Bilag D2 – Stofprofil for 2,4-TDI/ 2,6-TDI – Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 5 2008 – Øget videnberedskab om kemiske stoffer i plastindustrien

Øget videnberedskab om kemiske stoffer i plastindustrien

Bilag D2 – Stofprofil for 2,4-TDI/ 2,6-TDI

Kort Status og Resumé

Denne stofprofil omfatter de to monomerer 2,4-toluendiisocyanat (2,4-TDI) og
2,6-toluendiisocyanat (2,6-TDI) og præpolymerer og polymerer (PTDI) baseret på de to monomerer. Den kommercielt mest anvendte TDI består af 80% 2,4-TDI og 20% 2,6-TDI (1).

Fokus
Præpolymerer af TDI indgår som råvare i plastindustrien ved fremstilling af primært fleksibelt polyurethanskum. Kritiske effekter af TDI er luftvejsallergi (astma), hudallergi og irritation af øjne, slimhinder og luftveje (1,2). TDI forårsager kræft i forsøgsdyr, mens der ikke er tilstrækkelige data til at vurdere stoffets mulige kræftfremkaldende effekter hos mennesker (2,3).

Konklusion
På baggrund af fundne data kan TDI udgøre en risiko for sundhedsskadelige effekter i arbejdsmiljø ved eksponeringsniveauer ned til grænseværdien for stoffet. Datagrundlaget er utilstrækkeligt til at vurdere, om eksponering af forbrugere for TDI i forbrugerprodukter udgør en risiko for sundhedsskadelige effekter.

TDI reagerer med vand og danner stabile polyureaforbindelser. Koncentrationen af reaktive TDI-forbindelser i miljøet forventes derfor at være meget lav. Det er dog ikke muligt på baggrund af de fundne data at vurdere, om industriel produktion og anvendelse af TDI og TDI-forbindelser indebærer en risiko for skadelige effekter i miljøet, specielt lokalt.

Status
2,4-/2,6-TDI er ikke prioriteret under EUs program for risikovurdering af eksisterende stoffer.

2,4-/2,6-TDI er klassificeret som muligvis kræftfremkaldende, meget giftig ved indånding, hud-, øjen- og luftvejsirriterende, allergifremkaldende ved indånding og hudkontakt og skadelig for vandlevende organismer med fare for uønskede langtidseffekter i vandmiljøet (Carc3;R40, Tx;R26 Xi;R36/37/38, R42/43 R52/53)
(4).

2,4-/2,6-TDI er på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer 2004 på baggrund af stoffernes klassificering som kræftfremkaldende i kategori 3 og allergifremkaldende ved indånding (5).

Anvendelse
Den væsentligste anvendelse af TDI er ved fremstilling af fleksibelt polyurethanskum. Polyurethanskum anvendes ved fremstilling af møbler, madrasser, automobilsæder og en række tekniske artikler. TDI anvendes også til fremstilling af polyurethanelastomerer, skosåler og coatings. TDI indgår som hærder i lime (herunder lime til fødevareemballage) og anvendes som tværbinder i nylon-6 (1,2,6,7,8).

Eksponeringsforhold
Den væsentligste eksponering af mennesker for TDI forekommer i arbejdsmiljø ved produktion af stoffet og ved fremstilling og anvendelse af polyurethanskum mv. (3). Eksponering kan ske ved indånding af dampe og aerosoler og ved hudkontakt. I en svensk undersøgelse fra 1997 er der ved produktion af fleksibelt polyurethanskum målt en gennemsnitlig lufkoncentration på ca. 0,03 mg TDI/m³ svarende til omkring den fastsatte grænseværdi (GV) i arbejdsmiljø. Den maksimale koncentration blev målt til 3 mg TDI/m³ svarende til ca. 85 gange GV
(9).

Forbrugere udsættes for TDI primært ved anvendelse af polyurethanbaserede lime og fugemasser og i mindre grad via polyurethanbelagt tøj og skumprodukter som puder og madrasser (6). Der er yderst begrænsede data om eksponering af forbrugere.

