| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af Planteværn Onlines økonomiske og miljømæssige effekt

8 Diskussion af de fremtidige udviklingspotentialer af Planteværn Online

Generelt kan det konkluderes, at det faglige grundlag i dag er solidt og anvendeligt i praksis, og at målene i pesticidhandlingsplanen realistisk set kan nås ved at følge systemets anbefalinger. Et af problemerne for udbredelsen er landmændenes motivation og uddannelse, et andet er Planteværn Onlines egenskaber. Den store hurdle er således at få udbredt anbefalingerne i praksis, og spørgsmålet er, hvad man skal satse på ved en fremtidig udvikling. Projektets aktiviteter giver ikke i sig selv et klart svar på, hvad der vil være den rigtige udviklingsmodel for fremtiden, men der er skabt et grundlag for en kvalificeret diskussion af forskellige muligheder.

  1. Den første er, at der satses på at videreudvikle brugersiden af Planteværn Online, så den i højere grad målrettes den virkelighed og de ønsker og behov forskellige planteavlere har.
  2. Den næste er at satse på at udvikle Planteværn Online i en teknologisk retning, hvor modulet kobles direkte med sensorteknikker, kamerasystemer og injektionsteknologi. I sidstnævnte tilfælde fremstilles sprøjteblandingen i takt med, at sprøjten bevæger sig frem i marken.
  3. En tredje mulighed er at udvikle et system, der i højere grad betjenes af en tredje part f.eks. landbrugsteknikere eller konsulenter (men stadig fungerer som et beslutningsstøtteredskab) f.eks. ud fra oplysninger om ukrudt opsamlet i Dansk Markdatabase.

Endelig kan man målrette udviklingen endnu mere imod at være et konsulentredskab, som det allerede er tilfældet i praksis. Hvor Planteværn Online forsat er det sted, hvor man opsamler og sammenfatter den viden, der løbende opbygges på planteværnsområdet. Redskabet kan således også yderligere profileres i undervisning og uddannelse. Det vil betyde, at systemets anbefalinger omsættes til praksis via rådgivning, udarbejdelse af sprøjtestrategier og anden planlægning, nyhedsbreve m.m.

De nævnte løsninger er ikke nødvendigvis enten eller, man kan udmærket forestille sig, at der fortsat kan være en vis synergi imellem disse, idet den grundlæggende ”motor” i Planteværn Online vil være den samme, uanset den sammenhæng programmet tilpasses efter. Især vurderes det, at der kan være et betydeligt overlap imellem Planteværn Online som konsulentredskab og et system, der bygger direkte på formidling mellem rådgivere og landmænd.

Endelig er det også vigtigt at holde fast i, at det under alle omstændigheder kun vil være en del af planteavlerne man vil kunne nå direkte eller indirekte via de forskellige løsninger. Her er det vigtig at fokusere på, at der også er andre virkemidler og anbefalinger, som kan være relevante, f.eks. viser forsøgene, at robuste standardløsninger langt hen ad vejen kan være hensigtsmæssige, især for de producenter, der ikke selv går meget op i planteavl. Som det også er erfaret fra Dansk Landbrugsrådgivnings aktiviteter i forbindelse med bedriftsorienteret planteværnsrådgivning, så findes der en betydelig mangel på viden om, hvordan og hvorledes man får kontakt og dialog med visse grupper af landmænd, som det etablerede rådgivningssystem i dag har vanskeligt ved at nå (Anon, 2006).

