| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Øget videnberedskab om kemiske stoffer i plastindustrien

Bilag D1 – Stofprofil for MDI

Stofprofil for MDI

Kort Status og Resumé

I denne stofprofil følges EUs benævnelse af MDI, som omfatter de tre monomerer (4,4’-, 2,2’-, 2,4’-) og præpolymerer og polymerer (PMDI) baseret på de tre monomerer (1).

Fokus
MDI anvendes i plastindustrien primært ved fremstilling af stift og fleksibelt polyurethanskum. Stoffets kritiske effekter er irritation af øjne, hud og slimhinder i luftvejene og allergiske reaktioner i hud og luftveje (1). Den amerikanske miljøstyrelse vurderer den kritiske effekt som vævsforandringer i næsens lugteceller (2,3). Der er usikkerhed om, hvorvidt MDI er kræftfremkaldende
(1,2,3). MDI har ikke vist giftvirkning i vand- eller jordmiljø (4).

Konklusion  
Det vurderes, at anvendelse af MDI i arbejdsmiljø og i forbrugerprodukter indebærer en risiko for sundhedsskadelige effekter, særligt allergi.

Ved tilstedeværelse af vand omdannes MDI hurtigt til uopløselige polyureaforbindelser. Koncentrationen af ureageret MDI i miljøet forventes derfor at være meget lav. Eksponeringsniveauer af MDI i miljøet vurderes ikke at indebære en risiko for skadelige effekter hos almenbefolkning og miljø.

Status
MDI er under risikovurdering i EU. I udkastet til risikovurdering af stoffet konkluderer man, at der bør indhentes yderligere data om stoffets effekter på menneskers frugtbarhed. For arbejdstagere og forbrugere, konkluderer man, at der er risiko for øjen-, hud- og luftvejsirritation, hud- og luftvejsallergi, og, for arbejdstagere, andre effekter på luftvejene ved gentagen indånding. Risikoen bør begrænses. Eksisterende tiltag såsom personlige værnemidler skal tages i betragtning. Man vurderer, at almenbefolkningen ikke er udsat for MDI via miljøet i sundhedsfarlige koncentrationer. I forhold til miljøet konkluderer man, at der ikke er behov for yderligere data eller risikoreduktionstiltag udover de allerede iagttagne (1). EUs videnskabelige komité CSTEE¹ har dog påpeget data- _og metodemæssige mangler i den foreliggende risikovurdering af MDI i miljøet og foreslår en revurdering af denne del af risikovurderingen (5).

MDI er klassificeret som; Farlig ved indånding, irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden, kan give overfølsomhed ved indånding og hudkontakt (Xn;R20 Xi;R36/37/38 R42/43) (6). EU's tekniske komité for klassificering og mærkning foreslår, at MDIs klassificering ændres til: Muligvis kræftfremkaldende, alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding, farlig ved indånding, irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden, kan give overfølsomhed ved indånding og ved kontakt med huden (Carc.3;R40 Xn;R48/20 Xn;R20 Xi;R36/37/38 R42/43) (7).

MDI er på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer 2004 på baggrund af stoffernes klassificering som allergifremkaldende ved indånding (8)

Anvendelse  
MDI bruges til stift og fleksibelt polyurethanskum, til elastomere, polyurethan skosåler, maling, lak, to-komponent lim og fugemasser (1,4).

Eksponeringsforhold 
Nyere målinger af MDI i arbejdsluften ved produktion af stoffet viser koncentrationer op til 0,01 mg/m³ svarende til en femtedel af grænseværdien (GV) i arbejdsmiljø og ved produktion af PMDI op til ca. 0,2 mg/m³ svarende til fire gange GV. I virksomheder, som anvender MDI/PMDI i produktion af f.eks. skum, lime og fugemasser, er der fundet op til ca. 0,03 mg/m³ svarende til godt halvdelen af GV. Typisk er koncentrationer af MDI ved personbårne målinger mindre end 0,003 mg/m³ svarende til mindre end en tiendedel af GV. Stationære målinger udviser væsentlig højere koncentrationer (op til 0,3 mg/m³ ~ 6 gange GV) (1). Alle målinger er 8 timers tidsvægtede gennemsnit (1).

Der er kun få målinger af forbrugereksponering. De viser luftkoncentrationer på mindre end 0,004-0,006 mg/m³ (målt som NCO²) ved f.eks. hærdning af ”gips”-bandager og en-komponent fugeskum. Der er her tale om kortvarige eksponeringer (5-60 minutter) (1).

