| Til bund | | Forside |

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, nr. 86, 2007

Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i deodoranter

Indholdsfortegnelse

Sammenfatning

Summary

1 Indledning

2 Indsamling af produkter

• 2.1 Markedsundersøgelse
• 2.2 Lovgivning
• 2.3 Indkøb af deodoranter og kontrol af mærkning
• 2.4 Valg af produkter til analyse

3 Analyse

• 3.1 Materialer
• 3.2 Analyse
  • 3.2.1 Prøvetilberedning
  • 3.2.2 Analyse af duftstoffer
  • 3.2.3 Analyse af triclosan

4 Resultater

5 Risikovurdering

• 5.1 Deodoranter og kontaktallergi
• 5.2 Risikovurdering - generelt
• 5.3 De udvalgte duftstoffer
  • 5.3.1 Hydoxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC)
  • 5.3.2 Hydroxycitronellal
  • 5.3.3 Isoeugenol
  • 5.3.4 Cinnamal/cinnamyl alcohol
• 5.4 Farnesol
• 5.5 Kommentarer vedrørende de øvrige duftstoffer
• 5.6 Allergenload af duftstoffer
• 5.7 Triclosan

6 Diskussion

7 Referencer

Bilag 1

Sammenfatning

Deodoranter anvendes dagligt af store dele af befolkningen og kan indeholde ingredienser, som visse duftstoffer og konserveringsmidler, der er hyppige årsager til hudallergi. Herudover mistænkes større forbrug af visse antimikrobielle midler, f.eks. triclosan at kunne medføre specifik bakterieresistens.

Hovedformålet med projektet var at kortlægge forekomsten af udvalgte duftstoffer og konserveringsmidler/antibakterielle midler i deodoranter på det danske marked samt vurdere allergirisikoen ved en række udvalgte duftstoffer i deodoranter.

Projektet var opdelt i 3 faser: i) kortlægning af deodoranter på det danske marked, indsamling af de mest solgte produkter og kontrol af mærkning ifølge kosmetikbekendtgørelsen, ii) bestemmelse af indholdet af 26 deklarationspligtige duftstoffer (som fra marts 2005 har skullet deklareres på kosmetiske produkter) og udvalgte konserveringsmidler/antibakterielle midler, samt iii) risikovurdering for udvalgte duftstoffer m.h.p. hudallergi, på baggrund af analyseresultaterne.

Kortlægning og indsamling af de mest solgte deodoranter blev udført på basis af oplysninger modtaget fra producenter/importører og forhandlere af deodoranter samt andre relevante oplysninger fra Internettet, SPT (Brancheforeningen for sæbe parfume og teknisk/kemiske artikler) og Informationscenter for Miljø og Sundhed. Der blev i alt indkøbt 97 deodoranter, således at de fleste mærker på markedet, forskellige typer af deodoranter samt produkter til både mænd og kvinder indgik i undersøgelsen. Af de 97 deodoranter, blev 23 produkter udvalgt til kemisk analyse for indhold af de udvalgte duftstoffer og 15 produkter, blev udvalgt til bestemmelse af triclosanindholdet.

Risikovurdering med hensyn til hudallergi blev foretaget for duftstofferne isoeugenol, hydroxycitronellal, hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC), cinnamal og cinnamyl alcohol samt konserveringsmidlet triclosan. Duftstofferne blev udvalgt således, at der var tale om potente allergener og/eller hyppige årsager til allergi. Desuden blev der lagt vægt på, at der var data fra klinisk undersøgelser af personer med allergi over for deodoranter, som grundlag for risikovurdering. Erfaringen viser, at grænseværdier baseret på data fra personer med erhvervet allergi, er meget effektive til at forebygge nye tilfælde af allergi såvel som at mindske sygdommens konsekvenser for de personer, der har erhvervet allergien.

Undersøgelsen viste at:

• 65,9 % af deodoranterne indeholdt en eller flere af de 26 deklareringspligtige duftstoffer ifølge deklarationsoplysningerne på produkterne.
• Indholdet af duftstoffer i produkter var meget forskellige i potens og allergiforekomst. De mest potente stoffer - cinnamal, methyl heptin carbonat og evernia prunastri extract (oak moss abs.) - var i de færreste produkter (1,1 % - 4,6 %).
• Evernia prunastri extract indeholder to meget potente allergifremkaldende stoffer (atranol og chloratranol), som den Videnskabelig Komité, der rådgiver EU-kommissionen vedrørende kosmetik (SCCP), har vurderet ikke bør forekomme i kosmetik på grund af allergirisikoen. Evernia Prunastri extract var i 4,6 % af produkterne.
• Hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC), hydroxycitronellal og isoeugenol, der er årsag til mange allergitilfælde, var i henholdsvis 33 %, 27,3 % og 9,1 % af de parfumerede deodoranter.
• Den kemiske analyse af de 23 udvalgte produkter viste, at alle produkter indeholdt de duftstoffer, som fremgik af deklarationsoplysningerne og således overholdt kravene i kosmetikbekendtgørelsen.
• Risikovurderingen viste, at mellem 3,4 % - 6,8 % af produkterne indeholdt duftstofferne, HICC, hydroxycitronellal eller isoeugenol i en mængde, der overskred det maximalt acceptable ud fra den anvendte metode.
• Cinnamal blev kun fundet i et produkt i 5 ppm, hvilket ikke udgør nogen risiko for allergi. Cinnamyl alcohol, som omdannes til cinnamal i huden, var i 12,5 % af produkterne.
• Alle produkter overholdt gældende lovgivningen, som ikke foreskriver maksimum tilladte koncentrationer for de udvalgte duftstoffer.
• Ialt ca. 40 % af deodoranterne indeholdt tilladte konserveringsmidler. Det mest anvendte konserveringsmiddel/antimikrobielle stof i deodoranterne var triclosan (i 15 % af produkterne) efterfulgt af parabener (i 9 % af produkterne) og phenoxyethanol (i 7 % af produkterne).
• Triclosan var kun til stede i deodorantprodukter i den dyre priskategori. Triclosanindholdet i de undersøgte produkter var inden for den maksimalt tilladte koncentration (0,3 %) i kosmetiske produkter.
• Triclosan er et allergen, men hyppigheden af allergi er ikke klarlagt. Der er ikke foretaget dosis-respons undersøgelser af triclosans allergifremkaldende effekter, og det var således ikke muligt at gennemføre en risikovurdering.

Det kan konkluderes at duftstoffer, der både vides at være potente allergener og hyppige årsager til allergi hos forbrugere af kosmetik, hyppigt forekommer i deodoranter. De mest potente er dog også de mest sjældne. Allergenerne forekommer ofte i kombinationer. Allergentrykket er betydeligt i denne produkttype og der forekommer duftstoffer, som den Videnskabelig Komité, der rådgiver EU-kommissionen vedrørende kosmetik, har vurderet ikke bør forekomme i kosmetik. Endvidere forekommer der i et mindre tal af produkter niveauer af duftstoffer, som udgør en ikke ubetydelig risiko for allergi. Alle produkter opfyldte gældende lovgivning vedr. deklaration af indholdsstoffer samt indholdet af duftstoffer og triclosan.

Summary

Deodorants are used daily by major parts of the population and they may contain ingredients, such as certain fragrance ingredients and preservatives, which are among the most frequent causes of skin allergy. Furthermore, increased use of antimicrobials, eg. triclosan, has been suspected of causing microbiological resistance.

The aim of this project was to map the presence of selected fragrance ingredients and preservatives/antibacterials in deodorants on the Danish market and to perform risk assessment for a selected group of fragrance ingredients concering allergic reactions in the skin

The project was divided into tree phases: i) mapping of deodorants on the Danish market, collection of most sold products and control of labelling concerning declarations of contents according to the Cosmetic Directive ii) determination of the contents of 26 allergenic fragrance ingredients, which since March 2005 have to be declared, and iii) risk assessment of selected fragrance ingredients concerning skin allergy/contact allergy in view of the results of chemical analyses.

Mapping and collection of the most sold deodorants was based on information received from producers/importers and distributors of deodorants as well as other relevant information from the internet, SPT (Association of Danish Cosmetics Toiletries Soap and Detergent Industries) and Informationcenter for Environment and Health. In total, 97 deodorants were purchased, in such a way that most brands on the market, different types of deodorants and products intended for men and women were included in the investigation. Of the 97 deodorants, 23 products were chosen for chemical analysis for the 26 regulated fragrance ingredients and 15 products were selected for the analysis of triclosan content.

Risk assessment concerning skin allergy/contact allergy was performed for the fragrance ingredients isoeugenol, hydroxycitronellal, hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC), cinnamal and cinnamyl alcohol and the preservative triclosan. The fragrance ingredients were selected to include potent allergens as well as frequent causes of allergic reactions. In addition, data from clinical investigation of individuals with allergic reactions to deodorants was also required as basis for the risk assessment. Experiences in the dermatological clinics has demonstreated that threshold values, derived from data from allergic individuals, are very efficient in preventing new cases of allergy as well as reducing symptoms in those who are already sensitized.

The results of the present investigation are as follows:

• According to ingredients list on the products, one or more of the 26 fragrance ingredients, regulated for labelling, were present 65.9 % of the deodorants.
• The content of fragrance ingredients differed in potency and frequency of allergic reactions. The most potent substances cinnamal, methyl heptin carbonat and evernia prunastri extract (oak moss abs.) was in the fewest products (1.1 % - 4.6 %).
• Evernia prunastri extract contains two very potent allergenic substances, which according to an Opinion of the EU Scientific Committee advising on cosmetics (SCCP) should not be present in cosmetics, due to the risk of allergic reactions. Evernia Prunastri extract was present in 4.6 % of the products.
• Hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC), hydroxycitronellal and isoeugenol, which are the cause of many allergic reactions, were present in 33 %, 27.3 % and 9.1 % of the fragranced deodorants respectively.
• The chemical analysis of the 23 selected products showed that the contents of fragrance ingredients conformed to the labelling on respective products, and thus, they were in accordance with the regulations.
• The risk assessment showed that between 3.4 % - 6.8 % of the produkts, as a minium, contained the fragrance ingredients HICC, hydroxycitronellal or isoeugenol in an amount, which surpassed the maxium acceptable concentration derived from the applied method.
• Cinnamal was found only in one product at a level of 5 ppm, which is of no risk concerning allergy. Cinnamyl alcohol, which is transformed to cinnamal in the skin, was present in 12.5 % of the products.
• All products respected the cosmetic regulation, which provides no concentration limitations for the investigated fragrance ingredients.
• Approximately 40 % of the deodorants contained permitted preservatives. The most used preservative/anti-microbial in the deodorants was triclosan (in 15 % of the products) followed by parabens (in 9 % of the products) and phenoxyethanol (in 7 % of the products).
• Triclosan was only present in deodorants in the expensive product category. The triclosan contents in the investigated products were with- in the maximal allowed concentration (0.3 %) in cosmetic products.
• Triclosan is an allergen, but the frequency of allergy is not known. No dose-response investigations of triclosan’s allergenic effects have been performed, and therefore, it was not possible to perform its risk assessment.

It is concluded that fragrance ingredients, which are both potent allergens and frequently causes of allergy among consumers, are used as ingredients in deodorants. However, the most potent allergens were also the most infrequent ingredients. The allergens are often present in combination, the allergen load is significant. Some fragrance ingredients are found in deodrants, which according to a Scientific Committee advisory to the European Commission (SCCP) should not be present in cosmetics. Furthermore, levels of fragrance allergens, in a minority of products, were significant for the risk of allergy.. All products conformed to the requirements of present regulations concerning labelling as well as content of fragrance ingredients and triclosan.

1 Indledning

Deodoranter anvendes dagligt af store dele af befolkningen. De aktive ingredienser i deodoranter er parfumer, konserveringsmidler/antimikrobielle stoffer og evt. svedhæmmende stoffer. Duftstoffer og konserveringsmidler er blandt de hyppigste årsager til hudallergi over for kosmetiske produkter (1). Deodoranter medfører en øget risiko for udvikling af parfumeallergi i kraft af sin sammensætning og anvendelse (2). Herudover mistænkes større forbrug af visse antimikrobielle midler, f.eks. triclosan at kunne medføre udvikling af resistens i bakterier.

Kontaktallergi opstår ved at små kemiske stoffer, som fx parfumestoffer i deodoranter, trænger gennem huden og aktiverer immunsystemet på en sådan måde at immunsystemet genkender og reagerer på det allergifremkaldende stof. De celler, der deltager i den allergiske reaktion, kaldes T-lymfocytter og de spredes til hele kroppen. Processen, hvor allergien opstår, kaldes induktion og er uden symptomer. Næste gang personen udsættes for det allergifremkaldende stof i en tilstrækkelig mængde vil immunsystemet reagere på stoffet og der vil dannes eksem. Eksemet viser sig ved kløende rødme, knopper, hævelse og evt. blærer på det hudområde, hvor personen har været i kontakt med det allergifremkaldende stof. Såfremt der er tale om allergi over for indholdsstoffer i deodoranter vil eksemet vise sig i armhulen, men kan, hvis produktet fortsat bruges, sprede sig til andre dele af kroppen. Processen hvor allergien giver symptomer kaldes provokation eller elicitering. Har man først udviklet allergi, er det en livsvarig tilstand, hvor man vil reagerer med eksem, hvis man udsættes for det allergifremkaldende stof i tilstrækkelig mængde, og man vil derfor skulle undgå udsættelse for det pågældende stof i fremtiden. Lykkes dette ikke vil man kunne opleve tilbagevendende eller kronisk eksem.