Kilder til TDI i miljøet er produktion og anvendelse af stoffet ved fremstilling af polyurethanprodukter. I det ydre miljø forventes TDI hurtigt at omdannes til polyureaforbindelser ved kontakt med vand eller at nedbrydes ved fotolyse og fotokemiske reaktioner. Eksponering af almenbefolkning og fauna for TDI via det generelle miljø vurderes derfor at være af meget begrænset betydning. Lokalt i nærheden af industri, hvor TDI udledes, kan der forekomme højere eksponeringer (8,10,11).

Effekter
TDI har høj akut giftighed ved indånding. Stoffet er hud-, øjen- og luftvejsirriterende. I et ældre studie angives, at TDI forårsager øjen- og luftvejsirritation ved koncentrationer over 50 ppb svarende til ti gange GV (2). TDI er stærkt allergifremkaldende hos forsøgsdyr og mennesker og kan forårsage astmalignende luftvejsallergi samt hudallergi (1,2,6,12,13). De eksponeringsniveauer, der udløser luftvejsallergi, er dog ikke fuldstændig klarlagt. Eksponeringsniveau og –varighed varierer stærkt fra person til person (1). Allerede sensibiliserede personer kan få astmalignende symptomer ved meget lave TDI-koncentrationer (< 0,007 ppm svarende til GV for stoffet) (14). Symptomer på luftvejsallergi kan vedvare mange år efter ophør af udsættelse for TDI (15). Luftvejsallergi kan fremprovokeres både ved indånding og hudkontakt
(8,15).

TDI kan forårsage nedsat lungefunktion ved gentagen og længerevarende eksponering muligvis ved koncentrationer under 20 ppb svarende til fire gange GV for stoffet (2).

Der er dokumentation for, at TDI forårsager kræft hos forsøgsdyr ved eksponering via indtagelse, mens der ikke er observeret kræftfremkaldende effekter ved indånding. Det internationale kræftforskningsinstitut, IARC, vurderer, at data om TDIs mulige kræftfremkaldende effekter hos mennesker er utilstrækkelige, mens der er tilstrækkelig dokumentation for, at TDI forårsager kræft i dyrestudier. Overordnet konkluderer IARC, at TDI er muligt kræftfremkaldende hos mennesker (gruppe 2B) (3,6,8).

TDI er akut giftigt for vandlevende organismer ved koncentrationer på mellem 10 og 500 mg/l (8,16). Stoffet omdannes til polyureaforbindelser ved kontakt med vand. Der kan ske en indkapsling af ureageret TDI, som kun nedbrydes meget langsomt. Der er ikke nogen forventning om, at TDI bioakkumulerer (6,8).

Regulering

Arbejdsmiljø

GV		Organisk opl.middel	MAL		Kræft
ppm	mg/m³	ppm	MAL-faktor	TEF	AT-liste
0,005	0,035	0,005	20.000 0*	6 (≥ 2%) 3 (≥ 0,1-2%) 3 ((³ 1,0%)*	K

TEF = Tal Efter Bindestregen
*Præpolymerer af TDI (PTDI). For restindhold af fri isocyanat bruges MAL-faktor og TEF for TDI

Miljø

B-værdi: Ikke fastsat (17).

Carc3;R40 Tx;R26 Xi;R36/37/38 R42/43 R52/53 (4). Mulighed for kræftfremkaldende effekt (R40); Meget giftigt ved indånding (R26); Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden (R36/37/38); Kan give overfølsomhed ved indånding og kontakt med huden (R42/43); Skadelig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet.

Anden regulering

Klassificering

Maximalt tilladelige mængde (QM (T)) = 1 mg/kg (udtrykt som frie isocyanatgrupper (-NCO)) i materialer beregnet til kontakt med fødevarer (18).

2,4-/2,6-TDI er på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer 2004 på baggrund af stoffernes klassificering som kræftfremkaldende i kategori 3 og allergifremkaldende ved indånding (5).

Proposition 65 (Californien): TDI er inkluderet på listen over kræftfremkaldende stoffer (19).

Identifikation

Kemisk navn

2,4-Toluendiisocyanat/ 2,6-toluendiisocyanat

Denne stofprofil omfatter de to monomerer af toluendiisocyanat (TDI) (2,4-, 2,6-) og præpolymerer og polymerer (PTDI) baseret på de to monomerer.

