Bilag D5 – Stofprofil for DEHP – Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 5 2008 – Øget videnberedskab om kemiske stoffer i plastindustrien

Øget videnberedskab om kemiske stoffer i plastindustrien

Bilag D5 – Stofprofil for DEHP

Kort Status og Resumé

Fokus
Phthalater er under mistanke for at kunne forårsage hormonforstyrrende effekter hos mennesker og dyr. Baseret på et stort antal undersøgelser med dyr er de kritiske effekter af DEHP skadevirkning på testikler, frugtbarhed, fosterudvikling og effekter på nyrer ved gentagen eksponering. Fostre og unge individer i udvikling er mere følsomme end voksne individer (1).

Konklusion
På baggrund af beregnede eksponeringsniveauer udgør DEHP en sundhedsrisiko i arbejdsmiljø, hvor stoffet indgår. Stoffet udgør en sundhedsrisiko for børn via forbrugerprodukter - specielt legetøj beregnet til at putte i munden og for visse patienter via medicinsk udstyr. DEHP udgør en sundhedsrisiko for spædbørn ved eksponering via modermælk og modermælkserstatning og for børn ved diffus eksponering via miljøet regionalt og lokalt og for voksne lokalt. Det skal understreges, at de estimerede eksponeringsniveauer er beregnede udfra værst tænkelige scenarier. Der er samtidig usikkerhed om DEHPs omsætning og udskillelse i mennesker og om eksponeringens størrelse specielt via miljø herunder modermælk og fødevarer. Det anbefales af EUs videnskabelig komite CSTEE¹ at yderligere data indhentes (1,2).

DEHP skønnes ikke at udgøre en risiko for skadelige effekter i miljøet. Spredningen af stoffet til det ydre miljø bør dog begrænses mest muligt, idet stoffets sundhedseffekter tages i betragtning (3).

Status
Der foreligger et udkast til en EU-risikovurdering af DEHP i miljøet fra september

2001 og i mennesker fra 2003 (1,3). Her konkluderer man, at der bør ske tiltag til risikoreduktion i forhold til de ovennævnte kritiske effekter af DEHP i arbejdsmiljø, hos forbrugere (børn), ved anvendelse af medicinsk udstyr, ved eksponering af almenbefolkning via det ydre miljø (særligt børn) og ved eksponering af nyfødte via modermælk og modermælkserstatning (1). Nogle af konklusionerne er dog til diskussion (2,4). I forhold til effekter af DEHP i miljøet konkluderer man, at der ikke er behov for yderligere data eller tiltag til risikoreduktion udover de allerede iagttagne. Dog har industrien indvilliget i, at der gennemføres multigenerations-test i fisk eksponeret for DEHP via føde og vandfase (3).

En amerikansk ekspertgruppe under NTP, CERHR²_har i 2005 foretaget en revurdering af risikoen for skadelige effekter af DEHPs på forplantningsevne og fosterudvikling hos mennesker. Ekspertgruppen vurderer, at særligt DEHP-eksponering af syge børn, som ernæres via sonde, men også generel DEHP-eksponering af fostre og små børn giver anledning til bekymring for skader på udviklingen af de hanlige kønsorganer (5).

DEHP er klassificeret Rep2;R60-61 (Reproduktionstoksisk i kategori 2; Kan skade forplantningsevnen – Kan skade barnet under graviditeten) (6).

Det er forbudt i EU at markedsføre legetøj og småbørnsartikler, der er beregnet til at putte i munden af børn under tre år, hvis produkterne indeholder mere end
0,005 vægtprocent phthalater (7). Europa-parlamentet har i juli 2005 godkendt et lovforslag om, at anvendelsen af di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), di-nbutylphthalat (DBP) og butylbenzylphthalat (BBP) forbydes i alt legetøj (8).

DEHP er på EUs liste over stoffer, der anses for at have hormonforstyrrende effekter (9).

Visse phthalater herunder DEHP er på Miljøstyrelsens Listen over uønskede stoffer 2004. DEHP er medtaget på baggrund af stoffets klassificering samt forekomst på EUs liste over stoffer med dokumentation for hormonforstyrrende effekter (10).

Anvendelse
Omkring 97 % af alt DEHP anvendes som blødgører i plastprodukter og herunder primært i PVC. I mindre omfang anvendes DEHP i gummi, lime, fugemasser, maling, lak, trykfarver og ved fremstilling af keramiske materialer til elektronik mv.
(3).

Blødgjort PVC anvendes til legetøj, byggematerialer, isolering af kabler og ledninger, medicinsk udstyr som blodposer og dialyseudstyr, fødevareemballage, kontorartikler, regntøj m.v. (3).

Eksponeringsforhold
I arbejdsmiljø forekommer eksponering for DEHP overvejende ved indånding af aerosoler og ved hudkontakt under fremstilling og anvendelse af stoffet og forarbejdning af PVC. På trods af den udbredte anvendelse af DEHP er der få målinger af stoffet i arbejdsmiljøet. Generelt er koncentrationen i arbejdsluften under en tredjedel af grænseværdien for stoffet. Tyske målinger fra 1991 til 1995 viser DEHP-koncentrationer ved forarbejdning af plastmaterialer op til ca. det dobbelte af grænseværdien. Hudoptagelse vurderes at være ca. 5 % ved direkte kontakt. Ved brug af en model er det beregnet, at den samlede DEHP-optagelse hos arbejdere kan være op til 40 gange den fastsatte tolerable daglige indtagelse (TDI-værdien) for stoffet (1).

