Bilag D7 – Stofprofil for diisononylphthalat – Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 5 2008 – Øget videnberedskab om kemiske stoffer i plastindustrien

Øget videnberedskab om kemiske stoffer i plastindustrien

Bilag D7 – Stofprofil for diisononylphthalat

Kort Status og Resumé

DINP forekommer som en kompleks blanding af primært C9-forgrenede isomerer. Denne stofprofil omfatter 1,2-benzendicarboxylsyre, di-C8-10-forgrenede alkylestere, C9-rige (CAS-nr. 68515-48-0) (DINP1) og diisononylphthalat (28553-12-0) (DINP2 og DINP3) (1).

Fokus Der er dokumentation for, at visse phthalater kan forårsage hormonforstyrrende effekter og skader på kønsudvikling hos dyr. Phthalater har derfor generelt været mistænkt for at medvirke til skader på forplantningsevne og fosterudvikling hos mennesker og dyr. De kritiske effekter af DINP vurderes at være effekter på lever og nyrer ved gentagen eksponering (1).

Konklusion DINP udviser lav akut giftighed og lav giftighed ved gentagen eksponering. Der er i dyreforsøg set effekter på lever og nyrer ved gentagen eksponering for høje doser. Der er ligeledes i dyreforsøg set effekter på testikler, fostre og antal overlevende unger ved høje doser. Effekterne på testikler, fostre og afkom vurderes ikke at retfærdiggøre en klassificering af DINP som reproduktionsskadelig. DINP udviser meget svage østrogenlignende effekter på celler. Der er iværksat undersøgelser af phthalater, herunder DINPs mulige effekter på det hanlige kønshormonsystem. Samlet vurderes det, at eksponering af mennesker for DINP i arbejdsmiljø, som forbrugere og indirekte via det ydre miljø ikke udgør en sundhedsrisiko.

Det vurderes, at DINP ikke indebærer en risiko for skadelige effekter i miljøet på baggrund af forventede eksponeringsniveauer.

Status Der foreligger i EU en risikovurdering af DINP fra 2003. Her konkluderer man, at der ikke er behov for yderligere data eller risikoreduktionstiltag i forhold til effekter på menneskers sundhed ved eksponering i arbejdsmiljø, som forbrugere og indirekte via det ydre miljø eller i forhold til effekter i miljøet. Det er vurderet, at DINP ikke skal klassificeres for sundheds- og miljøeffekter (1).

Det er forbudt i EU at markedsføre legetøj og småbørnsartikler, der er beregnet til at putte i munden af børn under tre år, hvis produkterne indeholder mere end
0,005 vægtprocent phthalater (2). Europa-parlamentet har i juli 2005 godkendt et lovforslag om, at anvendelsen af diisononylphthalat (DINP), diisodecylphthalat (DIDP) og dioctylphthalat (DNOP) forbydes i alt legetøj beregnet til at putte i munden (3).

Anvendelse Den vigtigste anvendelse af DINP (ca. 95 %) er som blødgører i plastprodukter, hovedsagelig i PVC. Halvdelen af de resterende 5 % anvendes i andre polymerrelaterede materialer som f.eks. gummi, lime, tætningsmaterialer, maling og lak. De resterende 2,5 % anvendes bl.a. i farver, pigmenter og smøremidler
(1).

Blødgjort PVC anvendes til legetøj, byggematerialer som gulvbelægning, isolering af kabler og ledninger, havevandslanger, kunstlæder, medicinsk udstyr som blodposer og dialyseudstyr, fødevareemballage, kontorartikler (ringbind o.l.) og regntøj (1).

Eksponeringsforhold Mennesker eksponeres for DINP i arbejdsmiljøet, som forbrugere og indirekte via det ydre miljø.

I arbejdsmiljøet forekommer eksponering for DINP ved produktion, ved anvendelse af stoffet som blødgører i PVC og andre polymerer og ved videreforarbejdning af halvfabrikata indeholdende DINP. Relevante eksponeringsveje er indånding af dampe og aerosoler, indånding af støv samt optagelse gennem huden. Der er meget få publicerede data for eksponeringsniveauer af DINP i arbejdsluft eller ved hudeksponering. Hudeksponering er formentlig af mindre betydning, idet hudoptagelsen af DINP er meget begrænset. Man har beregnet en samlet eksponering i arbejdsmiljøet på op til 7 gange den fastsatte tolerable daglige indtagelse (TDI) (1).

