| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af omfanget af dårlige skorstene til private brændeovne og brændekedler, regelgrundlag og løsningsmuligheder

6 Skorstenserfaringer

• 6.1 Brændeovnsforhandlere
• 6.2 Skorstensfejererfaringer
• 6.3 Skorstenserfaringer fra Gundsømagle
• 6.4 Emission og spredning af lugt og PAH
  • 6.4.1 OML-beregning for lugt
  • 6.4.2 Emission og spredning af PAH
  • 6.4.3 Vurdering af OML beregninger

Der er fra forskellige kilder indsamlet oplysninger og erfaringer med skorstene og emissioner fra brændeovne og brændekedler.

6.1 Brændeovnsforhandlere

Fem brændeovnsforhandlere er telefonisk blevet interviewet, med udgangspunkt i en række spørgsmål. Alle forhandlerne har positivt indvilget i at deltage, og de har alle været meget oplysende. Svar og hovedpunkter er samlet i et skema for hver forhandler, og alle svarene er efterfølgende samlet i et skema, med alle fem svar efter hvert spørgsmål. Dette er vedlagt som Bilag F. Et overordnet resume af interviewene og for de enkelte spørgsmål gives i det følgende.

Flere af de oplysninger og påstande forhandlerne kom med under samtalerne, er ikke medtaget, fordi der var tale om lidt usaglige personlige holdninger og meninger. Et par nævnes dog, dels fordi det blev nævnt af flere af forhandlerne, og dels fordi der kan være nogen sandhed i påstanden, selvom det ikke er dokumenteret.

• Forhandlerne er presset af den indbyrdes priskonkurrencen, og her kan prisen på skorstenen være meget væsentlig. F.eks. er prisen for en skorsten anbragt ved tagfoden meget afhængig af, hvilken højde over taget man regner med, og den forhandler, der tilbyder den laveste skorsten, er (alt andet lige) den billigste. Her er påstanden, at der er nogle forhandlere, der altid tilbyder de laveste skorstene, selvom den burde være højere for at give ordentlig træk og spredningsforhold. Uanset om påstande er rigtig, så kan det medvirke til, at alle tilbyder en skorstenshøjde, der bliver lige lidt kortere, end man egentlig mener den burde være for at holde prisen så lav som mulig.

• Det hævdes også, at salget af brændeovne og skorstene til lave priser i byggemarkeder og andre stor-forretninger ikke altid følges af en kvalificeret rådgivning. De tilbyder ofte en standardskorsten med 2 m isoleret rør og 1,5 m uisoleret rør, der som regel bliver kortet lidt af ved montagen. Det ses dog også, at brændeovnsforhandlere annoncerer med tilbud på en brændeovn, inklusiv en tilsvarende 3,25 m skorsten. Med en kvalificeret rådgivning om den nødvendige skorstenshøjde bør salget blive den rigtige og normalt længere skorsten.

Spm.: Hvordan dimensionerer I skorstenen til en brændeovn?

Forhandlerne har alle haft stor erfaring og viden om problemer med skorstene og sammenhængen med trækproblemer, når de er for lave. De søger alle at undgå for lave skorstene, for så klager kunden og vil have forholdene udbedret.

Udgangspunktet er generelt en mindste højde på 3 – 3,5 m, og reglen i det tidligere bygningsreglement, med mindst op til tagryg, og en højde over tag på 0,6 – 1 m, men det kan ikke altid opfyldes.

Der er specielt problemer med skorstene ved tagfoden, hvor kunderne ikke ønsker en skorsten op over tagryg, dels fordi det ser mærkeligt ud, og dels fordi prisen er højere. Kunden er sjældent lydhør overfor at flytte brændeovnen, så skorstenen går op tættere på tagryggen. Derfor bliver højden ofte et kompromis med en reelt for lav skorsten, der eventuelt forsynes med en røggassuger eller en aspirator^[2].

Spm.: Har I nogen anbefalet mindste længde på skorstenen, regnet fra brændeovnen?

Generelt mindst 3 – 3,5 m, men to af forhandlerne ser på de konkrete forhold og vurderer ud fra det.

Spm.: Får alle brændeovne samme skorsten og højde over taget?

Alle forhandlere er opmærksomme på, at nogle brændeovne skal have mere skorstenstræk, og det tages der hensyn til. F.eks. ved at anbefale en anden brændeovn, hvis skorstenen ikke kan blive høj nok.

Spm.: Anbefalinger ved anvendelse af eksisterende muret skorsten (f.eks. isoleret foring, topafgang og ikke bagudgang fra brændeovn).

Alle vurderer den eksisterende skorsten og oplyser om fordel og ulemper ved at anvende den. Isolerende kerne anbefales generelt, hvor der ikke er nogen.

Alle anbefaler topafgang med blød bøjning ind i skorstenen.

Spm.: Hvordan rådgiver/anbefaler i kunderne om valg af brændeovnens størrelse/effekt?

1 kW opvarmer 10 – 20 m² (dårligt – godt isoleret hus)

Alle er opmærksomme på, at ovnen ikke skal være for stor. Ser i varierende grad på størrelsen af det opvarmede areal, hidtidige energiforbrug og forventede fyringsvaner (fyring hele dagen eller kun aften).

