Kapitel – Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 5 2008 – Øget videnberedskab om kemiske stoffer i plastindustrien

Øget videnberedskab om kemiske stoffer i plastindustrien

Bilag D6 – Stofprofil for diisodecylphthalat

Kort Status og Resumé

DIDP forekommer som en kompleks blanding af primært C10-forgrenede isomerer. Denne stofprofil omfatter diisodecylphthalat (DIDP) (CAS-nr. 26761-40-0) og 1,2-benzendicarboxylsyre, di-C9-11-forgrenede alkylestere, C10-rige (CAS-nr. 68515-49-1).

Fokus
Der er dokumentation for, at visse phthalater kan forårsage hormonforstyrrende effekter og skader på kønsudvikling hos dyr. Phthalater er derfor generelt mistænkt for at medvirke til skader på forplantningsevne og fosterudvikling hos mennesker og dyr. Kritiske effekter af DIDP vurderes, at være effekter på leveren ved gentagen eksponering og effekter på fostre (1).

Konklusion
DIDP udviser lav akut giftighed og lav giftighed ved gentagen eksponering. Der er i dyreforsøg set effekter på leveren ved gentagen eksponering for høje doser. Der er ligeledes set effekter på fostre og antal levendefødte unger ved høje doser. Effekterne på fostre og afkom vurderes ikke at retfærdiggøre en klassificering af DIDP som reproduktionsskadelig. DIDP har ikke udvist østrogenlignende potentiale i undersøgelser i cellesystemer og med dyr. Der er iværksat undersøgelser af phthalater, herunder DIDPs mulige effekter på det hanlige kønshormonsystem. Samlet vurderes det, at eksponering af mennesker for DIDP
i arbejdsmiljø, som forbrugere og indirekte via det ydre miljø ikke udgør en sundhedsrisiko. Det frarådes dog at substituere andre phthalater i legetøj med DIDP.

Det vurderes, at DIDP ikke indebærer en risiko for skadelige effekter i miljøet på baggrund af forventede eksponeringsniveauer.

Status
Der foreligger i EU en risikovurdering af DIDP fra 2003. Her konkluderer man, at der ikke er behov for yderligere data eller risikoreduktionstiltag i forhold til effekter på menneskers sundhed ved eksponering i arbejdsmiljø, som forbrugere og indirekte via det ydre miljø. Såfremt DIDP anvendes i legetøj, bør risikoen for skadelige effekter hos børn og nyfødte ved gentagen eksponering dog begrænses. I forhold til effekter af DIDP i det ydre miljø konkluderer man, at der ikke er behov for yderligere data eller risikoreduktionstiltag. Det er vurderet, at DIDP ikke skal klassificeres for sundheds- og miljøeffekter (1).

Det er forbudt i EU at markedsføre legetøj og småbørnsartikler, der er beregnet til at putte i munden af børn under tre år, hvis produkterne indeholder mere end
0,005 vægtprocent phthalater (2). Europa-parlamentet har i juli 2005 godkendt et lovforslag om, at anvendelsen af diisononylphthalat (DINP), diisodecylphthalat (DIDP) og dioctylphthalat (DNOP) forbydes i alt legetøj beregnet til at putte i munden (3).

Anvendelse
DIDP anvendes primært som blødgører i PVC. Stoffet anvendes i mindre omfang i andre polymermaterialer, i lime, fugemidler og tekstiltrykfarver samt i antikorrosions- og antifoulingmidler (1).

Blødgjort PVC med DIDP anvendes til byggematerialer, gulvbelægning, isolering af kabler og ledninger, undervognsbelægning i biler, syntetisk læder, skosåler, regntøj, legetøj, fugemasser og maling og lak (1).

Eksponeringsforhold
Mennesker eksponeres for DIDP i arbejdsmiljø, som forbrugere og indirekte via miljøet.

I arbejdsmiljø forekommer eksponering for DIDP ved produktion og industriel anvendelse af stoffet og forarbejdning af produkter, som indeholder stoffet. Relevante eksponeringsveje er hudkontakt og indånding af primært aerosoler. Der er få målinger af DIDP i arbejdsmiljøet. Man har beregnet, at eksponeringsniveauet for stoffet ved indånding af partikler typisk er på niveau med grænseværdien for stoffet (3 mg/m³) ved fremstilling af produkter, som indeholder stoffet. Ved forarbejdning af produkter, hvor DIDP indgår, har man beregnet et eksponeringsniveau på ca. halvdelen af grænseværdien (1,5 mg/m³). I værst tænkelige tilfælde kan eksponeringsniveauet ved begge scenarier være op til godt tre gange grænseværdien. Hudeksponering er formentlig af mindre betydning, idet hudoptagelsen af DIDP er meget begrænset (1).