8.1.1 Videreudvikling af brugersiden

8.1.1.1 Forenklede indgange

Konkret har projektgruppen orienteret sig mod udvikling og afprøvning af alternative indgange til registrering af skadevoldere. Fokus har været på at vurdere, om Planteværn Online-systemet vil fungere, hvis specifikke markdata erstattes med regionale sygdomsdata eller generelle udmeldinger f.eks. omkring forventede ukrudtsarter.  Som udgangspunkt vurderes det altid at være økonomisk optimalt at bruge markspecifikke data, hvis man skal indfri de dokumenterede reduktionspotentialer for pesticider. For både bekæmpelse af ukrudt og sygdomme har de testede alternative tilgange i forsøg dog vist, at der er muligheder for at tænke i udvikling af alternative tilgange. For både ukrudtsbekæmpelse og sygdomsbekæmpelse blev der opnået stort set samme niveau af bekæmpelse og merudbytte, som ved brug af Planteværn Onlines driftsversioner. Herbicidindsatsen var ved ufuldstændige registreringer lidt højere (BI = 0,89) end for driftsversionen (0,80). De praktiske afprøvninger, hvor forsøgsværterne figurerede brugere på den nye prototype viste endvidere, at der i flere tilfælde blev udløst helt unødige behandlinger, fordi flere landmænd troede, at de havde mange flere ukrudtsarter end tilfældet var. En stor udfordring er samtidig at sikre, at Planteværn Online ikke bringes i miskredit på grund af anvisninger på behandlinger, som ikke giver tilstrækkelig effekt på skadevoldere, som er reelt forekommende.

Hvorvidt driftslederne/jordbrugerne vil være mere åbne for at bruge de alternative indgange frem for at bruge de nuværende er ikke tilstrækkeligt afklaret i projektet. Eksempler på alternative adgange til systemet blev  præsenteret ved fokusgruppeinterviewene men i en simpelt udformet version, der ikke havde en speciel brugervenlig tilgang. På den baggrund har det ikke umiddelbart været muligt at sikre sig et svar, der kan opfattes som garanti for, at alternative indgange vil ændre antallet af brugere signifikant.

I en projektgruppe nedsat under Dansk Landbrugsrådgivning arbejdes der videre med udvikling af forenklede indgange til sygdomsmodellen, hvor anbefalinger kobles med den enkelte bedrifts markkort. I et samspil mellem udviklere, 3 konsulenter og ca. 20 jordbrugere vil en prototype blive afprøvet i 2007. På ukrudtssiden er der i systemet Dansk Markdatabase etableret mulighed for at gemme oplysninger om ukrudtsforekomster på markniveau fra vækstår til vækstår, hvilket i et vist omfang vil gøre det muligt at genbruge ukrudtsregistreringer af f.eks. særlige forekomster af f.eks. tidsler og andet rodukrudt.

8.1.1.2 Tilpasning til beslutningsstrategier

Udfra kontakten og dialogen med de forskellige landmandsgrupper i projektet er det muligt at pege på nogle specifikke ønsker, som blev fremlagt som relevante udviklingselementer for Planteværn Online.

Der blev under fokusgruppeinterviewene fremlagt ønsker om, at Planteværn Online i højere grad skulle kunne bruges i planlægningsfasen og uafhængigt af årstid/sæson. Flere pointerede, at systemet på den måde kunne gøre større gavn. Planteværn Online tilbyder i dag visse planlægningsfaciliteter, men der er uden tvivl behov for at gøre disse mere brugervenlige og at udvikle dem yderligere. Eksempelvis kan der tilbydes mere målrettet hjælp til planlægning af indkøb, der i mange tilfælde sker i god tid inden sprøjtesæsonen, hvor skadevolderne endnu ikke er fremme. En række brugere pointerede desuden, at de gerne så, at Planteværn Online hang bedre sammen med øvrige EDB-programmer, som anvendes på bedriften, hvilket kunne anspore til en større anvendelse. Tidligere hang forgængeren for Planteværn Online, PC-Planteværn, tæt sammen med Bedriftsløsningen, men da Planteværn Online blev web-baseret gik mulighederne for denne kobling tabt. For tiden genopstår dog muligheden for en større integration programmerne imellem, idet forskellige web-baserede planlægningsprogrammer vinder frem bl.a. i relation til Dansk Markdatabase.

