| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Øget videnberedskab om kemiske stoffer i plastindustrien

Bilag D12 – Stofprofil for antimontrioxid

Kort Status og Resumé 

Fokus
Der er fokus på antimontrioxid på grund af stoffets EU-klassificering som kræftfremkaldende i kategori 3 (Carc3;R40: mulighed for kræftfremkaldende effekt).  Stoffet har desuden en række andre alvorlige sundhedsskadelige effekter samt potentiale for at kunne forårsage uønskede langtidsvirkninger i miljøet.

Konklusion
Data om eksponeringsniveauer af antimontrioxid i relation til arbejdsmiljø, forbrugere, almenbefolkning og miljø er yderst begrænsede. Det er ikke muligt på baggrund af fundne data at vurdere om anvendelsen af antimontrioxid bla. som synergistisk flammehæmmer i plastindustrien udgør en risiko for miljø- og sundhedsskadelige effekter.

Status
En risikovurdering af antimontrioxid er under udarbejdelse i EU.

Antimontrioxid er klassificeret som kræftfremkaldende i kategori 3 (Carc3;R40: mulighed for kræftfremkaldende effekt) (1).

Anvendelse
Antimontrioxid anvendes i maling, lak, lim og spartelmasse. Stoffet anvendes som flammehæmmer i tekstiler og plast, hvor den forstærker andre flammehæmmeres virkning (2). Antimontrioxid anvendes i polymerer såsom nylon, polyethylen, polypropylen, polyurethan og acrylonitril-butadien-styrenplast (3). Antimontrioxid er tilladt til anvendelse i fødevareemballage (4).

Eksponeringsforhold
Mennesker kan eksponeres for antimontrioxid i arbejdsmiljøet, som forbrugere og indirekte via det ydre miljø.

I arbejdsmiljøet kan eksponering for antimontrioxid forekomme ved produktion og industriel anvendelse af stoffet og ved bortskaffelse af produkter, som indeholder stoffet. De relevante eksponeringsveje er indånding og hudkontakt. Der er ikke fundet eksponeringsniveauer fra plastindustrien.

Antimontrioxid indgår i forbrugerprodukter som maling, plast og tekstiler. Der er derfor potentielt en risiko for eksponering af forbrugere gennem de nævnte produkttyper. For forbrugeren er de relevante eksponeringsveje indånding, hudkontakt og indtagelse. Eksponering fra forbrugerprodukter vurderes at være en mindre del af den samlede eksponering fra kilder i boligen og det ydre miljø
(5).

Antimon er et grundstof, som forekommer naturligt i malm. Kilder til antimontrioxid i miljøet er industriel produktion og anvendelse af stoffet og migration fra produkter, som indeholder antimontrioxid. Stoffet frigives bl.a. til atmosfæren ved udsmeltning af malm og støbning og forbrænding af produkter indeholdende antimon (6). Der er ikke fundet data, der kan belyse eksponeringsniveauer for antiomontrioxid i det ydre miljø.

Effekter
Antimontrioxid udviser i dyreundersøgelser i dyr lav akut giftighed ved indtagelse, indånding og hudkontakt (5).

Epidemiologiske undersøgelser har vist, at længerevarende eksponering for antimontrioxid påvirker forplantningsevnen og kan være allergifremkaldende
(7),(5),(8). Der er uklarhed vedrørende antimontrioxids fosterskadende egenskaber og stoffets potentiale for at skade arveanlæggene (3),(5). Det internationale kræftforskningsinstitut (IARC) klassificerer antimontrioxid i gruppe 2B (kan muligvis fremkalde kræft hos mennesker) (9). Der er ingen angivelse af effektniveauer.

Antimontrioxid er meget giftigt for alger (EC₅₀ = 0,63-0,8 mg/l), men ikke for fisk (LC₅₀ = 80 mg/l) og dafnier (EC50 = 361,5-496 mg/l) (10).