DIDP frigives til miljøet ved produktion og industriel anvendelse af stoffet og produkter, som indeholder stoffet. Almenbefolkningen eksponeres indirekte for DIDP gennem fødevarer, drikkevand og luft. Meget begrænsede målinger af DIDP i det ydre miljø viser koncentrationer i overfladevand og jord i få mikrogram, i sedimenter op til 1 mg/kg tørvægt – lokalt i væsentligt højere koncentrationer, i spildevandsslam op til 83 mg/kg tørvægt og i muslinger op til godt 1 mg/kg tørvægt. Man vurderer, at voksne ved diffus miljøeksponering dagligt optager op til 75 gange mindre end TDI, og børn op til treårs-alderen op til 10 gange mindre end TDI (1). Det danske fødevaredirektorat vurderer, at 80 % af de phthalater, som danskerne indtager, kommer fra maden. De stammer primært fra miljøforurening og kun i mindre grad fra plastemballage (4).

Effekter
DIDP har lav akut giftighed og lav giftighed ved gentagen eksponering. Der er ikke indikationer for, at DIDP forårsager irritation, allergi, kræft eller skader på arveanlæg (1).

Ved gentagen eksponering for DIDP via indtagelse hos rotter og hunde ser man effekter på leveren. Udfra et 90-dages-studie i rotter er det højeste niveau, hvor der ikke kan observeres effekter på lever eller andre skadelige effekter (NOAEL¹), 60 mg/kg lgv/dag (1).

I undersøgelser med hunrotter, som i drægtighedsperioden blev eksponeret for DIDP via indtagelse, har man observeret et nedsat antal overlevende unger. NOAEL for denne effekt er 33 mg/kg lgv/dag. Der er endvidere observeret mindre skeletvariationer hos afkommet ved en dosis på 1000 mg/kg lgv/dag, hvor der samtidig blev observeret svag giftvirkning hos mødrene. NOAEL for effekter på skeletudvikling hos afkommet er 500 mg/kg lgv/dag. Man vurderer, at de nævnte effekter af DIDP hos rotter ikke er tilstrækkeligt alvorlige til at klassificere stoffet som reproduktionsskadeligt (1).

Der er ikke set akutte eller kroniske effekter af DINP overfor vandlevende organismer ved koncentrationer op til stoffets opløselighedsgrænse i vand. Stoffet er biologisk letnedbrydeligt under iltholdige forhold mens nedbrydning under iltfattige forhold er meget begrænset. Der kan ske en opkoncentrering i iltfattige miljøer som spildevandsslam og sedimenter. Der er få data om DINPs potentiale for at ophobes i levende organismer (1).

Regulering

Arbejdsmiljø

GV		Organisk opl.middel	MAL		Kræft
ppm	mg/m³	ppm	MAL-faktor	TEF	AT-liste
-	3	-	-	-	-

TEF = Tal Efter Bindestregen

Miljø

B-værdi: 0,01 mg/m³ (phthalater andre end DEHP) (5).

Klassificering

Ikke klassificeret (6).

Anden regulering

Der er ikke fastsat en specifik migrationsgrænse i levnedsmidler (SML) for DIDP. For gruppen af diesterforbindelser af phthalsyre (C9-C11) er der fastsat en tolerabel daglig indtagelse (TDI) på 0,15 mg/kg lgv (7).

DIDP er ikke medtaget i Miljøstyrelsens Listen over uønskede stoffer 2004 (9).

Proposition 65 (Californien): DIDP er ikke listet (10).

Identifikation

Kemisk navn

Diisodecylphthalat
1,2-Benzendicarboxylsyre, di-C9-11-forgrenede alkylestere, C10-rige

Synonymer

DIDP, 1,2-benzendicarboxylsyre, diisodecyl-ester, bis-(8-methylnonyl)-phthalat,

Struktur

Struktur

CAS nr.

26761-40-0 68515-49-1

EINECS/ELINCS nr.

