Øget videnberedskab om kemiske stoffer i plastindustrien
Bilag D4 – Stofprofil for styren
Kort Status og Resumé
Fokus
Styren har en række sundhedsskadelige egenskaber. Kritiske effekter af stoffet er påvirkning af det centrale og perifere nervesystem, farvesynet og slimhinde-irritation. Stoffet mistænkes for at forårsage hormonforstyrrende effekter.
Der foregår en stærkt kontroversiel diskussion om en mulig sammenhæng mellem styreneksponering og kræft og skader på arveanlæg. Styren har en lav lugtgrænse - ca. en tiendedel af grænseværdien (GV) for stoffet i arbejdsmiljø. Produktion og industriel anvendelse af stoffet kan medføre lugtgener i arbejdsmiljø og lokalmiljø (1,2).
Konklusion
Det vurderes, at gentagen eksponering for styren i arbejdsmiljø ved koncentrationsniveauer ned til omkring grænseværdien for stoffet indebærer en sundhedsrisiko. På baggrund af målinger af styren i indåndingsluften bl.a. den danske kompositindustri i koncentrationer op til fire gange grænseværdien for stoffet, bør der ske tiltag til begrænsning af styreneksponering i arbejdsmiljøet. Det er ikke muligt på baggrund af de foreliggende data at vurdere, om forbrugere eksponeres for sundhedsfarlige koncentrationer af styren via afgasning fra byggematerialer mv. Diffus eksponering af almenbefolkningen via miljøet vurderes ikke at udgøre en sundhedsmæssig risiko.
Styren udgør ikke en risiko for skadelige effekter i miljøet (3).
Status
Styren er under risikovurdering i EU. Der foreligger en risikovurderingsrapport for stoffet i det ydre miljø. Her er konklusionen, at der ikke er behov for yderligere testdata eller risikoreduktionstiltag i forhold til de eksisterende. Man vurderer samtidig, at styren ikke er omfattet af krav om klassificering for miljøeffekter (3).
Styren er klassificeret R10 Xn;R20 Xi;R36/38 (brandfarlig, farlig ved indånding, irriterer øjnene og huden (4).
Styren er på EUs liste over stoffer, der anses for at have hormonforstyrrende effekter (5).
Styren er på Miljøstyrelsens Listen over uønskede stoffer 2004 på baggrund af stoffets forekomst på EUs liste over stoffer med dokumentation for hormonforstyrrende effekter (6).
Anvendelse
Styren er et af verdens mest anvendte organiske stoffer. Stoffet anvendes som monomer ved fremstilling af polystyren, resiner og syntetisk gummi. Det indgår ved fremstilling af glasfiberforstærket polyester og anvendes som opløsningsmiddel ved plastforarbejdning, som isolator og kemisk mellemprodukt (3,7).
Eksponeringsforhold
Den væsentligste eksponering af mennesker for styren er i arbejdsmiljø ved indånding af stoffet (1,2,7). Der enighed om, at de højeste eksponeringer forekommer i kompositindustrien. Danske målinger fra perioden 1996 til 2000 viser koncentrationer i indåndingsluften på op til fire gange GV for stoffet (8). Ifølge kompositindustrien skal målingerne dog kun anses som vejledende, idet metode og kvalitet er meget varierende. Kompositindustrien har iværksat et projekt med det formål at få mere repræsentative målinger. Der er ikke fundet eksponeringsdata fra andre styrenrelaterede industrier, men de forventes at være lavere end de fundne koncentrationer i kompositindustrien.
Kilder til styren i miljøet er industriel produktion og anvendelse af stoffet, biludstødning, afbrænding af affald og tobaksrygning og afgasning fra styrenholdige produkter (3,7,9).
Almenbefolkningen eksponeres for styren primært via tobaksrøg og afgasning fra styrenholdige byggematerialer. Eksponering via fødevarer i kontakt med styrenholdig emballage og via atmosfærisk luft og drikkevand vurderes at være af mindre betydning.
Effekter
I arbejdsmiljø ses slimhindeirritation og effekter på det centrale og perifere nervesystem ved styrenkoncentrationer på ned til 50 ppm svarende til to gange GV for stoffet i arbejdsmiljø (1). Der er rapporteret om koncentrationsafhængige ændringer af farvesyn hos arbejdere ved eksponering for 20 til 70 ppm styren svarende til omkring GV til tre gange GV for stoffet (9).