En nævner, at det med størrelsen ikke helt gælder for sommerhuse, hvor man ønsker en meget hurtig opvarmning, når man kommer derop om vinteren, og det kan være ødelæggende for en lille ovn.

Spm.: Har I haft reklamationer over brændeovne, der f.eks. giver røg i stuen, og hvordan håndteres de?

Alle har haft reklamationer og spørgsmål om problemer af denne slags, og de ser på de almindelige årsager og anbefaler forbedringer. I nogle tilfælde er den eneste løsning at forhøjes skorstenen eller montere en røgsuger. I nogle tilfælde hjælper montage af en aspirator. Instruktion i korrekt optænding og ændrede fyringsvaner hjælper i mange tilfælde.

Spm.: Hvad mener du, er de væsentligste årsager til lugtgener fra brændeovne?

Alle giver dårlig fyring og for vådt brænde som den væsentligste årsag til lugtgener for naboer.

Spm.: Forslag/ønsker til nye regler for skorstenshøjde:

(Kun 3 ud af 5 forhandlere har fået dette spørgsmål)

Alle ønsker nogen stramning, så reglerne kunne blive nemmere at bruge, d.v.s. at alle ville komme frem til den samme skorstenshøjde, for så kan man bedre konkurrere på den reelle pris.

En forhandler ser gerne reglerne i det tidligere bygningsreglement genindført (at skorstenen skal være over en linie fra 0,8 m over tagryg og ned til tagfoden i højde med tagryggen), mens en anden bestemt ikke ønsker dette. Det vil give mange grimme skorstene, som ikke i alle tilfælde behøver at være så høje, og der mistes kunder. Foreslår som en mellemløsning, at skorstene altid skal være højere end det øverste vindue i huset, samt i andre huse indenfor en rimelig afstand, f.eks. 10 – 15 m.

En ser gerne, at brændeovnsproducenterne opgiver en minimumshøjde for skorstenen.

6.2 Skorstensfejererfaringer

Konkrete erfaringer med dårlige skorstene med for lille skorstenstræk og forbedringsmuligheder er samlet i dette afsnit.

Skorstensfejerne bliver ofte involveret, når der er problemer med brændeovnen, både når det er problemer med selve installationen, og når der er tale om nabogener og klager og røgen. Mange problemer kan løses med instruktion i bedre fyringsteknik, som dels kan få skorstenen til at fungere bedre, fordi bedre optænding og fyring giver højere temperatur i skorstenen, og dels giver bedre forbrænding, som medfører mindre lugt, og dermed færre gener.

Der er dog en del skorstene, både nye og gamle, som ikke kan fungere ordentligt, selvom fyringsteknikken er helt i orden, og her må der foretages fysiske ændringer for at forbedre skorstenstrækket. Problemet ses både med nye skorstene, som bare er for korte, og med genbrugte murede skorstene, hvor der tilsluttes en ny brændeovn. Sidstnævnte skyldes ofte de mere effektive nye brændeovne, som dels kræver et større skorstenstræk for at suge forbrændingsluften gennem ovnen, og dels at røgtemperaturen er lavere, fordi den afkøles mere end i den gamle brændeovn. Der kan også være store problemer ved installation af en indsats i en åben pejs, hvor skorstenen ofte ikke er særlig høj.

Årsagen til for lille skorstenstræk er altid for lave skorstene, bortset fra de tilfælde, hvor det skyldes utætheder, f.eks. ved renselemmen. Der er andre forhold, som kan forringe skorstenstrækket, men de kan alle løses ved at forhøje skorstenen. F.eks.:

• Hvis skorstenen udmunder under tagryggen i overtryksområdet på husets vindside, så er løsningen at forhøje skorstenen (eller monterer røgsuger).
• Hvis skorstenen er udsat for vindnedslag, fordi den er placeret under tagrygge på husets læside, så er den bedste løsning at forhøje skorstenen (eller montere en skorstenshætte, men den kan også reducere skorstenstrækket).

Nyere brændeovne kræver som tidligere nævnt generelt et større skorstenstræk end ældre, p.g.a. den større modstand i ovnen.

I det følgende gives en række konkrete eksempler på dårlige skorstene, hvor skorstensfejeren har bistået med at finde årsagen og anvise muligheder for afhjælpning. Skemaet i Bilag E er anvendt og udfyldt, men kun essensen fra skemaerne gengives for at lette overskueligheden.

Skema nr. 1

Problem: Dårligt træk i skorstenen. Røg i stuen, når der fyres på. Der er alt for meget sod i skorstenen.

Vurdering og løsning: For lille skorstenstræk, p.g.a. for lav skorsten i forhold til ovnens trækbehov på 12 Pa.
Højere skorsten efter producentens anvisninger, så der er eftermonteret 0,75 m skorsten.
Sodmængden i skorstenen blev reduceret til ca. 1/3. Husejeren har efterfølgende sagt, at forbrændingen er væsentligt bedre, da ovnen nu får det fornødne skorstenstræk.

Brændeovn: Morsøe 5045. 12 Pa trækbehov.