247-977-1 271-091-4

Fysisk/Kemiske egenskaber

Tilstandsform

Klar, olieagtig, viskøs væske med svag lugt.

Smeltepunkt

Ca. –45°C

Kogepunkt

> 400°C

Flammepunkt

> 200°C (ASTM D93)

Damptryk

2,8*10^-5 Pa (20°C)

Densitet

0,966 (20°C)

Ikke anvendeligt.

Opløselighed

Vand: Den reelle vandopløselighed er ca. 0,0002 mg/l. DIDP danner dog stabile emulsioner med vand, hvorved der kan måles en vandopløselighed på op til 1 mg/l (11). Opløselig i de fleste organiske opløsningsmidler (12).

Log P_ow

8,8

Lugtgrænse

Ingen data.

Anvendelse og Forekomst

DIDP anvendes primært som blødgører i PVC. Forbruget af DIDP udgør ca. en femtedel af det totale forbrug af phthalatblødgørere i Europa. Det typiske indhold af DIDP i blødgjort PVC er 25 – 50 %. DIDP anvendes i mindre omfang i andre polymermaterialer, i lime, fugemidler og tekstiltrykfarver samt i antikorrosions- og antifouling-midler (1).

Mennesker eksponeres for DIDP i arbejdsmiljø, som forbrugere og indirekte via miljøet.

I arbejdsmiljø forekommer eksponering for DIDP ved produktion af stoffet og ved produktion og industriel anvendelse af blandinger og produkter, som indeholder stoffet. Relevante eksponeringsveje er hudkontakt og indånding af primært aerosoler. Der er få målinger af luftkoncentrationer af DIDP i arbejdsmiljøet. Man formoder, at de er på samme niveau som for andre tungere phthalater, hvor der er væsentligt flere målinger. På baggrund af måledata for DIDP og andre phthalater vurderer man i EUs risikovurdering af DIDP, at eksponeringsniveauet for stoffet ved indånding af partikler typisk er 3 mg/m³ svarende til grænseværdien (GV) for stoffet ved fremstilling af produkter indeholdende stoffet og 1,5 mg/m³ svarende til halvdelen af GV ved industriel anvendelse af produkter, som indeholder stoffet. I værst tænkelige tilfælde vurderer man, at eksponeringsniveauet ved begge scenarier kan være op til 10 mg/m³ svarende til godt 3 gange GV. De angivne luftkoncentrationer er 8-timers tidsvægtede gennemsnit. Der er ikke tilgængelige måledata for hudeksponering for DIDP eller andre phthalater. Ved hjælp af en model har man beregnet, at hudeksponeringen i arbejdsmiljø maksimalt er 5 mg/cm². De reelle eksponeringsniveauer er formentlig væsentligt lavere (1).

Forbrugere eksponeres for DIDP via PVC i byggematerialer, overfladebelægninger, syntetisk læder, sko og regntøj mv. og via fødevarer, som er forurenet med DIDP via emballage og procesudstyr under forarbejdning. Relevante eksponeringsveje er indtagelse, indånding og hudkontakt. I EUs risikovurdering af DIDP vurderer man, at voksne forbrugere optager op til 0,0058 mg/kg lgv/dag svarende til 25 gange mindre end TDI, mens børn op til treårsalderen optager op til 0,026 mg/kg lgv/dag svarende til 6 gange mindre end TDI. Den større beregnede optagelse hos børn skyldes en formodning om en større optagelse hos børn end voksne på baggrund af data fra dyreundersøgelser af DEHP og et forsigtighedsprincip. Inddrages en forventet fremtidig eksponering via legetøj vurderer man, at børn op til treårsalderen kan optage op til 0,227 mg/kg lgv/dag svarende til knap det dobbelte af TDI (1).

DIDP frigives til miljøet overvejende ved direkte udledning til atmosfæren fra industriel produktion og anvendelse af stoffet og forarbejdning af produkter indeholdende stoffet, via spildevandsslam og via fast affald. Blødgørere I plastprodukter er ikke kemisk bundet til polymeren. DIDP migrerer i et vist omfang ud i det omgivende miljø ved brug og bortskaffelse af produkter, som indeholder stoffet (1).