Forbrugere eksponeres for DEHP ved indtagelse, indånding og hudkontakt via legetøj, bilinteriør, byggematerialer, regntøj og fødevareemballage. Man estimerer, at voksne forbrugere dagligt optager op til en fjerdedel af TDI. Børn optager dagligt op til ca. 5 gange TDI. Den højere optagelse hos børn skyldes dels et bidrag fra legetøj, dels at man på baggrund af begrænsede data fra dyr og ud fra et forsigtighedsprincip antager, at børn har en større optagelse af DEHP end voksne (1).

Eksponering for DEHP via medicinsk udstyr kan forekomme. Man estimerer, at voksne dialysepatienter kan have en daglig optagelse på op til 60 gange TDI, mens nyfødte kan have en optagelse på op til 30 gange TDI ved blodtransfusion. Her er tale om både korttidseksponering og gentagen eksponering over længere tid (1).

DEHP-koncentrationer i atmosfæren er generelt meget lave, mens der er målt væsentligt højere koncentrationer i sedimenter i indre danske farvande. I fødevarer forekommer de højeste koncentrationer i mælkeprodukter, kød og fisk
(1). I en rapport fra Fødevaredirektoratet vurderer man, at 80 % af de phthalater, som danskerne indtager, kommer fra maden. De stammer primært fra diffus miljøforurening og kun i meget lille grad fra plastemballage. På baggrund af en enkelt dansk undersøgelse fra 1999 af DEHP i mælkeprodukter er det gennemsnitlige daglige indtag beregnet til 4 til 6 gange TDI. I samme rapport estimerer man, at danske spædbørn i alderen 0–6 måneder dagligt indtager op til en femtedel af TDI via modermælkserstatning (11). I EUs risikovurderingsrapport vurderer man, at spædbørn i alderen 0 til 3 måneder dagligt optager op til halvdelen af TDI via modermælk (1). Nyere studier indikerer, at mennesker eksponeres for DEHP allerede i fostertilstanden (12,13).

Effekter
DEHP har lav akut giftighed. Stoffet er svagt hudirriterende og anses ikke for at være allergifremkaldende. Der er ikke indikationer for, at stoffet forårsager skader på arveanlæg eller kræft hos mennesker (1).

DEHP forårsager skader på nyrer ved gentagen eksponering for forholdsvis høje doser via føden. Det lavest observerede dosisniveau (LOAEL)³ for skader på nyrerne var 147 mg/kg/dag i en rotteundersøgelse. Stoffet skader forplantningsevnen ved forholdsvis høje doser ved eksponering via føden. LOAEL for skader på forplantningsevnen var i en undersøgelse med mus 200 mg/kg lgv/dag (1). DEHP forårsager skader på testikler. Det laveste dosisniveau for skadelige effekter (LOAEL) på testikler hos unge hanrotter var 37,6 mg/kg lgv/dag ved eksponering via føden.

Stoffet forårsager skader på fosterudvikling (testikler) ved eksponering af moderdyrene for lave doser. LOAEL for denne effekt var hos rotter mindre end 3,5 mg/kg lgv/dag i drikkevandet til mødrene (1).

Både reagensglasstudier med celler og undersøgelser med levende dyr viser, at DEHP påvirker hormonsystem og kønsudvikling. Mekanismen for effekterne er ikke klarlagt, men der er indikationer for en anti-hanlig virkning (1).

DEHP har lav akut giftighed overfor vandlevende organismer. Stoffet bindes til partikler og er sværtnedbrydeligt særligt under iltfrie forhold. Der kan ske en ophobning af stoffet i iltfattige miljøer som havsedimenter og spildevandsslam. DEHP kan ophobes i levende organismer. Stoffet vurderes ikke at være miljøfarligt (3).

Regulering

Arbejdsmiljø

GV		Organisk opl.middel	MAL		Kræft
ppm	mg/m³	ppm	MAL-faktor	TEF	AT-liste
-	3	-	0	≥ 10,0%: -6 ≥ 0,1-10,0%: -3	-

TEF = Tal Efter Bindestregen

Miljø

B-værdi: 0,005 mg/m³ (14).

Klassificering

Rep2;R60-61 (6). Kan skade forplantningsevnen (R60) Kan skade barnet under graviditeten (R61)

Anden regulering

Der er ikke fastsat en specifik migrationsgrænse for DEHP i levnedsmidler. Der er fastsat en tolerabel daglig indtagelse (TDI) for DEHP på 0,05 mg/kg lgv (15).

DEHP er på EUs liste over stoffer, der anses for at have hormonforstyrrende effekter (9).

DEHP er på Miljøstyrelsens Listen over uønskede stoffer 2004 på baggrund af stoffets klassificering samt forekomst på EUs liste over stoffer med dokumentation for hormonforstyrrende effekter (10).

DEHP er på Listen over miljøfremmede stoffer og tungmetaller, der analyseres for i Danmarks nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen (NOVANA) 2004-2009 (17).

Prop. 65 (Californien): DEHP er på listen over kræftfremkaldende stoffer (18).

