forstå, hvad der egentlig ligger bag planteavlernes opfattelse af sikkerhed og risici. 7.3 Brugerens økonomiske risiko ved anvendelse af Planteværn Online7.3.1 Relationer til sygdommeFor sygdomsbekæmpelse er det i dag på sprøjtetidspunktet ikke muligt for den enkelte landmand eller konsulent at afgøre, hvilket merudbytte årets fungicidanvendelse vil resultere i. Om der er tale om ½ eller 2 tons pr. ha i merudbytte i vinterhvede afhænger hovedsageligt af vejret efter sprøjtetidspunktet. Vådt og fugtigt vejr i maj og juni vil som hovedregel give anledning til store merudbytter. Ved årets udgang kan udbytteresponsen for fungicidbehandling aflæses i årets forsøg (primært i Landsforsøgene). Nettomerudbyttet er et nyttigt og veletableret begreb, når der i Landsforsøgene skal gennemføres en driftsøkonomisk vurdering af fungicidanvendelsen. Et optimalt nettomerudbytte er et godt pejlemærke for planteavlskonsulentens rådgivning og landmandens fungicidanvendelse. På grundlag af disse efterkalkulationer er der tradition for at anbefale en palet af fungicidstrategier, der har et beskedent behandlingsindeks, og som aldrig slår helt fejl økonomisk (Anon, 2006). Økonomiske analyser på tværs af forsøgsserier har dannet mulighed for at afveje forhold omkring sikkerhed og risiko ved forskellige indsatser. Med udgangspunkt i beregninger af standardafvigelser i forbindelse med nettoudbytteberegninger har det været mulig at kvantificere sikkerheden/usikkerheden ved fungicidbehandlinger på en ny måde. Denne analyse har bidraget yderligere til forståelsen af, at man ikke sikrer sin nettoindtjening ved at øge doseringen, snarere tværtimod. Data fra både hvede og vårbyg har således vist, at spredningen på nettomerudbyttet øges ved et stigende BI (figur 3.4 og 3.5). De økonomiske analyser foretaget i projektet på baggrund af 5 års fungicidforsøg i hvede peger på, at en optimal fungicidindsats ligger på omkring 0,4-0,5 BI. Input fra Planteværn Online har i gennemsnit ligget på 0,7, hvilket antyder, at Planteværn Online anbefalingerne doseringsmæssigt ligger til den høje side. Den økonomiske forskel mellem at ligge på 0,5 eller 0,7 i BI har imidlertid været på under 50 kr./ha. Analyser af 73 specifikke landsforsøg fra hvede med aksbehandling mod septoria viste tilsvarende, at variationen i nettoudbytte var mindst, hvor der var brugt 0,375 til 0,5 BI/ha sammenlignet med, at der var anvendt højere eller lavere dosering (Jensen et al., 2007). Hvis forsøgene opdeles i modtagelige og mere resistente sorter var optimum henholdsvis 0,5 og 0,375 BI/ha, hvilket indikerer, at der er muligheder for at justere indsatsen afhængigt af sortens modtagelighed. 7.3.2 Relationer til ukrudtI mange forsøg er de økonomiske merudbytter for behandling med herbicider relativt lave eller moderate. Dette gælder dog ikke, hvis der er betydelige forekomster af græsukrudt. I sådanne forsøg er det ikke ualmindeligt at opnå mellem 5-15 hkg/ha i nettomerudbytte og endnu mere, hvor der er store forekomster af agerrævehale, vindaks eller rajgræs. Hovedfilosofien i ukrudtsbekæmpelse er, at ukrudtsbestanden skal holdes nede på et niveau, som ikke giver problemer eller ukontrollerbare mængder af ukrudt i efterfølgende afgrøder. Det er generelt accepteret, at der kan være flere gode grunde, som f.eks. problemer med høstbesvær og opformering af ukrudtet, til at foretage en ukrudtsbekæmpelse ud over det umiddelbare udbyttemæssigt økonomisk optimale. Analyserne med den nye prototype for herbicidanvendelse i vårsæd har vist, at de nuværende høje effektkrav i Planteværn Online koster landmanden ca. 20 kr. pr. ha, medfører en beskeden forøgelse af herbicidforbruget og en 5-20% højere reduktion i ukrudtsbiomassen i vårsæd sammenlignet med det umiddelbart udbyttemæssige økonomisk optimale. Det virker ikke urimeligt, at en sikring mod høstbesvær og opformering af ukrudtet i vårsæd koster 20 kr. pr. ha. At denne forsikring til gengæld medfører en beskeden forøgelse af herbicidforbruget og reducerer biodiversiteten i vårsædsmarkerne har næppe en stor praktisk betydning, så længe Planteværn Online i den nuværende udgave er et miljømæssigt og økonomisk godt alternativ til almindelig landmandspraksis. 