Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i deodoranter

Sammenfatning

Deodoranter anvendes dagligt af store dele af befolkningen og kan indeholde ingredienser, som visse duftstoffer og konserveringsmidler, der er hyppige årsager til hudallergi. Herudover mistænkes større forbrug af visse antimikrobielle midler, f.eks. triclosan at kunne medføre specifik bakterieresistens.

Hovedformålet med projektet var at kortlægge forekomsten af udvalgte duftstoffer og konserveringsmidler/antibakterielle midler i deodoranter på det danske marked samt vurdere allergirisikoen ved en række udvalgte duftstoffer i deodoranter.

Projektet var opdelt i 3 faser: i) kortlægning af deodoranter på det danske marked, indsamling af de mest solgte produkter og kontrol af mærkning ifølge kosmetikbekendtgørelsen, ii) bestemmelse af indholdet af 26 deklarationspligtige duftstoffer (som fra marts 2005 har skullet deklareres på kosmetiske produkter) og udvalgte konserveringsmidler/antibakterielle midler, samt iii) risikovurdering for udvalgte duftstoffer m.h.p. hudallergi, på baggrund af analyseresultaterne.

Kortlægning og indsamling af de mest solgte deodoranter blev udført på basis af oplysninger modtaget fra producenter/importører og forhandlere af deodoranter samt andre relevante oplysninger fra Internettet, SPT (Brancheforeningen for sæbe parfume og teknisk/kemiske artikler) og Informationscenter for Miljø og Sundhed. Der blev i alt indkøbt 97 deodoranter, således at de fleste mærker på markedet, forskellige typer af deodoranter samt produkter til både mænd og kvinder indgik i undersøgelsen. Af de 97 deodoranter, blev 23 produkter udvalgt til kemisk analyse for indhold af de udvalgte duftstoffer og 15 produkter, blev udvalgt til bestemmelse af triclosanindholdet.

Risikovurdering med hensyn til hudallergi blev foretaget for duftstofferne isoeugenol, hydroxycitronellal, hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC), cinnamal og cinnamyl alcohol samt konserveringsmidlet triclosan. Duftstofferne blev udvalgt således, at der var tale om potente allergener og/eller hyppige årsager til allergi. Desuden blev der lagt vægt på, at der var data fra klinisk undersøgelser af personer med allergi over for deodoranter, som grundlag for risikovurdering. Erfaringen viser, at grænseværdier baseret på data fra personer med erhvervet allergi, er meget effektive til at forebygge nye tilfælde af allergi såvel som at mindske sygdommens konsekvenser for de personer, der har erhvervet allergien.

Undersøgelsen viste at:

  • 65,9 % af deodoranterne indeholdt en eller flere af de 26 deklareringspligtige duftstoffer ifølge deklarationsoplysningerne på produkterne.
  • Indholdet af duftstoffer i produkter var meget forskellige i potens og allergiforekomst. De mest potente stoffer - cinnamal, methyl heptin carbonat og evernia prunastri extract (oak moss abs.) - var i de færreste produkter (1,1 % - 4,6 %).
  • Evernia prunastri extract indeholder to meget potente allergifremkaldende stoffer (atranol og chloratranol), som den Videnskabelig Komité, der rådgiver EU-kommissionen vedrørende kosmetik (SCCP), har vurderet ikke bør forekomme i kosmetik på grund af allergirisikoen. Evernia Prunastri extract var i 4,6 % af produkterne.
  • Hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC), hydroxycitronellal og isoeugenol, der er årsag til mange allergitilfælde, var i henholdsvis 33 %, 27,3 % og 9,1 % af de parfumerede deodoranter.
  • Den kemiske analyse af de 23 udvalgte produkter viste, at alle produkter indeholdt de duftstoffer, som fremgik af deklarationsoplysningerne og således overholdt kravene i kosmetikbekendtgørelsen.
  • Risikovurderingen viste, at mellem 3,4 % - 6,8 % af produkterne indeholdt duftstofferne, HICC, hydroxycitronellal eller isoeugenol i en mængde, der overskred det maximalt acceptable ud fra den anvendte metode.
  • Cinnamal blev kun fundet i et produkt i 5 ppm, hvilket ikke udgør nogen risiko for allergi. Cinnamyl alcohol, som omdannes til cinnamal i huden, var i 12,5 % af produkterne.
  • Alle produkter overholdt gældende lovgivningen, som ikke foreskriver maksimum tilladte koncentrationer for de udvalgte duftstoffer.
  • Ialt ca. 40 % af deodoranterne indeholdt tilladte konserveringsmidler. Det mest anvendte konserveringsmiddel/antimikrobielle stof i deodoranterne var triclosan (i 15 % af produkterne) efterfulgt af parabener (i 9 % af produkterne) og phenoxyethanol (i 7 % af produkterne).
  • Triclosan var kun til stede i deodorantprodukter i den dyre priskategori. Triclosanindholdet i de undersøgte produkter var inden for den maksimalt tilladte koncentration (0,3 %) i kosmetiske produkter.
  • Triclosan er et allergen, men hyppigheden af allergi er ikke klarlagt. Der er ikke foretaget dosis-respons undersøgelser af triclosans allergifremkaldende effekter, og det var således ikke muligt at gennemføre en risikovurdering.

Det kan konkluderes at duftstoffer, der både vides at være potente allergener og hyppige årsager til allergi hos forbrugere af kosmetik, hyppigt forekommer i deodoranter. De mest potente er dog også de mest sjældne. Allergenerne forekommer ofte i kombinationer. Allergentrykket er betydeligt i denne produkttype og der forekommer duftstoffer, som den Videnskabelig Komité, der rådgiver EU-kommissionen vedrørende kosmetik, har vurderet ikke bør forekomme i kosmetik. Endvidere forekommer der i et mindre tal af produkter niveauer af duftstoffer, som udgør en ikke ubetydelig risiko for allergi. Alle produkter opfyldte gældende lovgivning vedr. deklaration af indholdsstoffer samt indholdet af duftstoffer og triclosan.

 



Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.