Regulering

Arbejdsmiljø

TEF = Tal Efter Bindestregen* Grænseværdien er for antimon, pulver og forbindelser, beregnet som Sb

Miljø

Antimonforbindelser er refereret at have en B-værdi på 0,001 mg/m³  (målt som antimon) i den gamle B-værdivejledningen samt i databladet fra den nye vejledning. I den nye B-værdiliste står antimonforbindelser dog uden angivelse af værdi (11).

Grænseværdi i drikkevand: 5 * 10^-3 mg/l (målt som antimon) (8),(12).

Klassificering

Carc3;R40 (mulighed for kræftfremkaldende effekt) (13).

Beslutning om klassificering for miljøeffekter i vandmiljøet er blevet udsat indtil der foreligger yderligere data (14).

Anden regulering

Der er ikke fastsat et tolerabelt dagligt indtag (TDI) for antimontrioxid. Den specifikke migrationsgrænse (SML) for antimontrioxid fra emballage til levnedsmidler er 0,02 mg Sb/kg fødevare (4).

Antimontrioxid er ikke på Miljøstyrelsens Listen over uønskede stoffer 2004 (15).

Antimon (7440-36-0) er på Listen over miljøfremmede stoffer og tungmetaller, der analyseres for i Danmarks nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen (NOVANA) 2004-2009 (16).

Proposition 65 (Californien): Er listet som kræftfremkaldende (17).

Identifikation

Kemisk navn

Antimontrioxid

Synonymer

Diantimontrioxid

Struktur

2 * Sb₂O₃

CAS nr.

1309-64-4

EINECS/ELINCS nr.

215-175-0

Fysisk/Kemiske egenskaber

Tilstandsform

Hvide polymorfe krystaller

Smeltepunkt

655 °C

Kogepunkt

1425 °C

Flammepunkt

Ingen data

Damptryk

133 Pa (574 °C)

Densitet

5,2 g/cm³ (ingen angivelse af temperatur)

pH

Ingen data

Opløselighed

Tungtopløseligt i vand (0,16 mg/l v. 15 °C) , fortyndet svovlsyre og salpetersyre.

Log P_ow

Ingen data

Lugtgrænse

Ingen data

Anvendelse og forekomst

Antimontrioxid anvendes i maling, lak, lim og spartelmasse og som synergistisk flammehæmmer til tekstiler og plast (18). En synergistisk flammehæmmer forstærker andre kemiske stoffers flammehæmmende egenskaber. Deca-BDE anvendes f.eks. altid i kombination med antimontrioxid (19). Antimontrioxid anvendes i polymerer såsom nylon, polyethylen (PE), polypropylen (PP), polyurethan (PU) og acrylonitril-butadien-styrenplast (ABS) (3). Antimontrioxid er tilladt til anvendelse i materialer beregnet til at komme i kontakt med fødevarer
(4).

Mennesker eksponeres for antimontrioxid i arbejdsmiljøet, som forbrugere og indirekte via det ydre miljø.

I arbejdsmiljø kan eksponering for antimontrioxid forekomme ved produktion og industriel anvendelse af stoffet og ved bortskaffelse af produkter, som indeholder stoffet. De relevante eksponeringsveje er indånding og hudkontakt. Der er ikke fundet eksponeringsdata fra plastindustrien.

På en antimonfabrik blev gravide kvindelige arbejdere eksponeret for støv, som indeholdt både metallisk antimon, antimontrioxid og antimonpentasulfider. Eksponeringsniveauer er ikke angivet. Niveauet af antimon i blodet hos de eksponerede kvinder var 10 gange højere end niveauet hos ueksponerede kvinder (koncentration ikke angivet). Antimonkoncentrationen hos eksponerede kvinder blev i urin målt til 0,021 – 0.029 mg/ml, i brystmælk til 3,3 mg/l, i væv fra moderkage til 0,032 – 0,126 mg/g, i fostervand til 0,062 mg/ml og i blod fra navlestreng til 0,063 mg/ml. Baggrundskoncentrationen af antimon i urin fra ueksponerede kvindelige arbejdere var under detektionsgrænsen (7).