Almenbefolkningen eksponeres indirekte for DIDP gennem fødevarer, drikkevand og luft. Der er meget begrænsede målinger af DIDP i det ydre miljø. De viser koncentrationer i overfladevand og jord i få mikrogram, i sedimenter i koncentrationer op til 1 mg/kg tørvægt – lokalt i væsentligt højere koncentrationer, i spildevandsslam i koncentrationer på 13 til 83 mg/kg tørvægt og i muslinger i koncentrationer op til godt 1 mg/kg tørvægt. I EUs risikovurdering estimerer man, at voksne optager op til 0,002 mg DIDP/kg lgv/dag svarende til 75 gange under TDI og børn op til treårs-alderen optager op til 0,013 mg/kg lgv/dag svarende til 10 gange under TDI via diffus miljøeksponering (1).

Brand og ophedning

DIDP har ikke eksplosive eller oxiderende egenskaber. Stoffet har en lav brændbarhed pga. et højt flammepunkt. Ved brand dannes almindelige brandgasser (12,13).

Virkning på Sundhed

Optagelse og omsætning
En undersøgelse i rotter viser, at DIDP kan optages via mave-tarmkanalen. Ved en dosis på 0,1 mg/kg DIDP blev 56 % af den indgivne dosis optaget. Absorptionen af DIDP faldt med stigende dosis, idet der tilsyneladende er en mætningsmekanisme (1).

DIDP på aerosolform optages let via lungerne hos rotter ved indånding. Man formoder, at en del af de indåndede partikler ender i svælget, synkes og optages via mavetarmkanalen (1).

Absorption af DIDP over huden er meget begrænset. I en rotteundersøgelse blev omkring 4 % af den tilførte dosis optaget over 7 dage. Laboratoriestudier indikerer at hudoptagelsen er endnu lavere hos mennesker (1).

DIDP optaget via mavetarmkanal og lunger genfindes primært i mavetarmkanalvævet, lever og nyrer, mens DIDP optaget over huden fordeles til muskler og fedtvæv. DIDP udskilles hurtigt, idet mindre end 1 % radioaktivitet kunne genfindes i rotter 72 timer efter, at dyrene var eksponeret for radioaktivt mærket DIDP ved indtagelse. Optaget DIDP udskilles som nedbrydningsprodukter (monoesterforbindelser) og uomdannet DIDP via fæces og som nedbrydningsprodukter (monoesterforbindelser og phthalsyre) via urinen (1).

Et 2-generationsstudie med rotter indikerer, at DIDP muligvis kan udskilles i lave koncentrationer via modermælken efter indtagelse. Der blev dog ikke foretage en analyse af modermælken (1).

Kortvarig påvirkning

Akutte effekter
DIDP udviser i dyrestudier meget lav akut giftighed ved indtagelse, indånding og hudkontakt (11). LD₅₀² er 64.000 mg/kg for rotter ved eksponering via indtagelse, mens LD₅₀³ er > 3.160 mg/kg for kaniner ved eksponering på huden. LC₅₀⁴ er for rotter > 130 mg/m³ ved indånding af aerosoler i 6 timer (1,14).

Irritation/ætsning
Undersøgelser med dyr viser, at DIDP højest er mildt hud- og øjenirriterende.

Stoffet forårsager ikke luftvejsirritation i undersøgelser med dyr. Der er ikke indikationer om, at DIDP forårsager hud-, øjen- eller luftvejsirritation hos mennesker (1).

Længerevarende/gentagen påvirkning

Generelt
Ved gentagen eksponering for DIDP ved indtagelse er målorganet hos rotter og hunde leveren, idet der observeres øget levervægt og hos rotterne desuden ændring i enzymaktivitet. Ændringen i enzymaktivitet vurderes dog ikke at være relevant for effekter hos mennesker. På baggrund af en 90-dages undersøgelse i rotter er det højeste niveau, hvor der ikke kan observeres effekter på lever eller andre skadelige effekter (NOAEL), 60 mg/kg lgv/dag (1).

De fundne data retfærdiggør ikke en klassificering af DIDP som sundhedsskadelig ved længere tids påvirkning (1).

DIDPs mulige hormonforstyrrende effekter er undersøgt i cellesystemer og undersøgelser med dyr. DIDP udviste ikke østrogenlignende effekter. Under-søgelser af DIDP og andre phthalaters mulige påvirkning af det mandlige kønshormonsystem er iværksat (1).