Synonymer

2,4-TDI, 2,4-diisocyanato-1-methylbenzen, 4-methyl-1,3-phenylen-diisocyanat, 2,4-diisocyanatotoluen, cresorcinol diisocyanat

2,6-TDI, 2,6-diisocyanato-1-methylbenzen, 2-methyl-1,3-phenylen-diisocyanat, 2,6-diisocyanatotoluen

Struktur

Struktur

CAS nr.

584-84-9 (2,4-TDI)
91-08-7 (2,6-TDI)
26471-62-5 (2,4-TDI:2,6-TDI (4:1))

EINECS/ELINCS nr.

209-544-5 (2,4-TDI)
202-039-0 (2,6-TDI)
247-722-4 (2,4-TDI:2,6-TDI (4:1))

Fysisk/Kemiske egenskaber

Tilstandsform

Klar, farveløs til gullig væske med stikkende, sødlig, frugtlignende lugt.

Smeltepunkt

19,5 – 21,5 °C (2,4-TDI) 18,3 °C (2,6-TDI)

Kogepunkt

251°C (2,4-TDI) 238 °C (2,6-TDI)

Flammepunkt

135 °C (åben digle) (2,4-TDI)
132 °C (åben digle) (2,4-TDI:2,6-TDI (4:1))

Damptryk

1,3 Pa ( 20 °C) (2,4-TDI:2,6-TDI (4:1))

Densitet

1,22 g/cm³ (20 °C) (2,4-/2,6-TDI)

Ikke anvendeligt.

Opløselighed

Vand: TDI reagerer med vand og danner polyureaforbindelser, kuldioxid og små mængder toluendiaminer afhængig af mængden af vand (8).

Opløselig i alkohol (dekomponerer), ether, acetone, benzen, tetraklorkulstof, chlorbenzen, olivenolie, ethylacetat.

Log P_ow

3,74 (beregnet) (20)

Lugtgrænse
0,17 – 3,2 ppm (2,4-TDI)
2,1 ppm (2,6-TDI)

Anvendelse og Forekomst

TDI anvendes ved fremstilling af fleksible polyurethanprodukter. Den væsentligste anvendelse er ved fremstilling af fleksibelt polyurethanskum, men polyurethaner anvendes også til fremstilling af polyurethanelastomerer, skosåler og coatings. Præpolymerer af TDI indgår som hærder i lime (herunder lime til fødevareemballage), og TDI anvendes som tværbinder i nylon-6 (2,6,7). Polyurethanskum anvendes ved fremstilling af møbler, madrasser, automobilsæder og en række tekniske artikler som tætningslister og filtre (1).

Den væsentligste eksponering af mennesker for TDI forekommer i arbejdsmiljø ved produktion af stoffet og ved fremstilling og anvendelse af polyurethanskum mv. (3). Eksponering for TDI kan ske ved indånding af dampe og aerosoler og ved hudkontakt. Eksponeringen kan forekomme i alle faser af produktion og anvendelse (14). I en svensk undersøgelse fra 1997 er der ved produktion af fleksibelt polyurethanskum målt en gennemsnitlig lufkoncentration på 0,03 mg/m³

TDI svarende til ca. den fastsatte grænseværdi (GV) i arbejdsmiljø. Den maksimale koncentration blev målt til 3 mg/m³ TDI svarende til ca. 85 gange GV
(9). Ældre amerikanske målinger af gennemsnitskoncentrationer af TDI i arbejdsmiljøet viser 0,0007 mg/m³ ( 50 gange mindre end GV) ved produktion af TDI, fra ikke målbare koncentrationer til 1,49 mg/m³ (ca. 40 gange GV) ved produktion af polyurethanskum, 70 -140 mg/m³ (2000 til 4000 gange GV) ved produktion af elastomerer, 0,013 – 1,05 mg/m³ (en tredjedel af GV til 30 gange GV) ved anvendelse af polyurethanskum og 0,01 – 0,71 mg/m³ (en tredjedel af GV til 20 gange GV) ved sprøjtemaling med polyurethan-baseret maling (6).

Forbrugere udsættes for TDI primært ved anvendelse af polyurethanbaserede lime og fugemasser og i mindre grad via polyurethanbelagt tøj og skumprodukter som puder og madrasser (6). Meget lave koncentrationer af TDI er målt i skummadrasser (21). Der er fundet yderst begrænsede data om eksponeringsniveauer for forbrugere.