Antimontrioxid indgår i forbrugerprodukter som maling, plast og tekstiler. Der er derfor potentielt en risiko for eksponering af forbrugere gennem de nævnte produkttyper. Relevante eksponeringsveje er indånding, hudkontakt og oral indtagelse. Eksponering fra forbrugerprodukter vurderes at udgøre en mindre del i forhold til eksponering af almenbefolkning via kilder i boligen og det ydre miljø
(5).

Antimon er et grundstof, som forekommer naturligt bl.a. i malm. Antimontrioxid frigives bl.a. til atmosfæren ved udsmeltning af malm og støbning og forbrænding af produkter indeholdende antimon (6). Der er ingen angivelser af spredningsveje for antimontrioxid i miljøet. Det vurderes, at antimon i miljøet primært stammer fra spildevand, dernæst fra slam og i mindre grad fra kompost og perkolat (fast affald) (8). Der er ikke fundet eksponeringsniveauer fra det ydre miljø.

Brand og ophedning

Antimontrioxid har ikke i sig selv flammehæmmende egenskaber. Stoffet fremmer halogenerede flammehæmmeres virkning. Pulver af antimontrioxid kan antændes ved opvarmning i luft og kan ved opvarmning til dekomponering danne giftige antimondampe (6,20).

Virkning på Sundhed

Nedenstående data er hovedsagelig baseret på eksponering med antimontrioxid. Såfremt der i litteraturen ikke er fundet data vedrørende antimontrioxid er effekter af antimon beskrevet under det enkelte endpoint. Trivalent antimon (oxidationstrin af antimon i antimontrioxid) menes at være mere giftigt end f.eks. pentavalent antimon (21).

Optagelse og omsætning

Blandt gravide kvindelige arbejdere på en antimonfabrik, som blev eksponeret for støv indeholdende både metallisk antimon, antimontrioxid og antimonpentasulfider, fandt man højere niveauer af antimon i blod, urin, brystmælk, fostervand, væv fra moderkage og blod fra navlestreng end blandt ueksponerede kvindelige arbejdere (7).

Målinger i arbejdsmiljø har vist, at antimon hovedsageligt optages gennem luftvejene og akkumuleres i lever, røde blodlegemer, skjoldbrusk- og biskjoldbruskkirtel. Udskillelse af antimon sker via urin og fæces (5).

I en undersøgelse med hhv. rotter og kaniner, som blev eksponeret for antimontrioxid via føden, viste samme fordeling af stoffet i kroppen med størst mængde i skjoldbruskkirtel og dernæst i faldende mængde i binyrer > milt > lever > lunge > hjerte og nyrer (6).

Ved indtagelse af antimontrioxid gennem føden i 8 måneder viste undersøgelser i rotter, at udskillelse af antimontrioxid via fæces var langt større end via urin lige efter eksponeringens ophør. Efter 30 dage var udskillelsen via urin kun faldet en størrelsesorden, mens udskillelsen via fæces nu var 20 gange mindre end via urin. Skjoldbruskkirtlen var også i denne undersøgelse det sted, hvor den største akkumulering af antimon fandt sted (5).

I et undersøgelser med hamstere havde antimontrioxid to faser i udskillelsen. Halveringstiden i den første fase var 40 timer, mens halveringstiden i den anden fase var 20 - 40 dage (6).

Kortvarig påvirkning

Akutte effekter

Antimontrioxid udviser i dyrestudier lav akut giftighed ved indtagelse, indånding og hudkontakt. LD₅₀¹ (rotte) er >34.000 mg/kg lgv. LC50² (rotter) er over 2.700 mg/m³. Dermal LD₅₀³ (kanin) er over 2.000 mg/kg lgv. (5).