Identifikation

Kemisk navn

Di(2-ethylhexyl)phthalat

Synonymer

1,2-Benzendicarboxylsyre bis(2-ethylhexyl)ester, 1,2-benzendicarboxylsyre dioctylester, bis(2-ethylhexyl)-1,2-benzendicarboxylat, bis(2-ethylhexyl)phthalat, DEHP, di-2-ethylhexylphthalat, dioctylphthalat; DOP, 2-ethylhexylphthalat, phthalsyre dioctylester, phthalsyre bis(2-ethylhexyl)ester;

Struktur

Struktur

CAS nr.

117-81-7

EINECS/ELINCS nr.

204-211-0

Fysisk/Kemiske egenskaber

Tilstandsform

Farveløs olieagtig væske næsten uden lugt.

Smeltepunkt

-55 °C

Kogepunkt

Ca. 230 °C

Flammepunkt

200 °C (DIN 51758)

Damptryk

0,000034 Pa (20 °C)

Densitet

0,980 – 0,985 g/cm

³ (20 °C)

Ikke anvendeligt.

Opløselighed

Vand: 0,003 mg/l (20 °C). Opløseligt i acetone, dimethylsulfoxid og ethanol. Svagt opløseligt i tetraklorkulstof. Blandbar med mineralolie og hexan.

Log P_ow

7,5

Lugtgrænse

Ingen data.

Anvendelse og Forekomst

DEHP anvendes først og fremmest som blødgører i plastprodukter. I Vesteuropa udgør denne anvendelse 97 % af forbruget af DEHP. Stoffet er den mest benyttede phthalat-blødgører i plast. DEHP anvendes primært som blødgører i PVC. Indholdet af DEHP i PVC varierer men er typisk omkring 30 %. DEHP anvendes i mindre omfang i lime og fugemasser, i maling, lak, tekstiltrykfarver, gummi og gulvplejemidler (3).

Blødgjort PVC anvendes til legetøj, byggematerialer som gulvbelægning, isolering af kabler og ledninger, havevandslanger, kunstlæder, medicinske produkter som blodposer og dialyseudstyr, fødevareemballage, kontorartikler (ringbind o.l.) og regntøj (3).

Blødgørere i plastprodukter er ikke kemisk bundet til polymeren. DEHP migrerer i et vist omfang ud i det omgivende miljø, herunder fra fødevareemballage over i fødevarer, fra medicinsk udstyr ud i kroppen, fra affald ud i miljøet osv. (3).

Mennesker kan eksponeres for DEHP både i arbejdsmiljøet, som forbrugere og indirekte via det ydre miljø.

I arbejdsmiljøet forekommer eksponering for DEHP ved produktion, ved anvendelse af stoffet som blødgører i PVC og andre polymerer og ved videreforarbejdning af halvfabrikata indeholdende DEHP. Relevante eksponeringsveje er indånding af dampe og aerosoler, indånding af støv samt optagelse gennem huden. På trods af den udbredte anvendelse er der relativt få målinger af DEHP i arbejdsmiljøet. Generelt er DEHP målt i arbejdsluften i koncentrationer under 1 mg/m³. Tyske målinger fra 1991 til 1995 viser DEHP-koncentrationer ved forarbejdning af plastmaterialer på op til 7 mg/m³(8 timers tidsvægtet gennemsnit) svarende til ca. to gange grænseværdien. Der er ikke nogen målinger af hudeksponering for DEHP. Ved brug af en model er det beregnet, at den samlede DEHP-optagelse hos arbejdere i værst tænkelige tilfælde kan være op til ca. 2 mg/kg lgv⁴/dag svarende til 40 gange den fastsatte tolerable daglige indtagelse (TDI-værdien) for stoffet (1).

Forbrugere eksponeres for DEHP ved anvendelse af produkter, som indeholder stoffet, gennem medicinsk udstyr og via materialer i kontakt med fødevarer. Man vurderer, at voksne forbrugere samlet dagligt kan optage op til 0,012 mg/kg lgv, svarende til en fjerdedel af TDI, og børn op til ca. 0,23 mg/kg lgv, svarende til halvdelen af TDI. Den estimerede højere optagelse hos børn skyldes dels et bidrag fra legetøj, som indeholder DEHP, dels at man på baggrund af begrænsede data fra dyr og ud fra et forsigtighedsprincip antager, at børn har en større optagelse af DEHP end voksne (1).

Eksponering via medicinsk udstyr ved dialyse, blodtransfusioner mv. varierer meget. Voksne dialysepatienter kan have en daglig optagelse på op til 3 mg/kg lgv svarende til 60 gange TDI, mens nyfødte kan have en optagelse på op til 1,7 mg/kg lgv/dag svarende til 30 gange TDI ved blodtransfusion. Her kan både være tale om korttidseksponering og gentagen eksponering over længere tid (1).

DEHP frigives til miljøet overvejende ved direkte udledning til atmosfæren fra industriel produktion og anvendelse af stoffet og forarbejdning af produkter indeholdende stoffet, via spildevandsslam og via fast affald (3).