Der findes ca. 2.500 parfumestoffer, der kan anvendes til at komponere parfume, som typisk vil bestå af mellem 10 og 300 stoffer. For at hjælpe personer, som har udviklet parfumeallergi til at undgå de parfumestoffer, de ikke tåler, har man i EU udpeget 26 parfumestoffer, som er rapporteret at give allergi hos mennesker. Disse 26 stoffer har siden marts 2005 skulle fremgå af indholdsdeklarationen på kosmetiske produkter i medfør af kosmetiskbekendtgørelsen (4), når disses indhold overstiger 10 ppm i ”leave-on” kosmetik eller 100 ppm i ”rinse-off” kosmetik. Siden oktober 2005 har de samme regler været gældende for vaskerengøringsmidler til både privat og erhvervsmæssig brug. Denne lovgivning har også betydning for, at den behandlende læge kan mistænke allergi og udføre allergitest med de rigtige stoffer og dermed stille en korrekt allergidiagnose og informere patienten om hvilke stoffer vedkommende skal undgå i fremtiden for ikke at få eksemudbrud.

Med hensyn til konserveringsmidler er der ifølge kosmetikbekendtgørelsen 55 forskellige stoffer som kan anvendes som konserveringsmidler i kosmetiske produkter under de i bekendtgørelsen fastsat retningslinier.

Informationscenteret for Miljø og Sundhed har ved en undersøgelse af deklarationer på 31 deodoranter fundet, at disse indeholdt potentielle allergifremkaldende stoffer, blandt andet en eller flere af de 26 duftstoffer, som nu skal fremgå af ingredienslisten på kosmetiske produkter (3) Morgenavisen Jyllandsposten har også fundet at allergifremkaldende stoffer i 10 dyre (i den høje prisklasse) deodoranter. På denne baggrund ønskede Miljøstyrelsen en undersøgelse af hvilke duftstoffer og antibakterielle midler, der anvendes i deodoranter og i hvilke mængder, samt en vurdering af sundhedsrisikoen for et antal nærmer udvalgte stoffer.

Projektet var opdelt i 3 faser: i) kortlægning af deodoranter på det danske marked, indsamling af de mest solgte produkter, og kontrol af mærkning ifølge kosmetikbekendtgørelsen (4), ii) samarbejde med Miljøstyrelsen om udvælgelsen af en række produkter, efterfølgende bestemmelse af indholdet af 26 duftstoffer og udvalgte konserveringsmidler, hvis anvendelse er reguleret ifølge bilag 3 henholdsvis bilag 5 til kosmetikbekendtgørelsen, samt en kontrol af om kravene i kosmetikbekendtgørelsen for disse stoffer overholdes, og iii) sundhedsvurdering af deodoranter på basis af fundene koncentrationer af udvalgte duftstoffer og konserveringsmidler m.h.p. hudallergi.

2 Indsamling af produkter

• 2.1 Markedsundersøgelse
• 2.2 Lovgivning
• 2.3 Indkøb af deodoranter og kontrol af mærkning
• 2.4 Valg af produkter til analyse

2.1 Markedsundersøgelse

For at opnå et repræsentativ billede af deodoranter på det danske marked er der anvendt følgende strategi:

-          Kontakt til brancheforeningen SPT for at få et overblik over deodoranter på det danske marked, herunder hvilke der er de mest solgte,

-          Et overblik over deodoranter på det danske marked via Internettet,

-          Et overblik over produkter på det danske marked ved at besøge store supermarkeder og udvalgte parfumerier,

-          Telefonisk/skriftlig henvendelse til danske producenter og importører/distributører af deodoranter samt til store supermarkeder/stormagasiner for at få oplysninger om de mest solgte deodoranter,

-          Kontakt til Informationscenter for Miljø og Sundhed for at få relevante oplysninger om de deodoranter, der indgik i deres undersøgelse.

SPT og Informationscenter for Miljø og Sundhed oplyste, at der ikke var flere oplysninger udover dem, der findes på deres respektive hjemmesider. Der var ingen oplysninger om de mest solgte deodoranter i Danmark på disse websteder. På SPT’s hjemmeside (5) kan dog læses hvilke mærker af parfumer (både herre og dame), der sælges mest baseret på omsætning i kroner. SPT anbefalede at tage kontakt til dennes medlemmer for at få flere oplysninger. Informationscenteret nævnte, at de dyre deodoranter (internationale mærker med relativ høje pris) på det danske marked også bør indgå i undersøgelsen.

Google søgning på ”deodorant” viste over seks millioner sider med deodoranter, heraf ca. 53.000 sider med danske adresser. Indrykket ved en gennemgang af de første 200 websider var, at flere deodorantproducenter, både danske og internationale, reklamerer for deres produkter gennem Internettet samtidig med at der oplyses diverse egenskaber for deres respektive produkter. I nogle tilfælde er ingredienslisten også angivet f. eks. findes Axe deodorant i 14 varianter med forskellig sammensætning. Internetsøgning viste også, at de samme produkter kan købes via forskellige adresser, mens nogle specifikke produkter kun findes hos enkelte forhandlere. I tabel 1 er beskrevet de fundne webadresser, men adresselisten er ikke udtømmende, da kun 200 af de 53.000 hjemmesider på Internettet er gennemgået.

En række detailbutikker er besøgt for at få et overblik over deodoranter på det danske marked. Således er flere supermarkeder, parfumerier, samt tøj- og sportsforretninger besøgt. De udvalgte butikker lå hovedsageligt i hovedstadsområdet. Der blev ikke fundet deodoranter i de besøgte tøj- og sportsbutikker. De ansvarshavende i flere forretninger blev spurgt, om hvilke deodoranter der var de mest solgte i deres butikker, men i de fleste tilfælde lykkedes det ikke at få sådanne oplysninger.

Tabel 1: Internetforhandlere af deodoranter i Danmark (fundet i de første 200 af 53000 sider i Google søgning)

Niogtyve producenter og importører/distributører af deodoranter i Danmark, hvis produkter anslås at dække den stor del af deodorantmarked herhjemme, samt 6 ansvarshavende i store supermarkeder/stormagasiner blev kontaktet skriftlig/telefonisk for at få information om de mest solgte deodoranter og antal solgte enheder. Tre detailforhandlere af deodoranter oplyste navne på de meste solgte deodoranter i deres butikker. Fem producenter/importører af deodoranter oplyste de meste solgte deodoranter samt antal af solgte deodoranter i deres sortiment. Herudover oplyste to deodorantproducenter, at de fremstillede få produkter og kun til bestemte forhandlere. Tre kosmetikimportører oplyste, at de ikke havde deodoranter i deres sortiment. Ifølge de modtagne oplysninger sælges i Danmark ca. 2000-175.000 enheder af hver af forskellige mærker af deodoranter per år. Alle modtagne oplysninger er behandlet fortroligt på DMU. Oplysningerne er anvendt kun til denne undersøgelse, og er ikke videregivet til anden side.

Kosmetiske produkter inklusive deodoranter sælges også via butikker i lufthavne og færger samt via rejsebranchen. Kunderne i lufthavne og på færger kan både være danske og udenlandske, og derfor er salg i disse butikker ikke medtaget i denne undersøgelse, som fokuserer på det danske marked. Et af de store selskaber i rejsebranchen i Danmark var blevet skriftlig kontaktet for at få oplysninger om de mest solgte deodoranter, men firmaet svarede ikke.

I nærværende undersøgelse er oplysninger om meste solgte deodoranter via medlemskab af bestemte kosmetikklubber (post-order firmaer) ikke rekvireret og Internetforhandlere af deodoranter ikke kontaktet, da det forventes at dette salg kun vil udgøre en lille del af deodoranter solgt til danskere.

2.2 Lovgivning

Kosmetiske produkter herunder deodoranter, der markedsføres i Danmark/EU, skal være i overensstemmelse med kosmetikbekendtgørelsen (4). Kosmetikbekendtgørelsen stiller bl.a. krav til mærkningen af kosmetiske produkter herunder krav om fuld indholdsdeklaration. Det betyder, at også deodoranter skal mærkes med en indholdsdeklaration, ifølge kosmetikbekendtgørelsens § 25 om krav til mærkningen af produkter. Herudover, ifølge § 33, skal fabrikanten i EU fællesskabet eller den ansvarlige for markedsføring af kosmetiske produkter angives, således at Miljøstyrelsen har nem adgang til oplysninger vedr. ingredienser og sundhedsvurdering af produkterne.

Dette projekt fokuserer på duftstoffer og konserveringsmidler, som kun må indgå i deodoranter under de i henholdsvis bilag 3 og 5 i kosmetikbekendtgørelsen fastsatte betingelser. De øvrige krav i kosmetikbekendtgørelsen mht. indholdsstoffer og lignende skal naturligvis også være opfyldt. Deodoranterne skal være mærket med 26 navngivne duftstoffer såfremt disses koncentrationer overstiger 10 ppm. Herudover mærkes deodoranterne med ”indeholder parfume (eller aroma)” såfremt produkterne indeholder andre end de 26 duftstoffer, eller mindre end 10 ppm af de 26 stoffer.  Maksimum tilladt koncentration af triclosan, som er analyseret i de udvalgte produkter, i kosmetiske produkter herunder deodoranter er 0,3% (w/w)

2.3 Indkøb af deodoranter og kontrol af mærkning

Til kontrol af mærkning samt for at få indtryk af et relevant mønster for eksponering af den danske befolkning for indholdsstoffer i deodoranter, er indsamling af deodoranter til undersøgelsen udført på basis af:

- modtagne oplysninger om antal solgte deodoranter af forskellige mærker,

- de mest populære deodoranter (antal solgte) som sælgerne i enkelte butikker
  havde indtryk af,

- de mest solgte herre og dame parfumer ifølge SPT’s hjemmeside.

De indkøbte deodoranter fremgår af Bilag 1. Produkterne er købt i detailbutikker/stormagasiner i hovedstadsområdet i Danmark, i perioden 18-22. maj 2006. I alt 97 deodoranter er indkøbt, således at de fleste mærker på markedet indgår i undersøgelsen. Ligeledes indgår forskellige typer af deodoranter (55 spray og 42 deo roll-on, cremedeo og deostick) både til mænd og kvinder. Identifikation af de indkøbte produkter, oplysning om producent/importør og indholdsdeklaration på produkterne fremgår af bilag 1.

Mærkningen af alle produkter er kontrolleret for at indholdsstofferne er deklareret i overensstemmelse med retningslinier i medfør af kosmetikbekendtgørelsen samt at producenter/importører af produktet er angivet tydeligt. Nogle stofnavne på ingredienslisterne (i kursiv) var ikke i overensstemmelse med tilsvarende stofnavne i kosmetikbekendtgørelsen: anisyl alcohol/anise alcohol, hexyl cinnamicaldehyde/hexyl cinnamal, hydroxymethypentyl cyclohexenecarboxaldehyde/

hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldhyde, 3-methyl-4-(2,6,6-2-cyclohexen-1-yl)-3-butene-2-one/alpha-isomethylionone og 2-(4-ter-butylbenzyl)-propionaldehyd/butylphenyl methylpropional. Årsagen hertil er muligvis, at de respektive stofnavne angivet i kosmetikbekendtgørelse ikke er INCI navne. Herudover kan mærkning af ”limonene” på produkterne kan tolkes som at de respektive produkter indeholder ”d-limonene”, som et af de 26 regulerede duftstoffer.

Der var ingen deklaration af parfumeindhold på 9 af de indkøbte deodoranter, men 8 af disse var eksplicit mærket som parfumefri. Sytten (17 %) af de indkøbte deodoranter var deklareret med ”parfum”, uden nogen enkeltstoffer var angivet. Dette indikerer at produkterne enten ikke indeholder duftstoffer, som skal deklareres ifølge kosmetikbekendtgørelsen, eller at indholdet af de deklarationspligtige stoffer i de respektive produkter er under de i bekendtgørelsen angivne koncentrationsgrænser for deklarering.

Fordelingen af 26 enkelte duftstoffer/ekstrakter, hvis indhold skal deklareres i kosmetiske produkter ifølge kosmetikbekendtgørelsen, i de 88 parfumeholdige produkter er beskrevet i tabel 2. Hyppigheden af indholdet af de deklarerede essentielle olier, som kunne være kilder til nogle af de 26 duftstoffer er ikke medtaget i tabel 2. Udover de 26 reguleret duftstoffer var to andre parfumeingredienser deklareret i de udtagne deodoranter: bisabolol i 4 produkter og triethyl citrat i19 produkter.