Skorsten: Stålskorsten ca. 5 m lige op. Uisoleret: 1,30 m og isoleret: 3,75 m. Udmunder ca. 1 m over tag.

Figur 20. Eksempel 1: Skorsten forhøjet med 0,75 m

Fyringsforhold: Hovedsagelig tørt gran og fyr som er kløvet i passende størrelse til ovnen (d.v.s. Ø 5 – 6 cm). Opbevares i brændeskur.

Bemærkninger:

Før skorstenen blev forhøjet har udmundingen været langt fra SBI-anvisningens 1 m over tag.

Skema nr. 2

Problem: Dårligt træk i skorstenen. Der kommer aske og røg ud, når fyrlågen åbnes.

Vurdering og løsning: Skorstenslængden er ikke afpasset efter brændeovnens modstand. Skorstenen laves længere, eller røgsuger monteres.

Brændeovn: Euro Flame A/S.

Figur 21. Eksempel 2: Skorsten bør forhøjes, eller røgsuger monteres

Skorsten: Stålskorsten 3,75 m lige op. Uisoleret: 1,25 m og isoleret: 2,50 m. Udmunder 30 – 40 cm over rygning.

Fyringsforhold: Blandede træsorter som er tørre og kløvet i passende små størrelser. Opbevaret under tag.

Skema nr. 3

Problem: Dårligt træk i skorstenen.
Indbygningsovn monteret i åben pejs med kun 2 m skorsten. Modstanden i ovnen er så stor, at selv når røgvendepladen tages ud, er der ikke træk nok i skorstenen til, at ilden kunne brænde – den gik simpelthen ud.
Da ovnen først for nylig er taget i brug, er der ikke sod i skorstenen!

Vurdering og løsning: Skorstenen er for lav i forhold til ovnens modstand.
Der blev monteret en Exhausto røgsuger af typen RSV 00941.
Husejeren siger, at havde han på forhånd vidst, at udgifterne totalt ville løbe op i 30.000 kr., før ovnen virkede, havde han valgt en anden løsning!
Ovnen virker perfekt, når røgsugeren kører, d.v.s. der er hverken sod eller røggener nu.

Brændeovn: Ny Meteor Jupiter 550.

Skorsten: 15x23 skalmuret elementskorsten 2 m med 2 x 45° bøjninger. Indbygningsovn monteret i åben pejs. Udmunder i niveau med tagryg.

Figur 22. Eksempel 3: Røgsuger monteret

Fyringsforhold: Hovedsagelig tørt gran og fyr, som er kløvet i passende størrelse (max Ø 5 – 6 cm). Opbevares under tag.

Skema nr. 4

Problem: Dårligt træk i skorstenen, røg i stuen når lågen åbnes, og røgen falder ned til jorden bag huset. Der er begrænset glanssod i skorstenen.
Brugeren er opmærksom på, om røgen generer naboerne.

Vurdering og løsning: Brændediameteren er for stor i forhold til den indfyrede mængde og ovn, og skorstenen opfylder ikke producentens minimumshøjde.
Brændet kløves, så det passer til ovnen, og skorstenen skal forlænges.
Efter samtale d. 16. november 2006 kløves brændet til passende stykker (max Ø 5 – 6 cm).

Brændeovn: Focus 1 fra 2006. 8 KW, 15 Pa.

Figur 23. Eksempel 4: Skorsten anbefales forhøjet

Skorsten: Lige op stålskorsten Ø 15. Isoleret 2 m og uisoleret 80 cm.

Fyringsforhold: Gran, kløvet Ø 10 og opefter, der opbevares under tag i brændeskur.

Skema nr. 5

Problem: Dårligt træk i skorstenen, røg i stuen når lågen åbnes, og røgen falder ned til jorden bag huset. Brugeren er opmærksom på, om røgen generer naboerne.

Vurdering og løsning: Skorsten og brændeovn er ikke dimensionerede driftsmæssigt korrekt til hinanden. Isokern monteres i eksisterende skorsten, og skorstenen forhøjes med 2 m isoleret stålskorsten.
Derefter er der ingen røggener i stuen ved påfyring, og ovnen både brænder og varmer væsentligt bedre. Røgen fra skorstenen er nu næsten usynlig.
Husejerens kommentar: ”Havde vi kunnet læse os til dette, da vi købte ovnen, havde vi fået det monteret samtidig.”

Brændeovn: ABC pejseindsats 12. Ca. 5 år gammel. 15 Pa trækbehov.

Figur 24. Eksempel 5: Isokern isat skorsten som er forlænget med 2 m stålskorsten

Skorsten: 1,70 m muret med 2 x 45° bøjninger, isokern isat. Skorsten forlænget med 2 m isoleret stålskorsten. Total højde på skorsten 3,70 m. Udmunder ca. ½ m over tagryg.

Fyringsforhold: Forskellige træsorter, vellagrede (tørre), kløvet i passende diameter i forhold til ovnen (max 5 – 6 cm).
Tænder op med fine optændingspinde, som antændes med avispapir.

Skema nr. 6

Problem: Dårligt træk i skorstenen, røg i stuen når lågen åbnes, og røgen falder ned til jorden bag huset. Der er problemer med røg i stuen, hver gang der skal fyres.
Der er på nuværende tidspunkt monteret 0,5 m ekstra skorsten, end det oprindeligt var tænkt.