Almenbefolkningen eksponeres indirekte for DEHP gennem fødevarer, drikkevand og luft. Atmosfæriske koncentrationer af DEHP er generelt mindre end 10^-7 mg/m³. Lokalt i nærheden af industri, som producerer eller anvender stoffet, kan koncentrationer i luften være 10 til 20 gange højere. I sediment i indre danske farvande er målt koncentrationer på op til 16 mg/kg tørvægt. I fødevarer forekommer de højeste koncentrationer i mælkeprodukter, kød og fisk (1,3). I en rapport fra Fødevaredirektoratet vurderer man, at 80 % af de phthalater, som danskerne indtager, kommer fra maden. De stammer primært fra miljøforurening og kun i mindre grad fra plastemballage. Danskernes estimerede gennemsnitlige daglige indtagelse af DEHP via mælkeprodukter er på baggrund af data fra en enkelt undersøgelse beregnet til 0,19 til 0,3 mg/person/dag svarende til fire til seks gange TDI. I fødevaredirektoratets rapport estimerer man, at danske spædbørn i alderen 0–6 måneder dagligt indtager op til 0,0098 mg DEHP/kg lgv svarende til en femtedel af TDI via modermælkserstatning (11). DEHP er målt i modermælk i koncentrationer på til 0,16 mg/kg (2). På baggrund af målingerne i modermælk vurderer man i EUs risikovurderingsrapport, at spædbørn i alderen 0 til 3 måneder dagligt optager op til 0,021 mg/kg lgv via modermælk svarende til halvdelen af TDI (1).

Brand og ophedning

DEHP er brændbar. Ved brand dannes almindelige brandgasser (19). Den væsentligste anvendelse af DEHP er som blødgører i PVC. Ved brand i PVC dannes giftige og ætsende dampe af hydrogenchlorid (20,21).

Virkning på Sundhed

Optagelse og omsætning
Der er begrænsede data om DEHPs optagelse, fordeling og udskillelse i kroppen. Dyrestudier viser, at stoffet ved indtagelse hurtigt optages over mavetarmkanalen, formentlig som omdannelsesproduktet MEHP (monoethylhexylphthtalat). Hos mennesker er optagelsen af DEHP via mavetarmkanalen ca. 50 % ved indtagelse af doser op til ca. 200 mg/kg lgv. Ved større doser er optagelsesgraden mindre, og DEHP optages i stigende grad som det intakte stof. Et rottestudie indikerer, at optagelsen af DEHP via mavetarmkanalen er større hos unge dyr end hos voksne. Begrænsede data viser en jævn fordeling af DEHP og dets omdannelsesprodukter i væv og organer efter indtagelse. De primære omdannelsesprodukter i kroppen er MEHP og 2-ethylhexanol. DEHP og omdannelsesprodukter udskilles hurtigt via urin og fæces. Hos frivillige har man målt, at 90 % af det indtagne DEHP var udskilt indenfor 24 timer. DEHP ophobes derfor formentlig ikke i mennesker (1).

Begrænsede data indikerer, at DEHP kan optages i kroppen ved indånding af dampe og aerosoler. Optagelse af stoffet over lungerne afhænger af partikelstørrelse. En væsentlig del af det indåndede DEHP vil formentlig transporteres til svælget, hvor det synkes. Herved sker der en eksponering via mave-tarmkanalen i stedet for. Totalt vurderes optagelsen DEHP ved indånding, hvor en del optages via mave-tarmkanalen, at være på ca. 75%. Fordeling og udskillelse af DEHP ved optagelse via indånding forventes ikke at adskille sig væsentlig fra optagelse af stoffet via indtagelse (1).

På baggrund af dyreforsøg vurderer man, at hudoptagelse af DEHP er ca. 5 % ved direkte kontakt (1).

På baggrund af dyrestudier kan DEHP optages i fosteret via moderkagen og overføres til nyfødte via modermælk (1). En nyere undersøgelse viser, at hos mennesker sker der en generel eksponering af fostre for DEHP via moderen
(13).

Kortvarig påvirkning

Akutte effekter
DEHP har en meget lav akut giftighed ved indtagelse. I en enkelt rapport om akutte effekter hos mennesker rapporteres det, at indtagelse af 5 g DEHP ikke forårsagede nogen skadelige effekter, mens indtagelse af 10 g forårsagede milde symptomer. LD₅₀⁵ er hos rotter større end 20.000 mg/kg lgv (1).

Stoffet udviser også lav akut giftighed ved indånding. I et rottestudie var LC₅₀⁶ ved fire-timers eksponering 10,6 mg/l (1).

Der er ikke fundet data om akut giftighed af DEHP ved hudkontakt. Den forventes at være lav, idet hudoptagelsen af stoffet er meget begrænset (1).

Samlet set er den akutte giftighed af DEHP lav.

Irritation/ætsning
På baggrund af undersøgelser i dyr er DEHP svagt hud- og øjenirriterende. Der er dog ikke belæg for at klassificere DEHP som hudirriterende (1).

Der er ikke fundet data om mulige luftvejsirriterende egenskaber af DEHP.

Længerevarende/gentagen påvirkning

Generelt
Der er meget begrænsede data om effekter af DEHP hos mennesker ved gentagen eksponering. Et enkelt studie viser, at lungeskader hos for tidligt fødte børn, som ventileres med PVC-slanger, kan være forårsaget af DEHP. Eksponeringsniveauet var fra 1,0*10^-3 mg/time til 4,2 mg/time (1).

