Vurdering af omfanget af dårlige skorstene til private brændeovne og brændekedler, regelgrundlag og løsningsmuligheder
3 Skorstenshøjder og regulering i andre lande
Der er udført en screening af andre landes regler for opstilling af brændeovne/kedler og dimensionering af skorstene, dels ved forespørgsel til brændeovnsforhandlere, og dels ved søgning efter de nationale regler på Internettet.
Der er sendt et spørgeskema til forhandlere af Varde Ovne i Norge, Sverige, Tyskland, Schweiz, England, Holland, Belgien, Luxemburg, Frankrig og Italien, men på grund af travlhed her i højsæsonen for salg af brændeovne er der kun kommet relativt få besvarelser, som så er suppleret med oplysninger fundet via Internettet.
Nationale regler og anvisninger for skorstene til mindre huse er fundet på Internettet for Tyskland, Sverige, Norge og USA.
3.1 Tyskland
Skorstene skal dimensionere efter CEN-standarden EN 13384-1 eller EN-13384-2. Beregningerne udføres med et PC-program af forhandlerne af brændeovne.
Der er vist nok flere beregningsprogrammer på markedet, og et af dem er Aladin fra Kesa Technische Software (www.kesa.de).
Ved nyinstallationer og ved genanvendelse af en eksisterende skorsten til en ny brændeovn skal der udføres beregninger af, om skorstenstrækket er stort nok til at sikre ordentlig fyringsforhold og udledning af røggasserne.
Programmet kontrollerer bl.a., om skorstenstrækket og temperaturforholdene er i orden med den valgte skorsten, højde og placering.
Opfyldelse af temperaturforholdende sikrer, at skorstenen er beskyttet mod langtidspåvirkning fra kondensering af vand og andre komponenter i røggassen, også ved meget lave udendørstemperaturer.
Det tyske system sikrer tilsyneladende ikke altid specielt høje skorstene, hvis de to billeder i Figur 5 fra en tysk brændeovnsforhandlers hjemmeside er udført efter reglerne.
Figur 5. Relativt lave tyske skorstene, fra tysk brændeovnsforhandlers hjemmeside
Skorstensberegningen i PC-programmerne er baseret på de såkaldte triplewerte, som er røggasmængde, røggastemperatur og skorstenstræk fra afprøvningen efter EN 13240. Det er testdata, som ikke svarer til det, man opnår hos brugerne, og hvis beregningerne ikke tager behørigt hensyn til det, vil den beregnede skorsten blive lavere, end den burde være.
3.2 Norge
Reglerne for skorstene i boliger i Norge findes i ”Ildsteder og skorsteiner”, Byggforskserien, Byggdetaljer, nr. 552.135.
Dette blad omhandler krav og anbefalinger for udformning og opstilling af mindre ildsteder og tilhørende skorstene. Mindre ildsteder er almindelige ovne, kaminer og pejse i boliger.
Opførelse af skorstene i Norge er godkendelsespligtige, og der skal søges om tilladelse til etableringen, i henhold til Plan og bygningsloven § 93 e. En selvbygger kan bygge sin egen skorsten, men skal først søge om personlig godkendelse til at udføre arbejdet, og det forudsætter en dokumenteret kompetence til arbejdet. Der vil som regel blive stillet krav om uafhængig kontrol ved selvbyg.
Tilslutning af ildsteder til eksisterende skorstene skal ikke anmeldes, hvis arbejdet kontrolleres af en kvalificeret kontrollør, for eksempel kommunal skorstensfejer. Kravet om kontrol gælder også ved flytning af ildsted. Der skal udarbejdes en bekræftelse på den udførte kontrol.
Ethvert ildsted skal bruge forbrændingsluft. I boliger med balanceret ventilation bør der være en lufttilførsel direkte frem til ildstedet. Et lukket ildsted (brændeovn) bruger ca. 15 m³ luft i timen, og en åben pejs har ofte behov for op mod 500 m³ luft i timen.
Skorstenens munding bør ligge mindst 0,8 m over tagets højeste punkt ved skorstenen og have horisontal afstand til tagfladen, eller til forlængelsen af tagfladen, på mindst 3 m, se Figur 6.
