Øget videnberedskab om kemiske stoffer i plastindustrien
3 Identifikation af mulige problematiske stoffer i den danske plastindustri
3.1 Formål
Der er foretaget en prioritering af de kemiske stoffer og stofgrupper, som er kortlagt i projektets fase 1. Det er gjort med henblik på at identificere mulige miljø- og sundhedsmæssigt problematiske stoffer i den danske plastindustri og om muligt at udpege stoffer, hvor der bør udarbejdes en stofprofil om status på viden om miljø- og sundhedseffekter og regulering af stoffet. Stofprofilerne er nærmere omtalt i rapportens kapitel 4.
3.2 Metode
Der er foretaget en trinvis prioritering af de stoffer, som er kortlagt i projektets fase 1 med henblik på at identificere potentielle miljø- og sundhedsmæssigt problematiske stoffer i den danske plastindustri. Prioriteringen af stofferne er sket på baggrund af stoffernes fareklassificering og deres status i forhold til Miljøstyrelsens Effektliste 2000 (12) og Listen over uønskede stoffer 2000 (LOUS) (5).
Ved at inddrage de ovenfor nævnte lister i prioriteringen af stoffer sikres det, at anvendte mængder af de enkelte stoffer på det europæiske og danske marked medtages, idet Effektlisten bl.a. omfatter stoffer på EU’s liste over højtonnage-stoffer (stoffer, som produceres eller importeres i EU i mængder på mere end 1000 tons/år), mens LOUS bl.a. omfatter stoffer, som ifølge Arbejdstilsynets Produktregister anvendes i Danmark i mængder på mere end 100 tons/år. Listerne omfatter samtidig stoffer, som er politisk prioriterede i Danmark på baggrund af deres miljø- og sundhedsmæssige egenskaber.
I trin 1 i prioriteringen er inddraget alle godt 1300 kortlagte stoffer og stofgrupper. I trin 2 er fra trin 1 medtaget alle klassificerede stoffer samt stoffer, som forekommer på LOUS. I trin 3 er fra trin 2 medtaget stoffer, som er klassificeret med moderat til høj akut giftighed, moderat til høj giftighed ved gentagen eksponering, kræftfremkaldende, mutagene og forplantningsskadende stoffer i kategori 1 til 3, ætsende og allergifremkaldende stoffer samt luftvejsirriterende stoffer foruden stoffer på LOUS. I trin 4 er medtaget stoffer fra trin 3, som enten forekommer på LOUS eller Effektlisten. Cadmium- og blyforbindelser er dog sorteret fra, idet disse stofgrupper er omfattet af et forbud mod import og salg (14,15) og derfor ikke anses for længere at udgøre et miljø- og sundhedsproblem i den danske plastindustri. Ligeledes er olie- og kulafledte forbindelser, der udelukkende er klassificeret som kræftfremkaldende, såfremt indholdet af DMSO-ekstrakt målt ved IP346 er større end 3 % eller indholdet af benzen er større end 0,1 % (16), sorteret fra. Det skyldes, at forbindelserne erfaringsmæssigt kun sjældent skal klassificeres som kræftfremkaldende og dermed ikke udgør et væsentligt sundhedsproblem i plastindustrien.
Nedenfor er illustreret den trinvise prioritering af stoffer i den danske plastindustri med henblik på at identificere potentielle problemstoffer i forhold til effekter på miljø og sundhed.
Trin 1:
Bruttolisten:
- ca. 1300 plastrelevante kemiske stoffer (bilag B)
Trin 2:
Ca. 400 stoffer som omfatter:
- klassificerede stoffer
- stoffer på LOUS
Trin 3:
Ca. 300 stoffer som omfatter:
- stoffer klassificeret med moderat til høj akut giftighed (Tx;R26, R27 eller R28, T;R23, R24 eller R25, Xn;R20, R21 eller R22, Tx;R39, T;R39, Xn;R40)
- stoffer klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (CMR cat. 1 – 3)
- stoffer med moderat til høj giftighed ved gentagen eksponering (T;R48, Xn;R48, R33, R64)
- stoffer klassificeret som ætsende (C;R35 eller R34)
- stoffer klassificerede som allergifremkaldende (Xi;R42 eller R43)
- stoffer klassificeret som luftvejsirriterende (Xi;R37)
- stoffet klassificeret som miljøfarlige (N;R50, R50/53, R51/53 eller R52/53)
- stoffer på LOUS
Trin 4:
Ca. 280 stoffer (bilag C) som omfatter:
- stoffer fra trin 2, som både forekommer på LOUS og Effektlisten
- cadmium og –blyforbindelser er sorteret fra
- olie- og kulafledte forbindelser er sorteret fra
3.3 Resultater
Prioriteringen af de kortlagte kemiske stoffer i den danske plastindustri har resulteret i en liste på ca. 280 stoffer, som er klassificeret med alvorlige miljø- og sundhedseffekter og som samtidig forekommer på LOUS eller Effektlisten.