Et antal epidemiologiske undersøgelser indikerer, at styren påvirker hypofysens udskillelse af en række hormoner (10). I et studie fra kompositindustrien er der observeret påvirkning af hyposen hos arbejdere ved gentagen eksponering for styren i en luftkoncentration ned til 25 ppm (8-timers tidsvægtet gennemsnit) (11).
US EPA1 vurderer, at den kritiske effekt ved indånding af styren er påvirkning af centralnervesystemet. US EPA har på baggrund af arbejdsmiljøstudier beregnet en reference-koncentration (RfC) for daglig, kontinuerlig og livslang indånding af styren på 1 mg/m³ (0,23 ppm), hvilket svarer til lugtgrænsen for stoffet. Ved dette eksponeringsniveau, vurderer man, at der ikke er væsentlig risiko for skadelige effekter over livstid (12). Tilsvarende har US EPA på baggrund af dyrestudier fastsat en referencekoncentration for indtagelse (RfD) på 200 μg/kg lgv2/dag, hvor den kritiske effekt vurderes at være påvirkning af røde blodlegemer og lever (12).
Styren er giftigt for vandlevende organismer ved koncentrationer på 1–10 mg/l, men er samtidig biologisk letnedbrydeligt og ophobes ikke i vandlevende organismer i væsentlig grad (3).
Regulering
Arbejdsmiljø
| GV | Organisk opl.middel |
MAL | Kræft | ||
| ppm | mg/m³ | ppm | MAL-faktor | TEF | AT-liste |
| 25 LH | 105 LH | 25 | 95 | ≥ 5,0%: -6 ≥ 0,1-5,0%: -3 |
K |
TEF = Tal Efter Bindestregen L = Loftsværdi
H = Hudgennemtrængelig
Miljø
B-værdi: 0,2 mg/m³ (13).
Klassificering
R10 Xn;R20 Xi;R36/38 (4).
Brandfarlig (R10) Farlig ved indånding (R20) Irriterer øjnene og huden (R36/38).
Anden regulering
Der er ikke fastsat nogen ADI/TDI3 eller en specifik migrationsgrænse for styren i levnedsmidler (14).
Styren er på EUs liste over stoffer, der anses for at have hormonforstyrrende effekter (5).
Styren er på Miljøstyrelsens Listen over uønskede stoffer 2004 på baggrund af stoffets forekomst på EUs liste over stoffer med dokumentation for hormonforstyrrende effekter (6).
Proposition 65 (Californien): Styren er ikke listet (15).
Identifikation
Kemisk navn
Styren
Synonymer
Vinylbenzen, ethenylbenzen, phenylethen, styrol, cinnamol
Struktur
CAS nr.
100-42-5
EINECS/ELINCS nr.
202-851-5
Fysisk/Kemiske egenskaber
Tilstandsform
Farveløs, viskøs (olieagtig) væske med karakteristisk sødlig, blomsteragtig duft ved lave koncentrationer, men gennemtrængende og ubehagelig lugt ved høje koncentrationer.
Smeltepunkt
-30,6 °C
Kogepunkt
145,2 °C
Flammepunkt
31 °C (åben digle i hht. ASTM-standard).
Damptryk
6,67 hPa ved 20 °C
Densitet
0,906 g/cm³ (20 °C)
pH
Ikke anvendeligt
Opløselighed
Vand: 300 mg/l ved 20 °C
Opløselig i acetone, carbondisulfid, ether, ethanol, methanol, toluen og benzen.
Log Pow
2,95-3,05
Lugtgrænse
0.32 ppm
Anvendelse og Forekomst
Styren er et af verdens mest anvendte organiske kemikalier. Stoffet anvendes som monomer ved fremstilling af polystyren, acrylonitril-butadien-styren (ABS) resiner, styren-acrylonitril (SAN) resiner, styren-butadien-gummi, umættede polyesterresiner mv., som tværbindende agens i glasfiberforstærkede polyesterresiner, som isolator, kemisk intermediat og som opløsningsmiddel ved forarbejdning af plastmaterialer (3,7,9,16,17). Styren forekommer også naturligt, bl.a. i saften fra træer og buske af Styrax-familien (16,17).