7.3.3 Generelle aspekter ved brugernes risiko ved brug af Planteværn OnlineHvis den økonomiske forskel på standardløsningerne og en teknisk set optimal løsning er meget beskeden, er det på bedriftsniveau ikke økonomisk rationelt at jagte en teknisk optimal løsning, grundet den ekstra driftsledelses indsats. Så derfor kan en god standardløsning ofte være at foretrække frem for en teoretisk optimal løsning! På fokusgruppeinterviewene blev jordbrugerne specifikt adspurgt om det økonomiske rationale bag de enkelte udførte behandlinger. Direkte adspurgt blev det klart udtrykt og erkendt fra jordbrugerne, at man i forhold til de enkelte handlinger ikke kan vurdere, om det man gør er økonomisk optimalt. Men generelt synes driftslederne dog jævnfør interviewene, at det de gør er fornuftigt, når de følger de gængse løsninger fra sprøjteplaner, konsulenter og nyhedsbreve. Generelt var landmændene ikke indstillet på at anskue risiko ud fra den samme langsigtede økonomiske tankegang. I praksis er det andre forhold, som de forbinder med risiko. Det kan f.eks. være forhold, der griber forstyrrende ind i deres driftsledelse og dermed produktionssystemet f.eks. at skulle gennemføre en ekstra arbejdsgang, at der opstår komplikationer i forhold til senere operationer, såsom høstbesvær, tørring, opfodring m.m. Endeligt er der barriere i forhold til at skulle acceptere en nedgang i bruttoudbytter eller synlige dårlige afgrøder, hvilket går ud over jordbrugernes faglige stolthed og dermed arbejdsglæden. 7.4 Potentiale og barriere for anvendelse og udbredelsen af Planteværn OnlinePlanteværn Online har i de 15 år, det har været på markedet, haft et meget konstant antal landmandsbrugere på omkring 800 brugere svarende til ca. 3% af bedrifter med over 20 ha. Der har hele tiden været et stort ønske om at øge antallet af brugere. Diverse kampagner har uden større held været igangsat for at stimulere en øget udbredelse. Håbet har ikke mindst været, at en større udbredelse af systemet ville øge sandsynligheden for at nå de reduktionsmål for pesticider, som er opstillet i forbindelse med pesticidhandlingsplanerne. Den udførte spørgeskemaundersøgelse viste, at 25% af bedrifterne umiddelbart er modtagelige overfor at anvende denne type beslutningsstøtteredskab. Ca. 30% er klart afvisende overfor at bruge Planteværn Online og lignende systemer, mens godt 40% angiver, at de måske vil bruge det. Disse størrelsesordner understøttes af den interesse man har fundet for at anvende tilsvarende redskaber i tidligere undersøgelser (Noe og Halberg, 2002,). I spørgeskemaundersøgelsen indgik svar fra 308 jordbrugere, som allerede abonnerede på Planteværn Online. Spørgeskemaundersøgelsen viste en forholdsvis beskeden overrepræsentation af Planteværn Online på bedrifter over 100 ha samt blandt specifikke planteavlere og svineproducenter. Besvarelser på spørgsmål rettet til ikke Planteværn Online-abonnenter om deres sandsynlighed for at bruge Planteværn Online i fremtiden viste ligeledes ingen klar gruppering. Dette peger i retning af, at de nuværende Planteværn Online-abonnenter er ret tilfældige, eller at der er andre årsager end alder, størrelse og bedriftsform til, at man bliver abonnent. Undersøgelsen har vist en høj grad af tillid til de svar, som systemet giver. Kun 25% af de adspurgte satte spørgsmålstegn ved systemets anbefalinger (tabel 7.2). 7.4.1 Tid som barriereSer man på de umiddelbare forklaringer på barrierer for at anvende Planteværn Online både blandt nuværende abonnenter og den øvrige gruppe, så er det især tid, der angives som en barriere. Dette understøttes af, at man foretrækker at anvende konsulenten eller at stole på egne erfaringer. Generelt har der i den sociologiske undersøgelse været udtrykt stor tillid, respekt og tilknytning til planteavlskonsulenternes rådgivning. Tidligere brugerundersøgelser har peget på, at ikke mindst kravene til de markspecifikke bedømmelser er en af de væsentligste barrierer i forhold til en større udbredelse af systemet (Svendsen et al., 1997). Mange landmænd oplyste i spørgeskemaundersøgelsen og i fokusgruppeinterviewene, at de har et generelt billede af, hvordan ukrudtssammensætningen og sygdomsniveauet er i markerne. Men detaljerede opgørelser kræver, at der afsættes ekstra tid, ligesom det kræver tålmodighed og godt kendskab til skadevolderne. 66-76% af de landmænd, der havde erfaring med Planteværn Online, nævnte i undersøgelsen, at det faldt dem svært at få tid til at registrere skadevoldere samt at bruge systemet (tabel 7.2). 40-50% af disse landmænd nævnte også, at de fandt det problematisk at skelne de forskellige ukrudtsarter og sygdomme fra hinanden. Tabel 7.2. % besvarelse ud af 228 som har erfaring med brugen af Planteværn Online, og 539 som ikke har erfaring.