Da der ikke er afsat ressourcer i projektet til at udarbejde stofprofiler for 280 stoffer, er udvælgelsen af stoffer, hvor der skal foreligge en stofprofil, sket i dialog med plastindustrien. De valgte stoffer er hotspot-stoffer, som enten er i politisk fokus på baggrund af en mistanke om skadelige effekter på miljø eller sundhed, eller er højtonnage-stoffer i plastindustrien eller stoffer, hvor plastbranchen har efterlyst viden om miljø- og sundhedseffekter. Udvælgelsen af stofferne er ikke sket systematisk. De konkrete stoffer og herunder begrundelsen for valget af stofferne er anført i tabel 3.1. Bemærk at ikke alle stoffer er omfattet af kriterierne for stoffer i trin 4 i prioriteringen.
| Stof | CAS-nr. | Klassificering | Begrundelse for udvælgelse |
| MDI | 101-68-8 9016-87-9 26447-40-5 |
Xn;R20 Xi;R36/37/38 R42/43 |
MDI anvendes som monomer ved fremstilling af stift og fleksibelt polyurethan. Stoffet udgør et arbejdsmiljøproblem i den danske plastindustri. Foruden at være et kendt hud- og luftvejsallergen er MDI også under mistanke for at forårsage kræft. |
| TDI | 91-08-7 584-84-9 26471-62-5 |
Carc3;R40 Tx;R26 Xi;R36/37/38 R42/43 R52/53 | TDI anvendes som monomer ved fremstilling af fleksibelt polyurethan. Stoffet udgør et arbejdsmiljøproblem i den danske plastindustri. Foruden at være et kendt hud- og luftvejsallergen er stoffet også under mistanke for at forårsage kræft. |
| Bisphenol-A | 80-05-7 | Xi;R36/37/38 R43 | Bisphenol-A anvendes primært som monomer ved fremstilling af polykarbonat og epoxyharpikser, hvor stoffet kan forekomme som restmonomer. Stoffet er mistænkt for at forårsage skadelige effekter på hormonsystem, forplantningsevne og fosterudvikling. |
| Styren | 100-42-5 | R10 Xn;R20 Xi;R36/38 | Styren anvendes som monomer ved fremstilling af polystyren og glasfiberforstærket polyester og som opløsningsmiddel ved forarbejdning af plast. Stoffet kan forårsage nerveskader og er under mistanke for at forårsage kræft samt for at forårsage hormonforstyrrende effekter. |
| DEHP | 117-81-7 | Rep2; R60 R61 | DEHP anvendes som blødgører i plast, primært i PVC, og er under mistanke for at forårsage hormonforstyrrende effekter og skader på forplantningsevne og fosterudvikling. DEHP har været under mistanke for at forårsage kræft. |
| DIDP | 26761-40-0 68515-49-1 |
- | DIDP anvendes som blødgører i plast, primært i PVC. DIDP er under mistanke for at forårsage hormonforstyrrende effekter og skader på forplantningsevne og fosterudvikling. |
| DINP | 28553-12-0 68515-48-0 |
- | DINP anvendes som blødgører i plast, primært i PVC. DINP er under mistanke for at forårsage hormonforstyrrende effekter og skader på forplantningsevne og fosterudvikling. |
| Dicumyl-peroxid | 80-43-3 | O;R7 Xi;R36/38 N;R51/53 | Dicumylperoxid anvendes i plastindustrien som tværbindingshjælper ved fremstilling af polyethylen og som synergistisk flammehæmmer i polystyrenskum. Organiske peroxider er generelt hud- og slimhindeirriterende. Der er begrænset viden om miljø- og sundhedseffekter af dicumylperoxid. |
| Acrylsyre | 79-10-7 | R10 Xn;R20/21/22 C;R35 N;R50 | Acrylsyre anvendes i store mængder som monomer ved fremstilling af polyacrylsyre og polyacrylater. Stoffet er ætsende på hud og øjne. |
