| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kemisk oxidation af sediment- og grundvandsforureningen på depotet ved Høfde 42 - fase 1: Projektbeskrivelse og forundersøgelser

2 Høfde 42 – Beskrivelse af lokaliteten

• 2.1 Geologi og hydrogeologi
• 2.2 Forureningskarakteristik
  • 2.2.1 Fri fase
• 2.3 Jordforurening
• 2.4 Grundvandsforurening
• 2.5 Forureningsmasse
• 2.6 Indspunsning af depotet i 2006
• 2.7 Indsatsområde for afværgeforanstaltninger

2.1 Geologi og hydrogeologi

Fra terræn træffes enten vind-/vandaflejret finkornet strandsand eller tilkørt/indpumpet finkornet sand. Herunder træffes overvejende fin- til mellemkornet sand stedvist siltet og med indslag af tørv ned til det såkaldte ”indskudte ler/gytjelag”. Områdets øvre sekundære grundvandsmagasin er knyttet til sandlagene over det indskudte lerlag og har centralt i deponeringsområdet en mægtighed på ca. 3-4 meter, dog markant varierende med nedbørsmængder og vandstanden i Vesterhavet. Under det indskudte lerlag er der ned til mellem ca. kote -8,5 og -10,2 DVR90 truffet en nedadfinende sekvens af overvejende finkornet sand med indslag af silt og indlejrede sandede og stedvist lerede siltlag. Områdets nedre sekundære grundvandsmagasin er knyttet til den sandede del af jordlagene under det indskudte lerlag, og ud fra feltobservationer er det kun de øverste ca. 2,0 meter under det indskudte lerlag, der er tilskrevet en egentlig vandføringsevne. Under denne sandede/siltede sekvens er der truffet en markant overgang til siltet ler (den såkaldte ”fjordler”) i kote ca. -8,5 til -10,2 DVR90. Princip af geologisk opbygning fremgår af den konceptuelle model å figur 2.1.

Den hydrauliske ledningsevne i det øvre sekundære magasin er beregnet til ca. 3 × 10^-4 m/s /4/ og den hydrauliske ledningsevne i det nedre sekundære magasin er beregnet til 4,2 × 10^-5 m/s /4/.

2.2 Forureningskarakteristik

En konceptuel model af forureningssituationen på Høfde 42 fremgår af figur 2.1 /1/. Det fremgår at forureningen findes i den mættede zone, og at den kraftigste forurening findes i det øvre sekundære magasin og i et indskudt lerlag ned til det nedre sekundære magasin. Der er dog stedvis også fundet kraftig forurening i det nedre sekundære magasin.

Forureningen ved Høfde 42 er en meget kompleks blandingsforurening, som er sammensat af mere end 100 forskellige kemiske forbindelser. I forbindelse med risikovurdering af forureningen er der identificeret en række stoffer, som er vurderet til at udgøre den største risiko for vandkvaliteten i Vesterhavet /2/:

• Parathion (EP3)
• Methyl-parathion (MP3)
• Ethyl-sulfotep
• Fyfanon (malathion)
• Kviksølv
• EP1
• EP2-syre

Figur 2.1 Konceptuel model /1/

2.2.1 Fri fase

Der forekommer fri fase typisk i det øvre sekundære magasin, mens forekomsten i det nedre sekundære magasin er væsentligt mere begrænset. Parathion og methylparathion udgør den væsentligste del af den fri fase (ca. 70 % /2/). De mest forurenede sandprøver har haft et indhold af fri fase på ca. 2 vægtprocent. Det bemærkes i /2/, at forekomsten (vertikalt og lateralt) af fri organisk fase i det egentlige hotspotområde ikke er endelig afklaret. I bilag 1.3 er der kort, som viser udbredelse af fri fase på Høfde 42.

2.3 Jordforurening

Den væsentligste forureningsmasse findes som jordforurening bundet til sediment. Parathion og methylparathion er de væsentligste stoffer. Der er målt op til 33.000 mg/kg af parathion og 13.000 mg/kg af methylparathion. Bilag 1.1 viser jordforureningens fordeling.

2.4 Grundvandsforurening

Tabel 2.1 viser gennemsnitlige koncentrationer af udvalgte forureningskomponenter i grundvandet centralt i høfdedepotet, og tabel 3.2 viser gennemsnitskoncentrationer i fanen for en hel række af forureningskomponenter. I bilag 1.2 er der vist en figur med forureningsudbredelse af parathion i det øvre magasin. Den horisontale forureningsfordeling er vist på figur 2.2.

Tabel 2.1 Vurderede gennemsni77skoncentrationer i grundvandet centralt i høfdedepotet (mg/l) /4/

Figur 2.2. Horisontal afgrænsning af forureningen. Det røde område angiver kildeområdet, dvs. areal med høje jordkoncentrationer, medens det blå område angiver vandbåren forurening. Fra /7/. Røde prikker angiver boringer.

2.5 Forureningsmasse

Tabel 2.2 viser et groft overslag over massen af udvalgte forureningskomponenter fordelt på sedimentbundet, fri fase og opløst i grundvand. Det fremgår at den væsentligste forureningsmasse er sedimentbundet (ca. 95%). Desuden findes den altdominerende forureningsmasse i det øvre magasin.

I 2 er området inddelt i 4 delområder:

1. depot-/nesivningszone
2. indre randzone
3. ydre randzone

Den væsentligste forureningsmasse findes i område 1 (omkring 85 % af den samlede masse). Områdeinddeling fremgår af bilag 1.4.

Tabel 2.2 Den skønnede mængde af de væsentligste forureningskomponenter i høfde 42, fordelt på sedimentbundet, organisk fri fase og opløst i grundvandet /2/

i.b.: ikke bestemt

2.6 Indspunsning af depotet i 2006

I forbindelse med et ønske om at reducere udsivning af miljøfremmede stoffer fra Høfde 42 området, har Ringkjøbing Amt ladet udarbejde et projekt, om indebærer nedsætning af en spunsvæg omkring det kraftigst forurenede område.

Den afgrænsende spuns omkring høfdedepotet har en udstrækning på ca. 580 lbm og består af en fri stålspunsindfatning med tætnede spunslåse. Spunsprofil Acelor AZ 13 10/10, stålkvalitet 240 Mpa. Spunsen har en topkote på +3,00 m og en spidskote på -10,80 m. Den afgrænsende spuns er mod Vesterhavet beskyttet af en stenkastning.

Det område, der spunses, er vist på nedenstående figur 2.3..

Figur 2.3. Figuren viser det fremtidige indspunsede område. Spuns er angivet med rødt.

2.7 Indsatsområde for afværgeforanstaltninger

På baggrund af forureningssituationen, som den kendes nu, er følgende væsentlige forudsætninger gjort i forbindelse med udarbejdelse af redegørelsen:

• Oprensningsareal er 19.000 m² svarende til det indspunsede område
• Tykkelsen af den umættede zone er ca. 2-6 m
• Tykkelsen af den mættede zone er 3-4 m, svarende til det øvre sekundære magasin ned til det tynde lerlag, der adskiller det øvre fra det nedre magsin.
• Volumen af indsatsområde i den mættede zone er ca. 76.000 m³
• Areal af område med fri fase er ca. 6.200 m². Den gennemsnitlige tykkelse af fri fase er ca. 0,05 m (0,01 – 0,25 m). Volumen af sand med fri fase er ca. 310 m³.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.