Mennesker eksponeres primært for styren i arbejdsmiljøet. Der er enighed om, at de højeste eksponeringer forekommer i kompositindustrien ved fremstilling af glasfiberforstærket polyester (1,2,8,9). EuCIA4 har i 2001 indsamlet data for styreneksponering i kompositindustrien i hele Europa i forbindelse med EU-kommissionens igangværende risikovurdering af stoffet. Målinger af styren i luften i den danske kompositindustri er afhængig af procestypen fra ca. 30 ppm op til godt 100 ppm. Målingerne, som er indsamlet i perioden 1996 til 2000, skal ifølge kompositindustrien kun anses som vejledende, idet metode og kvalitet er meget varierende. Der er iværksat et projekt med henblik på at generere mere repræsentative målinger (8,18). På baggrund af de nævnte målinger kan det konkluderes, at styreneksponering i den danske kompositindustrien forekommer i koncentrationer på op til fire gange den fastsatte grænseværdi. Der er ikke fundet målinger fra andre styrenrelaterede industrier, men de forventes at være lavere end de ovenfor angivne koncentrationer.
I en ny svensk undersøgelse af styreneksponering ved hudkontakt i kompositindustrien viser, at den potentielle, gennemsnitlige helkropseksponering er på 3.780 mg/h (19).
Den væsentligste kilde til styren i det ydre miljø er industriel produktion og anvendelse af stoffet. Stoffet udledes også via biludstødning, afbrænding af affald, afgasning fra lossepladser og tobaksrygning (3,20).
Styren er målt i drikkevand og overfladevand i lave koncentrationer (op til hhv.
2,5*10-4 mg/l og 1,7*10-3 mg/l). I atmosfæren er stoffet målt i koncentrationer op til ca. 0,01 ppm (3,7). Styren i fødevarer, som ikke er i kontakt med styrenholdig emballage, måles i få mg/kg, mens der er målt op til 0,2 mg/kg i fødevarer i kontakt med styrenholdig emballage (gennemsnit på 0,01 mg/kg) (3,7).
Almenbefolkningen eksponeres for styren overvejende ved cigaretrygning og afgasning fra byggematerialer. I mindre grad kan forekomme eksponering fra indtagelse af fødevarer i kontakt med styrenbaseret plastemballage, mens eksponering via miljøet vurderes at være ubetydeligt (2,3,9). I ældre amerikanske målinger fra starten af 80erne har man fundet meget lave koncentrationer af styren i fedtvæv hos almenbefolkningen (8,0*10-6 mg – 3,5*10-4 mg/kg lgv) (7).
Brand og ophedning
Styren er brændbart. Stoffet kan polymerisere spontant og udgør en meget alvorlig brandfare ved tilstedeværelse af åben ild, varme eller oxiderende stoffer (21,22). Ved 31°C og derover kan dannes eksplosive luft-damp-blandinger med risiko for eksplosion (21). Ved brand af polystyren og styren dannes almindelige brandgasser (16,23).
Virkning på Sundhed
Optagelse og omsætning
Styren optages hos mennesker overvejende via lunger og mavetarmkanal og i mindre grad via huden. Stoffet kan optages gennem huden både på væske- og dampform. Hos mennesker optages ca. 70 % af en indåndet dosis. Stoffet fordeles i kroppen og herunder fortrinsvis i fedtvæv. Hos mennesker omsættes styren overvejende via omdannelsesproduktet 7,8-styrenoxid. 7,8-Styrenoxid videreomdannes til forskellige nedbrydningsprodukter. 90 til 97 % af det absorberede styren udskilles hos mennesker via urinen som mandelsyre (85 %) og phenylglyoxylsyre (10 %). Kun en lille andel af det absorberede styren (ca. 2 %) udskilles som det uforandrede stof via lunger og urin. Styren kan ophobes i fedtvæv ved gentagen eksponering. Stoffet kan passere moderkagebarrieren. Undersøgelser af gravide kvinder har vist, at styrenkoncentrationer i foster og navlesnorsblod er proportionale med de koncentrationer, som måles i moderens blod (1,2,9,24,25).
Kortvarig påvirkning
Akutte effekter
Den laveste rapporterede dødelige luftkoncentration hos mennesker ved styreneksponering er 10.000 ppm/30 min, mens den laveste akut giftige luftkoncentration er 376 ppm/1 timer, hvor effekterne var påvirkning af det perifere nervesystem og sanseorganer (26).