Allergi
Tre undersøgelser med dyr for allergifremkaldende egenskaber af DIDP ved hudkontakt har vist modstridende resultater. Der er kun meget svage indikationer af allergi hos mennesker ved hudkontakt. Samtidig er der ikke demonstreret allergifremkaldende egenskaber af andre phthalater ved hudkontakt. Samlet vurderes DIDPs potentiale for at forårsage hudallergi at være yderst lavt (1).

Der er ikke fundet data om allergifremkaldende egenskaber af DIDP ved indånding. Andre phthalater har ikke forårsaget allergi ved indånding ved test i dyr. Der er ikke rapporteret om luftvejsallergi hos mennesker forårsaget af DIDP eller andre phthalater. Samlet vurderes DIDP ikke at forårsage luftvejsallergi (1).

Kræft
Der foreligger ikke nogen data om kræftfremkaldende egenskaber af DIDP hos mennesker eller undersøgelser af sådanne effekter hos dyr. To andre phthalater, di-2-ethyl-hexyl-phthalat (DEHP) og diisononyl-phthalat (DINP), forårsager kræft i leveren hos rotter. Mekanismen for denne effekt vurderes at være specifik for gnavere. Man formoder, at DIDP via samme mekanisme kan forårsage leverkræft hos gnavere. Den observerede leverkræft hos rotter forårsaget af DEHP og DINP vurderes ikke at være relevant hos mennesker (1).

Samlet er der ikke indikationer for, at DIDP forårsager kræft hos mennesker.

Arveanlæg
Mulige effekter af DIDP på arveanlæg er testet i forskellige cellesystemer og i en enkelt undersøgelse med mus. Resultaterne underbygger, at DIDP ikke forårsager skader på arveanlæg (1).

Reproduktion
DIDP har ikke vist skadelige effekter på forplantningsevnen hos rotter ved eksponering via indtagelse (1).

I to 2-generationsstudier med rotter er observeret et reduceret antal overlevende unger ved eksponering af moderdyrene for DIDP via foderet. NOAEL for denne effekt er 33 mg/kg lgv/dag (1).

I to undersøgelser med drægtige rotter, som blev eksponeret for DIDP ved indtagelse fra dag 6 til 15 i drægtighedsperioden, er observeret mindre skeletvariationer hos afkommet ved en dosis på 1000 mg/kg lgv/dag. Ved denne dosis blev der samtidig observeret svag giftvirkning hos mødrene. NOAEL for effekter på skeletudvikling hos afkommet er 500 mg/kg lgv/dag (1).

Samlet vurderer man, at DIDP ikke skader forplantningsevnen. Vedrørende effekter på fostre vurderer man, at de observerede effekter af DIDP (reduceret antal overlevende unger og skeletvariationer) ikke retfærdiggør en klassificering af DIDP som skadelig for fostre (1).

Amning
Et undersøgelse med rotter indikerer, at DIDP muligvis kan udskilles via modermælken efter indtagelse. Der blev dog ikke foretaget en analyse af modermælken (11). Det er påvist, at en anden phthalat, di-2-ethylhexyl-phthalat (DEHP), kan overføres til nyfødte via modermælk (1).

Virkning på miljø

Spredning i miljøet
DIDP frigives til miljøet ved direkte udledning til atmosfæren fra industriel produktion og anvendelse af stoffet og forarbejdning af produkter indeholdende stoffet, via spildevandsslam og via fast affald. I atmosfæren kan stoffet forekomme både på partikel- og dampform. På partikelform fjernes DIDP ved aflejring. I jord forventes stoffet at bindes til partikler og at have lav mobilitet. Dermed er risikoen for udvaskning til grundvand og overfladevand meget begrænset. Fordampning fra jordoverfladen forventes ikke at forekomme. I vandmiljøet bindes DIDP til opslemmet materiale og til sediment (1,12).

Bioakkumulering
Meget begrænsede data for DIDP viser varierende potentiale for at bioakkumulere i vandlevende organismer. Data for en anden phthalat, DEHP (di-2-ethylhexylphthalat) indikerer, at phthalater kan bioakkumulere i vand- og jordlevende organismer (1,12).

Nedbrydelighed
DIDP vurderes at være biologisk letnedbrydeligt under iltholdige forhold. Under iltfattige forhold som f.eks. i havsedimenter og spildevandsslam er biologisk nedbrydning af stoffet meget begrænset. Nedbrydning via mikroorganismer er sandsynligvis en vigtig nedbrydningsvej både i jord og vandmiljø (11,12).