Blandt de 26 duftstoffer, var citronellol anvendt hyppigst (65,9 %) i parfumeholdige deodoranter, efterfulgt af linalool (53,4 %), d-limonene (53,4 %), geraniol (48,9 %), butylphenyl methyl propional (48,9 %), alpha isomethylionone (46,6 %), benzyl salicylat (39,8 %), hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyd (32,3 %), coumarin (32,3 %), hydroxycitronellal (27,3 %), eugenol (27,3 %), citral (26,1 %) og benzoyl benzoate (25 %). De resterende 13 af de 26 duftstoffer er anvendt i under 25 % af deodoranterne (tabel 2). Sammenligning af indholdsdeklaration af enkelte duftstoffer med en tidligere undersøgelse vedr. indhold af udvalgte duftstoffer i deodoranter på det Europæisk marked (6) tyder på, at de stærke duftallergener anvendes i færre deodoranter. Undersøgelserne er imidlertid ikke direkte sammenlignelige, således er kun et udvalg af deodoranterne analyseret for duftstofferne i denne undersøgelse.

Tabel 2. Deklarerede duftstoffer i 88 parfumeholdige deodoranter*

Navnene er opgivet som INCI (Inventory of Ingredients, Official Journal of the European Union), bortset fra de stoffer som ikke har INCI navn

*17 produkter var mærket at indeholde parfume uden nogle enkeltstoffer var deklareret.

Det deklarerede indhold af konserveringsmidler/antimikrobielle stoffer i deodoranterne fremgår af tabel 3. Kun ca. 40 % af deodoranterne indeholdt tilladte konserveringsmidler. Det kan derfor tænkes, at en eller flere af de andre ingredienser i de resterende produkter fungerer som konserveringsmiddel/antimikrobielle stoffer. For eksempel, ethanol som anvendes som opløsningsmiddel i deodoranter er et kendt antimikrobielt stof, og duftstoffet benzylalkohol kan også anvendes som konserveringsmiddel ifølge kosmetikbekendtgørelse. Generelt var der 0-3 tilladte konserveringsmidler/antimikrobielle i disse produkter, undtagen i produkt nr. 306 som indeholdt 5 forskellige konserveringsmidler. Det mest anvendte konserveringsmiddel/antimikrobielle stof i deodoranterne var triclosan (i 15 % af produkterne) efterfulgt af parabener (i 9 % af produkterne) og phenoxyethanol (i 7 % af produkterne). Andre konserveringsmidler (tabel 5) var til stede i 1-2 % af de udtagne produkter. Benzylalkohol, som er tilladt både som duftstof og konserveringsmiddel i kosmetiske produkter, er kun talt sammen med duftstofindhold og ikke sammen med konserveringsmidlerne. Triclosan var kun til stede i de dyre deosprays eller deostick produkter.

Tabel 3. Deklarerede antimikrobielle midler/konserveringsmidler i de indkøbte deodoranter

2.4 Valg af produkter til analyse

Produkter til analyse og risikovurdering af duftstoffer og konserveringsmidler/antibakterielle midler blev udvalgt i samarbejde med Miljøstyrelsen. Femten af de udtagne produkter indeholdt triclosan (Tabel 3), og disse 15 produkter blev valgt med henblik på bestemmelse af triclosanindholdet. Kun få produkter indeholdt andre tilladte konserveringsmidler/antimikrobielle midler og derfor blev analyse og risikovurdering af flere duftstoffer end oprindeligt planlagt prioriteret i stedet for undersøgelse af yderligere konserveringsmidler.

Duftstofferne blev udvalgt således, at der var tale om potente allergener og/eller hyppige årsager til allergi samt at der forelå et dosis-respons studium med deodoranter på allergiske personer. Isoeugenol, hydroxycitronellal og hydroxyisohexyl-3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC) blev prioriteret, idet disse er blandt de hyppigste allergifremkaldende duftstoffer og der samtidig findes dosis-respons undersøgelser med deodoranter for disse stoffer (7-10). Herudover blev cinnamyl alkohol valgt, idet dette metaboliseres i huden til cinnamal, et af de mest allergene duftstoffer, som selv kun blev fundet i 1 produkt ved undersøgelsen. Endelig blev det besluttet at få overblik over indhold af farnesol i deodoranter, da dette stof kan udover duftstof også anvendes som antimikrobielt middel.

Der blev valgt 23 deodoranter til analyse for indhold af alle 26 duftstoffer på basis af at disse var de meste solgte deodoranter på det danske marked samt at mindst to af de valgte duftstoffer til risikovurdering var deklareret på disse produkter. Herudover blev alle produkter indeholdende isoeugenol og/eller cinnamyl alkohol valgt til analyse. Måling af indholdet af evernia prunastri extract (oakmoss) og evernia furfuracea extract (treemoss) (blandt de 26 dufftstoffer) udlades, da der ikke findes en egnede metode hertil. Således analyseres prøverne kun for 24 af de 26 duftstoffer.

3 Analyse

• 3.1 Materialer
• 3.2 Analyse
  • 3.2.1 Prøvetilberedning
  • 3.2.2 Analyse af duftstoffer
  • 3.2.3 Analyse af triclosan

3.1 Materialer

Alle duftstof standarder er skaffet fra forskellige kilder som beskrevet i en tidligere rapport (11). Triclosan-standard er købt fra Sigma-Aldrich Danmark. Alle anvendte kemikalier er af pro analysi eller HPLC kvalitet.

3.2 Analyse

3.2.1 Prøvetilberedning

3.2.1.1 Duftstoffer

Aerosolspray-produkter blev lukket op som tidligere beskrevet (11) for at fjerne og måle mængden af drivgas. En del af hver af disse prøver, uden drivgas, overførtes til vials til analyse ved gaskromatografi-massespektrometri (GC-MS).

Deostick og roll-on produkter blev behandlet som følgende: Til ca. 2 g prøve, afvejet nøjagtigt i en brun flaske, blev tilsat en lille portion kogesten og 8 ml methanol hvorefter flasken lukkes med skruelåg. Blandingen blev omrørt forsigtigt og opvarmet derefter ved 60° C i 5 min. for at opløse fedtstoffer (opvarmning af homogene flydende produkter var ikke nødvendig). Prøveopløsningen/suspensionen blev afkølet til stuetemperatur (20° C). En 20 cm lang glaskolonne med en diamter på 1,8 cm blev pakket med våd silica gel (i methanol) til 7 cm. Den afkølede prøveopløsning blev overført kvantitativt til silica-gel søjlen og søjlen blev elueret med 20 ml methanol. Det første 5 ml ekstrakt blev kasseret. Duftstofferne, der blev elueret derefter, blev opsamlet i en 25 ml målekolbe. Flasken blev fyldt op til mærket med methanol. Duftstofekstraktet blev overført til GC vials og analyseret indenfor 24 timer. Der blev udført dobbelt analyser på hver prøve.

3.2.1.2 Triclosan

Til ca. 1 g homogen prøve afvejet i en 100 ml brun flaske blev tilsat 0,25 ml svovlsyre (4M) og 10 ml methanol. Blandingen blev efter omrystning i 15 min ved 60°C filtreret gennem Whatman No. 2 papirfilter over i en 25 ml målekolbe. Målekolben fyldtes op til mærket med methanol. Der blev lavet 2 ekstrakter af hver prøve. Prøveekstrakterne blev overført til vials til analyse ved højtryks væskekromatografi (HPLC).

3.2.2 Analyse af duftstoffer

Analyser af duftstoffer i prøveekstrakter samt i ufortyndede flydende prøver blev udført ved GC-MS som tidligere beskrevet (12). Der blev udført dobbelt analyser af hver prøve og kalibreringsstandarder (2-200 ppm). Identifikation og bestemmelse af duftstoffer blev udført ved selektiv ion monitoring (SIM) ved GC-MS. Repeterbarheden af analysemetoden blev bestemt ved 10 analyser af to blandinger af alle stoffer (10 og 25 ppm af hvert stof) undtagen farnesol og evernia prunastri extrakc (oakmoss). Farnesol (10 ppm og 25 ppm) og oakmoss (100 ppm) opløsninger blev lavet særskilt, da disse stoffer er blandinger af flere stoffer. Identifikation af oakmoss/treemoss blev udført ved identifikation af evernic acid ethyl ester i prøverne. Genfindingen af stofferne, undtagen oakmoss/treemoss blev undersøgt ved analyser af to produkterne efter at disse blev spiket til 10 ppm med hvert stof. Der er kun udført kvalitativ analyse af oakmoss/treemoss i deodoranter.

Detektionsgrænsen for hvert duftstof var ca. 1 ppm og bestemmelsesgrænser for stofferne var ca. 2 ppm. Genfinding af alle stoffer var 80-115 % og afvigelsen i repeterbarhed af analyserne var 8-12 % for alle stoffer.

3.2.3 Analyse af triclosan

Der blev udført dobbeltanalyser på alle prøveekstrakter og kalibreringsopløsninger af standardstoffer ved HPLC som før beskrevet før (13). Analyser af flere fortyndinger af triclosan (5-300 ppm) blev udført for at generere kalibreringskurven af stoffet. Repeterbarheden af analysemetoden blev bestemt ved 10 analyser af to opløsninger af triclosan (30 og 120 ppm), og genfindingen af triclosan i produkter blev undersøgt ved analyser af to produkter efter disse blev spiket til henholdsvis ca. 60 og ca.120 ppm med stoffet.

Identifikation af triclosan i prøverne er udført ved at sammenholde retentionstid og UV-spektrum af HPLC- toppen af standardstof med retentionstid og spektrum af HPLC-toppene i prøverne analyseret under samme betingelser som standardstof.  Indholdet af triclosan blev bestemt ved anvendelse af kalibreringskurven af standard triclosan. Genfinding af triclosan var ca. 98 % og afvigelse i repeterbarhed af analyserne under 5 %.

4 Resultater

Der blev gennemført analyser af 24 regulerede duftstoffer i 23 udvalgte deodoranter (19 spray produkter, 2 deostick og 2 roll-on) ved GC-MS med anvendelse af selektiv ion monitoring. Indholdet af duftstofferne i de undersøgte produkter fremgår af tabel 4. Koncentrationerne er ikke korrigeret for genfinding.

Ingen af de undersøgte produkter indeholdt amylcinnamyl alcohol eller methyl heptin carbonate. Indholdet af de resterende 22 duftstoffer varierede fra ca. 2 ppm detektionsgrænse (dg) til 11300 ppm (w/w for deostick og roll on, w/v for andre prøver). Frekvensen samt koncentrationsområde af alle 26 duftstoffer i de undersøgte produkter fremgår af tabel 5. På grund af den store variation i indholdet af de 24 duftstoffer i deodoranter, er kun koncentrationsområdet (minimum og maksimum koncentration) for stoffer angivet i tabel 5, mens middelværdien (± SD) samt medianværdien udelukkende er beregnet for de 5 udvalgte stoffer (tabel 6). Alle 23 udvalgte produkter indeholdt de duftstoffer, der fremgik af deklarationen på de respektive produkter og disse var mærket korrekt m.h.p. indhold af duftstoffer.

Tabel 4 Indhold af udvalgte duftstoffer i de 23 undersøgte deodoranter.

HICC: Hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde; dg: detektionsgrænse ca. 1 ppm; X: indeholder oakmoss/treemoss

Table 4: fortsat

HICC: Hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde; dg: detektionsgrænse ca. 1 ppm; X: indeholder oakmoss/treemoss

Table 4: fortsat

HICC: Hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde; dg: detektionsgrænse ca. 1 ppm; X: indholder oakmoss/treemoss

Tabel 5: Frekvens og indhold af udvalgte duftstoffer i de 23 undersøgte deodoranter.

*detektionggrænse for de respektive stoffer: ca. 1 ppm

De mest allergifremkaldende duftstoffer indgår i allergitestene for parfumeallergi: kaldet fragrance mix I(?)og fragrance mix II (?), herudover oxidationsprodukter af terpener(?) og methyl-2-octynat, sidstnævnte anses for at være et ekstremt allergen.

X: indeholder oakmoss/treemoss

Tabel 6: Middel og median koncentration af de 5 udvalgte duftstoffer i de 23 produkter, der undergik kvantitativ kemisk analyse.

Indholdet af triclosan i alle de undersøgte deodoranter fremgår af tabel 7. Triclosan kunne ikke bestemmes i en af prøverne (2006-316) på grund af en interfererende stor top ved HPLC. Triclosan indholdet i de undersøgte produkter var 0.05 - 0,24 % (w/v), hvilket er inden for den maksimalt tilladte koncentration (0.3%) i kosmetiske produkter.

Tabel 7: Indholdet af triclosan i de undersøgte produkter.