Kilder til TDI i miljøet er produktion og anvendelse af stoffet ved fremstilling af polyurethanprodukter. Der er ingen kendte naturlige kilder til TDI. TDI i miljøet forventes hurtigt at omdannes til polyureaforbindelser ved kontakt med vand eller at nedbrydes ved fotolyse og fotokemiske reaktioner. Lave koncentrationer af TDI er målt i spildevand (10),(11). Der er kun begrænsede målinger af TDI i det ydre miljø. TDI er målt i spildevand fra en møbelfabrik i en koncentration på 0,7 – 29,2 mg/m³ og i skorstensrøg ved produktion af polyurethanskum i koncentrationer på 0,1 – 17,7 mg/m³ (6,8).

TDI og polyurethaner er brændbare. TDI udgør ikke nogen alvorlig brandfare på grund af et højt flammepunkt. Ved brand dannes meget giftige nitrøse gasser. Ved opvarmning af TDI kan dannes eksplosive blandinger med atmosfærisk luft (6,22,23).

Virkning på Sundhed

Optagelse og omsætning
TDI kan optages i kroppen ved indånding, indtagelse og hudkontakt (2,14).

Hudoptagelse vurderes dog at være ret begrænset, idet stoffet reagerer med proteiner i huden (8). Dyrestudier har vist, at isocyanater som optages i kroppen, hurtigt bindes til proteiner (2,15). TDI-protein-komplekser er fundet i lungevævet hos marsvin efter eksponering via indånding. Fordelingen og omsætningen af isocyanater i kroppen er ikke klarlagt. De væsentligste omdannelsesprodukter af TDI i mennesker og rotter er toluendiaminer, som kan måles i blod og urin (2,3). I en undersøgelse med rotter, som fik indgivet 60 mg radioaktivt mærket TDI/kg lgv ved indtagelse, blev 81 % af radioaktiviteten målt i fæces, 8% i urinen og 4 % i væv/kadaver/maveindhold efter to døgn. En væsentlig anderledes udskillelse blev observeret ved eksponering af rotter 2 timer for 14,2 mg/m³ radioaktivt mærket TDI via indånding. Her blev 47 % af radioaktiviteten målt i fæces, 15 % i urinen og 34 % i væv/kadaver/maveindhold efter to døgn. Man må formode, at den resterende radioaktivitet på hhv. 7 % og 4% er udskilt via lunger. TDI udskilles i urinen som toluendiaminer. TDI indgivet via foderet til rotter blev i mavesækken omdannet til uopløselige polyureaforbindelser ved højere koncentrationer (900 mg/kg lgv¹/dag), men ikke ved lavere koncentrationer (60 mg/kg lgv/dag) (6).

Hos arbejdere, som blev eksponeret for TDI, varierede den gennemsnitlige halveringstid for de korresponderende toluendiaminer i urin fra 5,8 til 11 dage. Den gennemsnitlige halveringstid i plasma (blod) blev målt til 21 dage (6).

Kortvarig påvirkning

Akutte effekter

TDI har lav akut giftighed ved indtagelse. LD₅₀² (rotte) er 5800 mg/kg (2). Stoffet har høj akut giftigthed ved indånding. LC₅₀³ (rotte, 4 timer) er 14 ppm (99,7 mg/m³) (6). Symptomer ved indånding af akut giftige koncentrationer er slimhindeirritation, astmalignende symptomer, kemisk betinget lungebetændelse og lungeødem mv. (1,6,14,23). Den laveste rapporterede akut giftige koncentration hos mennesker ved indånding er 0,08 ppm svarende til 0,56 mg/m³ (16).

Samlet udviser TDI høj akut giftighed ved indånding, men lav akut giftighed ved indtagelse og formentlig også ved hudkontakt på baggrund af en meget begrænset hudoptagelse. TDI er klassificeret som meget giftigt ved indånding (Tx;R26)

Irritation/ætsning

TDI er stærkt irriterende på hud, øjne og luftveje hos forsøgsdyr og mennesker. Hud- og øjenkontakt kan forårsage irritation og ætsning (6,12,16,24). I ældre WHO-rapport fra 1987 angives, at TDI forårsager symptomer på slimhinde- og luftvejsirritation hos arbejdere ved koncentrationer større end 0,05 ppm (0,36 mg/m³) svarende til ca. 10 gange grænseværdien for stoffet i arbejdsmiljø (2).