Styren udviser i dyrestudier lav akut giftighed ved indtagelse. LD505 (rotte) er 5000 mg/kg lgv (16,24,27). Stoffet er klassificeret som sundhedsskadelig ved indånding. LC506 (rotte, 4 timers inhalation): 11,8 mg/l svarende til 2770 ppm (16).
Det vurderes samlet, at styren har lav akut giftighed ved indtagelse. Der er ikke fundet data om akut giftighed ved hudkontakt. Styren er akut giftigt ved indånding.
Irritation/ætsning
Styren virker irriterende på øjne, hud og luftveje (17,24,26,27,28). Stoffet er hos mennesker og dyr mild til moderat hudirriterende og moderat til stærkt øjenirriterende (17,24,26,27). I arbejdsmiljøe er der observeret irritation af øjen og luftveje ved styrenkoncentrationer ned til 50 ppm (1,27).
Længerevarende/gentagen påvirkning
Generelt
Længerevarende og gentagen eksponering for styren i arbejdsmiljøet forårsager skader på centralnervesystemet og det perifere nervesystem. Effekter på det centrale og perifere nervesystem er observeret ved styrenkoncentrationer ned til 50 ppm. Symptomerne er hovedpine, træthed, hukommelsestab, nedsat reaktionstid og evne til at koordinere muskler (1). I studier med rotter af gentagen styreneksponering har man observeret skadelige effekter på centralnervesystemet ved et koncentrationsniveau i indåndingsluften på 320 ppm 24 timer/dag over en perioden på 3 måneder. De samme effekter kunne ikke observeres ved et tilsvarende forsøg med eksponering for 90 ppm (1).
Stoffet forårsager nedsat farvesyn (1). Der er rapporteret om koncentrationsafhængige ændringer af farvesyn hos arbejdere ved eksponering for 20 til 70 ppm styren (8-timers tidsvægtet gennemsnit). Det er ikke muligt på baggrund af foreliggende data at vurdere om denne effekt af styren er reversibel (9,29).
I nogle epidemiologiske studier er der desuden rapporteret om skadelig påvirkning af højfrekvenshørelsen ved styreneksponering. Effekten forværres ved samtidig udsættelse for støj (1,2,24). Undersøgelser i rotter understøtter, at styren kan forårsage skader på hørelsen (30).
Styren er på EUs liste over stoffer, der anses for at have hormonforstyrrende effekter. Baggrunden er et antal epidemiologiske studier af styren-eksponerede arbejdere, som viser, at stoffet påvirker hypofysens udskillelse af en række hormoner (10). I et studie fra kompositindustrien er der observeret påvirkning af hyposen hos arbejdere ved eksponering for styren i en luftkoncentration ned til 25 ppm (8-timers tidsvægtet gennemsnit) svarende til grænseværdien for stoffet
(11).
En undersøgelse af styreneksponering i laminatindustrien indikerer, at styren påvirker immunforsvaret. Den gennemsnitlige styrenkoncentration i indåndingsluften var 139,5 mg/m³ svarende til 33 ppm (31).
Det vurderes samlet, at styren kan forårsage skadelige effekter på det centrale og perifere nervesystem hos mennesker ved længerevarende eksponering for koncentrationer i indåndingsluften på 50 til 100 ppm svarende til 2 til 4 gange den gældende grænseværdi. Styren kan påvirke farvesynet muligvis ved eksponering ned til omkring grænseværdien for stoffet. Stoffet kan forårsage skader på hørelsen. Der er indikationer for, at stoffet har hormonforstyrrende effekt ned til omkring grænseværdien for stoffet i arbejdsmiljø.
US EPA7 vurderer, at den kritiske effekt ved indånding af styren er påvirkning af centralnervesystemet. US EPA har på baggrund af arbejdsmiljøstudier beregnet en reference-koncentration (RfC) for daglig, kontinuerlig og livslang indånding af styren på 1 mg/m³ (0,23 ppm), hvilket svarer til lugtgrænsen for stoffet. Ved dette eksponeringsniveau, vurderer man, at der ikke er væsentlig risiko for skadelige effekter over livstid (12). Tilsvarende har US EPA på baggrund af dyrestudier fastsat en referencekoncentration for indtagelse (RfD) på 200 mg/kg lgv8/, hvor den kritiske effekt vurderes at være påvirkning af røde blodlegemer og lever (12).
