2 Kortlægning af kemiske stoffer i den danske plastindustri

Øget videnberedskab om kemiske stoffer i plastindustrien

2.1 Formål
2.2 Metode
2.3 Resultat og diskussion

2.1 Formål

Der er foretaget en kortlægning af kemiske stoffer, der anvendes i den danske plastindustri med det formål at få et aktuelt overblik over stofferne og for at få et grundlag til at kunne identificere og prioritere miljø- og sundhedsmæssigt problematiske stoffer. På sigt kan der ske en videreforarbejdning af data fra kortlægningen med henblik på at udvikle et substitutionsværktøj til plastindustrien. Værktøjet kan anvendes til at udfase miljø- og sundhedsmæssigt problematiske stoffer.

2.2 Metode

I Danmark sker der en central registrering af såkaldt anmeldepligtige kemiske stoffer og materialer, som produceres eller importeres til landet. Registreringen foregår ved Arbejdstilsynets Produktregister, hvor alle producenter og importører er forpligtiget til at anmelde kemiske stoffer og produkter, som er omfattet af Arbejdstilsynets definition af farlige stoffer og materialer.

Hovedparten af de danske plastvirksomheder producerer ikke selv plastmaterialer, men videreforarbejder færdigblandede, importerede plastgranulater. Plastgranulater er normalt ikke omfattet af krav om anmeldelse hos Arbejdstilsynets Produktregister. En mindre del af de danske plastvirksomheder færdigblander selv plastmaterialer, primært i produktion af PVC-produkter. Her anvendes råvarer, som kan være omfattet af kravet om anmeldelse. Generelt anvendes der i plastindustrien desuden hjælpestoffer ved forarbejdning af plastmaterialer, som kan være omfattet af krav om anmeldelse. Samlet sker der således delvist og i mindre omfang en central registrering af kemiske stoffer og materialer, som indgår i dansk plastindustri.

De enkelte plastvirksomheder har kun delvis viden om, hvilke stoffer og produkter der indgår i deres råvarer og produktion. Det skyldes, at leverandører af råvarer og hjælpestoffer kun har pligt til at oplyse om indholdet af stoffer, som er klassificeret som farlige, og hvor der er en risiko for eksponering.

Det er således en næsten umulig opgave at kortlægge kemiske stoffer, der anvendes i dansk plastindustri, herunder også de mængder, som stofferne forekommer i.

I dette projekt er der derfor foretaget en kortlægning af kemiske stoffer, som kan indgå i dansk plastproduktion og plastprodukter. Kortlægningen er foretaget på baggrund af kontakt til udvalgte råvareleverandører til plastindustrien, en søgning i de nordiske produktregistres SPIN-database og en gennemgang af myndigheders lister over stoffer i plastmaterialer foruden håndbogslitteratur, rapporter og DTC’s systematisk indsamlede viden om stoffer i plastmaterialer. I kortlægningen er der fokuseret på additiver, hjælpestoffer og monomerer og i mindre omfang polymerer, idet de første tre grupper vurderes at omfatte de miljø- og sundhedsmæssigt mest problematiske stoffer.

Nedenfor er angivet en oversigt over kilder, som er anvendt ved kortlægningen af kemiske stoffer i den danske plastindustri.

Indsendte stoflister fra PDs råvareleverandører.
Online-søgning i de nordiske produktregistres SPIN-database (1). Der er lavet søgning over stoffer, som anvendtes i plastbranchen i Danmark i 2001 (seneste tilgængelige år).
EU direktiv 2002/72/EF om plastmaterialer og –genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler, bilag lll, afsnit A og afsnit B (2).
Oversigt over anvendte additiver i DS mærkede PE og PVC-rør samt VA-godkendte PEX-rør. Miljøstyrelsen, 1. august 2003 (3).
Kortlægning af kemikalieanvendelse i forskellige brancher. Rapport fra Amternes videnscenter for jordforurening, Teknik og Administration, Nr. 3 2002 (4).
Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer 2000(5). Stoffer som angives at blive anvendt i forbindelse med plastfremstilling og -forarbejdning (i mængder på mere end 100 tons om året).
Indirect food additives and polymers. Migration and Toxicology. Victor O. Scheftel (6). Stoffer anført i kapitel 2, 3, 4 og 6.
Kemikalier & Sikkerhed (7,8,9,10). Stoffer, som angives at blive anvendt i forbindelse med plastfremstilling og -forarbejdning.
DTC’s systematisk indsamlede viden om stoffer i plastmaterialer.

For alle kortlagte stoffer er der indsamlet nedenstående data:

CAS-nummer
EINECS-nummer
Stofnavn (EINECS)
Synonymer
Funktion i plast
EU-klassificering og koncentrationsgrænser for klassificering jvf. Annex 1 til EU-direktiv 67/548/EØF. Såfremt det tyske institut Die Gewerblichen Berufgenossenschaften (BG) har fastsat en klassificering for et stof, som ikke er anført i Annex 1 til dir. 67/548/EEC, er denne klassificering anført efterfulgt af (BG) i parentes.
Forekomst på Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for luftforurening (11)
Forekomst på Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende (11)
Forekomst på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer 2000 (5)
Forekomst på Miljøstyrelsens Effektliste 2000 (12)
Forekomst i bilag lll, afsnit A og afsnit B i Direktiv 2002/72/EF om plastmaterialer og –genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler (2)
Restriktioner og/eller specifikationer angivet i 2002/72/EF (2)
Forekomst på EU’s liste over dokumenteret hormonforstyrrende stoffer og potentielt hormonforstyrrende stoffer (13).

2.3 Resultat og diskussion

På baggrund af indsamling af data fra ovennævnte kilder er der fremkommet en liste på godt 1300 stoffer og stofgrupper, som der er en forventning om anvendes i forbindelse med plastproduktion i Danmark. Listen, som benævnes bruttolisten (se bilag A), omfatter primært additiver og hjælpestoffer og i et vist omfang monomerer, mens polymerer kun er medtaget, såfremt de er anført i ovennævnte referencer.

Bruttolisten skal anses som en ufuldstændig liste over kemiske stoffer, som kan indgå i produktionen på danske plastvirksomheder. Der er formentlig en række stoffer, som indgår i dansk plastindustri, men som ikke er med på listen, fordi de ikke anført i ovennævnte referencer. Det er hensigten, at listen løbende opdateres med nye stoffer.

Det må antages, at listen også omfatter stoffer, som ikke forekommer i dansk plastindustri. Der er bl.a. en række cadmiumforbindelser på bruttolisten. Cadmium og cadmiumforbindelser er omfattet af særlovgivning, som betyder, at det generelt ikke er tilladt at producere eller importere produkter, som indeholder disse stoffer (14).

Alle kortlagte stoffer på bruttolisten er lagt ind i en web-baseret database, som er nærmere omtalt i rapportens kapitel 5. I databasen kan der søges information om de enkelte stoffers funktion i plast, klassificering, regulering i arbejdsmiljø og status i forhold til Miljøstyrelsens Effektliste 2000 (12) og Listen over uønskede stoffer 2000 (5), status i forhold til EU-direktiv 2002/72/EF om plastmaterialer og -genstande beregnet til komme i berøring med levnedsmidler (2) samt status i forhold til EU’s liste over dokumenteret og potentielt hormonforstyrrende stoffer (13).