| TBBPA | 79-94-7 | - | TBBPA er den mest anvendte bromerede flammehæmmer i plast. Visse bromerede flammehæmmere ophobes i levende organismer og opkoncentreres i fødekæderne. Flere af stofferne er under mistanke for at forårsage hormonforstyrrende effekter. |
| Deca-BDE | 1163-19-5 | - | Deca-BDE anvendes som flammehæmmer i plast. Visse bromerede flammehæmmere ophobes i levende organismer og opkoncentreres i fødekæderne. Flere af stofferne er under mistanke for at forårsage hormonforstyrrende effekter. |
| Antimontrioxid | 1309-64-4 | Carc3;R40 | Antimontrioxid anvendes som synergistisk flammehæmmer i plast. Stoffet er under mistanke for at forårsage kræft og skadelige effekter i miljøet. |
| Ethylenglycol | 107-21-1 | Xn;R22 | Ethylenglycol anvendes i store mængder som syntesestof og opløsningsmiddel i plastindustrien. Stoffet er under mistanke for at forårsage skadelige effekter på fosterudvikling. |
| p-Benzoquinon | 106-51-4 | T;R23/25 Xi;R36/37/38 N;R50 | p-Benzoquinon anvendes i plastindustrien som polymerisationsinhibitor ved fremstilling af umættet polyester. Stoffet er i fokus på baggrund af den udbredte anvendelse i plastindustrien samtidig med en begrænset viden om miljø- og sundhedseffekter. |
| Dibutyltin-bis(methyl-maleat) | 15546-11-9 | - | Dibutyltin forbindelser anvendes primært som stabilisatorer i PVC og som katalysatorer ved plastfremstilling. Organiske tinforbindelser er under mistanke for at forårsage hormonforstyrrende og fosterskadende effekter. Visse organiske tinforbindelser er nerveskadende. Alle former for tin har potentiale for at ophobes i levende organismer. |
| Methel- methacrylat |
80-62-6 | F;R11 Xi;R37/38 R43 | Methylmethacrylat (MMA) anvendes som monomer ved fremstilling af acrylplast og til fremstilling af reaktive resiner til lim og støbemasser. Stoffet er akut hud- og luftvejsirriterende og er allergifremkaldende ved hudkontakt. |
Tabel 3.1 Hotspot-stoffer for hvilke der er udarbejdet stofprofil. Klassificering og begrundelse for valg af stof er angivet.
3.4 Konklusion
Prioriteringen af de kortlagte stoffer på baggrund af deres klassificering og forekomst på Miljøstyrelsens Effektliste 2000 eller Listen over uønskede stoffer 2000 har resulteret i en liste på ca. 300 stoffer (bilag C), som har alvorlige miljø- og /eller sundhedseffekter ved akut eller gentagen eksponering, og som samtidig er i politisk fokus.
Metoden til prioritering af stoffer giver ikke mulighed for at identificere potentielt miljø- og sundhedsmæssigt problematiske stoffer, som ikke er klassificeret på baggrund af eksempelvis datamangel.
I dialog med den danske plastindustri er der identificeret 16 hotspot-stoffer, for hvilke der er udarbejdet stofprofiler. Hotspot-stoffer er stoffer, som enten er i politisk fokus på baggrund af en mistanke om skadelige effekter på miljø eller sundhed, er højtonnage-stoffer i plastindustrien eller er stoffer, hvor plastbranchen efterlyser viden om miljø- og sundhedseffekter. Udarbejdelsen af stofprofilerne er nærmere omtalt i rapportens kapitel 4, mens de enkelte stofprofiler er vedlagt rapporten som Bilag D1-D16.
Version 1.0 Februar 2008, © Miljøstyrelsen.