Forbrugere eksponeres for DINP ved anvendelse af produkter, som indeholder stoffet og via materialer i kontakt med fødevarer. Man vurderer, at voksne forbrugere samlet dagligt kan optage op til en trettendedel af TDI og børn op til 1,5 gange TDI (1).

DINP frigives til miljøet overvejende ved direkte udledning til atmosfæren fra industriel produktion samt anvendelse af stoffet og forarbejdning af produkter indeholdende stoffet, via spildevandsslam og via fast affald. Almenbefolkningen eksponeres således indirekte for DINP gennem fødevarer, drikkevand og luft. Man vurderer, at voksne og børn over 3 år kan optage op til 15 gange mindre end TDI, mens børn fra 6 mdr. til 3 år kan optage op til en mængde svarende til TDI
(1). Det danske fødevaredirektorat vurderer, at 80 % af de phthalater, som danskerne indtager, kommer fra maden. De stammer primært fra miljøforurening og kun i mindre grad fra plastemballage (4).

Effekter DINP har en lav akut giftighed både ved indtagelse, indånding og hudkontakt.

Stoffet virker svagt irriterende for hud og øjne. Phthalaters allergifremkaldende potentiale forventes generelt at være lavt. Der er ikke indikationer for, at DINP forårsager kræft hos mennesker eller skader på arveanlæg (1).

Ved længerevarende/gentagen påvirkning ses effekter på lever og nyrer i dyrestudier. Den laveste dosis, hvor der ikke kunne observeres skadelige effekter på lever og nyrer (NOAEL¹) var 88 mg/kg lgv/dag for rotter svarende til ca. 600 gange TDI. DINP er fundet at give effekter på forplantning og fosterskader ved meget høje doser, men effekterne er vurderet til ikke at berettige en klassificering af stoffet som reproduktionsskadelig. DINP udviser meget svag østrogenligende effekt i celler i reagensglasforsøg. Stoffet undersøges for effekter på det mandlige kønshormonsystem (1).

I en række nyere studier af rotter, hvor moderdyrene blev eksponeret for DINP via indtagelse i drægtighedsperioden, har man observeret hormonlignende effekter af DINP på hanlig kønsudvikling tilsvarende de effekter, man har set af DEHP. Effekterne af DINP ses dog ved langt højere dosisniveauer end for DEHP (5,6,7).

Der er ikke set akutte effekter af DINP overfor vandlevende organismer ved koncentrationer op til stoffets opløselighedsgrænse i vand. Stoffet er biologisk letnedbrydeligt under iltholdige forhold mens nedbrydning under iltfattige forhold er meget begrænset. Der kan ske en opkoncentrering i iltfattige miljøer som spildevandsslam og sedimenter. Der er få data om DINPs potentiale for at ophobes i levende organismer (1).

Regulering

Arbejdsmiljø

GV		Organisk opl.middel	MAL		Kræft
ppm	mg/m³	ppm	MAL-faktor	TEF	AT-liste
-	3	-	-	-	-

TEF = Tal Efter Bindestregen

Miljø

B-værdi: 0,01 mg/m³ (phthalater andre end DEHP) (8).

Klassificering

Ikke klassificeret (9).

Anden regulering

Der er ikke fastsat en specifik migrationsgrænse (SML) for DINP i levnedsmidler. Der er fastsat en tolerabel daglig indtagelse (TDI) for gruppen af diesterforbindelser af phthalsyre (C7-C11) på 0,15 mg/kg lgv (10).

Det er forbudt i EU at markedsføre legetøj og småbørnsartikler, der er beregnet til at putte i munden af børn under tre år, hvis produkterne indeholder mere end
0,005 vægtprocent phthalater (11). Europa-parlamentet har i juli 2005 godkendt et lovforslag om, at anvendelsen af diisononylphthalat (DINP), diisodecylphthalat (DIDP) og dioctylphthalat (DNOP) forbydes i alt legetøj beregnet til at putte i munden (3).