Allergi
Rapporter om allergiske reaktioner forårsaget af eksponering for styren er sjældne. Der er beskrevet erhvervsmæssig kontaktallergi på huden overfor styren ved krydsreaktion med vinyltoluen, benzoin-forbindelser og visse sæber (17). Der er også rapporteret om enkelte tilfælde af astma i forbindelse med styreneksponering (32).
Der er beskrevet fem marsvinestudier af styrens allergifremkaldende egenskaber ved hudkontakt. I fire af studierne forårsagede styren ikke en allergisk reaktion, mens der i det femte studie blev observeret en mild allergisk reaktion (33).
Samlet vurderes styren ikke at være allergifremkaldende ved indånding og hudkontakt.
Kræft
Der foreligger en række epidemiologiske undersøgelser af styrens kræftfremkaldende effekter hos mennesker. Tre typer af industrier: produktion af styrenmonomerenr og styrenpolymerer, produktion af glasfiberforstærkede plastprodukter og produktion af styren-butadien-gummi er repræsenteret. Samlet indikerer undersøgelserne, at der en let øget risiko for kræft i lymfesystem og bloddannende organer hos styreneksponerede i plastindustrien. Resultaterne er dog statistisk usikre og ikke veldokumenterede (2).
Styrens kræftfremkaldende potentiale er også undersøgt i en række rottestudier. Overordnet er der ikke pålidelig dokumentation for en øget kræfthyppighed hos eksponerede dyr. Styren omdannes i mennesker hovedsageligt via 7,8-styrenoxid. Der er tilstrækkelig dokumentation for, at 7,8-styrenoxid forårsager kræft i dyrestudier. IARC (International Agency for Research on Cancer) klassificerer styren i gruppe 2B (kan muligvis fremkalde kræft hos mennesker) på basis af ovenstående undersøgelser (2).
Der foregår en væsentlig debat om, hvorvidt styren er kræftfremkaldende eller ej, og spørgsmålet om stoffets potentiale for at forårsage kræft er fortsat stærkt kontroversielt (9).
Arveanlæg
I en række epidemiologiske undersøgelser rapporteres der om kromosomskader hos styreneksponerede arbejdere. De foreliggende data er dog ikke tilstrækkeligt dokumenterede og ensartede til at kunne konkludere noget vedrørende styrens effekter på arveanlæg (1,24,34).
Der er beskrevet et stort antal studier af styrens og styrenoxids effekter på arveanlæg i cellesystemer, herunder i bakterier, gærceller og menneskelige celler foruden studier i levende dyr. Resultaterne af studierne er meget varierende og modsigende (1,24,35).
Samlet indikerer data fra laboratoriestudier og epidemiologiske undersøgelser, at styreneksponering kan resultere i et lavt niveau af DNA-binding og skader på arveanlæg hos organismer, som kan omsætte styren til 7,8-styrenoxid (2,34,35).
Reproduktion
Der er beskrevet en række epidemiologiske undersøgelser af styrens effekter på forplantningsevne og fostre ved eksponering for stoffet i arbejdsmiljøet. Der er rapporteret om påvirkning af menstruationscyklus, nedsat sædkvalitet, et øget antal ufrivillige aborter og nedsat fødselsvægt hos børn af styreneksponerede arbejdere. De foreliggende data har dog ikke ensartet kunnet påvise en sammenhæng mellem skadelige effekter på forplantningsevne eller øget risiko for fosterskader og styreneksponering (1,36).
I et nyere studie fra glasfiberindustrien i Danmark, Italien og Holland er den mandlige forplantningsevne hos styreneksponerede arbejdere undersøgt målt som tidslængde til graviditet. Eksponeringsniveauet blev estimeret til fra ca. 120 ppm i 1970 –1974 til < 20 ppm i 1995 – 1996. Konklusionen i undersøgelsen var, at eksponering for styren ikke har en væsentlig effekt på mandlige frugtbarhed
(37).
Studier i rotter og kaniner af styrens effekter på forplantningsevne og fostre ved eksponering via indtagelse eller indånding er modsigende og dokumenterer ikke overbevisende sådanne effekter (1,36,38).
En ekspertgruppe under det amerikanske National Toxicology Program (NTP), Center for the evaluation of risks to human reproduction (CERHR) har i 2005 gennemgået foreliggende data for styren med henblik på at vurdere stoffets effekter på forplantningsevne og fosterudvikling. Ekspertgruppen konkluderer, at det foreliggende datagrundlag er utilstrækkeligt til at vurdere styrens effekter på menneskers reproduktion. På baggrund af undersøgelser i dyr, vurderer ekspertgruppen, at der ikke er indikationer for skadelige effekter af styren på forplantning og fosterudvikling (39).