DIDP på dampform nedbrydes i atmosfæren ved reaktion med hydroxylradikaler dannet via sollys. Den atmosfæriske halveringstid for stoffet ved denne nedbrydningsvej er beregnet til 15 timer. Nedbrydning af DIDP i vandmiljø via hydrolyse forventes at være uden betydning (1,12).

Giftighed
Baseret på tilgængelige data forårsager DIDP ikke skadelige akutte eller kroniske effekter på vandlevende organismer ved eksponering for koncentrationer op til vandopløselighedsgrænsen for stoffet (1,12).

DIDPs mulige hormonforstyrrende effekter på fauna er undersøgt hos fisk. Her fandt man ingen skadelig påvirkning af forplantningsevne eller kønsratio og udvikling af afkom (1).

Andre miljøeffekter
Der er ikke nogen forventning om, at DIDP kan bidrage til nedbrydning af ozonlaget, til fotokemisk ozondannelse, til næringssaltbelastning eller til den globale drivhuseffekt.

Påvirkning af bakterier
Der er ikke observeret skadelige effekter af DIDP på mikroorganismer ved eksponering for koncentrationer op til vandopløselighedsgrænsen for stoffet (1,12).

Netværk

DK: Miljøstyrelsen, www.mst.dk

DK: Arbejdstilsynet, www.arbejdstilsynet.dk

EU: European Chemicals Bureau (ECB), European Commission, http://ecb.jrc.it/existing-chemicals/

EU: Scientific Committee for Toxicity, Ecotoxicity and Environment (CSTEE), European Commission,
http://europa.eu.int/comm/health/ph_
risk/committees/sct/sct_en.htm

EU: Scientific Committee for Food (SCF), European Commission, http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/scf/index_en.html

EU: Directorate General for Employment and Social Affairs, European Commission,
http://www.europa.eu.int/comm/employment_
social/health_safety/activities_en.htm

Organization for Economic Co-operation and Development (OECD), Chemicals Hazard/Risk Assessment,
http://www.oecd.org/linklist/0,2678,en_2649_
34365_2734144_1_1_1_37407,00.html#18965160

World Health Organization (WHO), International Programme on Chemical Safety (IPCS), http://www.who.int/pcs/pcs_act.htm

International Agency for Research on Cancer (IARC),
http://www.iarc.fr/

European Chemical Industry Council (CEFIC), www.cefic.be

US: National Institute of Environmental Health Sciences (NIEHS), National Toxicology Programme, http://www.niehs.nih.gov/

US: Environmental Protection Agency (EPA), Office for Research and Development, National Center for Environmental Assessment
http://www.epa.gov/ORD/

US: National Institute for Occupational Safety and Health, http://www.cdc.gov/niosh/homepage.html

US: Office of Environmental Health Hazard Assessment, California, http://www.oehha.ca.gov

Litteraturhenvisninger

1. Institut National de Recherche et de Securité (INRS) F, INERIS F, Centre de Toxicovigilance de Grenoble
F. European Risk Assessment Report. 1,2-benzenedicarboxylic acid, di-C9-11-branched alkyl esters, C10-rich and di-isodecyl phthalate. CAS-N.: 68515-49-1 and CAS-N.: 26761-40-0. European Commission, Environmental Chemicals Bureau 2003;36. Available from: http://ecb.jrc.it/existing-chemicals/.

2. EU-Kommissionen. Kommissionens beslutning af 7. december 1999 om forbud mod markedsfoering af legetoej og smaaboernsartikler, der er beregnet til at blive puttet i munden af boern under tre aar, og som er fremstillet af bloed pvc indeholdende et eller flere af stofferne diisononylphthalat (DINP), di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), dibutylphthalat (DBP), diisodecylphthalat (DIDP), di-n-octylphthalat (DNOP) og butylbenzylphthalat (BBP) (meddelt under nummer K(1999) 4436) (EOES-relevant tekst).
http://europa.eu.int/eur-lex/da/index.html 1999 Dec 7. Available from:
http://europa.eu.int/servlet/portail/RenderServlet?search=
DocNumber&lg=da&nb_docs=25&domain=Legislation&coll=
&in_force=NO&an_doc=1999&nu_doc=815&type_doc=Decision .