Selv om manglende tid og problemer med registrering nævnes som væsentlige barrierer, så vurderes det, at manglende prioritering af opgaven fremstår som den vigtigste barriere. Den hastige udvikling i landbruget i øvrigt viser, at landmændene generelt er meget omstillingsparate og villige til at tage nye udfordringer op. Dette viser, at hvis landmanden finder et forhold vigtigt, ville de fleste sandsynligvis også ret hurtigt kunne opbygge en passende kompetence i at registrere på det nødvendige niveau i marken. Identifikation af de vigtigste ukrudtsarter, sygdomme og skadedyr indgår i pensum i landmandsuddannelsen og i efteruddannelseskurser til erhvervelse af ’Sprøjtecertifikat’. I den sociologiske undersøgelse (kapitel 6) er det søgt at trænge et trin dybere ind for at forstå de barrierer, der gemmer sig bag disse udmeldinger. Undersøgelsen viste en stor forskel imellem de krav til handling, viden og værdirationale, som findes i det nuværende Planteværn Online og de rationaler, som dominerede hos de 3 forskellige kategorier af beslutningsstrategier, der er identificeret i projektet. Især var det bemærkelsesværdigt, at ingen som udgangspunkt vil bestemme skadegørere på det detaljeringsniveau, som systemet kræver. Den manglende tid dækker over, at beslutningssystemet ikke passer ind i de daglige rutiner og beslutningstagning. De 3 beslutningsstrategigrupper har således individuelle forventninger og krav til beslutningsstøttesystemer i forhold til, at systemet kan fungere i forhold til det daglige flow af operationer og beslutninger på bedriften som helhed. Forventninger som ikke nødvendigvis harmonerer med, hvad systemudviklerne har vurderet vigtigt. Tid kan således her tolkes som et synonym for opmærksomhed, og hvad det er man som driftsleder vælger at prioritere sin opmærksomhed på. Et system som Planteværn Online, der kræver, at man retter sin opmærksomhed mod et bestemt område af bedriften på en anden måde end man plejer, vil ikke blot tage tiden men muligvis også skabe forstyrrelser i det normale ”flow” af beslutninger. Det samme gælder også i forhold til handlinger. Den manglende tid er ikke kun i forhold til registrering og beslutningstagning men også en barriere i forbindelse med anvendelse af markspecifikke behandlinger, hvor der er håndteringsmæssige problemer i forbindelse med den faktiske udsprøjtning af forskellige løsninger. Fakta er, at både størrelsen af den enkelte mark, antallet af marker samt afstanden mellem marker er stigende hos den enkelte jordbruger. Brug af Planteværn Online-løsninger vil således øge tidsforbruget til fyldning og reducere mulighederne for at udnytte sprøjtens fulde kapacitet. I praksis i dag er det ret almindeligt, at en enkelt sprøjtepåfyldning skal dække behandling af 30-50 ha, hvilket mindsker incitamentet for at lave store justeringer inden for marken og imellem marker. Det er således blandt potentielle brugere af Planteværn Online vanskeligt at skabe den tilstrækkelige motivation til at differentiere herbicid- og fungicidanvendelsen på markniveau. I dele af vækstsæsonen, hvor mange driftsledere og medhjælpere kan være stærkt tidspresset, foretrækkes ofte rationelle arbejdsgange, hvor alle marker med samme afgrøde behandles ens, selvom det erkendes, at bekæmpelsesbehovet i de enkelte marker kan være forskelligt. Besvarelserne pegede på stor tillid til og ønsker om at bruge råd og vejledning fra den lokale planteavlskonsulent. Erfaringen viser, at konsulenterne ofte støtter sig til Planteværn Online, når der skal gives såvel brede som specifikke løsninger. Særligt nyuddannede og nyrekrutterede konsulenter benytter Planteværn Online som læringsværktøj