Amning
Der er ikke fundet data, som kan belyse effekter af styren hos nyfødte, som eksponeres for stoffet via modermælk.
Virkning på miljø
Spredning i miljøet
Kilder til styren i miljøet er udledning og emission fra industriel produktion og brug af stoffet, biludstødning, affaldsafbrænding og tobaksrøg. Stoffet forekommer også naturligt, bl.a. i saften fra træer og buske af Styrax-familien. Størstedelen af styren, som udledes til miljøet, vil ende i atmosfæren på grund af stoffets høje fordampningspotentiale. I atmosfæren nedbrydes stoffet hurtigt ved fotooxidation med en beregnet halveringstid på under ét døgn. I vandmiljø forekommer stoffet overvejende bundet til opslemmet materiale og partikler i sediment. I jord forventes stoffet ligeledes at være bundet til partikler og at have en moderat mobilitet og dermed en moderat risiko for udvaskning til grundvand og overfladevand. I vand og jord er afdampning til atmosfæren foruden biologisk nedbrydning den vigtigste skæbnevej for styren (3,7).
Bioakkumulering
En undersøgelse i fisk af styrens potentiale for at bioakkumulere viste en biokoncentrationsfaktor (BCF) på 13,5. Resultatet af studiet og analogislutninger fra studier af lignende opløsningsmidler tyder på, at styren ikke har potentiale for at ophobes i levende organismer (3,20).
Nedbrydelighed
Styren er biologisk letnedbrydeligt under iltholdige forhold og forventes ikke at forblive i miljøet. Der er meget begrænsede data om biologisk nedbrydning af stoffet under iltfattige forhold.
Styren nedbrydes ikke ved hydrolyse. Den vigtigste ikke-biologiske nedbrydningsvej for styren er reaktion med hydroxylradikaler og ozon i atmosfæren (fotooxidation). Den atmosfæriske halveringstid for styren er beregnet til at være mindre end ét døgn (3,7).
Giftighed
Styren er akut giftigt for vandlevende organismer. Den akutte giftighed for fisk, daphnier og alger er i standardtest 1 – 10 mg/l (3).
Andre miljøeffekter
Der er ikke nogen forventning om, at styren medvirker til nedbrydning af ozonlaget, bidrager til fotokemisk ozondannelse eller næringssaltbelastning eller til den atmosfæriske drivhuseffekt (3).
Påvirkning af bakterier mv. På baggrund af testdata vurderer man, at styren ikke forårsager skadelige effekter på mikroorganismer i spildevandsrenseanlæg ved forventelige eksponeringsniveauer (3,20).
Netværk
DK: Miljøstyrelsen, www.mst.dk
DK: Arbejdstilsynet, www.arbejdstilsynet.dk
D: GSF-Forschungszentrum für umwelt und Gesundheit,
http://www.gsf.de/
UK Food Standards Agency, http://www.foodstandards.gov.uk
EU: European Chemicals Bureau (ECB), European Commission, http://ecb.jrc.it/existing-chemicals/
EU: Scientific Committee for Occupational Exposure Limits (SCOEL), DG for Employment and Social Affairs, European Commission,
http://www.europa.eu.int/comm/employment_
social/health_safety/activities_ en.htm
EU: Scientific Committee for Toxicity, Ecotoxicity and Environment (CSTEE), European Commission,
http://europa.eu.int/comm/health/ph_risk/
committees/sct/sct_en.htm
EU: Scientific Committee for Food (SCF), European Commission, http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/scf/index_en.html
World Health Organization (WHO), International Programme on Chemical Safety (IPCS), http://www.who.int/pcs/pcs_act.htm
International Agency for Research on Cancer (IARC),
http://www.iarc.fr/
Organization for Economic Co-operation and Development (OECD), Chemicals Hazard/Risk Assessment,
http://www.oecd.org/linklist/0,2678,en_2649_34365_
2734144_1_1_1_37407,00.html#18965160
European Chemical Industry Council (CEFIC), www.cefic.be
US: American Conference of Governmental Hygienists (ACGIH), http://www.acgih.org/home.htm
US: National Institute of Environmental Health Sciences (NIEHS), National Toxicology Programme, http://www.niehs.nih.gov/
US: Environmental Protection Agency (EPA), Office for Research and Development, National Center for Environmental Assessment
http://www.epa.gov/ORD/
US: National Institute for Occupational Safety and Health, http://www.cdc.gov/niosh/homepage.html
US: Office of Environmental Health Hazard Assessment, California: http://www.oehha.ca.gov
Litteraturhenvisninger
1. Documentation of the Threshold Limit Values and Biological Exposure Indices. Vol.3. 6 ed. Cincinnati, Ohio: American Conference of Governmental Industrial Hygienists (ACGIH); 1991. 1333p .