Landbrugsskoleelever, konsulenter og en lille gruppe af landmænd forventes fortsat at have interesse i at kunne kontakte systemet for at få svar på specifikke spørgsmål samt at skaffe sig information til en sprøjteplan man vil lave i løbet af vinteren. For konsulenter er systemet et grundlæggende værktøj blandt andet for at kunne vurdere effektprofilen af egne blandinger. De erfaringsbaserede jordbrugere vil muligvis bruge et Planteværn Online-system som en del af en læringsproces for at afstemme deres viden.

Blandt de systemorienterede beslutningstagere blev der specielt udtrykt ønske om at kunne bruge alternative indgange, som ikke kræver tidskrævende markregistreringer af ukrudt og sygdomme. De vil være interesseret i så meget som muligt at bruge systemer, der kan lette deres hverdag. Denne gruppe forventes typisk at være dækkende for bedrifter i kraftig vækst og vil i vid udstrækning stille krav til, at der også findes løsninger, som dækker produktion med frøavl, roer og meget korn. Planteværn Onlines fremtidspotentiale for denne gruppe afhænger meget af, hvordan systemet kommer til at hænge sammen med øvrige systemer, som anvendes på bedriften. Mange ting er allerede koblet, men der forestår en stor opgave med hensyn til at binde systemerne bedre sammen, således at det bliver mere klart, hvad der er tilgængeligt, og hvad der rent praktisk og håndteringsmæssigt er smart.

Der blev ikke generelt fundet specifikke ønsker blandt dem, som hører til de udliciterende beslutningsstrategier. Dette skyldes, at de i sagens natur typisk forventer at få de rette svar fra deres planteavlsrådgiver. Deres interesse for planteavl er ofte begrænset, og de kan derfor ikke forventes at afsætte tid og ressourcer til at fokusere på planteværnsaktiviteter specifikt.

Under projektet er der arbejdet intensivt med analysering af historiske data for at afsøge mulighederne for at udvikle økonomiske modeller rettet imod en optimering af pesticidforbruget. De udarbejdede modeller for sygdomme og ukrudt kunne potentielt set videreudvikles til strategiske planlægningsredskaber, der kan konsulteres i forbindelse med, at sæsonens sprøjteplan forberedes. Specifikt har modellen for svampesygdomme potentiale til at inddrage regionale forhold samt sorternes resistensgrundlag. For ukrudt vil modellerne have potentiale til at inddrage den økonomiske betydning af tilstedeværelse af specifikke ukrudtsarter. Ved tolkning af de ønsker, der blev stillet fra systemorienterede beslutningstagere, vurderes det, at disse strategiske modeller i en vis udstrækning vil kunne appellere til denne idealtype, ligesom de kan være relevante som konsulentredskaber, når sprøjtestrategier i de lokale områder skal planlægges.

8.1.2 Teknologisk udvikling af Planteværn Online

Generelt vurderes der at være et betydeligt potentiale for at øge Planteværn Onlines anvendelighed i praksis, hvis der kan ske en kobling mellem automatiske registreringer i marken ved hjælp af sensorer, kamerabaserede systemer og den viden, som ligger i Planteværn Online.

8.1.2.1 Ukrudtsbekæmpelse

Forekomsten af ukrudt varierer betydeligt også indenfor marker. Et oplagt udviklingsområde kunne derfor være i større udstrækning at anvende herbicider efter stedsspecifikke forhold (Heisel & Ersbøll, 1996). Ifølge kendte kvantificeringer af forskellige biologiske faktorers betydning for herbicidforbruget er det indlysende, at potentialet for at reducere herbicidforbruget er stærkt afhængig af, hvor høj stedlig opløselighed inden for den enkelte mark, der kan praktiseres ved tildelingen af herbicider.

Der er gennemført danske undersøgelser med anvendelse af digital billed-behandling til registrering af ukrudt på artsniveau. Disse undersøgelser har foreløbig været begrænset til ca. 20 tokimbladede ukrudtsarter og et begrænset sæt af  biologiske ’betingelser’. Identifikationen af arter er baseret på 2-dimensionel ’formgenkendelse’ af små ukrudtsplanter (Johansson et al., 2004). Der er dog fortsat mange uløste problemer i forbindelse hermed, og yderligere forskning og udvikling er påkrævet for at drive denne udvikling videre. En perspektivrig metode vil være, hvis der i en arbejdsgang kan foretages: billedoptagelse, bestemmelse af ukrudtsarter og –tætheder, behovsvurdering, udvalg af herbicider og beregning af dosering og endelig stedspecifik tildeling.