til at tilegne sig viden om bekæmpelsesmidlernes stærke og svage sider. Erfarne konsulenter bruger særligt Planteværn Online til at give anbefalinger mod sjældnere forekommende skadegørere og til at tilegne sig viden om nye bekæmpelsesmidler. Desuden har eksempelvis ukrudtsdelen af PVO sin styrke i anvendelse af blandingsmodeller, hvorfor programmet er meget anvendt til at udarbejde forslag til anvendelse af robuste blandinger med en samlet set lav indsats. Da konsulenten imidlertid kun sjældent giver råd på baggrund af detaljerede markregistreringer er anbefalingerne ikke optimerede med henblik på lavest mulige indsats. De økonomiske aspekter vægter tungt, når der rådgives, og selv om dette projekt ikke har foretaget undersøgelser hos konsulentstanden, så viser tidligere undersøgelser at også denne gruppe er heterogen (Murali et al., 1999). Ikke alle har det som udgangspunkt at tilstræbe en minimering af pesticidindsatsen, og det er i mange tilfælde en naturlig adfærd for en rådgiver at lægge anbefalingerne til den sikre side i forhold til en decideret optimering af pesticidindsatsen, således at kundeklager og eventuelle genbehandlinger kan undgås. Som udgangspunkt er det også vigtigt at erindre sig, at de fleste konsulenter er ansat i de landøkonomiske foreninger og som sådan først og fremmest skal skele til landbrugerens bundlinje. Man vil således ikke kunne forvente at konsulenterne handler alene ud fra, hvad der er økonomisk optimalt for avleren, men også anbefaler hvad der er nemmest og sikrest at gennemføre i praksis. 7.4.2 Tidsmæssigt forbrug til registreringDer findes ikke specifikke danske tidsstudier for, hvad anvendelsen af Planteværn Online kræver på bedriftsniveau. I USA er der en stærk tradition for at gennemføre ’scouting’, hvor selv meget store marker inspiceres for ukrudt, inden der vælges herbicidbehandling. En undersøgelse viste, at tidsforbruget, som medgik til at gennemføre markinspektion, som var målrettet til brug af beslutningsstøttesystemet ’HERB’, og hvor meget detaljerede markregistreringer blev anvendt som reference (Wilkerson et al., 1991), afhang af antal prøveflader pr. mark og markens størrelse (Krueger et al., 2000). Eksempelvis tog det ca. 21 minutter at bevæge sig rundt og inspicere 6 prøveflader i en mark på 5 ha og ca. 36 minutter at inspicere 10 prøveflader i en mark på 10 ha. En anden undersøgelse viste, at tidsforbruget pr. prøveflade var omkring 1 minut, når der var 2->6 ukrudtsarter pr. prøvefalde og omkring 20 sekunder, når der var 0-2 ukrudtsarter pr. prøveflade (Wiles & Schweizer, 1999). Denne undersøgelse viste endvidere, at tætheden af ukrudtsplanter i prøvefladerne stort set ikke påvirkede tidsforbruget. I forbindelse med stillingtagen til sprøjtning går der ofte forud adskillige korte overvågninger for at kunne vurdere, hvornår det er optimalt at foretage den endelige registrering og behandling. Af instruktionerne i Planteværn Online for gennemførelse af de egentlige markinspektioner fremgår, at der bør foretages 5-10 prøveflader pr. mark, og at et gennemsnit af registreringerne i disse indberettes til værktøjet ’Problemløsning’ i Planteværn Online. Hvis Planteværn Online anvendes i de samme marker igennem flere år, må det imidlertid formodes, at driftslederen med tiden vil få en vis rutine i hurtigt at vurdere hvilke arter og tætheder, der er mest udslagsgivende for behovsfastlæggelsen og valg af behandlinger. Herved kan der gradvist ændres fra systematiske registreringer af alle marker til mere målrettede registreringer i udvalgte områder. Udarbejdelse af markkort med angivelse af ukrudtsarter kan anbefales for at bevare overblikket og lette arbejdet i de enkelte vækstsæsoner. Med udgangspunkt i de amerikanske undersøgelser er det således tænkeligt, at de henholdsvis 30 og 45 minutter pr. 10 ha, som er anslået i afsnit 4.2 til henholdsvis landmænd og konsulenter, kan reduceres. For at illustrere, hvilket tidsforbrug der skal indregnes ved brug af Planteværn Online til ukrudtsbekæmpelse, giver den efterfølgende beregning et forsigtigt bud på, hvad størrelsesorden, vi taler om. Der tages udgangspunkt i, at registrering af ukrudt for en landmand tager 45 min. pr. 10 ha. Med udgangspunkt