4 Stofprofiler for udvalgte stoffer i dansk plastindustri

Øget videnberedskab om kemiske stoffer i plastindustrien

4.1 Formål
4.2 Metode
4.3 Format og opdatering af stofprofiler
4.4 Resultat

4.1 Formål

Der er udarbejdet stofprofiler for udvalgte hotspot-stoffer. Definitionen på et hotspot-stof er omtalt i rapportens kapitel 3. En stofprofil beskriver status på viden om miljø- og sundhedseffekter og regulering af stoffet og giver samtidig en oversigt over nationale og internationale ekspertgrupper, som arbejder med vurdering af stoffet i forhold til effekter på miljø og sundhed.

Formålet med stofprofilerne er at formidle opdateret viden om miljø- og sundhedseffekter og regulering af hotspot-stoffer på letforståelig vis. Herved kan både fagfolk og ikke-fagfolk få et hurtigt overblik over status på viden om de væsentligste miljø- og sundhedseffekter og mulige reguleringstiltag eller en mere grundig indsigt i miljø- og sundhedsforhold og regulering af det enkelte stof. Plastbranchen kan via stofprofilerne dels være bedre forberedt på forespørgsler fra myndigheder og medier og dels inddrage informationen i deres fremtidige produktudvikling.

4.2 Metode

Stofprofiler for hotspot-stoffer er udarbejdet med fokus på anvendelsen af stofferne i produktionen af plastprodukter og på baggrund af en systematisk datasøgning. Ved datasøgningen er der indhentet information om:

stoffets regulering i Danmark og EU i forhold til beskyttelse af miljø og sundhed
anden relevant regulering
stoffets status i forhold til Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer samt nationale program for overvågning af vandmiljøet
status i forhold til EU-kommissionens program for risikovurdering af eksisterende stoffer (Rådets forordning 793/93/EØF (17))
anvendelsen af stoffet med fokus på produktion af plastprodukter
eksponeringsforhold for stoffet
fysisk/kemiske data for stoffet
virkning på sundhed ved akut og gentagen eksponering
virkning på miljø
forhold ved brand og ophedning
nationale og internationale ekspertgrupper, som arbejder med miljø- og sundhedsvurdering og regulering af stoffet

Informationen er indhentet:

i almen anerkendte toksikologiske og økotoksikologiske håndbøger, opslagsværker og databaser
via relevante hjemmesider på internettet for lovgivning, myndigheder og nationale og internationale ekspertgrupper
i rapporter
via søgning på relevant CAS-nummer og stofnavn på internettet

4.3 Format og opdatering af stofprofiler

Format og indhold af stofprofilerne er fastlagt i tæt dialog med repræsentanter fra den danske plastindustri.

En stofprofil omfatter:

et kortfattet letforståeligt resumé, som informerer om kritiske effekter af stoffet, om status på eksisterende viden om stoffets miljø- og sundhedseffekter, regulering og myndighedsaktiviteter i forhold til stoffet, de væsentligste anvendelser af stoffet med fokus på plast og eksponeringsforhold for stoffet
information om regulering i Danmark i forhold til arbejdsmiljø (grænseværdi, kodenummer, Arbejdstilsynets liste over organiske opløsningsmidler og liste over kræftfremkaldende stoffer) og i forhold til miljø (Miljøstyrelsens B-værdiliste, Listen over uønskede stoffer, overvågning af vandmiljøet)
information om klassificering i EU
status i forhold til EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer
regulering i forhold til anvendelse i materialer beregnet til kontakt med levnedsmidler
status i forhold til EPA Californiens liste over kræftfremkaldende og forplantningsskadelige stoffer (Proposition 65)
identifikation af stoffet, herunder kemisk navn synonymer, kemiske struktur, CAS-nummer og EINECS/ELINCS-nummer
fysik/kemiske egenskaber af stoffet herunder tilstandsform, smeltepunkt, kogepunkt, flammepunkt, damptryk, densitet, pH, opløselighed, log Pow og lugtgrænse
anvendelse og forekomst af stoffet
forhold ved brand og ophedning
virkning på sundhed, herunder optagelse og omsætning, effekter ved kortvarig påvirkning (akut giftighed, irritation/ætsning) og ved gentagen påvirkning (generelle effekter, allergi, kræft, effekter på arveanlæg, forplantningsevne og ved amning)
virkning på miljø, herunder spredning i miljøet, bioakkumulering, nedbrydelighed, giftighed overfor vand- og jordlevende organismer, påvirkning af mikroorganismer og andre miljøeffekter
angivelse af hjemmesider for nationale og internationale ekspertgrupper, som arbejder med vurdering og regulering af det enkelte stof i forhold til beskyttelse af miljø og sundhed
angivelse af referencer

Det er hensigten, at stofprofilerne på foranledning af PD opdateres med aftalte tidsrum ved en systematisk søgning på relevante internetsider og i toksikologiske og økotoksikologiske databaser.

4.4 Resultat

Stofprofilerne viser, at:

styren, acrylsyre, MDI, TDI og MMA udgør et sundhedsproblem primært i arbejdsmiljø, hvor gentagen indånding af stofferne ned til den fastsatte grænseværdi indebærer en risiko for sundhedsskadelige effekter. MDI og TDI indebærer desuden en risiko for hud- og luftvejsallergi og MMA en risiko for hudallergi.
MDI, styren og MMA vurderes generelt ikke at udgøre en risiko for miljøskadelige effekter.
DEHP udgør et sundhedsproblem i arbejdsmiljø, ved eksponering af børn via forbrugerprodukter, specielt legetøj, ved eksponering af patienter via medicinsk udstyr og ved diffus eksponering af specielt børn via miljø, herunder fødevarer og modermælk. Risikoen for sundhedsskadelige effekter hos almenbefolkningen ved diffus eksponering via miljøet er dog til diskussion, idet der er væsentlig usikkerhed om størrelsen af eksponeringen af DEHP via det ydre miljø og om omsætning og udskillelse af DEHP hos mennesker. DEHP vurderes ikke at udgøre en risiko for miljøskadelige effekter. Der kan ske en ophobning af phthalater i iltfattige miljøer, som spildevandsslam og havsedimenter. Spredningen af DEHP til miljøet bør derfor begrænses, idet sundhedsskadelige effekter tages i betragtning.
Data for DIDP og DINP, indikerer, at disse to phthalater ikke udgør en risiko for miljø- og sundhedsskadelige effekter ved de aktuelle eksponeringsniveauer.
DEHP, bisphenol A og styren er på EU’s liste over stoffer, hvor der foreligger dokumentation for hormonforstyrrende effekter i levende organismer.
Ethylenglycol vurderes ikke at udgøre en risiko for sundhedsskadelige effekter i arbejdsmiljø under normale forhold og hos forbrugere og almenbefolkning. Stoffet vurderes ikke at udgøre en risiko for miljøskadelige effekter.
For øvrige stoffer gælder, at der generelt mangler data til at vurdere, om stofferne udgør en risiko for skadelige effekter på miljø og sundhed.

Bilag A giver en oversigt over hovedkonklusioner i stofprofilerne for de enkelte stoffer.