Der er adskillige dyrestudier af DEHPs mulige effekter ved gentagen indtagelse. Kritiske effekter af stoffet med relevans for mennesker vurderes at være effekter på testikler og nyrer. Effekterne på testikler er nærmere omtalt under reproduktion. Det laveste dosisniveau for skadelige effekter (LOAEL) på nyrerne var i et rottestudie 147 mg/kg/dag. Den højeste daglige optagelse af DEHP, der er beregnet for voksne dialysepatienter, er i værst tænkelig tilfælde en ca. 50 gange lavere dosis (1).

Allergi
Der er ikke tilstrækkelige data fra mennesker til at vurdere DEHPs mulige allergifremkaldende potentiale ved hudkontakt og indånding.

På baggrund af dyreundersøgelser vurderes DEHPs potentiale for at forårsage allergi ved hudkontakt at være meget begrænset (1).

En enkelt undersøgelse af DEHPs påvirkning af luftrørsvæv fra rotter indikerer, at omdannelsesprodukt MEHP muligvis kan forårsage overfølsomhedsreaktioner i luftvejene ved gentagen eksponering (1).

Samlet vurderes DEHP ikke at være allergifremkaldende ved hudkontakt og indånding.

Kræft
Der er kun ganske få undersøgelser af DEHPs mulige kræftfremkaldende effekter hos mennesker. En enkelt epidemiologisk undersøgelse fra 1997 af risikoen for testikelkræft ved eksponering for PVC og andre produkter i plastindustrien viste en øget risiko ved eksponering for PVC. En mulig sammenhæng mellem eksponering for DEHP og andre phthalat-blødgørere blev diskuteret i undersøgelsen. Samlet er de foreliggende data utilstrækkelige til at konkludere noget om DEHPs mulige kræftfremkaldende effekter hos mennesker.

Der er en række undersøgelser med dyr af DEHPs mulige kræftfremkaldende effekter ved eksponering via indtagelse. Resultaterne dokumenterer overbevisende, at DEHP forårsager leverkræft hos rotter og mus og leukæmi hos rotter. Den laveste observerede dosis (LOAEL), som forårsagede leverkræft og leukæmi hos rotter, var 147 mg/kg lgv/dag, men LOAEL for leverkræft hos mus var 292 mg/kg lgv/dag. Man vurderer, at mekanismen for leverkræft er specifik for gnavere. Leverkræft er dermed ikke en relevant effekt hos mennesker. Tilsvarende er relevansen af leukæmi hos rotter tvivlsom i forhold til effekter hos mennesker (1).

Et enkelt studie rapporterer om en øget hyppighed af testikelkræft hos rotter ved eksponering for DEHP i foderet over livstid. LOAEL 30 mg/kg foder. I EU's risikovurdering af DEHP vurderer man, at de foreliggende undersøgelser bør gennemgås nærmere, før der kan konkluderes noget endeligt vedrørende DEHPs mulige kræftfremkaldende egenskaber (1).

Det internationale kræftforskningsinstitut, IARC, vurderer, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at DEHP forårsager leverkræft i dyrestudier. Mekanismen for leverkræft er dog specifik for gnavere og dermed ikke relevant for mennesker. IARC vurderer, at der er utilstrækkelig dokumentation for mulige kræftfremkaldende effekter af DEHP hos mennesker. DEHP kategoriseres i gruppe 3, som omfatter gruppen af stoffer, hvor det ikke er muligt at vurdere de kræftfremkaldende egenskaber hos mennesker på det foreliggende datagrundlag
(22).

Samlet vurderes det, at der ikke er dokumentation for, at DEHP er kræftfremkaldende hos mennesker på det foreliggende datagrundlag.

Arveanlæg
Mulige skadelige effekter på arveanlæg af DEHP og de primære omdannelsesprodukter MEHP og 2-ethylhexanol er grundigt undersøgt i laboratoriet. På baggrund af de opnåede resultater, anses hverken DEHP, MEHP eller 2-ethylhexanol at forårsage skader på arveanlæg (1).

Reproduktion
Data fra velgennemførte undersøgelser i gnavere viser, at DEHP ved gentagen eksponering forårsager skadelige effekter på frugtbarhed, testikler og udvikling hos fostre og unger (1).

Hos hanrotter forårsager DEHP alvorlige skader på testikler. Unge hanner i udvikling er mere følsomme overfor DEHP end voksne hanner. Det laveste rapporterede dosisniveau (LOAEL) for skadelige effekter på testikler hos unge hanrotter er 37,6 mg/kg lgv/dag ved eksponering via føden. Det laveste niveau, hvor der ikke kunne observeres skadelige effekter (NOAEL), var her 3,7 mg/kg lgv/dag (1). I en nyere undersøgelse er man kommet frem til en NOAEL på 4,8 mg/kg/lgv/dag for effekter på testikler og fosterudvikling (2). Der er observeret tilsvarende effekter på testikler forårsaget af DEHP i undersøgelser med mus, hamster og fritte. Der er indikationer for, at DEHP også kan forårsage skadelige effekter på det hunlige forplantningssystem (1).

Effekter af DEHP er undersøgt i et 13 ugers studie med egernaber, som blev eksponeret for stoffet i foderet i doser op til 2.500 mg/kg foder. Her så man ingen skadelige effekter af DEHP på testikler (1).

DEHP forårsager nedsat frugtbarhed i dyrestudier. I en undersøgelse med mus var det lavest observerede dosisniveau (LOAEL) for skader på forplantningsevnen 200 mg/kg lgv/dag ved eksponering via føden (1). Et rottestudie fra 2002 underbygger, at DEHP skader forplantningsevnen (23).