Figur 6. Skorstenens højde over tag og horisontal afstand til tagfladen /26/
Hvis skorstenen er mindre end 3,0 m fra en anden bygnings tag eller mur, bør skorstenens munding være mindst 0,8 m over nabotagets højeste punkt, se Figur 7.
Figur 7. Skorstenens højde over tagryg på nabobygning hvis skorstenen er nærmere nabobygning end 3 m /26/
De norske regler tillader tilslutning af flere ildsteder til en skorsten, og dimensioneringen af skorstenens tværsnitsareal sker på basis af skorstenens højde og antallet af tilsluttede ildsteder.
Trækforholdene i en skorsten påvirkes af temperaturen inde i skorstenen og udenfor, af vindstyrke og vindretning, af omgivelsernes topografi og af skorstenens form, højde og placering.
Vinden kan skabe overtryk eller undertryk omkring bygninger. Hvirvler i vinden kan forstyrre trækforholdene. Problemerne er størst for skorstene placeret på flade tage eller på læsiden af taget, se Figur 8.
Hvis man dimensionerer skorsten, ildsted, lufttilførsel og ventilation optimalt i forhold til hinanden, vil de lokale forhold, som vind og omgivelsernes typografi, kun i mindre grad påvirke skorstenstrækket.
Figur 8. Eksempel på luftbevægelser som kan give ustabile trækforhold i en skorsten /26/
Skorstenens højde fra ildstedet til mundingen over taget er det mest afgørende for skorstenstrækket. Hvis skorstenstrækket er meget dårligt, kan trækket forbedres ved at montere en røggassuger, men den løsning vil være problematisk ved strømafbrud.
Hvis opvarmningen er baseret på træfyring alene eller i kombination med andet brændsel, anbefales ikke skorstenshat, på grund af kondens og tjæredannelse. Det kan være fornuftigt at overdække skorstene som kun bruges lidt og skorstene i nedbørsrige områder. Skorstene i fritidsboliger som står uopvarmet i længere perioder bør altid overdækkes. Overdækningen skal have et åbningsareal, som mindst svarer til røgrørets tværsnitsareal.
En af de danske brændeovnsproducenter anbefaler følgende i deres norske Monterings- og Bruksanvisning om skorstene:
- Anbefalet skorstenstræk er mindst 12 Pa (1,2 mm vandsøjle). På en senere side angives det anbefalede skorstenstræk dog til at være 14 – 25 Pa.
- Skorstenen er en vigtig faktor for at få fuld udnyttelse af brændeovnen. Selv den bedste brændeovn vil fungere dårligt, hvis skorstenen ikke er dimensioneret rigtigt og er i god stand.
- Mindste anbefalede skorstenshøjde er 3,5 m.
- Vær opmærksom på røgrør med skarpe bøjninger og vandrette stykker, som reducerer trækket i skorstenen. Maksimalt vandret røgrør er 1 m, forudsat at den lodrette skorstenslængde er mindst 5 m.
3.3 Sverige
Regler for skorsten findes i Boverkets Byggregler /29/. Uddybende tekst er hentet fra Sveriges Skorstensfejaremästares Riksförbunds hjemmeside /30/ og Vedpärmen /31/.
Røggasser skal udledes via en skorsten, som er høj nok til at give tilstrækkelig skorstenstræk og forhindre røgulemper omkring bygningen og i omgivelserne. Skorstenen skal også placeres, så røggasserne ikke føres tilbage til luftindtag, vinduer der kan åbnes, døre, balkoner og lignende i huset, eller i nærliggende huse.
Skorstene til ildsteder op til 60 kW bør udmunde mindst 1 meter over tagryg, hvis der ikke er specielle forhold, der gør sig gældende. Ved fastlæggelse af skorstenshøjden bør der bl.a. tages hensyn til den fremherskende vindretning, brandfaren ved træfyring og risikoen for spredning af gnister.
Figur 9. Svenske anvisninger for skorstene til brændeovne /52/
Hvis skorstenshøjden er mere end 1,2 m over taget, skal den forsynes med stige og eventuelt platform, hvis skorstensfejeren ikke kan stå sikkert på stigen.