TDI er klassificeret som irriterende ved øjen- og hudkontakt og ved indånding (Xi;R36/37/38).

Længerevarende/gentagen påvirkning

Generelt

Gentagen eksponering for dampe og aerosoler af TDI i en koncentration på
0,0035 ppm (0,025 mg/m³ svarende til ca. 70 % af grænseværdien), muligvis lavere, er rapporteret at forårsage kronisk astmalignende luftvejsallergi og lungesygdomme (6,14,23).

Allergi

TDI er stærkt allergifremkaldende hos forsøgsdyr og mennesker og kan forårsage astmalignende luftvejsallergi samt hudallergi (1,2,6,12,13). Allerede sensibiliserede personer kan få astmalignende symptomer ved meget lave TDI-koncentrationer (< 0,007 ppm svarende til grænseværdien for stoffet) (14). Symptomer på luftvejsallergi kan vedvare mange år efter ophør af udsættelse for TDI (15). Luftvejsallergi kan fremprovokeres både ved indånding og hudkontakt
(8,15).

Eksponeringsniveau og -varighed for fremprovokering af luftvejsallergi varierer stærkt fra person til person. Nogen reagerer allerede ved første eksponering, mens andre først udvikler symptomer efter eksponering over dage, måneder eller år (1). Der er tilsyneladende en tærskelniveau for luftvejsallergi, idet luftvejsallergi ofte fremprovokeres ved eksponering for højere koncentrationer ved uheld, mens eksponering for lave koncentrationer over lang tid ikke giver luftvejsallergi (15).

Kræft

Flere epidemiologiske undersøgelser har ikke påvist en overbevisende sammenhæng mellem kræftrisiko og eksponering for TDI. TDI forårsager i dyrestudier kræft ved indtagelse, mens der ikke er observeret kræftfremkaldende effekter ved indånding. Det internationale kræftforskningsinstitut, IARC, vurderer, at data om TDIs mulige kræftfremkaldende effekter hos mennesker er utilstrækkelige, mens der er tilstrækkelig dokumentation for, at TDI forårsager kræft i dyrestudier. Overordnet konkluderer IARC, at TDI er muligt kræftfremkaldende hos mennesker (gruppe 2B) (3,6,8).

Arveanlæg

Undersøgelser af TDIs effekter på arveanlæg i forskellige standardtest har vist modsigende resultater (3,25,26). Man formoder, at de observerede mutagene⁴ effekter af TDI i nogle test skyldes omdannelsesprodukter af TDI, f.eks. toluendiaminer (2).

Reproduktion

Der foreligger kun få data om TDIs mulige effekter på forplantning og fosterudvikling. Resultater fra dyrestudier indikerer, at stoffet ikke skader forplantningsevne og fostre (12,27).

Amning

Der er ikke fundet oplysninger om, at TDI forekommer i modermælk og derved medfører en risiko for spædbørn ved amning.

Virkning på miljø

Spredning i miljøet

Kilder til TDI i miljøet er produktion og anvendelse af stoffet ved fremstilling af polyurethanbaserede produkter. I atmosfæren forekommer TDI helt overvejende på dampform, hvor stoffet overvejende nedbrydes ved reaktion med fotokemisk dannede hydroxylradikaler med en estimeret halveringstid på et døgn. TDI omdannes hurtigt ved kontakt med vand til polyureaforbindelser. TDI i jord forventes derfor ikke at bindes til partikulært materiale eller at udvaskes til grundvand eller overfladevand. Ved udslip af TDI på væskeform i vand reagerer stoffet med vand og danner en skorpe om væsken. Ureageret TDI under skorpen nedbrydes kun meget langsomt (6,8,28).

Bioakkumulering

Der er ikke nogen forventning om, at TDI kan ophobes i levende organismer og fødekæder på baggrund af stoffets omdannelse til polyureaforbindelser ved kontakt med vand (6).

Nedbrydelighed

TDI omdannes hurtigt til polyureaforbindelser ved kontakt med vand. Polyureaforbindelser forventes ikke at være biologisk nedbrydelige (6,8).