På baggrund af en begrænset optagelse af MDI over huden vurderes hudeksponering af arbejdstagere og forbrugere at være af mindre betydning (1).

Eksponering af almenbefolkningen for MDI via føde, drikkevand og udeluft vurderes at være uden betydning (1).

Effekter 
MDI kan som andre isocyanater medføre både allergiske og ikke-allergiske reaktioner i hud og luftveje. Reaktionerne kan være kroniske eller forsvinde langsomt igen. Der kan ikke fastsættes nogen nedre koncentrationsgrænse for de nævnte effekter. Den afhænger i høj grad af den enkelte eksponerede. Nogle personer udvikler astmatiske problemer efter få eksponeringer. Arbejdsbetinget astma er kendt ved eksponering for isocyanater (1).

Regulering

TEF = Tal Efter Bindestregen

Arbejdsmiljø

Miljø

B-værdi: Ikke fastsat (9).

Klassificering

Xn;R20 Xi;R36/37/38 R42/43 (4,4’-, 2,4’- og 2,2’-isomerer, samt MDI) (6). Farlig ved indånding (R20); Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden (R36/37/38); Kan give overfølsomhed ved indånding og hudkontakt (R42/43).

Anden regulering

Maximalt tilladelige mængde (QM (T)) = 1 mg/kg (udtrykt som frie isocyanatgrupper (-NCO)) i materialer beregnet til kontakt med fødevarer. Der er ikke fastsat en tolerabel daglige indtagelse (TDI) for MDI (10).

MDI er på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer 2004 på baggrund af stoffernes klassificering som allergifremkaldende ved indånding (8).

Proposition 65 (Californien): Ikke listet (11).

Identifikation

Kemisk navn

MDI, methylendiphenyldiisocyanat; 4,4’-methylendiphenyldiisocyanat; 2,4’-methylendiphenyldiisocyanat; 2,2’-methylendiphenyldiisocyanat

Denne stofprofil følger EU’s benævnelse af MDI, som omfatter de tre MDI-monomerer (4,4’-; 2,2’-; 2,4’-) og præpolymerer og polymerer baseret på de tre monomerer (PMDI). Denne MDI-benævnelse har CAS-nr. 26447-40-5 og EINECS-nr. 247-714-0 (1).

Synonymer

4,4'-Diisocyanatodiphenylmethan, 1,1’-methylenbis(4-isocyanatobenzen), 4,4’-MDI
2,2’-Diisocyanatodiphenylmethan, 1,1’-methylenbis(2-isocyanatobenzen), 2,2’-MDI
2,4’-Diisocyanatodiphenylmethan, 2,4’-MDI

Struktur

 (4,4’-MDI)

CAS nr.

26447-40-5 (i EU for alle tre monomerer samt præpolymerer og polymerer) (1). 101-68-8 (4,4’-MDI); 5873-54-1 (2,4’-MDI); 2536-05-2 (2,2’-MDI).
9016-87-9 (i USA for MDI-isomerer, homologe og polymerer) (2)

EINECS/ELINCS nr.

247-714-0 (I EU for alle tre monomerer samt præpolymerer og polymerer) (1). 202-966-0 (4,4’-MDI); 227-534-9 (2,4’-MDI); 219-799-4 (2,2’-MDI).

Fysisk/Kemiske egenskaber

Tilstandsform

4,4’-MDI er et hvidligt til gulligt fast stof. PMDI er en mørkegul, tyktflydende væske.

Smeltepunkt

5 °C (PMDI med indhold af ca. 50 % 4,4’-MDI) 39-43 °C (4,4’-MDI)
34-38 °C (2,4’-MDI)

Kogepunkt

>358 °C (PMDI) 364 °C (4,4’-MDI)

Flammepunkt

208 °C (PMDI) 211 °C (4,4’-MDI)

Damptryk

< 0,005 Pa ved 20 °C (PMDI)
< 0,002 Pa ved 20 °C (4,4’-MDI) 0,0014 Pa ved 20 °C (2,4’-MDI)

Densitet

1,238 g/ml ved 20 °C (PMDI)
1,325 g/ml ved 20 °C (4,4’-MDI)

pH

Ikke anvendeligt

Opløselighed

Vandopløselighed beregnet til 0,83-1.84 mg/L (12). Reagerer med vand og danner MDA (4,4’-methylendianilin) (1).