Skorstenen skal være konstrueret, så røgen så vidt muligt holder sin temperatur i hele skorstenen, da lave temperaturer kan give kondens, sodaflejringer og korrosion med tilhørende skader.
Inspektion og tæthedsprøvning af skorstenen udføres af skorstensfejeren, som ser, om den er korrekt udført. Gamle murede skorstene kan blive utætte med tiden, og bør også kontrolleres med regelmæssig interval.
En svensk brændeovnsforhandler anbefaler følgende for skorstene:
- Skorstenen bør være mindst 3,5 m
- Tværsnitsarealet bør være 150 – 200 cm²
- Skorstenen skal give et træk på mindst 12 Pa
3.4 USA
De amerikanske anvisninger for skorstenshøjde er national forskrift, der findes i sektion FG503.5.4 i ”International Fuel Gas Code”.
Det angives generelt om skorstenshøjde, at brændeovnsproducenterne specificerer minimum og maksimum skorstenshøjden for deres ovne.
I forhold til huset skal skorstene overholde den såkaldte 10-2-3 regel for mindste højde over tag. 10-2-3 reglen er, at skorstensmundingen skal være mindst 2 fod (0,6 m) højere end enhver konstruktion indenfor en vandret omkreds af 10 fod (3 m), og den skal være mindst 3 fod (0,9 m) højere end tagfladen, se Figur 10. Hvis brændeovnens specifikationer angiver en minimumshøjde for skorstenen, der er højere end det 10-2-3 reglen angiver, skal kravet om den højeste skorsten opfyldes.
Skorstenen kan laves højere end minimumshøjderne foreskriver for at opnå større skorstenstræk og bedre funktion under alle vejrforhold. Højere skorsten kan dog ikke løse alle problemer med dårlig skorstenstræk, specielt ikke hvis årsagen er, at huset har en kraftigere intern skorstensvirkning end skorstenen (se afsnit 4.2.1 om Trykforhold inde i huse på side 46).
Figur 10. Skitsering af den amerikanske 10-2-3 regel for skorstene til brændeovne /31/
Generelt anbefales en minimumsskorstenslængde på 15 fod (5 m). Det fremhæves, at en for høj skorsten også kan give problemer med for kraftig skorstenstræk. Det kan give en meget kraftig og hurtig forbrænding med meget høj temperatur, som kan skade katalysatoren eller andre komponenter inde i ovnen, og efterfølgende medføre dårligere virkningsgrad og meget kortere levetid.
3.5 Andre myndighedsreguleringsværktøjer
Ved henvendelse til de pågældende lande er der også spurgt om myndighedernes mulighed for indgriben overfor den enkelte brændeovnsejer ved konstaterede røggener, eller hvis der anvendes ”ulovlige” brændsler.
De indkomne svar, der gengives efterfølgendes, skal ses som en oversigt, som ikke nødvendigvis er dækkende overalt i de pågældende lande.
3.5.1 Norge
Der er fundet følgende lovgivningstekst i Plan- og bygningsloven /27/ om anlægsejeren og kommunens pligter og rettigheder.
§ 106 Byggetekniske installationer
1. Byggetekniske installationer skal opføres eller installeres, drives og vedligeholdes sådan, at krav til sundhed, miljø, sikkerhed og energiøkonomi bliver opfyldt…..
2. Giver et anlæg, som nævnt under punkt 1 efter kommunens skøn, anledning til unødige gener for omgivelserne, er ejeren efter pålæg fra kommunen forpligtiget til at udføre de nødvendige tiltag, herunder også om nødvendigt at føre skorstenen op til en større højde. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan det ved skøn bestemmes, at udgifterne til tiltagene, helt eller delvist skal bæres af ejeren af den ejendom, som er årsag til pålægget er givet. Er anlægget godkendt efter forureningsloven, gælder reglerne i forureningsloven i stedet for bestemmelserne i første afsnit.
3.5.2 Sverige
Oplysninger fra Nibe AB /35/.
Ventilationssystemer med varmeveksling mellem luft, der suges ud af huset og frisk luft, der blæses ind i huset, er meget udbredt i Sverige, og det øger potentialet for røggener, fordi lugten af den vej hurtigt suges ind i og fordeles i hele huset.