2. International Agency for Research on Cancer. IARC Monograph on Styrene (CAS No. 100-42-5). Summary of Data reported and Evaluation. 2002. p.437; vol. 80) Available from: wwwcie.iarc.fr/htdocs/monographs/vol82/82-07.html.
3. Environment Agency Chemicals Assessment Section United Kingdom. European Union Risk Assessment report. Styrene, Part l - Environment. Office for Official Publications of the European Communities: European Chemicals Bureau, Institute for Health and Consumer Protection; 2002.
4. Miljøstyrelsen. Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer. 2005.
5. EU-Kommissionen. Communication from the commission to the council and the European parliament on the implementation of the Community Strategy for Endocrine Disrupters - a range of substances suspected of interfering with the hormone systems of humans and wildlife
COM (2001)262, Annex 15. http://europa.eu.int/comm/environment/
docum/01262_en.htm#bkh 2003
6. Listen over uønskede stoffer 2004. København: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen; 2004. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2004:8
7. Hazardous Substances Data Bank (HSDB). Styren. (Reviewed by SRP on 20021108).
http://csi.micromedex.com National Library of Medicine (NLM); 2003 Feb 14. Available from: http://csi.micromedex.com/DATA/HS/HS171.HTM?Top=Yes.
8. Kasper A. Præsentation on behalf of CEFIC Polyester Sector Group. The styrene risk assessment. Effects and challenges for the European Polyester Industry. 2004.
Ref ID:
9. Klaassen CD, editor. Casarett and Doull's Toxicology : the Basic Science of Poisons. 6 ed. New York, N.Y.
: McGraw-Hill: 2001.
10. EU-Kommissionen. Communication from the commission to the council and the European parliament on the implementation of the Community Strategy for Endocrine Disrupters - a range of substances suspected of interfering with the hormone systems of humans and wildlife
COM (2001)262, Annex 12. http://europa.eu.int/comm/environment/docum/01262_en.htm#bkh 2003
11. Bergamaschi E., Mutti A., Cavazzini S., et al. Peripheral markers of neurochemical effects among styrene-exposed workers. [Abstract] Neurotoxicology 1996;17 (3-4):753
12. IRIS - Integrated Risk Information System. Styrene. EPA (US), [updated 2003].
13. B-værdivejledningen : oversigt over B-værdier. København: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen; 2002. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2002:2
14. Synoptic Document. Provisional Lists of monomers and additives notified to European Commission as substances which may be used in the manufacture of plastics intended to come into contact with foodstuffs. http://cpf.jrc.it/webpack/downloads/SYNOPTIC%
20DOCUMENT(2003.04.15).pdf EUROPEAN COMMISSIONHEALTH & CONSUMER PROTECTION DIRECTORATE-GENERAL; 2003 May 13
15. Chemicals known to the state to cause cancer or reproductive toxicity, December 2, 2005. (Proposition 65). Office of Environmental Health Hazard Assessment,California 2005. Available from:
http://www.oehha.ca.gov/prop65/prop65_
list/files/P65single120205.pdf.
16. Clayton GD, Clayton FE, editors. Patty's Industrial Hygiene and Toxicology. - 2: Toxicology. - Part B. 4 ed. New York, N.Y : Wiley: 1994. 947p .
17. Fisher AA. Contact Dermatitis. 3 ed. Philadelphia, Pa. : Lea & Febiger: 1986.
18. Personlig kommunikation med Kristina Elvebakken, Plastindustrien i Danmark. January 2004.
19. Eriksson K, Wiklund L. Dermal exposure to styrene in the fiberglass reinforced plastics industry. [Abstract] Ann Occup Hyg 2004;48(3):
20. Verschueren K. Handbook of Environmental Data on Organic Chemicals. 3 ed. New York, N.Y. : Van Nostrand Reinhold: 1996.