Opløselig i acetone, benzen, kerosen, dimethylsulfoxid og nitrobenzen.

Log P_ow

4,5 (uspecificeret MDI)

Lugtgrænse

Ingen data

Anvendelse og Forekomst

MDI bruges til stift og fleksibelt polyurethanskum, elastomere, polyurethanskosåler, maling, lak, to-komponent lime og fugemasser (1,4).

Den væsentligste eksponering af mennesker for MDI forekommer i arbejdsmiljø ved produktion og anvendelse af stoffet. Nyere målinger af MDI ved produktion af stoffet viser luftkoncentrationer op til 0,01 mg/m³ svarende til en femtedel af grænseværdien (GV) for stoffet i arbejdsmiljø og ved produktion af PMDI op til ca. 0,2 mg/m³ svarende til fire gange GV. I virksomheder, som anvender MDI/PMDI i produktion af f.eks. skum, lime og fugemasser, er der fundet op til ca. 0,03 mg/m³

svarende til godt halvdelen af GV(1). Typisk er koncentrationer af MDI ved personbårne målinger mindre end 0,003 mg/m³ svarende til mindre end en tiendedel af GV. Stationære målinger udviser væsentlig højere koncentrationer (op til 0,3 mg/m³ ~ 6 gange GV) (1). Alle målinger er 8 timers tidsvægtede gennemsnit.

Forbrugere eksponeres for MDI ved brug af hærdeprodukter såsom énkomponent fugeskum og ved hærdning af ”gips”-bandager. Her er der tale om kortvarige eksponeringer (5-60 minutter) (1).

Hudeksponering af arbejdstagere og forbrugere for MDI i en worst-case-situation er beregnet til 1300 hhv. 535 mg/dag ved brug af en matematisk model. Heraf skønner man, at der maximalt optages 1 % (1).

MDI udledes til det ydre miljø ved atmosfærisk udledning fra produktion og industriel anvendelse af stoffet. Stoffet forekommer primært som aerosoler i luften. Høje eksponeringer i det ydre miljø er sjældne. MDI er meget reaktivt og omdannes hurtigt til uopløselige oligo- og polyureaforbindelser ved kontakt med vand eller undergår fotooxidation i atmosfæren (1).

Høje eksponeringer af MDI i det ydre miljø er sjældne. Ved tilstedeværelse af vand omdannes MDI hurtigt til uopløselige ureaforbindelser. Eksponering af almenbefolkningen via føde, drikkevand og udeluft er beregnet til 0,4-2,6 * 10^-5mg/kg og vurderes at være uden betydning (1).

Brand og ophedning

MDI er brændbart. Ved brand udvikles hydrogencyanid og nitrøse gasser (13). Ved ophedning kan PMDI spalte til MDI, som frigives til luften (14).

Virkning på Sundhed

Optagelse og omsætning
Der er begrænset viden om optagelse og omsætning af MDI. MDI kan formodentlig optages i mindre omfang gennem huden. Optagelse over huden er beregnet til højst 1 % (1). MDI kan optages ved indånding og fordeles jævnt i hele kroppen. Stoffet kan bindes til blodets hæmoglobin. I forsøgsdyr udskilles MDI og omdannelsesprodukter i urinen (ca. 5 %) og med galden til mavetarmkanalen, hvor det i nogen grad optages igen. Ca. 80 % af MDI i mavetarmkanalen udskilles dog med afføringen (1).

MDI reagerer med vand og danner MDA (4,4’-methylendiamin). Den biologiske betydning heraf kendes ikke. Der er fundet MDA i biologiske prøver fra MDI-eksponerede personer. I EUs udkast til risikovurdering af MDI vurderer man, at det kan skyldes, at MDI omdannes til MDA i analyseprocessen. Der planlægges undersøgelser, som skal belyse dette (1).

Kortvarig påvirkning

Akutte effekter
Der er meget begrænsede data om akutte effekter af MDI hos mennesker.

I undersøgelser med dyr udviser MDI meget lav akut giftighed ved indtagelse og hudkontakt. Ved eksponering af rotter for MDI via indånding er fundet LC_50-værdier³ på 369-490 mg/m³. På baggrund af EUs kriterier for klassificering af stoffer burde de nævnte LC₅₀-værdier indebære, at MDI skal klassificeres som akut giftigt ved indånding. Der er dog vurderet, at sådanne luftkoncentrationer af MDI er irrelevante i virkelighedens eksponeringsscenarier. Der er derfor konsensus om, at MDI ”kun” klassificeres som sundhedsskadelig ved indånding (1,4,15).