DINP er ikke medtaget på Miljøstyrelsens Listen over uønskede stoffer 2004 (12).

DINP er på Listen over miljøfremmede stoffer og tungmetaller, der analyseres for i Danmarks nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen (NOVANA) 2004-2009 (13).

Proposition 65 (Californien): ikke listet (14).

Identifikation

Kemisk navn

DINP 1: 1,2-benzendicarboxylsyre, di-C8-10-forgrenede alkylestere, C9-rige DINP 2 og 3: diisononylphthalat

Synonymer

DINP 1: Dinonylphthalat, 1,2-benzendicarboxylsyre, di-nonylester (C8-C10) DINP 2 og 3: DINP; bis(7-methyloctyl)phthalat; 1,2-benzendicarboxylsyre diisononylester

Struktur

DINP 1: SE DINP 2 og 3. Samme struktur bortset fra længden af kulstofkæden. Der er 9 kulstofatomer i DINP 1 sammenlignet med 8 samt en methylgruppe på C7 i DINP2 og DINP3.

DINP 2 og 3:

Struktur

CAS nr.

DINP 1: 68515-48-0, DINP 2 og 3: 28553-12-0

EINECS/ELINCS nr.

DINP 1: 249-079-5, DINP 2 og 3: 271-090-9

Fysisk/Kemiske egenskaber

Tilstandsform

DINP er en olieagtig tyktflydende væske ved normal temperatur og tryk

Smeltepunkt

DINP1: -46 (-48- -44) °C
DINP2: -50 (-42- -54) °C
DINP3: -43 (-41- -46) °C

Kogepunkt

DINP1: Ingen data
DINP2: 238 (v. 5 hPa )- 280 (v. 7.1 hPa ) °C
DINP3: 244 -252°C ved 7.1 hPa

Flammepunkt

DINP1: >200-236 °C
DINP2: >200 –240 °C
DINP3: >200 –238 °C

Damptryk

6x10^-5 Pa ved 25-30°C. Dette baseres på et gennemsnit af tre damptryk mellem 5,1- 7x 10-5 Pa ved 25_-30_°_C.

Densitet Densiteten ved 20°C ligger i intervallet 0,97-0,98 g/cm³_:

DINP1: 0,973 (0,970-0,974) g/cm³
DINP2: 0,975 (0,970-0,977) g/cm³
DINP3: 0,978 (0,970-0,983) g/cm³

Ikke anvendeligt

Opløselighed Vand: 0,6 mg/L ved 20 °C

Log P_ow

8,8

Lugtgrænse:

Ingen data fundet.

Anvendelse og Forekomst

Den vigtigste anvendelse af DINP (ca. 95 %) er som blødgører i plastprodukter, hovedsagelig i PVC (polyvinylchlorid). Halvdelen af de resterende 5 % anvendes i andre polymerrelaterede materialer som f.eks. gummi, lime, tætningsmaterialer, maling og lak. De resterende 2,5 % anvendes bl.a. i farver, pigmenter og smøremidler (1).

Blødgjort PVC anvendes til legetøj, byggematerialer som gulvbelægning, isolering af kabler og ledninger, havevandslanger, kunstlæder, medicinsk udstyr som blod-poser og dialyseudstyr, fødevareemballage, kontorartikler (ringbind o.l.) og regntøj (1).

Mennesker eksponeres for DINP i arbejdsmiljøet, som forbrugere og indirekte via det ydre miljø.

I arbejdsmiljøet forekommer eksponering for DINP ved produktion, ved anvend-else af stoffet som blødgører i PVC og andre polymerer og ved videreforarbejdning af halvfabrikata indeholdende DINP. Relevante eksponeringsveje er indånding af dampe og aerosoler, indånding af støv samt optagelse gennem huden. Der er meget få publicerede data for eksponeringsniveauer af DINP i arbejdsluft eller ved hudeksponering. I arbejdsmiljøet er den samlede eksponering beregnet til at være 1,1 mg/kg lgv/dag svarende til 7 gange den fastsatte daglige tolerable daglige indtagelse (TDI) (1).

Forbrugere eksponeres for DINP ved anvendelse af produkter, som indeholder stoffet, og via materialer i kontakt med fødevarer.