I atmosfæren nedbrydes TDI-dampe overvejende ved reaktion med fotokemisk dannede hydroxylradikaler. Den atmosfæriske halveringstid ved denne nedbrydningsvej er beregnet til 1,7 dage (6).

Giftighed

TDI er akut giftigt for vandlevende organismer ved koncentrationer på mellem 10 og 500 mg/l. LD₅₀ for vildfugle ved indtagelse er 100 mg/kg (8,16).

Andre miljøeffekter

TDI forventes ikke at bidrage til nedbrydning af ozonlaget, til fotokemisk ozondannelse, til drivhuseffekt eller til næringssaltbelastning.

Påvirkning af bakterier

TDI forventes ikke at skade mikroorganismer i spildevandsrenseanlæg.

Netværk

DK: Miljøstyrelsen, www.mst.dk

DK: Arbejdstilsynet, www.arbejdstilsynet.dk

EU: European Chemicals Bureau (ECB), European Commission,
http://ecb.jrc.it/existing-chemicals/

EU: Scientific Committee for Toxicity, Ecotoxicity and Environment (CSTEE), European Commission,
http://europa.eu.int/comm/health/ph_risk/
committees/sct/sct_en.htm

EU: Directorate General for Employment and Social Affairs, European Commission,
http://www.europa.eu.int/comm/employment_
social/health_safety/activities_en.htm

EU: Scientific Committee for Food (SCF), European Commission, http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/scf/index_en.html

D: Beratergremium für Umweltrelevante Altstoffe (BUA),
http://www.gdch.de/gdch.htm

World Health Organization (WHO), International Programme on Chemical Safety (IPCS), http://www.who.int/pcs/pcs_act.htm

International Agency for Research on Cancer (IARC),
http://www.iarc.fr/

Organization for Economic Co-operation and Development (OECD), Chemicals Hazard/Risk Assessment,
http://www.oecd.org/linklist/0,2678,en_2649_
34365_2734144_1_1_1_37407,00.html#18965160

European Chemical Industry Council (CEFIC),
www.cefic.be

US: American Conference of Governmental Hygienists (ACGIH), http://www.acgih.org/home.htm

US: National Institute for Occupational Safety and Health, http://www.cdc.gov/niosh/homepage.html

Office of Environmental Health Hazard Assessment, California:
http://www.oehha.ca.gov

Litteraturhenvisninger

1. Documentation of the Threshold Limit Values and Biological Exposure Indices. Vol.3. 6 ed. Cincinnati, Ohio: American Conference of Governmental Industrial Hygienists (ACGIH); 1991. 1333p .

2. Montelius,J., editor. Scientific basis for Swedish occupational standards 22. Solna: National Institute for Working Life, Criteria Group for Occuapational Standards; 2001. (Arbete och hälsa; 2001:20

3. International Agency for Research on Cancer. IARC Monograph on Toluene diisocyanates (CAS No. 26471-62-5, 584-84-9, 91-08-7). Summary of Data reported and Evaluation. 1999. p.437; vol. 80) Available from:
http://www-cie.iarc.fr/htdocs/monographs/
vol71/031-toldiisocyan.html.

4. Miljøstyrelsen. Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer. 2005.

5. Listen over uønskede stoffer 2004. København: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen; 2004. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2004:8

6. Hazardous Substances Data Bank (HSDB). 2,4-toluene diisocyanate. http://csi.micromedex.com National Library of Medicine (NLM); 2003 Feb 14. Available from:
http://csi.micromedex.com/DATA/HS/HS874.HTM?Top=Yes.

7. Verschueren K. Handbook of Environmental Data on Organic Chemicals. 3 ed. New York, N.Y. : Van Nostrand Reinhold: 1996.

8. International Programme on Chemical Safety (IPCS). Environmental Health Criteria 75. Toluene diisocyanates. www.inchem.org 1987. Available from:
www.inchem.org/documents/ehc/ehc/ehc75.htm.

9. Tinnerberg H, Dalene M, Skarping G. Air and biological monitoring of toluene diisocyante in a flexible foam plant. American Industrial Hygiene Association Journal. 1997;58(3):229-35.