Irritation/ætsning
Isocyanater er hos mennesker hudirriterende, øjen- og slimhindeirriterende.

Påvirkning af øjne er dog forholdsvis sjældent (15,16).

Længerevarende/gentagen påvirkning

Generelt
Epidemiologiske undersøgelser i arbejdsmiljøet og dyrestudier viser, at gentagen og længerevarende udsættelse for MDI forårsager nedsat lungefunktion. Effekten kan være kronisk eller kan bedres langsomt. Der er observeret, at akut tilstoppelse af respirationsvejene kan fremkomme ved arbejdsmæssig eksponering for MDI. Effekten vil oftest forsvinde igen over en eksponeringsfri weekend (1).

Allergi
Erfaring fra mennesker og dyrestudier viser, at MDI kan forårsage allergi ved hudkontakt. Dyrestudier viser, at hudeksponering for MDI også kan forårsage luftvejsallergi (15,16).

Både allergiske og ikke-allergiske reaktioner kan fremprovokeres i kontrollerede indåndingsforsøg. Hos nogle personer kan en subkronisk eller kronisk overfølsomhedsreaktion i luftvejene vise sig som astmatisk bronkitis, som kan forsvinde langsomt igen. Den mængde isocyanat, som kan medføre kroniske effekter på luftvejene, er i høj grad afhængig af den enkelte eksponerede. Nogle personer udvikler astmatiske problemer efter få eksponeringer. Arbejdsbetinget astma er kendt ved eksponering for isocyanater (1).

Den amerikanske miljøstyrelsen (EPA) vurderer, at astma er den mest kritiske effekt af MDI. Der er dog utilstrækkelig information til at fastlægge sammenhængen mellem koncentration og denne effekt. Forandringer i næsens lugteceller ved gentagen indånding vurderes at være en indikator for skadelig påvirkning af luftvejene. Denne effekt indgår ved beregning af referencekoncentrationen (RfC) for daglig, kontinuerlig og livslang indånding af MDI på 6 * 10^-4 mg/m³. Den beregnede RfC er ca. 100 mindre end GV. Ved dette eksponeringsniveau vurderer man, at der ikke er væsentlig risiko for skadelige effekter over livstid
(2,3).

Kræft
Det internationale kræftforskningsinstitut, IARC, vurderer, at de foreliggende data er utilstrækkelige til at vurdere MDI’s mulige kræftfremkaldende virkning hos mennesker. IARC placerer MDI i gruppe 3 (17). MDI reagerer med vand og danner MDA (4,4’-methylendianilin). IARC vurderer, at der tilstrækkelig dokumentation for, at MDA forårsager kræft i dyrestudier. MDA er vurderet som muligt kræftfremkaldende i mennesker (gruppe 2B) (1,18).

Arveanlæg
MDI forårsager tilsyneladende ikke skader på arveanlæg. De foreliggende data er dog modstridende. I tests, hvor MDI har udvist skadelige effekter på arveanlæg, er der sket en hydrolyse til MDA 4,4’-methylendianilin), som er kendt for at kunne forårsage skader på arveanlæg (1,18).

Reproduktion
Der foreligger ikke data om effekter på forplantningsevnen hos mennesker efter udsættelse for MDI. De foreliggende dyreforsøg vurderes at være utilstrækkelige til at kunne vurdere mulige effekter MDIs på forplantningsevne.

På baggrund af dyreforsøg vurderer man, at MDI ikke er fosterskadende (1).

Amning
Der er ikke fundet oplysninger om, at MDI forekommer i modermælk og derved medfører en risiko for spædbørn ved amning.

Virkning på miljø

Spredning i miljøet
Kilder til MDI i miljøet er produktion og industriel anvendelse af stoffet. MDI udledes primært til atmosfæren, hvor stoffet forekommer overvejende som aerosoler men også som damp. På dampform nedbrydes MDI hurtigt ved reaktion med fotokemisk dannede hydroxylradikaler med en estimeret halveringstid på et døgn. MDI på partikelform fjernes ved aflejring. Høje eksponeringer af MDI i det omgivende miljø er sjældne. Ved tilstedeværelse af vand omdannes MDI hurtigt
til uopløselige polyureaforbindelser. MDI i jord forventes derfor ikke at bindes til partikulært materiale eller at udvaskes til grundvand eller overfladevand. MDI, som håndteres som væske, omdannes hurtigt til uopløselige polyureaforbindelser ved kontakt med jord og vand (19,20).