5 Risikovurdering

• 5.1 Deodoranter og kontaktallergi
• 5.2 Risikovurdering - generelt
• 5.3 De udvalgte duftstoffer
  • 5.3.1 Hydoxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC)
  • 5.3.2 Hydroxycitronellal
  • 5.3.3 Isoeugenol
  • 5.3.4 Cinnamal/cinnamyl alcohol
• 5.4 Farnesol
• 5.5 Kommentarer vedrørende de øvrige duftstoffer
• 5.6 Allergenload af duftstoffer
• 5.7 Triclosan

5.1 Deodoranter og kontaktallergi

Anvendelse af parfumeret deodorant er associeret med øget risiko for parfumeallergi. I et studium af 925 patienter med eksem og en kontrolgruppe på 806 personer, tilfældigt udvalgt fra befolkningen, var der en statistisk signifikant sammenhæng mellem at have haft udslæt af en parfumeret deodorant (odds ratio: 2,3-2,9) som debutsymptom og senere at få påvist parfumeallergi (14). Eksempatienter lappetestedes med deres egne deodoranter i et tysk studie (15). I alt 1069 deodoranter blev testet, heraf gav 6,7 % en allergisk reaktion. Der var en statistisk signifikant sammenhæng mellem en allergisk reaktion på egen deodorant og parfumeallergi, herunder allergi over for HICC og cinnamal (15).

Miljøet i armhulen er fugtigt og okkluderet, hvilket ligesom hårfolliklerne kan fremme penetrationen af visse allergener (16-18). Shaving/rasering fremmer også penetrationen og dermed risikoen for allergi (19). I et casestudie blev 14 parfumeallergiske personer bedt om at anvende en af deres egne parfumerede deodoranter dels i armhulen, dels på overarmen i en uge. Der testedes i alt 20 deodoranter og 12 af disse (60 %) forårsagede eksem i armhulen i testperioden, mens kun 4 gav eksem ved test på overarmen (20). De deodoranter, som gav en positiv test, indeholdt 1,3-8,6 gange højere koncentrationer af allergifremkaldende duftstoffer end de produkter, der gav en negativ test (20).

Deodoranter findes i forskellige formuleringer, som f.eks. aerosol, roll-on og stick. Der kan være forskel på biotilgængeligheden af de allergifremkaldende duftstoffer i forskellige formuleringer. I et mindre studie testedes en deodorant spray og stick med samme indhold af allergifremkaldende duftstoffer i albuebøjningen på 7 parfumeallergiske personer. Fem personer reagerede på deosprayen, men kun en reagerede på deostick (21). Indflydelsen af matrix i deodoranter på allergi er ikke undersøgt systematisk. Andre produkttyper har også betydning for parfumeallergi, herunder især parfumer, cologner, aftershaves og cremer/lotions (14, 15).

5.2 Risikovurdering - generelt

Eksponering i form af dosis/cm² af et allergen er en afgørende determinant for at allergi opstår (22, 23). Således vil koncentration af allergen i et givet produkt være af betydningt. EU-kommissionen udgiver en guideline for standarder til anvendelse i risikovurdering. Standarddosis af deodorant (roll on) er 0,5 gram /dag på et samlet areal svarende til 100 cm², dvs. 5 mg/cm²/dag (24). Reseach Institute for Fragrance Materials (RIFM), der finansieres af sammenslutningen af parfumeproducenter kaldet International Fragrance Association (IFRA), anvender i en ny risikovurderingsmodel 9,1 mg/cm²/dag. En række forskellige doser og arealer har været anvendt i forskellige risikoberegninger (18, 24, 25), således varierer også det estimerede anvendelsesareal fra samlet 100 cm² til 240 cm².

I et nyligt studie måltes forbrug af 6 forskellige kosmetiske produkter i en 14 dages periode blandt 360 amerikanske kvinder i alderen fra 19-65 år (26), heriblandt forbrug af deostick. Det gennemsnitlige forbrug per applikation var 0,61 gram (median 0,45 gram), hvilket svarer til ovenfor nævnte standarddosis, mens det gennemsnitlige antal applikationer var 1,3 per dag (spændvidde 0-4). De 10 %, der havde det største forbrug, anvendte deodorant mindst 2 gange daglig (26). Der blev ikke undersøgt andre formuleringer af deodoranter. Andre faktorer end allergendosis har betydning for allergi, såsom hudområdet, vehiklet, samtidig forekomst af irritanter i formuleringen og forudbestående eksem (27).

Siden 1973 har parfumeindustriens interesseorganisation IFRA udstedt anbefalinger til anvendelsen af f.eks. allergifremkaldende duftstoffer (28). Disse er baseret på forsøg på raske mennesker og det har i den tidligere anvendte model, som stadig gælder for størsteparten af stofferne, sjældent været muligt at udlede det videnskabelige rationale bag anbefalingerne. Allergiproblemerne med parfume er blandt andet en konsekvens af anbefalingernes utilstrækkelighed (29,30).

Toksikologer fra kosmetikindustrien har i en årrække arbejdet på at udvikle en risikovurderingsmodel. Denne baserer sig på resultatet af prædikative tests på mus, den såkaldte Local Lymph Node Assay (LLNA), evt. suppleret med resultater fra forsøg på raske mennesker (18,23,31). På baggrund af disse forsøgsdata bestemmes stoffets formodede allergifremkaldende potens (31-33), hvilket danner udgangspunkt for en beregning, hvori indgår et skøn over eksponering og sikkerhedsfaktorer (18,32).

Parfumeindustriens risikovurderingsmodel indeholder videnskabelige elementer, men er ikke valideret med hensyn til om de grænser, der fastsættes, vil kunne forebygge allergi. Hertil kommer at modellen udelukkende sigter mod at forebygge nye tilfælde af allergi og ikke tager højde for, om der er et eksisterende allergiproblem i befolkningen. Erfaringen viser at grænseværdier, der baseres på data fra personer, som har erhvervet allergi, er meget effektive til at forebygge nye tilfælde af allergi såvel som at mindske sygdommens konsekvenser for de personer, der har erhvervet allergien (27). Resultatet af sådanne dosis-respons undersøgelser på allergiske personer er vist at have en høj grad af reproducerbarhed, også selvom de gennemføres i forskellige klinikker og i forskellige europæiske lande (34).

Den risikovurdering, der præsenteres her, tager udgangspunkt i kliniske data fra patienter, der har erhvervet allergi. Til sammenligning gives et eksempel på en risikovurdering, baseret på dyreeksperimenter samt en oversigt over de aktuelle grænseværdier, der gælder eller er foreslået lovgivningsmæssigt samt grænser, som anbefales af parfumeindustriens interesseorganisationer (RIFM/IFRA).

5.3 De udvalgte duftstoffer

5.3.1 Hydoxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC)

Hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC) med handelsnavnet Lyral®, er en af de hyppigste årsager til parfumeallergi. I studier på europæiske hudafdelinger har man påvist allergi hos 1,6-2,7 % af eksempatienter (35,36). I et multicenter studie i Tyskland blev 1,9 % påvist allergiske over for HICC (37) uden nogen signifikant forskel på kønnene, og lignende resultater findes i det danske overvågningsnetværk af hudlæger. Her blev i 2005 2,3 % af mandlige og 2,6 % af kvindelige eksempatienter fundet allergiske over for HICC og i 2006 henholdsvis 1,3 % af mænd og 2,7 % af kvinder (38). Forekomsten af HICC-allergi blandt testede eksempatienter på en Københavns Universitets afdeling fremgår af Figur 1. Der er en tendens til at patienter med HICC-allergi hyppigere end andre eksempatienter har eksem i armhuler ved henvendelse til hudlæge, p=0.065 (37).

Figur 1. Andel eksempatienter med allergisk reaktion på udvalgte duftstoffer ud af alle eksempatienter (n=3179), der er allergitestet på Dermatologisk afd. Gentofte Hospital i perioden 2002-2005 (upublicerede resultater).

Lyral: Hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC). Isoeugenol og oak moss absolute (Evernia Prunastri extract) er testet i 1 %, mens hydroxycitronellal og HICC er testet i 5 % i petrolatum.

HICC indgår i den nye parfumeblanding, fragrance mix II, som anvendes rutinemæssigt til diagnostik af parfumeallergi, herudover anbefales det, at man tester separat med HICC, da det er et meget hyppigt allergifremkaldende stof (36).

I et europæisk, eksperimentelt studie testedes 18 personer med en seriefortyndning af HICC (6 % - 0,0006 %) som lappetest, dvs. under okklusion i 48 timer (39). Udfra dosis-respons kurven var det muligt at beregne den dosis, som 10 % af personer med allergi reagerede på, hvilket var 29 ppm HICC (CI: 7-69) (39). I et senere studie med en gruppe danske eksempatienter opnåedes en næsten identisk dosis-respons kurve (7), dvs. 10 % reagerede på 25 ppm HICC (CI: 0,6-120).

HICC allergi er mindre hyppig i Nordamerika, hvor ca. 0,4 % af eksempatienter får påvist denne allergi. Forklaringen synes at være, at HICC ikke anvendes så hyppigt i deodoranter i Nordamerika og når det anvendes, er det i mindre koncentrationer (40), medens HICC er vist at være meget udbredt på det europæiske marked. I en undersøgelse fra 1996 blev HICC fundet i 53 % af deodoranter (6) og i den herværende undersøgelse indeholdt 33 % af deodoranterne HICC (Tabel 2). På baggrund af den høje frekvens af allergi over for HICC har den Videnskabelig Komité, der rådgiver EU-kommissionen vedrørende kosmetik (SCCP) anbefalet, at mængden af HICC, der indgår i kosmetik begrænses til maximalt 200 ppm (41) (Tabel 8).

Tabel 8. Anbefalinger til grænseværdier for de udvalgte stoffer fra henholdsvis EU kommissionens videnskabelige komité (SCCP) og parfumeindustriens interesseorganisation IFRA

* EU Scientific Committee on Consumer Products..

** International Fragrance Association udgiver guidelines og fastsætter grænser for brug af duftstoffer mht. sundhedseffekter. Grænserne i Tabel 8 er fastsat på baggrund af allergifremkaldende effekter (28).

*** Anbefalet i SCCP Opinion på HICC (41), men ikke implementeret endnu.

De øvrige stoffer fra høring m.h.p. indplementering i kosmetikdirektivet (46).

I herværende undersøgelse er der fundet 6 deodoranter, der indeholder mere en 200 ppm HICC. Det vil sige at ca. 1/3 af de analyserede deodoranter og mindst 6,8 % af de 88 parfumerede deodoranter, der indgik i undersøgelsen, indeholdt mere HICC end anses for tilrådeligt med hensyn til allergirisiko (41). Der var en deodorant, der indeholdt 4431 ppm, dvs. mere end 20 gange mere end den grænse, som er anbefalet af SCCP (41) og mere end dobbelt den koncentration (1874 ppm) (Tabel 2 og 5), der maximalt blev fundet i en tilsvarende undersøgelse for 10 år siden (6).

Deodoranter udgør en særlig eksponering som nævnt ovenfor og den anførte grænse på 200 ppm er baseret på en beregning. Efterfølgende har man testet denne grænse i et eksperimentelt studie på 14 HICC allergiske personer og 10 raske kontroller (7). De fik udleveret en deodorant med 200 ppm HICC til anvendelse 2 gange dagligt i 14 dage i den ene armhule og en lignende deodorant i den anden armhule, men uden HICC. Inden for 14 dage havde 9/14 personer (69 %) udviklet et allergisk eksem og kun i den armhule, hvor deodoranten med HICC 200 ppm blev anvendt. Den raske kontrolgruppe anvendte deodoranterne på samme måde uden nogen fik eksem (Tabel 9). Der var således en statistisk signifikant sammenhæng mellem det at være udsat for 200 ppm HICC i en deodorant og udvikle allergisk eksem (P=0.02). Såfremt man øgede dosis i deodoranten af HICC fra 200 ppm til 600 ppm og 1800 ppm endte alle i testgruppen – og ingen i kontrolgruppen – med at have eksem (Tabel 8). Den anvendte mængde deodorant per dag var inden for det der estimeres som realistisk forbrug (7). Det konkluderedes, at 200 ppm ikke er en sikker grænseværdi for HICC i deodoranter mht. elicitering af allergi og at det bør overvejes om HICC i fremtiden bør anvendes i denne produkttype (7). HICC var i alt i 33 % af de parfumerede deodoranter.

Tabel 9. Oversigt over resultatet af deodorant provokationsforsøg for de forskellige allergener. Frekvens i % af testgruppen, som reagerede ved de forskellige doser af allergen appliceret i en roll-on antiperspirant.

Hcitron: Hydroxycitronellal; HICC: hydroxyisohexyl cyclohexenecarboxaldehyde (Lyral^®).