10. IARC monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans. - 71: Re-evaluation of some organic chemicals, hydrazine and hydrogen peroxide. Part 1. Lyon: World Health Organization, International Agency for Research on Cancer; 1999. p.1

11. Fisher AA. Contact Dermatitis. 3 ed. Philadelphia, Pa. : Lea & Febiger: 1986.

12. Ballantyne B, Marrs TC, Syversen T, editors. General and Applied Toxicology. Vol.1. 2 ed. London : Macmillan: 1999.

13. Foussereau J, Benezra C, Maibach H. Occupational Contact Dermatitis : Clinical and Chemical Aspects. Copenhagen : Munksgaard: 1982.

14. Sittig M. Handbook of Toxic and Hazardous Chemicals. Park Ridge, N.J. : Noyes: 1981.

15. Klaassen CD, editor. Casarett and Doull's Toxicology : the Basic Science of Poisons. 6 ed. New York, N.Y. : McGraw-Hill: 2001.

16. RTECS. Registry of Toxic Effects of Chemical Substances. Benzene, 2,4-diisocyanato-1-methyl-. http://csi.micromedex.com National Library of Medicine (NLM); 2003. Available from:
http://csi.micromedex.com/DATA/RT/RTCZ6300000.HTM?Top=Yes.

17. B-værdivejledningen : oversigt over B-værdier. København: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen; 2002. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2002:2

18. EU-Kommissionen. Synoptic document (revideret 25.juli 2003).
http://europa.eu.int/comm/food/fs/sfp/food_
contact/synoptic_doc_en.pdf 2003 Mar 25

Plastindustrien i Danmark Stofprofil for 2,4-TDI/ 2,6-TDI Side 9 af 10 15-12-2005

Stofprofil for 2,4-TDI/ 2,6-TDI

19. Chemicals known to the state to cause cancer or reproductive toxicity, December 2, 2005. (Proposition 65). Office of Environmental Health Hazard Assessment,California 2005. Available from:
http://www.oehha.ca.gov/prop65/prop65_
list/files/P65single120205.pdf.

20. EPIWIN. Version 1.42. 2003.

21. Department of the Environment and Heritage AG. Toluene-2,4-diisocyanate. National Pollutant Inventory Substance Profile. www.npi.gov.au 2003 Oct 27. Available from: www.npi.gov.au/database/substance-info/profiles/82.html.

22. Beredskabstyrelsen. Indsatskort for kemikalieuheld, toluendiisocyanat. http://www.kemikalieberedskab.dk 2003. Available from:
http://www.kemikalieberedskab.dk/ikkort/48/ik.kort.[T].483.html.

23. Hazardous Substances Data Bank (HSDB). 2,6-toluene diisocyanate. http://csi.micromedex.com National Library of Medicine (NLM); 2003 Jan 24. Available from:
http://csi.micromedex.com/DATA/HS/HS5272.HTM?Top=Yes.

24. Grant WM, Schuman JS. Toxicology of the Eye : Effects on the Eyes and Visual System From Chemicals, Drugs, Metals and Minerals, Plants, Toxins and Venoms; Also Systemic Side Effects From Eye Medications. 4 ed. Springfield, Ill. : Thomas: 1993.

25. The Dictionary of Substances and their Effects. http://www.rsc.org/is/database/dosehome.htm The Royal Society of Chemistry 1999; 1999. Available from:
http://www.rsc.org/is/database/dosehome.htm.

26. Bilban M. Mutagenic testing of workers exposed to toluene-diisocyanates during plastics production process. [Abstract] American Journal of Industrial Medicine 2004;45, No. 5:

27. REPROTOX.Reproductive Toxicology Center. Isocyanate. http://csi.micromedex.com 2003. Available from: http://csi.micromedex.com/DATA/RX/RX1411.HTM?Top=Yes.

28. Tury B, Pemberton D, Bailey RE. Fate and potential environmental effects of methylenediphenyl diisocyanate and toluene diisocyanate released into the atmosphere. [Abstract] J Air Waste Manag Assoc 2003;53(1):

Fodnoter

¹ legemsvægt

² Den dosis, der forårsager dødsfald ved indtagelse hos halvdelen af de eksponerede dyr.

³ Den koncentration, der forårsager dødsfald ved indånding hos halvdelen af de eksponerede dyr.

⁴ forårsager ændringer i arveanlæg.