Miljøprojekt Nr. 1192 2007 – Vurdering af omfanget af dårlige skorstene til private brændeovne og brændekedler, regelgrundlag og løsningsmuligheder

Vurdering af omfanget af dårlige skorstene til private brændeovne og brændekedler, regelgrundlag og løsningsmuligheder

1 Indledning

Partikelforurening er et stort miljø- og sundhedsmæssigt problem. Brændeovne og brændekedler er vigtige kilde til partikeludslip i Danmark. Partikelforurening fra brændeovne/kedler kan ikke undgås, men der er meget stor forskel på, hvor meget der slipper ud. Et særligt stort udslip kan skyldes forkert fyring, ligesom nogle ovne/kedler - især ældre - slipper mere luftforurening ud end andre. Endelig kan dårlige skorstene bidrage til problemerne.

Problemer vedrørende skorstene er ikke særligt veldokumenteret, og der er derfor behov for at undersøge problemets omfang nærmere.

I februar 2006 sendte Miljøstyrelsen et spørgeskema til 79 skorstensfejere spredt over hele landet (uddrag af undersøgelsens sammenfatning er vedlagt som Bilag A). 39 blev returneret i udfyldt stand, hvoraf 4 var udfyldt tvetydigt og blev taget fra. Undersøgelsens resultater bygger derved på besvarelser fra 35 skorstensfejermestre, som angiver at have i alt 148.137 brændeovnsejere i deres distrikter. Det svarer til godt en fjerdedel af landets omkring 550.000 brændeovne.

Ifølge besvarelserne er det skorstensfejernes vurdering at:

19% af brændeovnsejerne har en forkert fyringsteknik

15% har en ovn af dårlig kvalitet - som regel gammel

9% fyrer med uegnet brændsel

6% har for lave skorstene

Undersøgelsen er baseret på skorstensfejernes umiddelbare vurdering af forholdene, og ikke en reel registrering og optælling af forholdene, og resultatet er gennemsnit af svarene. Resultaterne kan derfor ikke ses som eksakte tal for forholdene, men kun som en indikation af forholdene.

De angivne 6%, der har for lave skorstene, synes måske ikke af så meget, men ses det i forhold til det samlede antal brændeovne i Danmark, på mindst 550.000 stk., så er der mere end 30.000, der har for lave skorstene.

Problemer med skorstene i forhold til brændeovne og -kedler bl.a. være:

forkert dimensionering af skorsten i forhold til brændeovnen/kedlen
dårligt træk i skorstenen
typen af skorsten
højden af skorstenen i forhold til huset
højden af skorstenen i forhold til omgivende bebyggelse og terræn

Forkert dimensionering kan føre til dårligere forbrænding og dermed øge forureningen, mens højden og placeringen af skorstenen i høj grad kan være en medvirkende årsag til lokale gener.

Det var oplægget, at projektet skulle:

Afdække i hvor høj grad dårlige skorstene bidrager til lokale problemer med partikelforurening fra brændeovne/brændekedler, herunder omfang og årsager til problemerne.
Kortlægge lovgivningen på området, både indenfor Erhvervs- og Økonomiministeriets samt Miljøministeriets område.
Opstille skorstensrettede løsningsmuligheder for at forebygge og afhjælpe lokale problemer med partikelforurening fra brændeovne/kedler, både for gamle og nye skorstene.
Vurdere behovet for yderligere regulering af området, herunder udarbejde konkrete forslag til uddybende vejledningstekst, som f.eks. kan anvendes som input i en ny SBI-anvisning.

Denne rapport kan forhåbentlig medvirke til, at myndighederne alene eller i samarbejde med skorstensfejeren kan:

foretage en bedre registrering af forholdene omkring den brændeovnsinstallation, der klages over
foretage en bedre vurdering af årsagen eller årsagerne til generne
foreslå forbedringsmuligheder til nedbringelse af generne

Der er i rapporten forsøgt at skelne mellem de gener, som dårlige skorstene kan medføre for henholdsvis bruger og naboer, men da der er meget stort overlap mellem årsag og virkning, er det ikke muligt at lave en klar adskillelse. Forholdet er søgt klargjort de steder i rapporten, hvor det er vurderet at være relevant.

I kapitel 2 er der redegjort for danske regler og lovgivning for brændeovne og –kedler i boliger, med specielt vægt på dimensionering og placering af skorstene. Desuden redegøres for myndighedernes muligheder for at regulere emissioner fra brændeovne og -kedler i forbindelser med klager over røggener.

I kapitel 3 redegøres kort for enkelte udenlandske regler for dimensionering og placering af skorstene, samt lidt om regulering i forbindelse med røggener.

I kapitel 4 redegøres for, hvordan skorstenen fungerer, d.v.s. hvad det er, der giver skorstenstrækket, hvordan det kan beregnes, og hvad der kan medføre dårligt skorstenstræk.

I kapitel 5 gennemgås forholdene for spredning af røgen, som i meget høj grad påvirkes af bygningen og skorstenen placering på taget i forhold til vindretningen. Dette kapitel er suppleret med en mere detaljeret gennemgang af forholdene i Bilag G.

I kapitel 6 redegøres for praktiske erfaringer, fra samtaler med en række brændeovnsforhandlere, eksempler fra en skorstensfejers arbejde med dårlige skorstene samt erfaringer med skorstene og emission af lugt og PAH fra Gundsømagleundersøgelsen, herunder OML-spredningsberegninger for lugt og PAH.

I kapitel 7 opsamles udvalgte oplysninger i forhold til formålet med denne undersøgelse, og der konkluderes på de meget komplekse forhold, der er omkring skorstene, højder, placering, fyringsteknik, røggener o.s.v.