Man vurderer, at voksne forbrugere samlet dagligt kan optage op til 0,011 mg DINP/kg lgv svarende til en trettendedel af TDI og børn op til ca. 0,25 mg DINP/kg lgv svarende til 1,5 gange TDI (15). Den store forskel på eksponeringsniveauer mellem voksne og børn skyldes dels, at børn eksponeres for DINP via legetøj, bideringe og andre produkter, dels en antagelse om, at optagelsen af DINP over mave-tarmkanalen er større hos børn end voksne. Sidstnævnte antagelse er baseret på en undersøgelse af DEHPs optagelse over mave-tarmkanalen hos rotter (1).

DINP frigives til miljøet overvejende ved direkte udledning til atmosfæren fra industriel produktion og anvendelse af stoffet og forarbejdning af produkter indeholdende stoffet, via spildevandsslam og via fast affald. Blødgørere i plastprodukter er ikke kemisk bundet til polymeren. DINP migrerer i et vist omfang ud i det omgivende miljø i forbindelse med brug og bortskaffelse af produkter, som indeholder stoffet. Almenbefolkningen eksponeres således indirekte for DINP gennem fødevarer, drikkevand og luft. Man vurderer, at voksne og børn over tre år kan optage op til 0,01 mg DINP/kg lgv/dag (15 gange under TDI) via diffus eksponering fra miljøet. Børn fra 6 mdr. til 3 år kan optage op til 0,16 mg/kg lgv/dag svarende til omkring TDI (1). Det danske fødevaredirektorat vurderer, at 80 % af de phthalater, som danskerne indtager, kommer fra maden. De stammer primært fra miljøforurening og kun i mindre grad fra plastemballage (4).

Brand og ophedning

DINP har ikke eksplosive eller oxiderende egenskaber. Stoffet har en lav brændbarhed pga. et højt flammepunkt. Ved brand dannes almindelige brandgasser.

Virkning på Sundhed

Optagelse og omsætning
Nedenstående data vedrørende optagelse og omsætning af DINP er baseret på dyrestudier, da der ikke er tilgængelige data for mennesker (1).

Ved indtagelse estimeres, at mere end 50 % DINP bliver optaget. Optagelsen af DINP over mave- tarmkanalen falder med øget eksponering (1).

Optagelse af DINP over huden er lav. Den optagne dosis estimeres at være højest 4 % (1).

Ved indånding estimeres det, at 75 % af det indåndede stof kan optages (1).

Ved indtagelse genfindes størstedelen af DINP i mave- tarmkanalen, lever og nyrer, mens stoffet ophobes i fedtvæv, lever og muskler ved hudeksponering. Ved indtagelse og hudkontakt udskilles omdannelsesprodukter af DINP hovedsageligt via urin og i mindre grad via fæces. DINP udskilles hurtigt. Under 0,1 % blev genfundet i væv efter 72 timer (1).

Der er ikke fundet data om DINP i modermælk. Det er påvist, at en anden phthalat, di-2-ethylhexyl-phthalat (DEHP), kan overføres til nyfødte via modermælk (1).

Kortvarig påvirkning

Akutte effekter
DINP har en lav akut giftighed både ved indtagelse, indånding og hudkontakt (1).

Indtagelse af optil 40.000 mg/kg lgv hos forsøgsdyr forårsagede åndedrætsbesvær men ingen dødsfald. Hos rotter eksponeret for aerosoler af DINP i en dosis på 4400 mg/m³ luft i 4 timer, fandt man ingen ændringer af kropsvægt eller skader i lungevæv, men let løbende øjne og næse (1).

Irritation/ætsning
DINP virker svagt irriterende for hud og øjne. Irritative effekter fortager sig i løbet af kort tid (1).

Længerevarende/gentagen påvirkning

Generelt
På baggrund af undersøgelser i dyr er de kritiske organer ved længerevarende eksponering for DINP lever og nyrer. En NOAEL værdi for lever- og nyre-effekter er blevet bestemt til 88 mg/kg lgv/dag for rotter. De fundne data retfærdiggør ikke en klassificering af DIDP som sundhedsskadelig ved længere tids påvirkning (1).