Hos rotter, som blev eksponeret for DEHP som fostre og via modermælk, var det laveste dosisniveau for skader (LOAEL) på testikler mindre end 3,5 mg/kg lgv/dag i drikkevandet til mødrene. Hos mus er DEHP fosterskadende ved koncentrationer væsentligt under det niveau, der forårsager synlige effekter hos mødrene. Laveste LOAEL for fosterskader var 91 mg/kg lgv/dag til moderdyrene
(1). Observationerne underbygges af nyere undersøgelser af DEHPs effekter på hanlig kønsudvikling hos rottefostre (24,25,26). Et andet nyere studie indikerer, at eksponering for DEHP hos mennesker starter allerede i fostertilstanden (12).

På baggrund af de fundne data fra dyrestudier vurderes det samlet, at DEHP ved gentagen eksponering ved et relativt højt dosisniveau (LOAEL 200 mg/kg lgv/dag) kan forårsage skader på forplantningsevnen. DEHP kan ved relativt lave dosisniveauer (LOAEL hhv. 37,6 mg/kg lgv/dag og < 3,5 mg/kg lgv/dag) forårsage skader på testikler og fosterudvikling.

Amning To studier i rotter har vist, at DEHP kan overføres til nyfødte via modermælk i koncentrationer, som er tilstrækkelige til at forårsage skader hos afkommet (1).

Virkning på miljø

Spredning i miljøet
DEHP udledes til miljøet ved produktion og industriel anvendelse af stoffet og forarbejdning af PVC og andre materialer, som indeholder stoffet. Udledning sker primært til atmosfæren som damp og partikler og via spildevand. DEHP og andre blødgørere er ikke kemisk bundet til polymeren i plastprodukter, men kan til en vis grad migrere ud af produkterne. Der forventes at ske en væsentlig spredning af stoffet til miljøet ved brug og bortskaffelse af plastprodukter.

Der er begrænset viden om DEHPs skæbne i atmosfæren. Tilgængelige data indikerer, at nedbrydning ved reaktion med hydroxylradikaler dannet via sollys er den vigtigste nedbrydningsvej. På partikelform fjernes DEHP fra atmosfæren ved aflejring. I overfladevand forekommer DEHP sandsynligvis bundet til opslemmede partikler og sediment. Tilsvarende er DEHP bundet til partikler i jord og har dermed lav mobilitet i jord. Risikoen for udvaskning til grundvand er meget begrænset. Fordampning af DEHP fra jord og overfladevand er formentlig ikke en væsentlig skæbnevej (3,19).

Bioakkumulering
DEHP kan ophobes i levende organismer. Den vurdering baseres på resultater fra undersøgelser af stoffets bioakkumuleringspotentiale i vandlevende organismer (BCF-værdier i fisk på 114 – 1380, BCF i muslinger og krebsdyr på mere end 1000) samt målinger af DEHP i krebsdyr og fisk ved europæiske lokaliteter (3,19,29).

Nedbrydelighed
DEHP vurderes at være biologisk letnedbrydelig under iltede forhold, herunder specielt i miljøer, som er ”vænnet” til udledning af DEHP. Man vurderer, at biologisk nedbrydning er den vigtigste nedbrydningsvej i overfladevand og jord under iltholdige forhold. Under iltfrie forhold, som f.eks. i havsedimenter og spildevandsslam, er DEHP stort set ikke biologisk nedbrydeligt (3,19,29).

Man har beregnet en atmosfærisk halveringstid for DEHP på ca. 1 døgn ved reaktion med hydroxylradikaler dannet via sollys (3,19).

I overfladevand foregår nedbrydning af DEHP ved reaktion med vand (hydrolyse) og oxidation via sollys kun meget langsomt (3).

Giftighed
På grund af DEHPs lave vandopløselighed er det vanskeligt at vurdere effekter af stoffet overfor vandlevende organismer. Der er meget varierende data vedrørende akut giftighed af DEHP i vandmiljøet. Stoffet er ikke akut giftigt for vandlevende organismer ved eksponering i koncentrationer op til grænsen for opløselighed. Der er undersøgelser, som indikerer, at DEHP kan forårsage skadelige effekter hos fisk ved eksponering for stoffet via føden. Det anbefales, at der foretages yderligere undersøgelser på området (3).

Andre miljøeffekter
Der ikke nogen forventning om, at DEHP kan bidrage til nedbrydning af ozonlaget, til fotokemisk ozondannelse, til næringssaltbelastning eller til den globale drivhuseffekt.

Påvirkning af bakterier Generelt indikerer de foreliggende data, at DEHP udviser lav giftighed overfor mikroorganismer og, at risikoen for skadevirkninger af stoffet overfor mikroorganismer i spildevandsrenseanlæg er begrænset. Et antal studier viser dog, at DEHP kan hæmme mikroorganismer og nedbrydningsprocesserne i spildevandsslam under iltfrie forhold (3,30).