Bioakkumulering

MDI reagerer hurtigt med vand og danner uopløselige forbindelser. Opkoncentrering af stoffet i levende organismer forventes derfor ikke at være af betydning (20). En undersøgelse med PMDI i vand (op til 10 g/L) i en kunstig dam viste, at hverken MDI eller MDA kunne spores i vandet eller i fisk (1).

Nedbrydelighed

MDI reagerer med vand og omdannes til MDA med en estimeret halveringstid på minutter til få timer. MDA kan reagere med overskydende MDI og danne uopløselige oligourea- og polyureaforbindelser eller undergå fotooxidation via hydroxyl- og peroxyradikaler (1,20).

MDI og stoffets omdannelsesprodukter i vand nedbrydes ikke af mikroorganismer
(1).

Giftighed

De foreliggende data indikerer, at MDI har lav akut giftighed overfor  vandlevende organismer. MDI reagerer hurtigt med vand og danner MDA. MDI og MDA reagerer efterfølgende med hinanden og danner uopløselige polyureaforbindelser, som bindes til sediment. MDI/PMDI vil også bindes til sediment. Der er derfor meget lidt MDI tilgængelig selv ved de højeste testkoncentrationer.

MDA er skadelig overfor vandlevende organismer, men vil hurtigt reagere med det tilstedeværende MDI som nævnt ovenfor. Risikoen for skadelige effekter på vandlevende organismer mindskes derved (1).

Andre miljøeffekter

Der er ikke nogen forventning om, at MDI bidrager til nedbrydning af ozonlaget, til fotokemisk ozondannelse, næringssaltbelastning eller den atmosfæriske drivhuseffekt (20,21).

Påvirkning af bakterier

Der er ikke fundet skadelige effekter af MDI på mikroorganismer i tests (1).

Netværk

DK: Miljøstyrelsen, www.mst.dk

DK: Arbejdstilsynet, www.arbejdstilsynet.dk

EU: European Chemicals Bureau (ECB),  European Commission,
http://ecb.jrc.it/existing-chemicals/

EU: Scientific Committee for Toxicity, Ecotoxicity and Environment (CSTEE), European Commission,
http://europa.eu.int/comm/health/ph_
risk/committees/sct/sct_en.htm

EU: Directorate General for Employment and Social Affairs, European Commission,
http://www.europa.eu.int/comm/employment_
social/health_safety/activities_en.htm

EU: Scientific Committee for Food (SCF), European Commission, http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/scf/index_en.html

D: Beratergremium für Umweltrelevante Altstoffe (BUA),  
http://www.gdch.de/gdch.htm

World Health Organization (WHO), International Programme on Chemical Safety (IPCS), http://www.who.int/pcs/pcs_act.htm

International Agency for Research on Cancer (IARC),
http://www.iarc.fr/

Organization for Economic Co-operation and Development (OECD), Chemicals Hazard/Risk Assessment,
http://www.oecd.org/linklist/0,2678,en_2649_
34365_2734144_1_1_1_37407,00.html#18965160

European Chemical Industry Council (CEFIC), www.cefic.be

US: American Conference of Governmental Hygienists (ACGIH), http://www.acgih.org/home.htm

US: National Institute for Occupational Safety and Health, http://www.cdc.gov/niosh/homepage.html

Office of Environmental Health Hazard Assessment, California:
http://www.oehha.ca.gov

Litteraturhenvisninger

1.  EU-Kommissionen. Risk assessment, methylenediphenyl diisocyanate (CAS no. 26447-40-5, EINECS no. 247-714-0). Final draft of 28-07-2003. http:ecb.jrc.it/documents/existing-chemicals/risk_assessment/draft/R304_0307_env_hh.pdf 2002 Jul 28

2.  Environmental Protection Agency UUE. Toxicological review of methylene diphenyl diisocyanate (MDI) (CAS no. 101-68-8 and 9016-87-9). In support of summary information on the Integreted Risk Information System (IRIS) (Februar 1998). http://www.epa.gov/iris/toxreviews/0529-tr.pdf 1998 Feb

3.  Environmental Protection Agency UUE. Methylene diphenyl diisocyanate (monomeric MDI) (CASRN 101-68-8, 9016-87-9). Integreted Risk Information System (IRIS) (Februar 1998).
http://www.epa.gov/iris/subst/0529.htm 1998 Feb

4.  Diphenylmethane diisocynate (MDI). Geneva: World Health Organization; 2001. (Concise international chemical assessment document; 27 Available from:
http://www.inchem.org/documents/cicads/cicads/cicad27.htm.