Idet en stor del af forsøgspersonerne reagerede ved anvendelse af deodorant med den laveste dosis HICC er der forsøgt en statistik bearbejdning af data med henblik på at bestemme et niveau, som kun vil kunne elicitere allergisk eksem hos 10 % af personer med allergi, såkaldt ED10 % (Tabel 10). Selvom data tillader en sådan beregning, dvs. den logistiske dosis-respons model er statistisk acceptabel, bevirker det relativt lave antal forsøgspersoner, at styrken er lav og præcisionen af estimaterne dermed også bliver lav med store konfidensintervaller. For HICC estimeres det, at 10 % af HICC allergiske patienter vil reagere ved anvendelse af en deodorant med 29 ppm HICC i (Tabel 10), kun 4 deodoranter med HICC var under denne værdi. Estimaterne er tilsvarende usikre for de øvrige udvalgte parfumestoffer og disse data er derfor ikke anvendt yderligere i risikovurderingen.

Tabel 10. Dosis allergen per applikation af deodorant (roll-on), som udløser allergisk eksem hos personer med allergi over for stoffet. Estimater på baggrund af fittede dosis-respons kurver med tilhørende konfidensintervaller (58).

ED: Effekt dosis per applikation for en given del af testpopulationen fx 10 %. Alle doser er i ppm med mindre andet er angivet. CI: 95 %’s konfidensinterval. *: kan ikke beregnes. Gruppestørrelsen er i visse af studierne lille (se Tabel 9), således at der er stor usikkerhed på estimatet.

Til sammenligning præsenteres i Tabel 11 de niveauer af allergifremkaldende duftstoffer, som vil være acceptable, hvis man anvender samme risikovurderingsmodel, som kosmetik/parfumeindustrien. Karakteristisk for denne model er, at der er tale om en beregningsmodel, hvor udgangspunktet er mængden af allergifremkaldende stof, som kan inducere allergi ved eksperimenter udført på mus eller raske forsøgspersoner. Modellen, der kan anvendes på forskellig måde, indeholder en lang række skøn og er ikke valideret med hensyn til, om de niveauer der fremkommer rent faktisk er effektive til at beskytte mod nye tilfælde af allergi og tager endvidere ikke højde for eksisterende allergiproblemer i befolkningen. Generelt vil de niveauer som anses for acceptable ifølge denne model være højere end hvis man tager udgangspunkt i kliniske data, således også for HICC, hvor grænseværdien ved de antagelser der er gjort i tabel 11 bliver 2000 ppm.

Tabel 11. Eksempel på risikoberegning for induktion. Dosis per applikation (koncentration i deodorant), som teoretisk set er acceptabel udfra en risikoberegning foretaget på baggrund af induktionseksperimenter hos dyr/mennesker (59).

*Referencedosis for sensibilisering baseres på stoffernes potens udfra normalværdier baseret på eksperimentelle studier samt sikkerhedsfaktorer (18,31,59,60). Der er anvendt de maksimalt mulige sikkerhedsfaktorer i beregningen: en faktor 10 for inter-individual variation, en faktor 10 for forskel på matrix mellem eksperiment og det virkelige produkt, en faktor 10 for eksponeringsforhold (armhule), i alt 1000. Den acceptable koncentration beregnes ud fra ekspositionen (0,5 g deodorant/dag på i alt 100 cm² hud) og referencedosis, således at forholdet mellem referencedosis og ekspositionen i µg/cm² bliver mindre end 1.

Parfumeindustrien (IFRA) har siden april 2004 anbefalet at der maksimalt anvendes 1,5 % (15.000 ppm) HICC i kosmetik (28), en grænse, som indebærer en ikke ubetydelig risiko for allergi, uanset risikovurderingsmodel (Tabel 9-11).

5.3.2 Hydroxycitronellal

Hydroxycitronellal indgår i fragrance mix I, en parfumeblanding bestående af 8 duftstoffer, som anvendes til diagnosticering af parfumeallergi. Det er den 3. hyppigste årsag til allergi af de 8 stoffer i mixen (42) og ansvarlig for allergiske reaktioner i gennemsnit hos 13 % af de testede, som er positive på parfumemixen eller mistænkes for parfumeallergi. I et europæisk studium fra begyndelsen af 1990erne reagerede 0,75 % ud af 1072 eksempatienter allergisk på hydroxycitronellal ved testning (43). Danske tal viser at blandt eksempatienter, der testes på en københavnsk hudafdeling har 3 % af kvinder og 0,9 % af mænd en allergisk reaktion på hydroxycitronellal (Figur 1).

Parfumeindustrien’s interesseorganisation IFRA har i en årrække anbefalet at hydoxycitronellal maximalt anvendes i 1 % i produkter pga. af dets allergifremkaldende egenskaber (28); denne grænse er baseret på eksperimenter med raske forsøgspersoner (44). I herværende undersøgelse blev hydroxycitronellal fundet i

27 % af produkterne i op til 0,17 %, median koncentration i de 23 udvalgte produkter til kemisk analyse var 203 ppm.

I et case-studie fandt man, at personer, som fik konstateret allergi over for hydroxycitronellal, havde brugt produkter, der gennemsnitligt havde en koncentration af hydroxycitronellal på 0,18 % sammenlignet med 0,032 % i produkter, brugt af personer, som ikke havde hydroxycitronella-allergi (45).

I et provokationsstudie med 14 eksempatienter, heraf 7 med allergi over for hydroxycitronellal udleveredes to deodoranter på en blindet og randomiseret måde, en med hydroxycitronellal og en uden (8). Startkoncentrationen af hydroxycitronellal var 320 ppm (0,032 %), som appliceredes i en armhule, to gange daglig i op til 14 dage med den uparfumerede deodorant i den anden armhule som kontrol.

Ingen i kontrolgruppen reagerede, mens alle der var allergiske over for hydroxycitronellal reagerede på deodoranten med hydroxycitronellal, heraf 4 på deodorant med 320 ppm hydroxycitronellal, endnu 1 på 1000 ppm (0,1 %) hydroxycitronellal og endnu 2 ved anvendelse af deodoranten med 3200 ppm hydroxycitronellal (0,32 %) (Tabel 9). Ingen kontrolpersoner reagerede på deodoranterne. Den anvendte mængde deodorant var inden for estimeret realistisk forbrug (8). Det vil sige, at cirka halvdelen af patienterne vil reagere på koncentrationer, som findes i ca. 10 % (8/88) af deodoranterne på markedet. Dette reaktionsniveau ligner mønstret fra HICC, som også er strukturelt beslægtet. Ud fra studiet af de allergiske patienter bør hydroxycitronellal ikke være i deodoranter i en koncentration over 320 ppm (8). Dette niveau eller højere blev fundet i 6 produkter, hvilket svarer til ca. 1/3 af de produkter deklareret med hydroxycitronellal, som blev analyseret og dermed mindst 6,8 % af de 88 produkter, som indgik i undersøgelsen.

5.3.3 Isoeugenol

Isoeugenol er et moderat/stærkt allergen. Det indgår i fragrance mix I, en parfumeblanding bestående af 8 duftstoffer, som anvendes til at diagnosticere parfumeallergi. Det er den næsthyppigste årsag til allergi af de 8 stoffer i mixen (42). Det er ansvarligt for allergiske reaktioner hos i gennemsnit 18,9 % af de testede, som er positive på parfume mixen eller mistænkes for parfumeallergi (42). Danske tal viser at blandt eksempatienter, der testes på en københavnsk hudafdeling, har 1,5 % en allergisk reaktion på isoeugenol (Figur 1).

I en tidligere undersøgelse fandtes isoeugenol i 20/73 (29 %) af deodoranter på det europæiske marked i en koncentration mellem 1-458 ppm (6). I den nuværende undersøgelse fandtes isoeugenol i 8 produkter (9 %) i median 32 ppm og max 138,4 ppm. Parfumeindustrien har siden 1992 anbefalet, at isoeugenol maximalt anvendes i 0,2 % i kosmetiske produkter og fra maj 1998 maksimalt i 0,02 %, en grænse der aktuelt er i høring i EU med henblik på at blive implementeret i kosmetikdirektivet (46). Deodoranterne i denne undersøgelse overholder denne grænseværdi.

I et provokationsstudie med 23 eksempatienter, heraf 13 med allergi over for isoeugenol fik alle udleveret to deodoranter, en med isoeugenol og en uden isoeugenol (10). Startkoncentrationen var 63 ppm (0,0063 %) isoeugenol i deodoranten, som appliceredes i en armhule, to gange daglig i op til 14 dage med den uparfumerede deodorant i den anden armhule som kontrol. Såfremt der ingen reaktion var appliceredes en deodorant med en højere koncentration af isoeugenol 200 ppm (0,02 %) i yderligere 14 dage og hvis der stadig ikke var nogen reaktion, anvendtes en ny deodorant med en højere koncentration 630 ppm (0,063 %) i endnu 14 dage (Tabel 9).

Ingen i kontrolgruppen reagerede mens 10 ud af de 13 patienter med isoeugenolallergi reagerede på deodoranten med isoeugenol, heraf 3 på deodorant med 63 ppm isoeugenol, endnu 4 på 200 ppm isoeugenol og endnu 1 ved anvendelse af deodoranten med 630 ppm isoeugenol. Ingen kontrolpersoner reagerede på deodoranterne (10). Det vil sige, at 7 ud af 13 (53 %) af allergiske personer fik allergisk udslæt ved brug af deodorant med isoeugenolindhold inden for de af industrien anbefalede 200 ppm. Det blev anbefalet, at mængden af isoeugenol holdes under 63 ppm, hvilket var tilfældet for 5/8 (62 %) af deodoranterne indeholdende isoeugenol i denne undersøgelse. Det vil sige at mindst 3,4 % af de 88 parfumerede produkter indeholdt koncentrationer større end anbefalet.

På trods af at parfumeindustriens interesseorganisation IFRA i 1998 sænkede den anbefalede mængde af isoeugenol i kosmetik fra 2000 ppm til 200 ppm er forekomsten af isoeugenolallergi ikke faldet (47). Dette kan skyldes at der i stedet for isoeugenol anvendes kemisk beslægtede stoffer (fx isoeugenyl acetate), der i huden spaltes til isoeugenol (48). Det vil være nødvendigt at kortlægge brugen af disse kemisk beslægtede stoffer.

5.3.4 Cinnamal/cinnamyl alcohol

Cinnamal er et moderat/stærkt allergifremkaldende stof, som der har været fokus på i en årrække pga. af de allergifremkaldende effekter (1,49). I den tidligere nævnte undersøgelse blev cinnamal fundet i 17 % af deodoranter. I den nuværende undersøgelse blev cinnamal fundet i 1 deodorant (1,1 %) i en koncentration på 5 ppm. En grænse på 0,1 % cinnamal er i høring med henblik på implementering i Kosmetikdirektivet (46). Risikoestimeringer foretaget af kosmetikindustrien tyder på at 0,1 % udgør en betydelig risiko for sensibilisering (31). Parfumeindustrien har for nylig anbefalet at man højst anvender 0,05 % (500 ppm) i kosmetik fuldt implementeret i 2007 (28). Parfumeindustrien har ikke tidligere haft nogen anbefaling til maksimumsgrænse for cinnamal. Både i en tidligere dansk og en engelsk undersøgelse er hyppigheden af allergi over for cinnamal og cinnamyl alcohol faldet over en længere periode (50,51), formentlig relateret til faldende brug af stofferne.

I et studie af eksempatienter, der var allergiske over for cinnamal, udløste brugen af en cinnamal-holdig deodorant allergisk eksem hos 1 ud af 9 patienter (11 %) ved 100 ppm cinnamal og 99 % af patienterne ved 1000 ppm cinnamal; en uparfumeret kontroldeodorant gave ingen reaktioner. I artiklen anbefales det at holde koncentrationen af cinnamal under 100 ppm (9), hvilket er overholdt for cinnamal i denne undersøgelse.

I analysen af deodoranterne indgik cinnamyl alcohol, som kan omdannes til cinnamal i huden (52-55), således vil dyr der er blevet sensibiliserede over for det ene stof reagere på det andet (52). Samtidig reaktion på de to stoffer ses også ofte hos mennesker (56). Cinnamal er et mere potent allergen og udløser allergi i ca. 15 gange så lave koncentrationer som cinnamyl alcohol i dyreforsøg (52). Hos mennesker vil 80 % af personer med allergi over for cinnamal også reagere på cinnamyl alcohol i identiske koncentrationer ved lappetestning (56).

Cinnamyl alcohol blev i denne undersøgelse fundet i 11 deodoranter (12 %) i koncentrationer fra 1,7-503 ppm, median 40 ppm. En grænse på 0,8 % cinnamyl alcohol er i høring med henblik på implementering i Kosmetikdirektivet (46). Parfumeindustriens interesseorganisation IFRA har siden 2002, med endelig implementering i 2004, anbefalet sine medlemmer ikke at anvende cinnamyl alcohol i mere end 0,4 % (28). Dette er begrundet i en række ældre studier, hvor den koncentration, som ikke har givet allergi hos raske forsøgspersoner var 0,8 % cinnamyl alcohol (no-effect level) (55,57). Parfumeindustriens tidligere risikohåndtering foregik ved at dividere dette niveau med en sikkerhedsfaktor på 10, for derved at komme frem til en grænseværdi (58). Selv om data har været tilgængelige i mange år er grænsen først nu bragt i overensstemmelse med dette princip.