Selve sprøjtningen kan tænkes at kunne realiseres ved brug af såkaldte ’injektionsmarksprøjter’, hvor sprøjteblandingen tildeles som bredsprøjtning, men sådan at sprøjteblandingen fremstilles og justeres dynamisk få sekunder før udsprøjtning og separat for separate sektioner af sprøjtebommen. Umiddelbart oplagte indsatsområder med henblik på at fremme sådanne teknologier kunne være intensivering af udviklingen af billedbehandlingsteknologierne kombineret med Planteværn Online-modeller, hvor sidstnævnte kunne bidrage til at fokusere indsatsen i udviklingen af billedbehandling. Herefter ligger integration af billedteknologi med Planteværn Online-modelberegninger og eksisterende, kommercielle injektionssprøjter lige for.

En ny sprøjte koster i dag typisk imellem ¼ -½ million kr. Påsætning af en injektionsenhed koster derudover godt 100.000 kr. Systemet vil på grund af prisen kun være økonomisk interessant på de store bedrifter eller hos maskinstationer. Strukturudviklingen betyder imidlertid, at en større og større del af det samlede areal drives af store bedrifter, og denne udvikling vil forstærkes i de kommende år. Hvis systemet kommer op at køre, øges mulighederne for at få indfriet betydelige reduktionspotentialer. Indtil videre har maskinfabrikanter desværre ikke haft interesse eller ressourcer i at overtage udviklingen af sådanne teknologier, hvor forskningen slipper. Således må det konstateres, at på trods af at teknologi til injektionssprøjtning m.v. har været kendt i mange år, så har den praktiske udvikling af disse teknologier stået i stampe. I dag anvendes injektionssprøjter stort set kun af maskinstationer og fortrinsvis med det formål hurtigt at kunne skifte fra en type pesticid til et andet. Kun sjældent ses det, at denne teknologi anvendes som en aktuel differentiering af behandlinger inden for marker og mellem marker som formål.

På trods af dokumenterede potentialer for, at Planteværn Online kan være en vigtig komponent i teknologisk orienterede systemer, er det vigtigt at påpege, at anvendelsen af sådanne systemer vil ligge mange år ude i fremtiden med mindre, der prioriteres midler til udvikling af kommercielt udstyr.

8.1.2.2 Sygdomsbekæmpelse

Udvikling af automatiske sensorer, som kan registrere sygdomme og angrebsgrader med en relativt høj geografisk opløsning, vurderes på sigt at kunne have et potentiale for at anvise mere præcise tildelinger af fungicider. Det er velkendt, at angrebsgraderne kan variere betydeligt inden for den enkelte mark, bl.a. afhængigt af plantemasse, hegn m.m. (Bjerre, 1999; Bjerre et al., 2006). Stedsspecifik tildeling i forhold til sygdomsangreb eller bladmassens størrelse vil derfor kunne medvirke til optimering af den samlede indsats. Et forhold der bl.a. undersøges i et igangværende forskningsprojekt finansieret af pesticidforskningsmidler (Olesen et al., 2007). Kun hvis der bliver tale om relativt billige registreringsværktøjer, forventes sensorer at have et reelt potentiale i forbindelse med en optimering af fungicidtildelingen.