i dette tidsforbrug samt ekstra tid til både kørsel af Planteværn Online programmet og behov for ekstra tid til fyldninger af sprøjten vurderes et ekstra tidsforbrug på ca. 1 uge at være en realistisk størrelsesorden på en bedrift med 300 ha. Den ekstra uge vil skulle fordeles på de 3-4 uger i efteråret og foråret, hvor ukrudtsbekæmpelse er aktuel. Det samlede tidsforbrug til marksprøjtning på en bedrift med 300 ha vil i forvejen være meget stort. Disse brug kan selv med det mest moderne sprøjteudstyr bruge mellem 3 og 6 uger til sprøjtearbejdet. Det øgede tidsforbrug til registreringer skal ses i relation til, at der ved behovsbestemt tildeling for såvel sygdomsbekæmpelse og ukrudtsbekæmpelse også vil kunne spares nogle mere rutineprægede sprøjtninger. Tidligere beregninger af tidsforbrug peger på et øget tidsforbrug ved overgang til behovsbestemt planteværn på 6 min. pr. ha pr. år (Ørum, Pers. Com.); dette harmonerer med det overfor nævnte ekstra tidsforbrug på ca. 1 uge for en bedrift på 300 ha. 7.4.3 Logistiske barriererFlere landmænd vurderer det som en større indkøbsmæssig og håndteringsmæssig udfordring at følge løsninger fra Planteværn Online, hvor der typisk vil skulle bruges forskellige midler til de forskellige marker med samme afgrøde. Det vil ikke kun stille krav til, at landmændene er parate til at have flere midler på lager, men også at grovvareleddet kan levere det inden for kort tid. Planteværn Online giver dog flere bud på løsninger men hvis der til stadighed vælges efter lave behandlingsindeks og billigste løsninger vil det kræve, at landmanden har flere midler til rådighed. Et andet aspekt, som bør indgå i overvejelserne, er, at separate behandlinger vil kunne udløse flere spildrester. Enhver sprøjtning vil efterlade en restmængde, der f.eks. ved sprøjtning af 10 ha typisk vil være omkring 10%. Det samlede spild forventes dog kun at ville stige begrænset, da man ved kørsel fra kornmark til kornmark ikke vil finde det nødvendigt at tømme sprøjten hver gang. Samlet set må man dog erkende, at der kan være flere logistiske barrierer, som reducerer incitamentet til at bruge differentierede Planteværn Online-løsninger. 7.4.4 Manglende defineret målgruppeSelv om den potentielle målgruppe ud fra landmændenes egne udsagn må forventes at være betydelig større end den nuværende brugergruppe, peger undersøgelsens resultater på, at det ikke er sandsynligt, at man med de nuværende rammer for planteværn og brug af pesticider og den hidtidige indsats for at udbrede anvendelsen af systemet vil kunne forvente en meget større brugerskare end den, som man har haft igennem de sidste 10 år. De jordbrugere, som havde erfaringer med Planteværn Online, og som indgik i undersøgelsen, kunne bredt set rekrutteres inden for alle 3 grupper. Den nuværende version kunne således ikke specielt siges at være tilpasset en eller flere af de 3 grupper. Systemet rammer så at sige lige midt imellem de forskellige ønsker. Der var i overensstemmelse hermed ingen af de interviewede landmænd, der anvendte Planteværn Online præcis på den måde, som systemet oprindeligt var tiltænkt. Der var dog flere landmænd, der på forskellig vis anvendte systemet til egen læring. Problemet med at opnå stor brugertilslutning er ikke et isoleret problem for Planteværn Online. Udenlandske beslutningsstøttesystemer har tilsvarende haft store vanskeligheder med at få en stor brugerskare (McCown, 2002), hvilket overordnet peger i retning af, at der eksisterer dybereliggende forskelle imellem udviklere og brugere omkring behov og værdirationaler. Også de udenlandske undersøgelser har vist, at læringsaspektet er vigtigt for udbredelsen af beslutningsstøttesystemer. Konkret er der kendskab til, at bl.a. det engelske DESSAC (Brooks, 1998) og det tyske Pro-Plant (Volk et al., 2003) på linie med det danske system har haft problemer med at få et stort antal landmandsbrugere. Ligesom det danske system har Pro_Plant opnået en betydelig udbredelse i rådgivningssystemet. Der eksisterer desværre ikke meget information eller litteratur, som beskriver årsagerne til den manglende udbredelse af de udenlandske beslutningsstøttesystemer.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||