Cinnamal er fundet i 5 ppm i 1 produkt i denne undersøgelse, hvilket ikke udgør nogen risiko. Niveauet af cinnamyl alcohol er vanskeligere, at vurdere idet der ikke findes kvantitative kliniske data, men analysen illustrerer at personer, der er overfølsomme for cinnamal stadig udsættes for stoffer, som kan give dem allergisk eksem, selv om cinnamal ikke er i produkterne. På denne baggrund bør cinnamyl alcohol anvendes under de samme betingelser som cinnamal, dvs. under 100 ppm (Tabel 9), hvilket var opfyldt for cirka halvdelen af de produkter, der indeholdt cinnamyl alcohol.

5.4 Farnesol

Farnesol anvendes i deodoranter både som antimikrobielt middel og som duftstof. Det anses for at være et vigtigt allergen (61). Farnesol indgår i den nye parfumeblanding, fragrance mix II, som anvendes rutinemæssigt til diagnostik af parfumeallergi. Farnesol er detekteret blandt 0,4 % - 0,5 % af eksempatienter, der er testet i forskellige europæiske multicenter studier (35,36).

I et tysk multi-center studie testedes 2021 eksempatienter, heraf var 1,1 % allergiske over for farnesol. På den baggrund estimeredes at 10.000 personer i den tyske befolkning havde farnesolallergi (61). I den herværende undersøgelse blev farnesol fundet i 13 produkter (14,8 %) og i undergruppen af 23 deodoranter, der analyseredes, indgik farnesol i 9 af deodoranterne. I disse produkter var koncentrationen median 661 ppm (9-1771ppm) (Tabel 3 og 7).

Parfumeindustriens interesseorganisation IFRA har vedtaget en ny kvantitativ risikovurderingsmodel, som fungerer efter hovedprincipperne i Tabel 11, dog således at referenceværdien beregnes konkret på baggrund af eksperimentelle resultater fra mennesker og ikke som i tabel 12 baseret på normalværdier (28). Der har indtil nu ikke været fastsat en grænseværdi for farnesol, men for nye formuleringer introduceres grænser fra juni 2007 og for gamle formuleringer fra juni 2008. Der introduceres grænseværdier for 11 forskellige produkttyper. Grænseværdierne er fastsat pga. farnesols allergifremkaldende egenskaber og grænsen for deodoranter er fastsat til 0.11 % (1100 ppm). Der er kun to deodoranter, der i herværende undersøgelse ligger over denne grænse, så udfra den nuværende situation vil denne grænse sandsynligvis ikke afficere det danske marked eller forekomsten af allergi. En grænseværdi er imidlertid ønskelig, idet det forhindrer fremtidig øgede brugskoncentrationer. Den foreslåede grænse kunne med fordel valideres ved dosis-respons undersøgelser på personer med allergi.

5.5 Kommentarer vedrørende de øvrige duftstoffer

De 26 duftstoffer, som skal deklareres, når de anvendes i kosmetik omfatter stoffer, som er meget forskellige i potens og allergiforekomst.

De mest allergene og hyppigst forekommende allergener er de 14 duftstoffer, der anvendes til at screene for parfumeallergi rutinemæssigt, dvs. indholdsstofferne i fragrance mix I og fragrance mix II (markeret i Tabel 5?), men selv inden for denne gruppe er der forskel i de enkelte stoffers allergene egenskaber (62). Herudover er methyl 2-octynoate et meget potent allergen (28), oxidationsprodukter fra d-limonene og linallol hyppige allergener (63,64) og evernia furfuracea extract (tree moss) (62).

Evernia Prunastri extract (oak moss) er et naturekstrakt, det indgår i fragrance mix I og er også den ingrediens, der hyppigst giver positive reaktioner (42). Det indeholder nogen af de mest potente allergifremkaldende stoffer, chloroatranol og atranol, som er identificeret (65,66). På baggrund af risikoen for allergi har SCCP indstillet, at disse to stoffer ikke må forekomme i kosmetik (67). Der er fundet 4 produkter med evernia prunastri extract i og selvom forekomsten ikke er kvantificeret, må dette betegnes som uhensigtsmæssigt.

Methyl 2-octynoate er et ekstremt allergifremkaldende stof i eksperimenter på raske mennesker (28) og blev fundet deklareret i 1 deodorant (tabel 4). Det er på baggrund af sine sensibiliserende effekter anbefalet begrænset til 0.01 % af IFRA og denne grænse er også foreslået til kosmetikdirektivet (46). Methyl 2-octynoate er et sjældent allergen formegentlig fordi det sjældent anvendes og har en lavere grænseværdi end andre duftstoffer.

5.6 Allergenload af duftstoffer

Herværende undersøgelse omfatter 88 parfumerede deodoranter fra det danske marked. Ifølge deklarationsoplysningerne indeholder op til 65,9 % af disse en eller flere af de duftstoffer, der er udvalgt til undersøgelsen. Heraf forekom cinnamal i 1 %, isoeugenol i 9 %, hydoxycitronellal i 27,3 % og HICC i 33 % af deodoranterne.

I den ca. fjerdedel af deodoranterne (n=23), som udvalgtes til kvantitativ analyse var der mellem 5 og 17 af de udvalgte duftstoffer i produkterne, median 8 per produkt. Der er således en betydelig kendt allergenload i en stor andel af deodoranter på det danske marked, idet de samme kendte allergifremkaldende stoffer anvendes hyppigt. Der findes 2.500 duftstoffer, som kan anvendes til at komponere en parfume, heraf er ca. 10 % beskrevet som allergifremkaldende hos mennesker (68) og i denne undersøgelse indgår ca.1 % af de duftstoffer, der findes, alligevel er det de samme stoffer, der anvendes i en stor del af deodoranterne.

Selv om, som nævnt ovenfor, der er stor forskel på potens og brugskoncentration af de enkelte duftstoffer, er selv de mere potente allergener anvendt i en del produkter og i kombination med andre allergener. Dette må betegnes som uhensigtsmæssigt alene af den årsag, at flere af stofferne kemisk ligner hinanden og derfor vil bidrage yderligere til allergirisiko, når de forekommer sammen. Hvorledes et stort samtidigt allergenload påvirker risikoen for at allergi opstår vides ikke, men samtidig udsættelse for flere allergifremkaldende stoffer hos personer der er allergiske kan give synergistiske reaktioner (69).

5.7 Triclosan

Triclosan er et antibakterielt stof, der anvendes i deodoranter og anden kosmetik (70), men også i andre produkttyper såsom skæreolier (71). Den Schweiziske kontaktdermatitis gruppe testede på et år i 1989/90 2295 eksempatienter med triclosan og fandt en positiv reaktion hos 0,8 %,. I samme studie fandt man 5,7 % med positiv reaktion på konserveringsmidlet formaldehyde og 5,5 % med positiv reaktion på methylchloroisothiazolinone/methylisothiazolinone (72). I et studie fra 1970’erne var der ingen positive ud af 902 testede patienter på en 16 måneders periode, der blev testet med 0,5 % og 1 % triclosan, mens der var to cases på en 17-måneders periode testet med 2 % triclosan, begge af disse var sensibiliseret af deodoranter med triclosan i, den ene havde også anvendt en sæbe med triclosan (73). I et andet studie fra samme periode testedes 291 patienter negativt over for triclosan, mens en positiv reaktion sås i to cases, en var sensibiliseret ved brug af deodorant fodpulver indeholdende triclosan og en anden efter brug af deodorant stick indeholdende 0,12 % triclosan gennem et par år. Denne sidstnævnte patient gennemførte senere en anvendelsestest med en sæbe indeholdende 0,5 % triclosan og udviklede eksem på den arm, hvor sæben var brugt, mens den anden arm, hvor der anvendtes en sæbe uden triclosan forblev eksemfri (70). I samme tidsperiode rapporteredes en case fra England, hvor en kvinde udviklede allergisk eksem efter brug af en deodorant spray indeholdende triclosan gennem 3 måneder (74).

I et norsk studie fandt man tre personer, der var sensibiliserende over for triclosan ud af 103 testede patienter, i to tilfælde som følge af brug af lokalbehandlingsmiddel indeholdende 3 % triclosan, i det tredje tilfælde af ukendte årsager (75). Tre cases af allergi over for triclosan som følge af det samme lokalbehandlingsmiddel rapporterede også fra Italien (76). En sygeplejeelev med af allergi over for triclosan som følge af anvendelse af hånddesinfektions midler er rapporteret fra England (77) og en patient med allergi over for triclosan og andre konserveringsmidler fra en sæbe (78). I en nylig undersøgelser fra Finland testedes patienter med mistænkt kosmetikallergi med triclosan og 0,2 % af 5376 fik påvist allergi i perioden 1995-1996 og 0,1 % af 6598 i perioden 2000-2002 (79).

Triclosan testes ikke rutinemæssigt og der overses formentligt tilfælde af allergi af denne årsag (78). I det herværende studie fandtes triclosan i 15 produkter (17 %) i koncentrationer fra 0,05 % til 0,24 %, hvilket er inden for det maksimalt tilladte på i kosmetiske produkter. I USA anvendes triclosan typisk i koncentrationer mellem 0,15 % og 0,3 % (80), hvilket svarer til det fundne i denne undersøgelse. Triclosan er et allergen, hyppigheden af allergi er ikke klarlagt, men formentlig er triclosan en mindre hyppig årsag til allergi end andre konserveringsmidler fx, methylisothiazolinone/chloroisothiazolinone (81). Der er ikke foretaget dosis-respons undersøgelser af triclosans allergifremkaldende effekter, og det er således ikke muligt at gennemføre en risikovurdering.

6 Diskussion

Deodoranter medfører en øget risiko for udvikling af hudallergi i kraft af deres sammensætning og anvendelse. Især allergifremkaldende duftstoffer, men også i nogle tilfælde konserveringsmidler kan være årsag hertil. I nærværende undersøgelse er mærkning af de mest solgte deodoranter på det danske detail marked kortlagt, efterfulgt af analyser af udvalgte produkter og en risikovurdering fokuseret på udvalgte duftstoffer.

Der blev indsamlet de 97 formodentlig mest solgte deodoranter på det danske detail marked, heraf var ni deodoranter ikke deklareret til at indeholde parfume, mens 17 var deklarerede med ”parfume”, uden der var angivet nogen enkelt duftstoffer.

På basis af indholdsdeklarationen på de indsamlede deodoranter, blev der udvalgt 23 produkter til analyse for indholdet af de 26 regulerede duftstoffer, og 15 deodoranter blev valgt til analyse for bestemmelse af konserveringsmidlet triclosan. Produkter til undersøgelse blev valgt således, at eksponering for duftstofferne cinnamyl alkohol, farnesol, hydroxycitronellal, isoeugenol, HICC og isoeugenol kunne estimeres. Ved valg af duftstoffer til risikovurdering blev der lagt vægt på, at der var tale om stoffer, der er hyppige og/eller potente allergener, samt at der var gennemført dosis-respons studier med deodoranter indeholdende stofferne på personer med allergi over for de konkrete duftstoffer. Sådanne studier er udført med cinnamal, hydroxycitronellal, HICC og isoeugenol (7-10). Cinnamyl alcohol kan omdannes i huden til cinnamal og blev udvalgt til kvantitativ analyse for at belyse den mulige cinnamal eksponering. Farnesol har været udpeget som et væsentligt allergen specielt i deodoranter (61). Stoffet blev valgt for at få overblik over eksponering for dette stof i deodoranter.

Ifølge deklarationsoplysningerne indeholdt op til 65,9 % af deodoranterne en eller flere af de allergifremkaldende duftstoffer, der blev udvalgt til undersøgelsen. De 26 duftstoffer, som skal deklareres, når de anvendes i kosmetik, omfatter stoffer som er meget forskellige i potens og allergiforekomst. De mest allergene og hyppigst forekommende allergener er de 14 duftstoffer, der anvendes til at screene for parfumeallergi, dvs. indholdsstofferne i fragrance mix I og fragrance mix II, men selv inden for denne gruppe er der forskel i de enkelte stoffers allergene egenskaber. Herudover er methyl heptin carbonat et meget potent allergen (28) og oxidationsprodukter fra d-limonene og linalool hyppige allergener (63-64). Evernia furfuracea extract (tree moss) er som følge af deklarationspligten af de 26 duftstoffer blevet undersøgt nærmere og har vist sig at være et meget hyppigt allergen (62). Disse vigtige allergener var i 1,1 % til 65,9 % af produkterne (Tabel 4). De mest potente stoffer, cinnamal, methyl 2-octynoate og evernia prunastri extract var i de færreste produkter. Evernia Prunastri extract indeholder nogen af de mest potente allergifremkaldende stoffer, chloroatranol og atranol, som er identificeret (65,66). På baggrund af risikoen for allergi har EU-kommissionens videnskabelige komite, SCCP, indstillet, at disse to stoffer ikke må forekomme i kosmetik (67). Der er fundet 4 produkter med evernia prunastri extract i og selv om forekomsten ikke er kvantificeret forekommer det uhensigtsmæssigt.