Netværk

DK: Miljøstyrelsen, www.mst.dk

DK: Arbejdstilsynet, www.arbejdstilsynet.dk

EU: European Chemicals Bureau (ECB), European Commission, http://ecb.jrc.it/existing-chemicals/

EU: Scientific Committee for Toxicity, Ecotoxicity and Environment (CSTEE), European Commission,
http://europa.eu.int/comm/health/ph_risk
/committees/sct/sct_en.htm

EU: Scientific Committee for Food (SCF), European Commission, http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/scf/index_en.html

EU: Directorate General for Employment and Social Affairs, European Commission,
http://www.europa.eu.int/comm/employment_
social/health_safety/activities_en.htm

World Health Organization (WHO), International Programme on Chemical Safety (IPCS), http://www.who.int/pcs/pcs_act.htm

International Agency for Research on Cancer (IARC),
http://www.iarc.fr/

European Chemical Industry Council (CEFIC), www.cefic.be

Organization for Economic Co-operation and Development (OECD), Chemicals Hazard/Risk Assessment,
http://www.oecd.org/linklist/0,2678,en_2649_34365_
2734144_1_1_1_37407,00.html#18965160

US: American Conference of Governmental Hygienists (ACGIH), http://www.acgih.org/home.htm

US: Agency for Toxic Substances and Disease Registry (ATSDR), US Public Health Service, http://www.atsdr.cdc.gov/

US: National Institute of Environmental Health Sciences (NIEHS), National Toxicology Programme, http://www.niehs.nih.gov/

US: Environmental Protection Agency (EPA), Office for Research and Development, National Center for Environmental Assessment
http://www.epa.gov/ORD/

US: National Institute for Occupational Safety and Health, http://www.cdc.gov/niosh/homepage.html

US: Office of Environmental Health Hazard Assessment, California, http://www.oehha.ca.gov

Litteraturhenvisninger

1. National Chemicals Inspectorate Sweden, The Institute for Toxicology at the Danish Veterinary and Food Administration Denmark. Risk assessment of bis(2-ethylhexyl)phthalate (CAS-No.: 117-81-7, EINECS-No.: 204-211-0) Consolidated Final Report: September 2003. Chapters 4-6. Environmental Chemicals Bureau, European Commission; 2003.

2. CSTEE. Opinion on the results of a second risk assessment of: Bis(2-ethylhexyl) phthalate (DEHP). Human Health Part.
http://europa.eu.int/comm/health/ph_risk/
committees/sct/sct_en.htm 2004 Jan 8. Available from: http://europa.eu.int/comm/health/ph_risk/
committees/sct/documents/out214_en.pdf.

3. National Chemicals Inspectorate Sweden, The Institute for Toxicology at the Danish Veterinary and Food Administration Denmark. Risk assessment of bis(2-ethylhexyl)phthalate (CAS-No.: 117-81-7, EINECS-No.: 204-211-0) Consolidated Final Report: September 2001. Chapters 0-3. Environmental Chemicals Bureau, European Commission; 2001.

4. European Council for Plasticizers & Intermediates. Experts confim no general risk to human health from the plasticizer DEHP. http://www.phthalates.com 2003 Oct 20. Available from:
http://www.phthalates.com/pressrelease/details/index.asp?id=8.

5. Expert Panel re-evaluation of DEHP, October 10-12, 2005. National Toxicology Program, Center for the evaluation of risks to human reproduction 2005. Available from:
http://cerhr.niehs.nih.gov/news/dehp/DEHPMtgSumm101405.pdf.

6. Miljøstyrelsen. Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer. 2005.

7. EU-Kommissionen. Kommissionens beslutning af 7. december 1999 om forbud mod markedsfoering af legetoej og smaaboernsartikler, der er beregnet til at blive puttet i munden af boern under tre aar, og som er fremstillet af bloed pvc indeholdende et eller flere af stofferne diisononylphthalat (DINP), di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), dibutylphthalat (DBP), diisodecylphthalat (DIDP), di-n-octylphthalat (DNOP) og butylbenzylphthalat (BBP) (meddelt under nummer K(1999) 4436) (EOES-relevant tekst).
http://europa.eu.int/eur-lex/da/index.html 1999 Dec 7. Available from:
http://europa.eu.int/servlet/portail/RenderServlet?search=
DocNumber&lg=da&nb_docs=25&domainLegislation&coll=&in_
force=NO&an_doc=1999&nu_doc=815&type_doc=Decision =.

8. Debat og beslutninger: "Indeholder phthalater - må ikke puttes i munden". Europa-parlamentet 2005. Available from: http://www.europarl.eu.int/omk/sipade3?PUBREF=
-//EP//TEXT+PRESS+DN-20050705-1+0+DOC+XML
+V0//DA&LEVEL=2&NAV=S&L=DA#SECTION4.

9. EU-Kommissionen. Communication from the commission to the council and the European parliament on the implementation of the Community Strategy for Endocrine Disrupters - a range of substances suspected of interfering with the hormone systems of humans and wildlife

COM (2001)262, Annex 15. http://europa.eu.int/comm/environment/
docum/01262_en.htm#bkh 2003

10. Listen over uønskede stoffer 2004. København: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen; 2004. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2004:8

11. Müller AK ,Nielsen ELO. Human exposure to selected phthalates in Denmark. http://www.foedevaredirektoratet.dk 2003

12. Latini G, De Felice C, Presta G, Del vecchio A, Paris I, Ruggieri F, et al. Human prenatal exposure to di-(2-ethylhexyl)-phthalate. Pediatr Res. 2002;(52 (5)):780.