8.1.3 Konsulent redskab og ekstern betjening af landmænd

Indtil videre har Planteværn Online været meget orienteret i retning af et rådgiver- og konsulentsystem. I dette projekt er der ikke arbejdet specifikt med, hvordan systemet fungerer hos denne gruppe, men fra tidligere undersøgelser har der været udtrykt en stor tilfredshed (Murali et al., 1999). Tidligere undersøgelser af Planteværn Online har vist, at konsulenter anvender systemet som et redskab til at strukturere og sammenfatte kendt viden på planteværnsområdet (Rydahl, 2004). Blandt forskere og rådgivere fungerer systemet således som en slags opslagsværk for, hvad der er svar på planteværnsspørgsmål. På den baggrund har systemet opnået stor udbredelse blandt landbrugsrådgivere og forskere. Systemet danner qua sin samling af viden ofte baggrund for de anbefalinger, der gives i nyhedsbreve, til ERFA-grupper m.m.

Systemet har også et stort potentiale som læringsredskab med henblik på bl.a. at forstå, hvilke midler der er relevante i hvilke situationer og effekten af skadetærskler ved behovsvurdering.  Et potentiale som bl.a. udnyttes på landbrugsskoler, og som flere af de i projektet interviewede landmænd specifikt nævnte, som deres væsentligste formål med at bruge Planteværn Online.

Der vurderes i dag ikke at være tilstrækkelig kapacitet blandt professionelle planteavlsrådgivere til at assistere med registreringer i alle marker. Driftslederens interesse, evner og indsats er derfor afgørende for, at dette skal kunne lykkes. På især store bedrifter vil der kunne opstå tidsmæssige problemer i forhold til at nå rundt i alle marker. En fremtidig model, der inddrager professionelle specialister (Scoutere) til at foretage markbedømmelser, kunne være en mulighed, der bør afprøves. Systemet er uafprøvet i Danmark men anvendt med succes i andre lande. Der eksisterer en række betydelige udfordringer i relation til udlicitering af arbejdet med markregistreringer. Aktiviteten er meget sæsonbetonet, og den vil stille store krav til, at der kan rekrutteres specialiseret arbejdskraft til opgaven.

Ved fremtidige vurderinger af systemets udviklingsprofil er det således vigtig at overveje, om Planteværn Online forsat skal orientere sig imod den enkelte landmand eller i højere grad orienteres imod konsulenter, rådgivere og professionelle markbedømmere og/eller undervisning.

Uanset hvilken brugerprofil der tilstræbes, vil det være nødvendigt at sikre, at ny viden opsamles i Planteværn Online. For at opretholde Planteværn Online, som vi kender det i dag, vil der til stadighed stilles krav til opdatering og justering afhængig af ny viden, nye sorter og nye pesticider.

8.1.4 Udviklingspotentialer af den nuværende driftsversion

Ved starten af projektet blev der specifikt fokuseret på, at skadetærsklerne for  meldug i hvede var for konservative og burde undersøges nærmere med henblik på justering af de behandlinger i hvede, som udføres tidligt på vækstsæsonen. Erfaringen er, at disse behandlinger generelt kun bidrager meget lidt til det samlede nettomerudbytte for behandling (Pedersen, 2003). Analyserne, som ledte til opjustering af skadetærsklerne for meldug, er ligeledes beskrevet i kapitel 3 og allerede implementeret i den nuværende Planteværn Online-version (Jørgensen & Pinnschmidt, 2005). Fremadrettet venter udvikling af nye moduler til håndtering af nye betydningsfulde sygdomme som f.eks. Fusarium i hvede og Ramularia i byg.

For ukrudt har mange års udviklings- og afprøvningsarbejde med modellerne bag Planteværn Online vist, at den verserende model inddrager de vigtigste faktorer, som påvirker herbicidernes effekt, og at denne model er robust i praksis. Planteværn Online dækker i dag langt de fleste landbrugsafgrøder og har i de afgrøder, hvor systemet er afprøvet, demonstreret betragtelige potentialer for at reducere herbicidforbruget. Planteværn Online dækker endnu ikke kartofler. Specielt for kartofler gælder, at integration af kemiske og mekaniske bekæmpelsesmetoder allerede udføres i praksis, og derfor kunne noget sådant være en relevant indgang til udvikling af systemer, der inddrager både mekanisk og kemisk ukrudtsbekæmpelse.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.