Selv om der er stor forskel på potens og brugskoncentration af de enkelte duftstoffer, er selv de mere potente allergener anvendt i en del produkter og i kombination med andre allergener. Flere af stofferne ligner hinanden kemisk og vil derfor bidrage yderligere til allergirisiko, når de forekommer sammen. Hvorledes et stort samtidigt allergenload påvirker risikoen for allergi opstår vides ikke, men samtidig udsættelse for flere allergifremkaldende stoffer hos personer, der er allergiske, kan give synergistiske reaktioner (69).

Af de duftstoffer, som indgik i den kvantitative risikovurdering, var hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyd (HICC) deklareret på 33 % af produkterne, hydroxycitronellal på 27,3 %, isoeugenol på 9,1 % og cinnamal på 1,1 %. I en undersøgelse fra 1996 blev HICC fundet i 53 % af 73 deodoranter, hydroxycitronellal i 50 %, isoeugenol i 29 % og cinnamal i 17 % (6). Der er tilsyneladende et fald i anvendelsen af disse duftstoffer, imidlertid er der i den første undersøgelse tale om både internationale og lokale produkter i 5 lande. Samtidig er forekomsten af allergenerne i den tidligere undersøgelse bestemt ved kemisk analyse af alle produkterne og i den herværende undersøgelse ved deklarationsoplysninger. Der er en administrativ grænse på 10 ppm, hvorunder de regulerede duftstoffer ikke skal deklareres, alene af denne grund kan der være en forskel i opgørelserne. De to undersøgelser er derfor ikke sammenlignelige og det er ikke muligt, at konkludere om anvendelsen har ændret sig.

I risikovurderingen var udgangspunktet undersøgelser foretaget på personer med allergi, idet erfaringen viser at grænseværdier, der baseres på data fra personer, som har erhvervet allergi, er meget effektive til at forebygge nye tilfælde af allergi såvel som at mindske sygdommens konsekvenser for de personer, der har erhvervet allergien (27). Ud fra studier af HICC-allergiske personer vil den acceptable koncentration i deodoranter være under 200 ppm (7); den præcise grænseværdi kunne ikke fastsættes i studiet. I den kvantitative del af undersøgelsen, som omfattede et udvalg af 23 produkter, heraf 17 af produkterne, hvor HICC var deklareret som indholdsstof, blev HICC fundet i 6 produkter i koncentrationer på 200 ppm. Det vil sige at 1/3 af produkterne med HICC overskred den fra SCCP anbefalede grænseværdi, hvilket svarer til mindst 6,8 % af de 88 parfumerede produkter, som indgik i undersøgelsen. I en deodorant blev der fundet 4431 ppm, dvs. mere end 20 gange mere end den nævnte grænse og mere end dobbelt den koncentration (1874 ppm), der maximalt blev fundet i en deodorantundersøgelse for 10 år siden (6).

Parfumeindustriens interesseorganisation IFRA har fastsat grænseværdien til 15.000 ppm HICC på baggrund af risikoen for allergi.Det videnskabelige fundament for grænseværdien er ikke offentligt tilgængeligt. Det har været foreslået at HICC ikke bør forekommer i deodoranter pga. allergirisikoen (7). HICC blev fundet i 33 % af deodoranter på det danske marked.

Udfra studier af hydroxycitronellal-allergiske personer vil den acceptable koncentration af hydroxycitronellal i deodoranter være under 320 ppm (8); den præcise grænseværdi kunne ikke fastsættes i studiet. I den kvantitative del af undersøgelsen, som omfattede et udvalg af 23 produkter, blev hydroxycitronellal fundet i 6 produkter i koncentrationer på 320 ppm eller mere, dvs. i mindst 6,8 % af de 88 produkter, som indgik i undersøgelsen og maximalt 1746 ppm. Dette er højere end i undersøgelsen for 10 år siden, hvor den maximale koncentration var 1023 ppm (6). Parfumeindustriens interesseorganisation IFRA har fastsat at 10.000 ppm hydroxycitronellal er et acceptabelt niveau med hensyn til at begrænse risikoen for allergi. Det videnskabelige fundament for grænseværdien er ikke offentligt tilgængeligt.

Udfra studier af isoeugenolallergiske personer vil den acceptable koncentration af isoeugenol i deodoranter være under 63 ppm (10); den præcise grænseværdi kunne ikke fastsættes i studiet. I den kvantitative del af undersøgelsen, som omfattede et udvalg af 23 produkter, blev isoeugenol fundet i 3 produkter i koncentrationer på 63 ppm eller mere, dvs. i mindst 3,4 % af de 88 produkter, som indgik i undersøgelsen og maximalt 138 ppm, hvilket er lavere end i undersøgelsen for 10 år siden, hvor den maximale koncentration var 458 ppm (6).

Parfumeindustriens interesseorganisation IFRA har fastsat, at 200 ppm isoeugenol er et acceptabelt niveau med hensyn til at begrænse risikoen for allergi. Det videnskabelige fundament for grænseværdien er ikke offentligt tilgængeligt, men er ikke langt fra de ovenfor nævnte 63 ppm. Imidlertid har den lave grænse endnu ikke medført at færre personer har isoeugenolallergi, hvilket kan skyldes anvendelse af kemisk identiske stoffer, som ikke er begrænsede i anvendelse (47,48).

Udfra studier af cinnamalallergiske personer vil den acceptable koncentration af cinnamal i deodoranter være under 100 ppm (9); den præcise grænseværdi kunne ikke fastsættes i studiet. I den kvantitative del af undersøgelsen, som omfattede et udvalg af 23 produkter, blev cinnamal fundet i 1 produkt i en koncentration på 5 ppm, hvilket ikke udgør nogen risiko.

Parfumeindustriens interesseorganisation IFRA har fastsat grænseværdien for cinnamal til 500 ppm med hensyn til at begrænse risikoen for allergi. Det videnskabelige fundament for grænseværdien er ikke offentligt tilgængeligt. I analysen af deodoranterne indgik cinnamyl alcohol, som kan omdannes til cinnamal i huden (52-55), således vil dyr der er blevet sensibiliserede over for det ene stof reagere på det andet (52). Samtidig reaktion på de to stoffer ses også ofte hos mennesker (56). Cinnamyl alcohol bør inddrages i risikovurdering for cinnamal.

Farnesol var i 14,8 % af de undersøgte deodoranter. I den kvantitative analyse blev fundet mellem 9 og 1791 ppm. Der findes ingen dosis-respons studier af farnesolallergiske patienter til at vurdere allergirisikoen ved denne eksposition.

Parfumeindustrien introducerer en grænseværdi fra sommer 2007 på farnesol på 1100 ppm. Der er kun to deodoranter, der i herværende undersøgelse ligger over denne grænse, så udfra den nuværende situation vil denne grænse sandsynligvis ikke afficere det danske marked eller forekomsten af allergi. Denne grænse bør valideres i undersøgelser af personer med allergi over for farnesol.

Konserveringsmidlet triclosan blev fundet i 15 produkter, i koncentrationer fra 480 ppm til 2400 ppm og var primært til stede i de dyre deodoranter. Triclosan er et allergen, hyppigheden af allergi er ikke klarlagt, men formegentlig er triclosan en mindre hyppig årsag til allergi end en række andre konserveringsmidler fx, methylisothiazolinone/chloroisothiazolinone (80). Der er ikke foretaget dosis-respons undersøgelser af triclosans allergifremkaldende effekter, og det er således ikke muligt at gennemføre en risikovurdering.

Analyser af duftstoffer i de 23 undersøgte deodoranter viste ingen overtrædelse af mærkning m.h.t. indhold af disse. Ingen af grænserne fastsat af parfumeindustriens interesseorganisation IFRA var overtrådt. Men der ikke er vedtaget/implementeret i EU, herunder dansk kosmetikbekendtgørelse, maksimum tilladte komncentrationer af de fleste af de 26 duftstof allergerner.

Det kan konkluderes at duftstoffer, der både vides at være potente allergener og hyppige årsager til allergi hos forbrugere af kosmetik, hyppigt forekommer i deodoranter. De mest potente er dog også de mest sjældne. Allergenerne forekommer ofte i kombinationer, allergentrykket er betydeligt i denne produkttype og der forekommer duftstoffer, som SCCP har vurderet ikke bør forekomme i kosmetik, ligesom der forekommer niveauer af duftstoffer, som udgør en ikke ubetydelig risiko for allergi, dette dog i et mindretal af produkter. Alle produkter overholdt gældende lovgivning.

Duftstoffer er blandt de hyppigste årsager til allergi. Duftstoffer i deodoranter udgør en særlig risiko for allergi pga. af eksponeringsbetingelserne i armhulen. Anvendelse af allergifremkaldende duftstoffer i deodoranter er et område, hvor man med fordel kunne gøre en indsats med henblik på forebyggelse af parfumeallergi.

7 Referencer

1.    Uter W et al. Patch testing with patients’ own cosmetics and toiletries- results of the IVDK 1998-2002. Contact Dermatitis 2005: 53(4):226-33

2.    Johansen JD. Contact allergy to fragrances: clinical and experimental investigations of the fragrance mix and its ingredients. Contact Dermatitis 2002: suppl 3:46:1-31

3.    (http://www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=5233)

4.    Miljøministeriets bekendtgørelse om kosmetiske produkter. Bekendtgørelse Nr. 74 af 14. januar 2005.

5.    (http://www.spt.dk/media//dk/Statistik/
Branchestatistik%201%20halvår05.pdf)

6.    Rastogi SC, et al. Deodorants on the European Market: quantitative chemical analysis of 21 fragrances. Contact Dermatitis 1998: 38: 29-35.

7.    Haslund Jørgensen P, Devantier Jensen C, Rastogi S, Andersen K, Johansen JD. Experimental elicitaion with hydroxyisohexyl-3-cyclohexene carboxaldehyde-containing deodorants. Contact Dermatitis 2007: 56: 146-150.

8.    Svedman C, Bruze M, Johansen JD, Goossens A, Frosch P, Lepoittevin J-P, Rastogi, SC, White I, Menné T. Deodorants: an experimental provocation study with hydroxycitronellal. Contact Dermatitis 2003: 48:217-223.

9.    Bruze M, Johansen JD, Andersen KE et al. Deodorants: An experimental provocation study with cinnamic aldehyde. J Am Acad Dermatol 2003:48:194-200

10. Bruze M, Johansen JD, Andersen KE et al. Deodorants: An experimental provocation study with isoeugenol 2005:52:260-267

11. Rastogi S.C. (1993) Sample preparation for gas chromatographic analysis of organic solvents in aerosol cans. Chromatographia 36: 201-203

12. Miljøstyrelsen, Kortlægning nr. 8 – 2002: Indholdet af udvalgte duftstoffer i rengøringsprodukter og andre forbrugerprodukter

13. Miljøstyrelsen, Kortlægning nr. 24 – 2003: Antibakterielle midler i beklædningsgenstande

14.   Johansen JD, Andersen TF, Kjøller M, Veien N et al. Identification of risk

products for fragrance contact allergy: a case-referent study based on patients’ histories. Amercian Journal of Contact Dermatitis 1998:9:80-87.

15. Uter W, Balzer C, Geier J, Schnuch A, Frosch p. Ergebnisse der epikutantestung mit patienteneigenen Parfüms, Deos und Rasierwassern. Dermatologie in Beruf und Umwelt 2005:53:25-36.

16. Hotchkiss SAM. Absorption of fragrance ingredients using in vitro models. In Fragrances. Beneficial and adverse effects. Eds. Frosch PJ, Johansen JD, White IR. Springerverlag 1998:125-135

17. Feldmann RJ, Maibach HI. Absorption of some organic compounds trough the skin in man. J Invest Derm 1969:54:339-404

18. Felter S, Ryan CA, Basketter DA, Gilmour NJ, Gerberick FG. Application of the risk assessment paradigm to the induction of allergic contact dermatitis. Regulatory Toxicology and Pharmacology 2003:37:1-10.

19. Edman B. The influence of shaving method on perfume allergy. Contact Dermatitis 1994:31:291-292

20. Johansen JD, Rastogi SC, Bruze M, Andersen KE, Frosch P et al. Deodorants: a clinical provocation study in fragrance-sensitive individuals. Contact Dermatitis 1998:39:161-165

21. von Peter C, Hoting E. Anwendungstest mit parfümierten Kosmetika bei Patienten mit positivem Epikutantest auf Duftstoff-Mischung. Dermatosen 1993:41:237-241.