13. Latini G, De Felice C, Presta G, et al. In utero exposure to di-(2-ethylhexyl)phthalate and duration of human pregnancy. [Abstract] Environ Health Perspect 2003;111(14):

14. B-værdivejledningen : oversigt over B-værdier. København: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen; 2002. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2002:2

15. Synoptic Document. Provisional Lists of monomers and additives notified to European Commission as substances which may be used in the manufacture of plastics intended to come into contact with foodstuffs. http://cpf.jrc.it/webpack/downloads/SYNOPTIC%
20DOCUMENT(2003.04.15).pdf EUROPEAN COMMISSIONHEALTH & CONSUMER PROTECTION DIRECTORATE-GENERAL; 2003 May 13

16. EU-Kommissionen. Kommissionens beslutning af 7. december 1999 om forbud mod markedsfoering af legetoej og smaaboernsartikler, der er beregnet til at blive puttet i munden af boern under tre aar, og som er fremstillet af bloed pvc indeholdende et eller flere af stofferne diisononylphthalat (DINP), di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), dibutylphthalat (DBP), diisodecylphthalat (DIDP), di-n-octylphthalat (DNOP) og butylbenzylphthalat (BBP) (meddelt under nummer K(1999) 4436) (EOES-relevant tekst).
http://europa.eu.int/eur-lex/da/index.html 1999 Dec 7. Available from:
http://europa.eu.int/servlet/portail/RenderServlet?search=
DocNumber&lg=da&nb_docs=25&domain=Legislation&coll=
&in_force=NO&an_doc=1999&nu_doc=815&type_doc=Decision .

17. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen (NOVANA) 2004-2009. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) 2004. Available from: http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/840211D1-BA78-4C4D
-A330-3DA18BDAB274/0/MFS_stofliste20050530.pdf.

18. Chemicals known to the state to cause cancer or reproductive toxicity, December 2, 2005. (Proposition 65). Office of Environmental Health Hazard Assessment,California 2005. Available from:
http://www.oehha.ca.gov/prop65/prop65
_list/files/P65single120205.pdf.

19. Hazardous Substances Data Bank (HSDB). Bis(2-ethylhexyl)phthalate. http://csi.micromedex.com National Library of Medicine (NLM); 1998 Jan 31. Available from:
http://csi.micromedex.com/DATA/HS/HS339.HTM?Top=Yes.

20. Beredskabstyrelsen. Indsatskort for kemikalieuheld. Polyvinylchlorid. http://www.kemikalieberedskab.dk 2003. Available from: http://www.kemikalieberedskab.dk/ikkort/42/ik.kort.[P].420.html.

21. Lewis Sr. RJ. Sax's Dangerous Properties of Industrial Materials. - 3: H-Z. 9.ed. ed. New York, N.Y. : Van Nostrand Reinhold: 1995.

22. International Agency for Research on Cancer. IARC Monograph on Di(2-ethylhexyl) phthalate (CAS No. 117-81-7). Summary of Data reported and Evaluation. 2000. p.41; vol. 70) Available from:
http://www.cie.iarc.fr/htdocs/monographs/vol77/77-01.html.

23. Wolfe GW, Layton K, Nehrebeckyj L, et al. Reproductive effcts of diethylhexylphthalate (DEHP) in Sprague-Dawley rats when assessed by the continuous breeding protocol. [Abstract] Toxicologist 2002;(66)

24. Lambright CR, Wilson VS, Furr JR, et al. Effects of endocrine disrupting chemicals (EDCs) on fetal testes hormone production. [Abstract] Toxicologist 2003;(72)

25. Gray LE, Barlow NJ, Furr JR, et al. Transgenerational effects of di(2-ethylhexyl)phthalate in the male rat. [Abstract] Toxicologist 2003;(72)

26. Banerjee S, Thuillier R, Culty M, et al. In utero exposure to di(2-ethylhecyl) phthalate alters growth, tissue organization, and the expression of androgen receptor protein of rat prostate. [Abstract] Biol Reprod 2002;(66)

27. Hass U, Filinska M, Pedersen S, et al. Effects of Finasteride and DEHP on anogenital distance and nipple retention after perinatal exposure in rats. [Abstract] Reprod Toxicol 2004;18(5):

28. Gray LE, Furr J, Lambright C, et al. Chronic exposure to diethyl hexyl phthalate (DEHP) delays puberty and reduces androgen-dependent tissue wieghts in the male rat. [Abstract] Biol Reprod 2004;113:

29. Verschueren K. Handbook of Environmental Data on Organic Chemicals. 3 ed. New York, N.Y. : Van Nostrand Reinhold: 1996.

30. Alatriste-Mondragon F, Iranpour R, Ahring BK. Toxicity of di-(2-ethylhexyl) phthalate on the anaerobic digestion of wastewater sludge. [Abstract] Water Res 2003;37(6):

Fodnoter

¹ CSTEE: Scientific Committee for Toxicity, Ecotoxicity and the Environment.

² NTP, CERHR: National Toxicology Program, Center for the Evaluation of Risks to Human Reproduction

³ Lowest observed adverse effect level

⁴ legemsvægt

⁵ Den dosis, der forårsager dødsfald ved indtagelse hos halvdelen af de eksponerede dyr.

⁶ Den koncentration, der forårsager dødsfald ved indånding hos halvdelen af de eksponerede dyr.