DINP udviser meget svag østrogenligende effekt på celler i reagensglasforsøg. Undersøgelser af DINP og andre phthalaters mulige påvirkning af det mandlige kønshormonsystem er iværksat (1).

Allergi
En legetøjsproducent har oplyst om fem allergitilfælde i forbindelse med forkert brug af et legetøj produceret af et materiale indeholdende DINP. Ingen af disse tilfælde kunne dog relateres direkte til DINP. En lappetest med gentagen eksponering på mennesker gav ingen positive reaktioner. Samlet bidrager de forskellige cases kun til svage indikationer på, at DINP kan være allergifremkaldende for mennesker (1).

DINPs allergifremkaldende egenskaber hos marsvin er undersøgt i to studier og fundet at være hhv. svagt og ikke allergifremkaldende (1).

Der ikke demonstreret allergifremkaldende egenskaber af andre phthalater ved hudkontakt eller ved indånding. Samlet vurderes DINPs potentiale for at forårsage allergi ved hudkontakt og indånding at være yderst lavt (1).

Kræft
Der foreligger ikke relevante data om DINPs mulige kræftfremkaldende effekter hos mennesker.

DINP forårsager tilsvarende di-2-ethyl-hexyl-phthalat (DEHP) kræft hos rotter og mus (1). IARC, det internationale kræftforskningsinstitut, har vurderet de kræftfremkaldende egenskaber af DEHP og konkluderer, at mekanismen for DEHPs kræftfremkaldende effekt hos gnavere ikke er relevant for mennesker. DEHP kategoriseres i gruppe 3 (kan ikke klassificeres med hensyn til kræftfremkaldende effekter i mennesker) (16). Man formoder, at DINP forårsager kræft hos gnavere ved samme mekanisme som DEHP. Der er således ikke indikationer for, at DINP forårsager kræft hos mennesker (1).

Arveanlæg
På baggrund af data fra forsøg med bakterier og celler fra pattedyr vurderes det, at DINP ikke skader arveanlæg (1).

Reproduktion DINP forårsager reduceret testikelvægt hos mus ved gentagen eksponering via indtagelse. NOAEL for denne effekt hos mus var 276 mg/kg/dag. Ved eksponering af drægtige rotter i drægtighedsperioden forårsager DINP et reduceret antal levendefødte unger og fosterskader. Effekterne ses ved samtidig giftvirkning hos moderdyrene. De nævnte effekter er observeret ved høje doser og vurderes ikke at berettige en klassificering af DINP som reproduktionstoksisk. NOAEL for reduceret antal levendefødte unger hos rotter var 622 mg/kg/dag, og NOAEL for skader på fosteret var 500 mg/kg lgv/dag (1).

Amning
Der er ikke fundet data om DINP i modermælk. Det er påvist, at en anden phthalat, di-2-ethylhexyl-phthalat (DEHP), kan overføres til nyfødte via modermælk (1).

Virkning på miljø

Spredning i miljøet
DINP frigives til miljøet ved direkte udledning til atmosfæren fra industriel produktion og anvendelse af stoffet og forarbejdning af produkter indeholdende stoffet, via spildevandsslam og via fast affald. I atmosfæren kan stoffet forekomme både på partikel- og dampform. På partikelform fjernes DINP ved aflejring. I jord forventes stoffet at bindes til partikler og at have lav mobilitet. Dermed er risikoen for udvaskning til grundvand og overfladevand meget begrænset. Fordampning fra jordoverfladen kan forekomme. I vandmiljøet bindes DIDP til opslemmet materiale og til sediment (17).

Bioakkumulering
Der er meget få data om DINPs potentiale for at ophobes i levende organismer.

Data for en anden phthalat, DEHP (di-2-ethylhexylphthalat) indikerer, at phthalater kan bioakkumulere i vand- og jordlevende organismer (1).

Nedbrydelighed
DINP er biologisk letnedbrydeligt under iltholdige forhold. Under iltfattige forhold som f.eks. i havsedimenter og spildevandsslam er biologisk nedbrydning af stoffet meget begrænset (1).

DINP på dampform nedbrydes i atmosfæren ved reaktion med hydroxylradikaler dannet via sollys. Den atmosfæriske halveringstid for stoffet ved denne nedbrydningsvej er beregnet til 16 timer. Nedbrydning af DIDP i vandmiljø via hydrolyse forventes at være uden betydning (1).