Hvis en brændeovn giver anledning til gener, prøver myndighederne først at få brugeren til at anvende den rigtigt, så generne undgås, og hvis det ikke hjælper, kan de forbyde fortsat anvendelse.
Nogle lokale miljømyndigheder har regler, der begrænser, hvor hyppigt og hvor længe man må bruge sin brændeovn. Det kan være en begrænsning til, at den kun må anvendes to gange pr. uge.
3.5.3 USA
Via Internettet er der funder nedenstående regler og procedurer for anvendelse og håndhævelse af regler for brug af brændeovne i staten Washington i USA /28/.
Der er et generelt krav til luftforureningen fra brændeovne, idet det ikke er tilladt at udsætte naboer for røg fra brændefyring. Alle har ret til et indånde ren luft, og hvis røgen fra en brændeovn påvirker naboerne, betragtes det som en overtrædelse af reglerne, som udløser en håndhævelseshandling. Man skal derfor holde øje med, om ens skorsten ryger, for udsendelse af meget synlig røg er ikke bare nabouvenligt, det er også forbudt. Ifølge den statslige regulering /28/ må røgen fra brændeovne ikke overstige 20% opacitet (som vist i Figur 11) i mere end 6 sammenhængende minutter. Overskridelse af kravet kan medføre bøder.
Figur 11. Regler for tilladelig sværtning af røg fra brændeovne i Washington /33/
Der er også en anvisning til borgerne for håndtering af gener fra brændeovne, med opfordring til først at tale med brændeovnsejeren, og hvis det ikke løser problemet, kan der indsendes en klage på en særlig formular, hvortil der hører en klagevejledning. Myndighederne følger klager op med at sende forskelligt informationsmateriale om reglerne for brug af brændeovne, vejledning i korrekt brug og oplysninger om brændeovnsrøgens sundhedsskadelige virkninger.
Brændeovnsejeren skal skriftligt svare på klagen og oplyse om, hvad han vil gøre for at løse problemet. Hvis det ikke hjælper, kan klageren rekvirere et tilsyn, og hvis det konstateres, at brændeovnsejeren overtræder reglerne, vil myndighederne sørge for at bringe forholdene i orden.
Ved forhøjet luftforurening i byområder, kan der indføres et midlertidigt forbud mod anvendelsen af brændeovne. I første niveau af forbudet må brændefyrede anlæg, der ikke er EPA-certificerede, ikke anvendes, og ved en forværrelse af luftforureningsniveauet kan andet trin indføres, hvor ingen anlæg må benyttes. Huse, der udelukkende opvarmes med brændefyrede anlæg, er dog undtaget fra forbudet.
3.6 Diskussion
Generelt ser de udenlandske regler for skorstenshøjder ikke ud til at være afgørende forskellige fra de danske regler og anvisninger. Der er generelt tale om anvisninger med minimumshøjder og afstande, hvor der også skal foretages nogle vurderinger, for at fastlægge skorstenshøjden. Der er ikke kendskab til, hvordan de udenlandske regler fortolkes og administreres i praksis, men der kan ikke være nogen tvivl om, at den administrative praksis er helt afgørende for hvilke skorstenshøjder og placeringer, der tillades.
Det svenske krav om 1 m over tagryg er tiltalende, for det har formentlig den effekt, at flere skorstene bliver placeret i området omkring tagryggen, hvor der opnås de bedste spredningsforhold.
Det amerikanske princip om retten til ren luft, og forpligtigelsen til at brænde rent i brændeovnen uden at genere omgivelserne er meget tiltalende. Sammen med kravet til røgens sværtning, gør det det formentlig også nemmere for myndighederne at vurdere og håndtere klager over røggener, fordi der nemt kan laves en relativ objektiv vurdering af røgens udseende.
Et tilsvarende regelsæt kunne overvejes i Danmark, hvor fælles retningslinjer og vurderingsmetoder for håndtering af klagesager kunne bidrage til hurtigere og bedre løsninger. Sådanne regler ville kunne anvendes både i forhold til gener forårsaget af dårlige skorstene, dårlig placering og forkert fyring.
Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.