Vurdering og løsning: For dårligt skorstenstræk, p.g.a. af for lav skorsten.
Løsningen er, at skorstenen skal op over tagryggen efter Morsøes anvisninger, som på deres hjemmeside lyder: 4 m stålskorsten, som samtidig skal kunne række 80 cm over tagryggen. Eller montering af røgsuger.

Brændeovn: Morsøe 1440. 11 Pa trækbehov.

Figur 25. Eksempel 6: 0,5 m ekstra skorsten er monteret, men er ikke nok. Røgsuger anbefales

Skorsten: Stålskorsten lige op. Uisoleret 1,25 m og isoleret 2 m, i alt 3,25 m. Udmunder under tagryg.

Fyringsforhold: Hovedsagelig tørt gran og fyr der er kløvet, så det passer til ovnen (max 5 - 6 cm). Opbevares i brændeskur. Optændes med små brændestykker og aviser/sprittabletter.

Ovnen bruges i perioder ikke p.g.a. overtryk på vindsiden af huset, der hvor skorstenen er, og derved fyldes stuen med røg. Ved vindstille bruges ovnen, men rent driftsmæssigt virker den ikke optimalt, da skorstenstrækket ikke kan overvinde ovnens modstand 100%.

Bemærkninger: Et kortere uisoleret rør ville give lidt højere røggastemperatur og dermed lidt bedre skorstenstræk, men det ser ikke så elegant ud med en isoleret skorsten helt ned til brændeovnen.

Skema nr. 7

Problem: Dårligt træk i skorstenen, røg i stuen når lågen åbnes.
Ovnen bliver ikke brugt, selvom den er helt ny, da der kommer aske og røg i stuen, hver gang man åbner indfyringslugen.

Vurdering og løsning: Alt for ringe skorstenstræk, p.g.a. uisoleret og for lav skorsten.
Montering af Ø15 cm isokern i eksisterende skorsten. Hvis dette ikke giver skorstenstræk nok, vil husejeren skære lidt af røgvendepladen og derved mindske modstanden i ovnen (han ikke vil bygge skorstenen højere eller have en røgsuger på toppen).
Skorstensfejeren er personligt imod, at man ændrer på modstanden i ovnen, da man derved også ændrer konstruktionen, så den kommer i uoverensstemmelse med DS-mærkningen – bl.a. afstandskrav til brændbart materiale!

Brændeovn: Varde Line 12 fra 2006. 3-7 kW, 14 Pa. Røggasdata: 5,4 g/s, 296°C ved 20 °C, 12 Pa.

Figur 26. Eksempel 7: Isokern monteret. Ejer overvejer også at afkorte røgvendepladen

Skorsten: 24x24 muret skorsten på 4,4 m. Røgafgang fra ovn går ind 85 cm over bunden. Udmunder cirka i samme niveau som tagryg.

Fyringsforhold: Han har endnu ikke købt brænde, da konen har modsat sig ibrugtagning, efter hans test med en sæk brænde fra den lokale tankstation.

Bemærkninger: En blød 90° bøjning ville forbedre skorstenstrækket, men det vil kræve, at tilslutningen i muren hæves, for en blød bøjning fylder mere end en skarp bøjning.

Skema nr. 8

Problem: Dårligt træk i skorstenen.

Vurdering og løsning: Årsagen er for lille skorstenstræk p.g.a. for lav skorsten. Løsning er højere skorsten eller røgsuger. Her valgte kunden en Exhausto røgsuger af typen RSV 00941, som blev monteret, før ovnen blev taget i brug, da ovnen ville være ubrugelig uden. Herefter virker ovnen stort set perfekt, når røgsugeren kører.

Brændeovn: Scan 51 fra 2006. Trækbehov 15 Pa. 2-8 kW.

Figur 27. Eksempel 8: For kort skorstene, som tillige er alt for lav i forhold til både tag og tagryg

Skorsten: Stålskorsten lige op gennem taget. Uisoleret 1,10 m og isoleret 2 m, i alt 3,1 m skorsten.

Figur 28. Eksempel 8: Røgsuger monteret på den alt for lave skorsten.

Fyringsforhold: Tænder op med små kløvede pinde og sprittabletter. Fyrer med blandet tørt gran og fyr med lidt stor diameter, der opbevares under tag.

Bemærkninger: Skorstenen opfylder stort set ikke funktionskravene i bygningsreglementet og ej heller SBI-anvisningen om skorstenshøjde, specielt dem om udmunding 1 m over tag og ikke under tagryg.

6.3 Skorstenserfaringer fra Gundsømagle

Otte af de huse, der indgik i målingerne i Gundsømagle i 2005, er blevet spurgt, om de har problemer med træk i deres skorsten. De fleste har ikke nogen umiddelbare problemer med skorstenstrækket, men lidt efter viser det sig, at de alligevel har lidt problemer, men kun sjældent og i helt specielle situationer. Det tolkes dog som værende helt normalt, at selv veldimensionerede skorstene kan give lidt problemer, specielt ved optændingen ved nogle vejrforhold, specielt i tåget og diset vejr, hvor det ofte er næsten vindstille.