Ydre tegn på akut forgiftning med antimon er markant vægttab, hårtab og skællet tør hud. Indre tegn på forgiftning med antimon er overbelastning af hjerte, nyre og lunger. Overbelastning af hjertet ved indtagelse af antimon synes at være den hyppigste dødsårsag (5).

Irritation/ætsning

Hos 52 arbejdere mennesker viste lappetest, at antimontrioxid ikke var irriterende for hud.

Undersøgelser i dyr viste også, at antimontrioxid ikke var irriterende ved hudkontakt (5).

Der er indikationer på, at antimontrioxid er irriterende for øjne, andre slimhinder og luftveje (5).

Længerevarende/gentagen påvirkning

Generelt

Der er rapporteret om effekter såsom hornhindebetændelse, bindehindekatar, betændelse i huden og kronisk sårdannelse i næseskillevæg ved eksponering for dampe og støv fra antimonforbindelser (5).

Længerevarende eksponering for antimontrioxid forårsager pneumokoniose (støvlunge) hos mennesker (9,22).

Allergi
Der er rapporteret om allergitilfælde blandt arbejdere i antimonindustrien, men detaljerede oplysninger er ikke angivet. 12 ud af 20 arbejdere reagerede ved hudkontakt med antimontrioxid, mens der ikke blev observeret nogen reaktion hos 30 ueksporede. Det kunne ikke fastslås, om de observerede reaktioner var af allergisk karakter (5).

Undersøgelse med lappetest hos 52 arbejdere indikerede, at antimontrioxid ikke var allergifremkaldende (5).

Antimontrioxid blev undersøgt for allergifremkaldende egenskaber i marsvin med tvetydige resultater (5).

I andre undersøgelser med dyr er antimontrioxid observeret at have allergifremkaldende effekter (8).

Samlet er det ikke muligt, ud fra de foreliggende data, at vurdere, om antmontioxid kan forårsage allergi ved hudkontakt eller indånding.

Kræft
Antimontrioxid blev testet for kræftfremkaldende egenskaber i rotter ved indånding. Eksponering gav en højere forekomst af lungetumorer i hunner, men ikke i hanner (9).

Data fra to antimonfabrikker i hhv. USA og Storbritannien gav modstridende oplysninger vedrørende antimontrioxids kræftfremkaldende egenskaber. Blandt arbejdere i Storbritannien fandt man en øget forekomst af lungekræft, mens denne effekt ikke blev observeret i USA (22).

IARC (International Agency for Research on Cancer) vurderer, at data på antimontrioxids kræftfremkaldende egenskaber i mennesker er ufyldestgørende, men at der er tilstrækkelig dokumentation for, at antimontrioxid forårsager kræft i dyr. IARC klassificerer antimontrioxid i gruppe 2B (kan muligvis fremkalde kræft hos mennesker) på basis af ovenstående (9).

I antimontrioxid kan der være urenheder i form af arsenik. Arsenik har været under mistanke for at kunne fungere som cocarcinogen ved indånding af antimontrioxid. Den kemiske struktur af arsenik som urenhed i antimontrioxid blev undersøgt. Arsenik erstatter antimon på vilkårlig vis i antimonoxidkrystallen. Arsen i denne struktur kan ikke ekstraheres fra krystallen og vil således ikke være medvirkende til antimontrioxids kræftfremkaldende egenskaber (22).

Antimontroxid er klassificeret som kræftfremkaldende i kategori 3 med risikosætning R40 (Mulighed for kræftfremkaldende effekt) (13).

Arveanlæg
Antimontrioxid forårsager skader på arveanlæg i standardtest med bakterier (9).

In vivo⁴ forsøg med mus har vist en øget forekomst af kromosomforandringer ved længere tids eksponering for antimontrioxid (3).

I nyere in vivo undersøgelser med mus konkluderer man, at antimontrioxid ikke har en skadelig effekt på arveanlæg (5).