Giftighed
DINP har en lav vandopløselighed. Ved koncentrationer omkring stoffets vandopløselighed har man ikke fundet akutte effekter overfor vandlevende organismer
(1).

Andre miljøeffekter
Der ikke nogen forventning om, at DEHP kan bidrage til nedbrydning af ozonlaget, til fotokemisk ozondannelse, til næringssaltbelastning eller til den globale drivhuseffekt.

Påvirkning af bakterier
DINP udviser lav giftighed overfor mikroorganismer (15). Det vurderes, at risikoen for skadevirkninger af stoffet overfor mikroorganismer i spildevandsrenseanlæg er minimal (1).

Netværk

DK: Miljøstyrelsen, www.mst.dk

DK: Arbejdstilsynet, www.arbejdstilsynet.dk

EU: European Chemicals Bureau (ECB), European Commission, http://ecb.jrc.it/existing-chemicals/

EU: Scientific Committee for Toxicity, Ecotoxicity and Environment (CSTEE), European Commission,
http://europa.eu.int/comm/health/ph_
risk/committees/sct/sct_en.htm

EU: Scientific Committee for Food (SCF), European Commission, http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/scf/index_en.html

EU: Directorate General for Employment and Social Affairs, European Commission,
http://www.europa.eu.int/comm/employment_
social/health_safety/activities_en.htm

Organization for Economic Co-operation and Development (OECD), Chemicals Hazard/Risk Assessment,
http://www.oecd.org/linklist/0,2678,en_2649_34365_
2734144_1_1_1_37407,00.html#18965160

World Health Organization (WHO), International Programme on Chemical Safety (IPCS), http://www.who.int/pcs/pcs_act.htm

International Agency for Research on Cancer (IARC), http://www.iarc.fr/

European Chemical Industry Council (CEFIC), www.cefic.be

US: National Institute of Environmental Health Sciences (NIEHS), National Toxicology Programme, http://www.niehs.nih.gov/

US: National Institute for Occupational Safety and Health, http://www.cdc.gov/niosh/homepage.html

US: Office of Environmental Health Hazard Assessment, California, http://www.oehha.ca.gov

Litteraturhenvisninger

1. European Chemicals Bureau (ECB) Institut National de Recherche et de Sécurité (INRS). European Risk Assessment Report. 1,2-Benzenedicarboxylic acid, do-C8-10-branched alkyl esters, C9-rich and di-"isononyl" phthalate. http://ecb.jrc.it 2003;35. Available from: http://ecb.jrc.it.

Ref ID: 10146

2. EU-Kommissionen. Kommissionens beslutning af 7. december 1999 om forbud mod markedsfoering af legetoej og smaaboernsartikler, der er beregnet til at blive puttet i munden af boern under tre aar, og som er fremstillet af bloed pvc indeholdende et eller flere af stofferne diisononylphthalat (DINP), di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), dibutylphthalat (DBP), diisodecylphthalat (DIDP), di-n-octylphthalat (DNOP) og butylbenzylphthalat (BBP) (meddelt under nummer K(1999) 4436) (EOES-relevant tekst).
http://europa.eu.int/eur-lex/da/index.html 1999 Dec 7. Available from:
http://europa.eu.int/servlet/portail/RenderServlet?search=
DocNumber&lg=da&nb_docs=25&domain=Legislation&coll=
&in_force=NO&an_doc=1999&nu_doc=815&type_doc=Decision .

Ref ID: 10121

3. Debat og beslutninger: "Indeholder phthalater - må ikke puttes i munden". Europa-parlamentet 2005. Available from: http://www.europarl.eu.int/omk/sipade3?PUBREF=-
//EP//TEXT+PRESS+DN-20050705-1+0+DOC+XML
+V0//DA&LEVEL=2&NAV=S&L=DA#SECTION4.

Ref ID: 10246

4. Fødevaredirektoratet. Pressemeddelelse: Phthalater i fødevarer. www.foedevaredirektoratet.dk 2003 Nov 11. Available from:
http://www.foedevaredirektoratet.dk/Presserum/
Pressemeddelelser/Arkiv/2003/Phthalater_i_foedevarer.htm .