To ud af de 8 har generelt problemer med skorstenstrækket. Hos den ene er årsagen sandsynligvis utætheder ved skorstenens udvendige renselem, og den anden er en kombination af dårlig fyringsteknik og en kold udvendige skorsten uden isolerende kerne.

Hus nr. 1:        Ca. 4,5 m indvendig muret skorsten med isokern. Har ingen problemer med dårligt træk.
Skorstenstemperatur målt til 90 – 130°C ved første måling og lidt lavere og jævnt faldende ved anden måling.

Hus nr. 2:        Ca. 5 m fra gulv muret skorsten med isokern, placeret indvendigt i gavlen. Generelt godt træk, men har ind imellem problemer med tilbageslag, hvilket han selv mener at ske, når han giver ovnen for lidt luft. Har isokern i skorstenen. Har aldrig problemer ved optænding, hvor han altid giver luft nok.
Målingerne viser meget lav temperatur i skorstenen, 40 – 60°C, med en kortvarig top på 90°C ved optændingen.

Hus nr. 3:        Ca. 4,5 m muret skorsten uden isokern placeret indvendigt i gavlen. Har lidt problemer med optænding. Optænding med optændingsblokke og de tyndeste brændestykker. Det kan godt vare nogen tid at tænde op, hvor det ligger og ulmer, og så kommer der lige pludseligt gang i ilden. Mens det ligger og ulmer, kan der godt sive røg og lugt ud i stuen. Problemerne har været værre i år (men det er også varmere i denne vinter).
Skorstenstemperaturen målt til 30 – 55°C.

Hus nr. 4:        Ca. 4,5 m indvendig muret skorsten med isokern Har generelt ingen problemer med træk, men har i sjældne tilfælde haft problemer med tilbageslag. Tænder op med pindebrænde. Brændeovn har topafgang, 1 meter op og 2 stk. 45° bøjninger ind i skorstenen.
Skorstenstemperatur målt til 80 – 100°C og 80 – 120°C på de to måledage.

Hus nr. 5:        Ca. 3,5 m stålskorsten lige op. Fik ny skorsten for 1½ år siden, og der har aldrig været trækproblemer med den, selvom den vist nok er lidt kortere end den gamle. Med den gamle skorsten kunne det ind imellem godt være svært at få gang i skorstenen, specielt i tåget/diset vejr. Bruger flækkede brædder til optænding i en ældre stor brændeovn.
Skorstenstemperaturen er kortvarigt målt til over 400°C under optændingen, men falder hurtigt og er nede på 100°C efter ca. 2½ time.

Hus nr. 6:        Ca. 3,5 m stålskorsten lige op. Har aldrig problemer med træk i skorstenen, som er 1,2 m over tag, og tæt på tagryg. Tænder op med pinde og optændingsblokke i 3-4 år gammel Jyde Pejs Royal Line 2.
Skorstenstemperaturen kommer kortvarigt op på 300 – 400°C under optændingen, og falder jævnt til 100°C i løbet af ca. 4 timer.

Hus nr. 7:        Ca. 4,5 m (fra gulv) muret skorsten udvendigt på gavlen. Har normalt ingen trækproblemer, undtagen i diset/tåget vejr, hvor der kan være lidt problemer, men så åbnes terrassedøren på klem, og så kører det bare. Tænder op med optændingsblokke og pindebrænde. Kløver selv brændestykker til optænding.

Hus nr. 8:        Ca. 4,5 m (fra gulv) muret skorsten udvendigt i gavlen. Har generelt problemer med dårligt skorstenstræk. Nogen gange opgiver han at tænde op, for ilden går bare ud igen. Muligvis er renselemmen utæt - også i indmuringen. Hvis renselemmen er utæt, så vil problemerne være størst, når vinden fanges i gården mellem huset og garage, der forbindes med en mur, hvor skorstenen med renselemmen er starten på muren. Gården vender mod syd, så vindes fanges formentlig ved vindretninger fra omkring SØ til VSV, og det er et hyppigt forekommende vindretningsinterval. Under målingerne er skorstenstemperaturen maksimalt kommet op på 85°C, men har ellers varieret mellem 30 og 50 - 60°C.

Alle husene har lav taghældning og er bygget i perioden fra før det nuværende bygningsreglement. Skorstenene lever generelt op til de tidligere krav om mindste 0,8 m over tag og ikke under tagryg. Alle skorstenene udmunder over tagryggen, men flere af dem mangler 0,1 – 0,3 m i at være 0,8 m over taget.

Det er bemærkelsesværdigt, at der generelt opnås relativt lave temperaturer i skorstenen, og at der langt fra opnås de temperaturer på 2 – 300°C, der typisk opnås ved afprøvningen efter DS/EN 13240. Det er også tydeligt, at de højeste temperaturer opnås i stålskorstenene, og de laveste ses i de udvendige murede skorstene, der er koldest ved opstart og har det største varmetab under drift.