21. Lewis Sr. RJ. Sax's Dangerous Properties of Industrial Materials. - 3: H-Z. 9.ed. ed. New York, N.Y. : Van Nostrand Reinhold: 1995.
22. Chemical Safety Sheets : Working Safely With Hazardous Chemicals. Dordrecht : Samson Chemical Publishers: Dutch Institute for the Working Environment;Dutch Chemical Industry Association; 1991.
23. Guidelines for the distribution of styrene, Fire Fighting.
http://www.cefic.be 2000 Jan. Available from: http://www.cefic.be/sector/styrene/guide2000/StyrGuide2000.pdf.
24. The Dictionary of Substances and their Effects. http://www.rsc.org/is/database/dosehome.htm The Royal Society of Chemistry 1999; 1999. Available from:
http://www.rsc.org/is/database/dosehome.htm.
25. Ballantyne B, Marrs TC, Syversen T, editors. General and Applied Toxicology. Vol.1. 2 ed. London : Macmillan: 1999.
26. RTECS. Registry of Toxic Effects of Chemical Substances. Styren. http://csi.micromedex.com 2003 Feb. Available from: http://csi.micromedex.com/DATA/RT/RTWL3675000D.htm.
27. Gosselin RE, Smith RP, Hodge HC. Clinical Toxicology of Commercial Products. 5 ed. Baltimore,Pa. : Williams & Wilkins: 1984.
28. Grant WM, Schuman JS. Toxicology of the Eye : Effects on the Eyes and Visual System From Chemicals, Drugs, Metals and Minerals, Plants, Toxins and Venoms; Also Systemic Side Effects From Eye Medications. 4 ed. Springfield, Ill. : Thomas: 1993.
29. Lomax RB, Ridgway P, Meldrum M. Does occupational exposure to organic solvents affect colour discrimination? [Abstract] Toxicol Rev 2004;23(2):
30. Lataye R, Campo P, Pouyatos B, et al. Solvent ototoxicity in the rat and guinea pig. [Abstract] Neurotoxicol Teratol 2003;25(1):
31. Tulinska J, Dusinska M, Jahnova E, Liskova A, Kuricova M, Vodicka P, et al. Changes in cellular immunity among workers occupational exposed to styrene in a plastic lamination plant. American Journal of Industrial Medicine. 2000;38(5):576-83.
32. Oner F, Mungan D, Numanoglu, et al. Occupational asthma in the furniture industry: is it due to styrene? [Abstract] Respiration 2004;71(4):
33. European Chemicals Bureau. IUCLID dataset for Styren, CAS No. 100-42-5. European Commission, [updated 18 Feb 2000].
34. Henderson LM, Speit G. Review of the genotoxicity of styrene in humans. [Abstract] Mutat Res 2005;589(3):
35. Speit G, Henderson L. Review of the in vivo genotoxicity tests performed with styrene. [Abstract] Mutat Res 2005;589(1):
36. Schardein JL. Chemically Induced Birth Defects. 3 ed. New York (NY): Marcel Dekker; 2000.
37. Kolstad HA, Bisanti L, Roeleveld N, Baldi R, Bonde JP, Joffe M. Time to pregnancy among male workers of the reinforced plastics industry in Denmark, Italy and The Netherlands. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health. 2000;26(4):353-8.
38. Sheftel VO. Indirect Food Additives and Polymers : Migration and Toxicology. Boca Raton, Fla. : Lewis: 2000.
39. NTP-CERHR Expert panel report on the reproductive and developmental toxicity of styrene. Center for the evaluation of risks to human reproduction (CERHR) 2005. Available from:
http://cerhr.niehs.nih.gov/news/styrene/Styrene_final.pdf.
Fodnoter
1. United States Environmental Protection Agency
2 Legemsvægt
3. ADI = Acceptabelt dagligt indtag. TDI = Tolerabelt dagligt indtag.
4 Den europæiske brancheorganisation for kompositindustrien
5. Den dosis, der forårsager dødsfald hos halvdelen af de eksponerede dyr ved indtagelse.
6. Den koncentration, der forårsager dødsfald hos halvdelen af de eksponerede dyr ved indånding
7. United States Environmental Protection Agency
8 Legemsvægt
Version 1.0 Februar 2008, © Miljøstyrelsen.