3. Debat og beslutninger: "Indeholder phthalater - må ikke puttes i munden". Europa-parlamentet 2005. Available from: http://www.europarl.eu.int/omk/sipade3?PUBREF=-
//EP//TEXT+PRESS+DN-20050705-1+0+DOC+XML
+V0//DA&LEVEL=2&NAV=S&L=DA#SECTION4.

4. Fødevaredirektoratet. Pressemeddelelse: Phthalater i fødevarer. www.foedevaredirektoratet.dk 2003 Nov 11. Available from:
http://www.foedevaredirektoratet.dk/
Presserum/Pressemeddelelser/Arkiv/
2003/Phthalater_i_foedevarer.htm .

5. B-værdivejledningen : oversigt over B-værdier. København: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen; 2002. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2002:2

6. Miljøstyrelsen. Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer. 2005.

7. Synoptic Document. Provisional Lists of monomers and additives notified to European Commission as substances which may be used in the manufacture of plastics intended to come into contact with foodstuffs. http://cpf.jrc.it/webpack/downloads/SYNOPTIC%
20DOCUMENT(2003.04.15).pdf EUROPEAN COMMISSIONHEALTH & CONSUMER PROTECTION DIRECTORATE-GENERAL; 2003 May 13

8. EU-Kommissionen. Kommissionens beslutning af 7. december 1999 om forbud mod markedsfoering af legetoej og smaaboernsartikler, der er beregnet til at blive puttet i munden af boern under tre aar, og som er fremstillet af bloed pvc indeholdende et eller flere af stofferne diisononylphthalat (DINP), di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), dibutylphthalat (DBP), diisodecylphthalat (DIDP), di-n-octylphthalat (DNOP) og butylbenzylphthalat (BBP) (meddelt under nummer K(1999) 4436) (EOES-relevant tekst).
http://europa.eu.int/eur-lex/da/index.html 1999 Dec 7. Available from:
http://europa.eu.int/servlet/portail/RenderServlet?search=
DocNumber&lg=da&nb_docs=25&domain=Legislation&coll=
&in_force=NO&an_doc=1999&nu_doc=815&type_doc=Decision .

9. Listen over uønskede stoffer 2004. København: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen; 2004. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2004:8

10. Chemicals known to the state to cause cancer or reproductive toxicity, December 2, 2005. (Proposition 65). Office of Environmental Health Hazard Assessment,California 2005. Available from:
http://www.oehha.ca.gov/prop65/prop65
_list/files/P65single120205.pdf.

11. Institut National de Recherche et de Securité (INRS) F, INERIS F, Centre de Toxicovigilance de Grenoble
F. Risk assessment report on 1,2-benzenedicarboxylic acid, di-C9-11-branched alkyl esters, C10-rich and di-isodecyl phthalate. CAS-N.: 68515-49-1 and CAS-N.: 26761-40-0. European Commission, Environmental Chemicals Bureau 2003;36. Available from: http://ecb.jrc.it/existing-chemicals/.

Plastindustrien i Danmark Stofprofil for Diisodecylphthalat Side 10 af 11
15.12.05

Stofprofil for diisodecylphthalat

12. Hazardous Substances Data Bank (HSDB). Diisodecyl phthalate. (Reviewed by SRP on 1/31/1998). http://csi.micromedex.com National Library of Medicine (NLM); 2002 May 13. Available from: http://csi.micromedex.com/DATA/HS/HS930A.htm.

13. Beredskabstyrelsen. Indsatskort for kemikalieuheld, diisodecylphthalat. http://www.kemikalieberedskab.dk 2003. Available from:
http://www.kemikalieberedskab.dk/ikkort/19/ik.kort.[D].194.html..

14. RTECS. Registry of Toxic Effects of Chemical Substances. Phtalic acid, diisodecyl ester. http://csi.micromedex.com National Library of Medicine (NLM); 2000 Dec. Available from:
http://csi.micromedex.com/DATA/RT/RTTI1270000.HTM?Top=Yes.

Fodnoter

¹ No observed adverse effect level.

² Den dosis, der forårsager dødsfald ved indtagelse hos halvdelen af de eksponerede dyr.

³ Den dosis, der forårsager dødsfald ved hudkontakt hos halvdelen af de eksponerede dyr.

⁴ Den koncentration, der forårsager dødsfald ved indånding hos halvdelen af de eksponerede dyr.