Ref ID: 10167

5. Hass U, Filinska M, Kledal TS. Antiandrogenic effects of diisononyl phthalate in rats. [Abstract] Reprod Toxicol 2003;17(4):

Ref ID: 10247

6. Borch J, Vinggaard AM, Ladefoged O. The effect of combined exposure to di(2-ethylhexyl) phthalate and diisononyl phthalate on testosterone levels in foetal rat testis. [Abstract] Reprod Toxicol 2003;17(4):

Ref ID: 10248

7. Masutomi N, Shibutani M, Takagi H, et al. Impact of dietary exposure to methoxychlor, genistein, or diisononyl phthalate during the perinatal period on the development of the rat endocrine/reproductive systems in later life. [Abstract] Toxicology 2003;192(2-3):

Ref ID: 10249

8. B-værdivejledningen : oversigt over B-værdier. København: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen; 2002. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2002:2

Ref ID: 5481

9. Miljøstyrelsen. Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer. 2005. Ref ID: 10214

10. Synoptic Document. Provisional Lists of monomers and additives notified to European Commission as substances which may be used in the manufacture of plastics intended to come into contact with foodstuffs. http://cpf.jrc.it/webpack/downloads/SYNOPTIC%
20DOCUMENT(2003.04.15).pdf EUROPEAN COMMISSIONHEALTH & CONSUMER PROTECTION DIRECTORATE-GENERAL; 2003 May 13

Ref ID: 10008

11. EU-Kommissionen. Kommissionens beslutning af 7. december 1999 om forbud mod markedsfoering af legetoej og smaaboernsartikler, der er beregnet til at blive puttet i munden af boern under tre aar, og som er fremstillet af bloed pvc indeholdende et eller flere af stofferne diisononylphthalat (DINP), di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), dibutylphthalat (DBP), diisodecylphthalat (DIDP), di-n-octylphthalat (DNOP) og butylbenzylphthalat (BBP) (meddelt under nummer K(1999) 4436) (EOES-relevant tekst).
http://europa.eu.int/eur-lex/da/index.html 1999 Dec 7. Available from:
http://europa.eu.int/servlet/portail/RenderServlet?search=
DocNumber&lg=da&nb_docs=25&domain=Legislation&coll=
&in_force=NO&an_doc=1999&nu_doc=815&type_doc=Decision .

Ref ID: 10121

12. Listen over uønskede stoffer 2004. København: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen; 2004. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2004:8

Ref ID: 6068

13. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen (NOVANA) 2004-2009. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) 2004. Available from: http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/840211D1-BA78-4C4D-
A330-3DA18BDAB274/0/MFS_stofliste20050530.pdf.

Ref ID: 10250

14. Chemicals known to the state to cause cancer or reproductive toxicity, December 2, 2005. (Proposition 65). Office of Environmental Health Hazard Assessment,California 2005. Available from:
http://www.oehha.ca.gov/prop65/prop65
_list/files/P65single120205.pdf.

Ref ID: 10082

15. European Chemicals Bureau (ECB) Institut National de Recherche et de Sécurité (INRS). Risk Assessment: 1,2-Benzenedicarboxylic acid, do-C8-10-branched alkyl esters, C9-rich and di-"isononyl" phthalate. http://ecb.jrc.it 2001. Available from: http://ecb.jrc.it.

Ref ID: 10146

16. International Agency for Research on Cancer. IARC Monograph on Di(2-ethylhexyl) phthalate (CAS No. 117-81-7). Summary of Data reported and Evaluation. 2000. p.41; vol. 70) Available from: http://www.cie.iarc.fr/htdocs/monographs/vol77/77-01.html.

Ref ID: 10130

17. Hazardous Substances Data Bank (HSDB). Diisononyl phthalate. (Reviewed by SRP on 1/31/1998). http://csi.micromedex.com National Library of Medicine (NLM); 1997. Available from:
http://csi.micromedex.com/DATA/HS/HS339F.htm.

Ref ID: 10151

Fodnoter

¹. NOAEL= No Observed Adverse Effect Level: Den højeste koncentration, hvor der ikke er observeret en given negativ effekt på organismen