22.  Friedmann PS. The immunology of allergic contact dermatitis: the DNCB story. Adv Dermatol 1990:5:175-9

23.  Robinson MK, Gerberick GF, Ryan C, McNamee P, White, Basketter DA. The importance of exposure estimation in the assessment of skin sensitization risk. Contact Dermatitis 2000:42:251-259.

24. The Scientific Committee on Cosmetic Products and non-Food Products Intended for Consumers. The SCCNFP’s notes of guidance for testing of cosmetic ingredients and their safety evaluation. 5^th revision. Adopted by the SCCNFP during the 25^th plenary meeting of 20 October 2003.

25. Cadby PA, Troy WR, Vey MGH. Consumer exposure to fragrance ingredients: providing estimates for safety evaluation. Regulatory Toxicology and Pharmacology 2002:246-252

26. Loretz L, Api AM, Barraj L et al. Exposure data for personal care products: hairspray, spray perfume, liquid foundation, shampoo, body wash, and solid antiperspirant. Food and Chemical Toxicology 2006:44:2008-2018.

27. Johansen JD, Frosch PJ, Menné T. Allergic contact dermatitis in Humans - experimental and quantative aspects. In Contact Dermatitis eds. Frosch PJ, Menné T, Lepoittevin JP. Springer 4. ed 2006: kap 13: 189-200.

28.  IFRA. IFRA code and standards. http://www.ifraorg.org/GuideLines.asp

29.   White IR. Fragrances – future aspects. Beneficial and adverse effects. Eds.

       Frosch PJ, Johansen JD, White IR. Springerverlag 1998:216-225

30. Menne T, Wahlberg JE; European
Environmental and Contact Dermatitis Research Group. Risk assessment failures of chemicals commonly used in consumer products. Contact Dermatitis 2002:46(4):189-90

31.   Gerberick FG, Robinson MK, Felter S, White IR, Basketter D. Understanding fragrance allergy using an exposure-based risk assessment approach. Contact Dermatitis 2001:45:333-340

32.   Kimber I, Basketter DA, Butler M, Gamer A, Garrigue JL, Gerberick GF,

Newsome C, Steiling W, Vohr HW. Classification of contact allergens according to potency: proposals. Food Chem Toxicol 2003:41:1799-809.

33. Basketter DA, Andersen KE, Liden
C, Van Loveren H, Boman A, Kimber I, Alanko K, Berggren E. Evaluation of the skin sensitizing potency of chemicals by using the existing methods and considerations of relevance for elicitation.
Contact Dermatitis  2005:52:39-43.

34.   Fischer LA, Menné T, Johansen JD. Experimental nickel elicitation thresholds – a review focusing on occluded nickel exposure. Contact Dermatitis 2005: 52: 57-64.

35.  Frosch PJ, Johansen JD, Menné T, Pirker C, Rastogi SC, Andersen KE, Bruze M, Goossens A, Lepoittevin JP, White IR (2002). Further important sensitizers in patients sensitive to fragrances. I. Reactivity to 14 frequently used chemicals. Contact Dermatitis 47:78-85

36. Frosch PJ, Rastogi SC, Pirker C, Brinkmeier T, Andersen KE, Bruze M, Svedman C, Goossens A, White IR, Uter W, Giménez Arnau E, Lepoittevin JP, Johansen JD, Menné T. Patch testing with a new fragrance mix – reactivity to the single constituents and chemical detection in relevant cosmetic products. Contact Dermatitis 2005: 52:216-25

37. Geier J, Brasch J, Schnuch A et al (2002). LyralÒ has been included in the patch test standard series in Germany. Contact Dermatitis 46:295-297

38. www.videncenterforallergi.Nationale allergital for 2005/2006

39. Johansen JD, Frosch PJ, Svedman C, Andersen KE, Bruze M, Pirker C, Menné T. Hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde – known as Lyral. Quantitative aspects and risk assessment of an important fragrance allergen. Contact Dermatitis 2003:48:310-16.

40. Belsito DV, Fowler JF Jr, Sasseville D,
Marks JG Jr, De Leo VA, Storrs FJ. Delayed-type hypersensitivity to fragrance materials in a select North American population. Dermatitis 2006:17:23-8.

41.   SCCNFP. Opinion of The Scientific Committee on Cosmetic Products and Non-Food Products intended for Consumers concerning hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde. Adopted 9. December 2003

42. Schnuch A, Lessmann H, Geier J, Frosch PJ, Uter W; IVDK. Contact allergy to fragrances: frequencies of sensitization from 1996 to 2002. Results of the IVDK.Contact Dermatiti. 2004 Feb;50(2):65-76

43. Frosch PJ, Pilz B, Andersen KE, Burrows D,
Camarasa JG, Dooms-Goossens A, Ducombs G,
Fuchs T, Hannuksela M, Lachapelle JM, et al. Patch testing with fragrances: results of a multicenter study of the European Environmental and Contact Dermatitis Research Group with 48 frequently used constituents of perfumes.Contact Dermatitis 1995:33:333-342.

44. Johansen JD, Rastogi SC, Menné T. Exposure to selected fragrance materials. Contact Dermatitis 1996:34:106-110.

45. Suskind RR. The hydroxycitronellal story: what can we learn from it? In Fragrances. Beneficial and adverse effects. Eds. Frosch PJ, Johansen JD, White IR. Springerverlag 1998:159-165

46. EU-commission. Public consultation on perfumery materials in the framework of council directive 76/768/EEC relative to cosmetic products.

       http://ec.europa.eu/health/ph_risk/
committees/sccp/documents/out93_en.pdf

47. White JML, Fleming J, Buckley D, White IR, McFadden JP. Frequency of allergic contact dermatitis to isoeugenol is not decreasing: a review of 3636 patients tested from 2001 to 2005. Contact Dermatitis 2006:55:27

48. Tanaka S, Royds C, Buckley D, Basketter DA,
Goossens A, Bruze M, Svedman C, Menne T,
Johansen JD, White IR, McFadden JP. Contact allergy to isoeugenol and its derivatives: problems with allergen substitution.
Contact Dermatitis. 2004:51:288-91

49. Cocchiara J, Letizia CS, Lalko J, Lapczynski A, Api AM. Fragrance material review on cinnamaldehyde. Food Chem Toxicol. 2005;43:867-923.

50. Buckley DA, Wakelin SH, Seed PT,
Holloway D, Rycroft RJ, White IR, McFadden JP. The frequency of fragrance allergy in a patch-test population over a 17-year period. Br J Dermatol. 2000;142(2):279-83.

51.  Johansen JD, Menné T. The fragrance mix and its constituents- a 14 year material. Contact Dermatitis 1995:32:18-23.

52. Weibel H, Hansen J, Andersen KE. Cross-sensitization patterns in guinea pigs. Acta Derm Venereol 1989:69:302-7

53.  Elahi EN, Wright Z, Hinselwood D et al. Protein binding and metabolism influence the relative skin sensitization potential of cinnamic compounds. Chem Res Toxicol 2004:17:301-10

54.     Smith CK, Moore CA, Elahi EN, Smart AT, Hotchkiss SA. Human skin absorption and metabolism of the contact allergens, cinnamic aldehyde and cinnamic alcohol. Toxicol Appl Pharmacol 2000:168:189-99

55. Letizia CS, Cocchiara J, Lalko J, Lapczynski A, Api AM. Fragrance material review on cinnamyl alcohol. Food Chem Toxicol 2005:43:837-66.

56.     Buckley DA, Basketter DA, Smith Pease CK,
Rycroft RJ, White IR, McFadden JP. Simultaneous sensitivity to fragrances. Br J Dermatol 2006:154:885-8.

57. Bickers D, Calow P, Greim H, Hanifin JM, Rogers AE, Saurat JH, Sipes IG, Smith RL, Tagami H; The RIFM expert panel. A toxicologic and dermatologic assessment of cinnamyl alcohol, cinnamaldehyde and cinnamic acid when used as fragrance ingredients. Food Chem Toxico. 2005:43:799-836

58. Vølund A. Potency evaluation of contact allergens. Statistical appendix. Nordiske Seminar og Arbejdsrapporter 1993:570:83-107

59. Basketter D, Clapp, C, Jefferies D. Predictive identification of human skin sensitization thresholds. Contact Dermatitis 2005:53:260-267

60. Felter S, Robinson, Basketter D, et al. A review of the scientific basis for uncertainty factors for use in quantitative risk assessment for the induction og allergic contact dermatitis. Contact Dermatitis 2002:47:257-266

61. Schnuch A, Uter W, Geier J, Lessmann H, Frosch P. Contact allergy to farnesol in 2021 consecutively patch tested patients. Results of the IVDK. Contact Dermatitis 2004:50:117-121

62. Matura M, Skold M, Borje A, Andersen KE, Bruze M, Frosch P, Goossens A, Johansen JD, Svedman C, White IR, Karlberg AT. Not only oxidized R-(+)- but also S-(-)-limonene is a common cause of contact allergy in dermatitis patients in Europe. Contact Dermatitis 2006 55:274-279.

62. Schnuch A, Uter W, Geier J, Lessmann H, Frosch PJ. Sensitization to 26 fragrances to be labelled according to current European regulation. Contact Dermatitis 2007:57:1-10

63. Matura M, Skold M, Borje A, Andersen KE, Bruze M, Frosch P, Goossens A, Johansen JD, Svedman C, White IR, Karlberg AT. Selected oxidized fragrance terpenes are common contact allergens. Contact Dermatitis 2005:52:320-328.

64. Bernard G, Gimenez-Arnau E, Rastogi SC, Heydorn S, Johansen JD, Menne T, Goossens A, Andersen K, Lepoittevin JP. Contact allergy to oak moss: search for sensitizing molecules using combined bioassay-guided chemical fractionation, GC-MS, and structure-activity relationship analysis. Arch Dermatol Res. 2003;295:229-235. Epub 2003 Sep 16.

 65. Johansen JD, Andersen KE, Svedman C, Bruze M, Bernard G, Gimenez-Arnau E, Rastogi SC, Lepoittevin JP, Menne T.  Chloroatranol, an extremely potent allergen hidden in perfumes: a dose-response elicitation study. Contact Dermatitis 2003 49:180-184.

66. Scientific Committee on Cosmetic Products (SCCP). Opinion on Atranol and Chloroatranol present in natural extracts (e.g. oak moss and tree moss extract). Adopted by the SCCP during the 2^nd plenary meeting of 7 december 2004.

67. de Groot AC, Frosch PJ. Adverse reactions to fragrances. A clinical review.
Contact Dermatitis 1997:36(2):57-86

68. Johansen JD, Skov L, Volund A, Andersen K, Menne T. Allergens in combination have a synergistic effect on the elicitation response: a study of fragrance-sensitized individuals. Br J Dermatol. 1998;139(2):264-270.

69. Roed-Petersen J, Auken G, Hjorth N. Contact sensitivity to Irgasan DP 300. Contact Dermatitis 1975:1:293-294

70. Geier J, Lessmann H, Becker D et al. Patch testing with components of water-based metalworking fluids: results of a multicentre study with a second series. Contact Dermatitis 2006:55:322-329.

71. Perrenoud D, Bircher A, Hunziker T et al. Frequency of sensitization to 13 common preservatives in Switzerland. Swiss Contact Dermatitis Group. Contact Dermatitis 1994;30:276-279

72. Wahlberg JE. Routine patch testing with Irgasan DP 300. Contact Dermatitis 1976:2:292

73. Hindson T. Irgasan DP 300 in a deodorant. Contact Dermatitis 1975:1:328

74. Steinkjer B, Braaten LR. Contact dermatitis from triclosan (Irgasan DP 300). Contact Dermatitis 1988:18:243-244

75.  Veronesi S, Padova MP, Vanni D, Melino M. Contact Dermatitis to triclosan. Contact Dermatitis 1986:15:257-58

76.  Wong CSM, Beck MH. Allergic contact dermatitis from triclosan in antibacterial handwashes. Contact Dermatitis 2001:45:307

77. Zaugg T, Hunziker T. Germall II and triclosan. Contact Dermatitis 1987:17:262

78.  Hasan T, Rantanen T, Alanko K, Harvima RJ, Jolanki R, Kalimo K, et al. Patch test reactions to cosmetic allergens in 1995-1997 and 2000-2002 in Finland – a multicentre study. Contact Dermatitis 2005:53:40-45.

79.  Campell L, Zirwas MJ. Triclosan. Dermatitis 2006:17:204-7.

80. Wilkinson JD, Shaw S, Andersen KE, Brandao FM, Bruynzeel DP, Bruze M, Camarasa JM, Diepgen TL, Ducombs G, Frosch PJ, Goossens A, Lachappelle JM, Lahti A, Menne T, Seidenari S, Tosti A, Wahlberg JE. Monitoring levels of preservative sensitivity in Europe. A 10-year overview (1991-2000). Contact Dermatitis 2002 :46:207-10.

Bilag 1

Indkøbte produkter til kortlægning af deodoranter

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 Oktober 2007 • © Miljøstyrelsen.