Husene nr. 5 og 6 skiller sig ud fra de andre ved at komme op på meget høje temperaturer ved optændingen, hvilket næsten er for effektiv optænding, fordi temperaturen formentlig overskrider den temperatur, skorstenen er afprøvet og godkendt til. Det kunne tyde på en meget effektiv forbrænding med rigeligt luft, men det bibeholdes tilsyneladende ikke efterfølgende, for målingerne af PAH ligger omkring gennemsnittet.

6.4 Emission og spredning af lugt og PAH

Der er udført nogle simple orienterende spredningsberegninger med OML-modellen for emissionen af PAH og lugt fra fyring med træ i brændeovn/kedel fra et parcelhus, og resultaterne er sammenlignet med Miljøstyrelsens B-værdier.

Det er velkendt, at brændeovne til tider giver lugtgener, men der findes os bekendt ikke nogen målinger af lugtemissionen fra brændeovne, ud over nogle få målinger, som FORCE Technology har publiceret i Stads & Havneingeniøren i december 2006 /15/. Målingerne af lugt blev udført på 2 huse i forbindelse med de målinger af emissioner, som FORCE Technology udførte fra brændeovne i Gundsømagle projekterne, som DMU har udført for Miljøstyrelsen /21/og /22/. Fra samme undersøgelser er de målte emissioner af PAH anvendt i OML-beregningerne.

OML-modellen er udviklet til beregning af store skorstene, og den er ikke god til at beregne koncentrationen tæt på kilden og i bygningens influensområde. Modellen regner med bygningseffekter indenfor 2 gange bygningshøjden, men indenfor denne afstand beregnes gennemsnitsværdier. Beregningsmæssigt ophører bygningseffekterne brat ved afstanden 2 gange bygningshøjden, men der er i realiteten stadig en effekt også i større afstande, men den aftager gradvis. Beregningen i afstanden 10 m og muligvis også 20 m er derfor meget usikre, ligesom de øvrige resultater også skal betragtes som vejledende beregninger, der illustrerer en mulig spredning af lugt fra en brændeovn.

DMU har i faglig rapport nr. 609: OML: Gennemgang af modelformuleringen /53/ også gennemgået modellens pålidelighed i forhold til bygningseffekter, og skiver (lettere redigeret):

OML har visse erkendte problemer med håndtering af bygninger. Som sagerne står, så må en bruger af OML acceptere temmelig store afvigelser mellem modelforudsigelser og observationer for mange situationer med bygninger. I store afstande fra kilden er forudsigelserne rimelige, men tæt ved kilden kan der let være over- eller under-vurderinger på en faktor 2 eller mere. Problemet bunder i, at bygningseffekter er særdeles komplekse. Det er svært for en simpel model - som OML og mange andre modeller - at simulere dem korrekt. For en modelbruger ser tingene således ud, at hvis han ønsker forudsigelser tæt ved en bygning, så kan han vælge at bruge en simpel model a la OML, men han må i så fald være villig til at acceptere en begrænset nøjagtighed. /53/

6.4.1 OML-beregning for lugt

Der blev udtaget seks prøver til bestemmelse af lugtkoncentrationen under forskellige fyringsforhold på et brændefyr og en brændeovn. Resultaterne og fyringsforhold ses i følgende tabel.

Tabel 4. Målt emission af lugt fra brændefyr og brændeovn

Prøverne er udtaget under almindelig drift, hvor der ikke kunne registreres nogen speciel dårlig forbrænding eller høje emissioner. Det er tydeligt, at lugtemissionen fra den nye brændeovn er væsentlig mindre end fra det ældre brændefyr, hvilket sandsynligvis skyldes den bedre forbrænding, man generelt har i nyere brændeovne. Det er også tydeligt, at der er en væsentlig større lugtemission under optænding og brændepåfyldning, hvor forbrændingen forstyrres.

Til spredningsberegningerne er valgt en situation med et standardhus, og der er anvendt de fire lugtemissioner i kolonnen Gennemsnit i tabel 1. Standardhuset er sat til at være 4 meter højt, skorstenen er 4,5 m høj og røggasmængden er 15m³/h (svarende til 2 kg/h træ) ved en temperatur på 120°C. Beregningsresultaterne angives for et cirkulært receptornet, med spring på 10 m i afstanden til skorstenen.

Der anvendes normalt timemiddelværdier for emissionen i OML-beregninger, men for lugt anvendes 1-minutsværdier, fordi timemiddelværdier er en alt for lang midlingstid i forhold til vurdering af genevirkningen af lugt. DMU har undersøgt de koncentrationsfluktuationer, der som følge af de meteorologiske forhold forekommer i løbet af en time, og de har fundet, at de højeste 1-minutters værdier kan udtrykkes ved timemiddelværdien gange 7,75 (= kvadratroden af 60). Da OML-modellen kun kan regne med timemiddelværdier, løses problemet ved regneteknisk at gange lugtemissionen med 7,75. Dette er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anbefalinger for spredningsberegninger for lugt.

Resultatet af OML-beregningen er de maksimale 99% fraktiler, som er vist i Tabel 5. For industrivirksomheder må de maksimale 99% fraktiler ikke overskride Miljøstyrelsens grænseværdi (B-værdi), som for lugt i boligområder normalt fastsættes til 5 LE/m³. Det skal dog bemærkes, at luftvejledningen ikke er udarbejdet med henblik på private brændeovne og kedler, men kun for industrielle virksomheder og processer. De grå felter viser, hvor grænseværdien på 5 LE/m³ overholdes.