5.  Scientific Committee on Toxicity EatEC. Opinion on the results of the risk assessment of: Methylenediphenyl diisocyanate (MDI), Environmental Part. EUROPEAN COMMISSION 2005. Available from: http://europa.eu.int/comm/health/ph_risk/committees/
sct/documents/out227_en.pdf.

6.  Miljøstyrelsen. Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer. 2005.

7.  Recommendations of the Technical Committee for Classification and Labelling and Specialised Experts for possible inclusion into the 30th ATP. European Chemicals Bureau 2005. Available from:
http://ecb.jrc.it/DOCUMENTS/Classification-Labelling/ATPS
_OF_DIRECTIVE_ 67-548-EEC/ 30TH_ATP_DRAFT_
SUBSTANCE_ANNEXES/Annex-1G_revised_entries.doc.

8.  Listen over uønskede stoffer 2004. København: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen; 2004. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2004:8

9.  B-værdivejledningen : oversigt over B-værdier. København: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen; 2002. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2002:2

10.  EU-Kommissionen. Synoptic document (revideret 25.juli 2003).
http://europa.eu.int/comm/food/fs/sfp/food_contact/synoptic_doc_en.pdf 2003 Mar 25

11.  Chemicals known to the state to cause cancer or reproductive toxicity, December 2, 2005. (Proposition 65). Office of Environmental Health Hazard Assessment,California 2005. Available from:
http://www.oehha.ca.gov/prop65/
prop65_list/files/P65single120205.pdf.

12.  Epiwin 3.1. 2003.

13.  Beredskabsstyrelsen. Indsatskort for kemikalieuheld 2003. Diphenylmethandiisocyanat.
http://www.kemikalieberedskab.dk/upload/ik/497.pdf 2003

14.  Arbejdstilsynet. Vejledning om risiko for udsættelse for isocyanater ved svejsning, lodning og andet varmt arbejde. 2001. (At-vejledning C.0.2 januar 2001

15.  RTECS. Registry of Toxic Effects of Chemical Substances. MDI. http://csi.micromedex.com 2003 Feb. Available from: http://csi.micromedex.com/DATA/RT/RTNQ9350000.HTM?Top=Yes.

16.  Toluendiisocyanat (TDI), difenylmetandiisocyanat (MDI), hexametylendiisocyanat (HDI). In: Montelius J, editor. Vetenskapliga underlag för hygieniska gränsvärden 22. Solna: Arbetslivsinstitutet, Kriteriegruppen för hygieniska gränsvärden; 2001. p. 61. Arbete och hälsa; 2001:19).

17.  International Agency for Research on Cancer. IARC Monograph on 4,4'-methylendiphenyl diisocyanate and polymeric 4,4'-methylenediphenyl diisocyanate. Summary of Data reported and Evaluation. 1999.
p.1049; vol. 71) Available from:
http://www-cie.iarc.fr/htdocs/monographs/vol71/041-44methdip.html.

18.  International Agency for Research on Cancer. IARC Monograph on 4,4'-methylendianiline and its dihydrochloride. Summary of Data reported and Evaluation. 1998. p.347; vol. 39) Available from:
http://www-cie.iarc.fr/htdocs/monographs/
vol39/4,4-methylenedianiline.html.

19.  Tury B, Pemberton D, Bailey RE. Fate and potential environmental effects of methylenediphenyl diisocyanate and toluene diisocyanate released into the atmosphere. [Abstract] J Air Waste Manag Assoc  2003;53(1):

20.  Hazardous Substances Data Bank (HSDB). Methylenbis(4-phenylisocyanate). http://csi.micromedex.com National Library of Medicine (NLM); 2002 Apr 19. Available from:
http://csi.micromedex.com/DATA/HS/HS2630.HTM?Top=Yes.

21.  Epiwin 3.1. 2003.

Fodnoter

¹ CSTEE: Scientific Committee on Toxicity, Ecotoxicity and the Environment.

² ureagerede isocyanatgrupper

³ Den koncentration, der forårsager dødsfald hos halvdelen af de eksponerede dyr ved indindånding.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2008, © Miljøstyrelsen.