Tabel 5. Resultater af spredningsberegning. Lugtkoncentrationsbidrag (LE/m³) som maksimale 99-percentiler

1 LE/m³ er defineret ved, at halvdelen af et testpanel kan registrere lugten, mens den anden halvdel ikke kan. Ved en lugtkoncentration på 5 LE/m³ vil alle med en almindelig lugtesans tydeligt kunne registrere lugten. Da der er tale om 99% fraktiler, så vil lugten i 1% af tiden (7 timer pr. måned) i den mest belastede måned kortvarigt være højere, mens den i en meget stor del af tiden vil være meget mindre.

Beregningerne viser væsentligt højere værdier end 5 LE/m³ helt ud til 80-90 m fra skorstenen, undtagen for den nyere brændeovn ved almindelig forbrænding, hvor der kun er overskridelse ud til ca. 30 m. Det anses for sandsynligt, at den nye brændeovn generelt ikke vil give anledning til gener i omgivelserne, fordi der sjældent vil være tale om kraftig og vedvarende lugt. Det forudsætter selvfølgelig, at brugeren altid anvender den rigtigt ved at sørge for en ordentlig forbrænding med tilstrækkelig lufttilførsel.

Generne er reelt nok mindre end beregningerne antyder, fordi man ikke opholder sig så meget udendørs i fyringssæsonen om vinteren. Lugten slår ikke umiddelbart igennem inde i husene, med mindre der er åbne vinduer eller ventilationsåbninger lige der, hvor røgfanen rammer.

I situationer med langt større emission af lugt under forhold med dårlig forbrænding, formodes lugtemissionen at kunne være mange gange større, og det vil også give en tilsvarende større lugtkoncentration i omgivelserne og medføre langt større gener for naboerne.

Der er ofte flere huse, der anvender brændeovne samtidigt i villakvarterer, og så kan der være områder, hvor lugten forstærkes, fordi der er bidrag fra flere huse. Det kan samlet give den baggrundslugt af brænderøg, som man kan opleve i mange villakvarterer. Da der er tale om lave kilder, hvor spredningen af røgfanen dækker et relativt smalt spor, og der kan være store variationer i udsendelsen af lugt, vil en konkret gene dog oftest kunne henføres til én bestemt skorsten.

Det skal også bemærkes, at variation på lugtbestemmelser er relativ stor, fordi bestemmelsen udføres med mennesker, og forskellige mennesker har forskellig lugtesans. Således er variationen på et resultat af en enkeltbestemmelse i dette tilfælde ca. en faktor 2 til begge sider for resultatet. De beregnede lugtkoncentrationsbidrag kan derfor være fra ca. 0,5 til 2 gange de angivne værdier.

Som følge af prøvetagningens korte varighed er prøverne ikke repræsentative for et helt fyringsforløb, og variationerne fanges ikke. Hvis den valgte situation er en nogenlunde konstant situation, giver prøverne imidlertid et udmærket billede. Er der derimod tale om kortvarige forløb (pålægning af brænde eller kortvarig mangelfuld luft til ovnen), kan prøven give anledning til både overestimering og underestimering.

I situationer med langt større emission af lugt under forhold med dårlig forbrænding kan lugtemissionen være mange gange større, og det vil også give en tilsvarende større lugtkoncentration i omgivelserne, og medføre langt større gener for naboerne.

Resultaterne viser, at der kan være stor forskel på lugtemissionen, om der tændes op, om der lige er påfyldt frisk brænde eller der er stabil forbrænding.

Resultaterne understøtter observationer af lugt i nærheden af huse med brændeovn, idet de beregnede værdier er væsentligt over Miljøstyrelsens grænseværdier for boligområder på 5 LE/m³.

En mere præcis vurdering af genepotentialet kræver en grundigere undersøgelse, hvor der foretages flere målinger og analyser, specielt når der er meget dårlig forbrænding. Det kan anbefales at tilvejebringe en større viden om emissionen af lugt fra brændeovne og brændekedler, da lugt er den faktor, der normalt udløser gener og klager og røg. En større viden om sammenhængen mellem lugt, emissionen af sundhedsskadelige stoffer og forbrændingens kvalitet, kunne give myndighederne et bedre vurderings- og reguleringsværktøj i forbindelse med klagesager.

6.4.2 Emission og spredning af PAH

I Gundsømagleundersøgelsen /22/ blev emissionen af PAH målt i 26 prøver fra 13 huse til mellem 2,5 og 73 mg B[a]P-ækv/h^[3]. Gennemsnittet var 7,7 mg B[a]P-ækv/h. Målingen på 73 mg B[a]P-ækv/h er den eneste, der er så høj, så der kan være tale om en målefejl. Alle de øvrige målinger er mindre end 15 mg B[a]P-ækv/h.

Luftvejledningen angiver en emissionsgrænseværdi for PAH på 0,05 mg B[a]P-ækv/m³, hvis massestrømsgrænsen på 25 mg B[a]P-ækv/h overskrides. B-værdien er 2,5 ng B[a]P-ækv/m³.

Luftvejledningen gælder ikke for private fyringsanlæg, men B-værdien kan altid anvendes til sammenligning og vurdering af påvirkningen fra en emissionskilde.

OML-spredningsberegningen er foretaget med de samme hus- og skorstensdata som lugtberegningerne med OML-modellen. Der er anvendt emissioner på 2,5 - 5 – 7,5 mg B[a]P-ækv/h. Resultaterne af OML-beregningen er lineær, således at ændres emissionen, ændres den beregnede 99% fraktil med samme forhold. Det er derved muligt nemt at beregne virkningen af en fordobling eller halvering af emissionen. Resultatet for en emission på 10 mg B[a]P-ækv/h er således det dobbelte af resultaterne for 5 mg B[a]P-ækv/h.

Figur 29. Beregnede 99% fraktiler for PAH med OML-modellen. Mørke felter er under B-værdien

B-værdien på 2,5 ng B[a]P-ækv/m³ ses tydeligt overskredet ud til en afstand af 40 – 80 m. Selv for målinger med de laveste emissioner af PAH på 2,5 mg B[a]P-ækv/h, vil B-værdien være overskredet ud til en afstand af omkring 40 m, hvilket normalt vil være udenfor parcellen og ofte på naboens eller genboens grund. Med en emission på 7,5 mg B[a]P-ækv/h (næsten gennemsnittet) vil B-værdien være overskredet helt ud til omkring 80 m.

B-værdier fastsættes med store sikkerhedsfaktorer, så overskridelser kan ikke tolkes, at det vil medføre sundhedsskader for naboerne, men risikoen for effekter vil være større.

Mange brændeovne anvendes kun i nogle timer efter arbejdstid og i weekenderne i fyringssæsonen, men til gengæld er der også mange, der gør det i et boligområde, og den samlede koncentration eller belastning med PAH kan derfor være større, end det beregningen fra et enkelt hus viser.

PAH hører til hovedgruppe 1-stofferne, der er særligt farlige. Udgangspunktet for fastsættelse af B-værdien er, at alle PAH-stofferne anses for at være kræftfremkaldende eller at virke fremmende for den kræftfremkaldende proces. Luftvejledningen åbner mulighed for, at B-værdien for hovedgruppe 1-stoffer kan lempes, hvis emissionen/driften er intermitterende, fordi effekten ikke afhænger af koncentrationen, men den samlede mængde man udsættes for.

Det kan anbefales at tilvejebringe en større viden om emissionen af PAH fra brændeovne og brændekedler, samt undersøge og vurdere hvor stor belastningen med PAH er i luften i et typisk parcelhuskvarter, og hvilke risici det udsætter beboerne for. En kortlægning af sammenhængen mellem forbrændingsbetingelser og både PAH og lugt kunne give et godt redskab til at vurdere PAH-emissionen ud fra en registrering af lugten. Hvis sammenhængen er sådan, at kan man lugte brændeovnsrøgen, så er der også for meget PAH i luften, så kunne det dels give grundlag for en skrappere regulering af lugt fra brændeovne og -kedler, og dels gøre det nemmere at håndhæve.

6.4.3 Vurdering af OML beregninger

OML-beregningerne viser tydeligt, at med de emissioner, der er målt i Gundsømagle, som menes at være rimeligt repræsentativ for den variation i fyringsteknik og emissioner, der forekommer i Danmark, er skorstenene generelt alt for lave til, at B-værdierne overholdes. Udstrækningen af påvirkningsområdet er dog begrænset, p.g.a. den relativt lille massestrøm fra hver kilde, hvilket dog forværres af, at der ofte er flere forurenere i samme område.

B-værdierne gælder umiddelbart kun for industrier, men det kan konstateres, at brændeovne giver store lokale overskridelser.

OML-modellen er ikke så velegnet til lave kilder som til de store skorstene, den er udviklet til, men det er den model, vi bruger til industriens lave afkast. Selvom OML ikke er det bedste til lave afkast, så regner den nok ikke helt forkert, så det antages, at vi alligevel kan regne med størrelsesniveauet. Hvis vi har en overskridelse af B-værdien på 2-300%, så ændrer det jo ikke på resultatet, om usikkerheden på beregningen skulle være helt oppe på 50%. OML-modellen kan både regne for højt og for lavt, men da den ikke kan håndtere flere bygningseffekter, og bygninger typisk trækker røgen ned mod jorden, og giver højere koncentrationer her, så er det sandsynligt, at den generelt regner for lavt i boligområder.

Fodnoter

^[2] En aspirator er nærmest en kugle formet af skrå lameller, som vinden får til at rotere, og det skulle give ekstra sug i skorstenen, samtidigt med at lamellerne vil hindre både vindstød og regn i at trænge ned i skorstenen.

^[3] Enheden B[a]P-ækv er en forkortelse af Benz[a]pyren-ækvivalenter. Luftvejledningen angiver, at der skal måles 15 specifikke PAH’er, som ganges med deres respektive ækvivalensfaktorer, og summeres til et tal.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.