Reproduktion
Gravide kvindelige arbejdere på en antimonfabrik eksponeret for støv, som indeholdt metallisk antimon, antimontrioxid og antimonpentasulfider, havde øget forekomst af spontane aborter, for tidlige fødsler og gynækologiske problemer sammenlignet med ueksponerede kvindelige arbejdere. Afkom fra eksponerede kvinder var væksthæmmede fra 3 måneders alderen og vægten var signifikant reduceret ved 1 års alderen (7).

Rotter blev eksponeret for antimontrioxid ved hhv. indsprøjtning eller indånding. Indsprøjtning af antimontrioxid resulterede i, at kun 50 % af de dyr, der parrede sig, blev drægtige, og de drægtige dyr producerede færre unger. Dyr eksponeret ved indånding producerede også færre unger end kontrolgruppen (7).

Data indikerer, at antimontrioxid virker skadende på forplantningsevnen.

Der er uklarhed om antimontrioxids fosterskadende egenskaber. Et sted refereres antimontrioxid at give fosterskader (uden angivelse af kilde) (8), mens en anden kilde konkluderer, at der ikke var tegn på fosterskader ved eksponering for antimontrioxid (7). Antimon på metallisk form vurderes ikke at give fosterskader
(23). I en nyere undersøgelse af antimontrioxids fosterskadende effekter i rotter, som blev eksponeret for stoffet via indånding i drægtighedsperioden i koncentrationer op til 6,3 mg/m³, udviste stoffet ikke fosterskadende egenskaber
(24).

Amning
Hos gravide kvindelige arbejdere på en antimonfabrik eksponeret for støv, som indeholdt metallisk antimon, antimontrioxid og antimonpentasulfider, blev niveauet af antimon i brystmælk målt til 3,3 mg/l (7). Der er ingen angivelse af baggrundsniveauet for antimontrioxid i brystmælk fra ueksponerede kvinder.

Virkning på miljø

Spredning i miljøet
Antimon er et grundstof, som forekommer naturligt i malm. Antimontrioxid frigives bl.a til atmosfæren ved udsmeltning af malm. Kilder til antimontrioxid i miljøet er foruden minedrift, industriel produktion og anvendelse af stoffet, migration fra produkter, som indeholder stoffet (6).

Der er ingen angivelser af spredningsveje for antimontrioxid i miljøet, men antimon i miljøet vurderes at stamme hovedsageligt fra spildevand, dernæst fra slam og i mindre grad fra kompost og perkolat (fast affald) (8).

Ved høje temperaturer oxideres antimon til antimontrioxid (og muligvis også antimontetraoxid og antimonpentaoxid). Antimon forventes derfor at eksistere som antimontrioxid i luften, da en stor del af den antimon der frigives til luften stammer fra industrielle processer, der involverer høje temperaturer (6).

Antimontrioxid forventes ikke at være flygtigt i vandmiljø (6).

Bioakkumulering
Der er ikke fundet data, som kan belyse antimontrioxids potentiale for at bioakkumulere i miljøet.

Nedbrydelighed
Antimontrioxid er en uorganisk forbindelser. Uorganiske forbindelser nedbrydes ikke biologisk men kan omdannes til forskellige forbindelser med varierende biotilgængelighed (6).

Giftighed
Antimontrioxid er meget giftigt for alger (EC₅₀⁵ = 0,63-0,8 mg/l), men ikke for fisk

(LC₅₀⁶ = 80 mg/l) og dafnier (EC50 = 361,5 - 496 mg/l). Antimontrioxid må forventes at kunne forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet (10).

Andre miljøeffekter
Der er ikke nogen forventning om, at antimontrioxid kan medvirke til nedbrydning af ozonlaget, bidrager til fotokemisk ozondannelse eller næringssaltbelastning eller til den atmosfæriske drivhuseffekt.

Påvirkning af bakterier
Der er ikke fundet data, der kan belyse antimontrioxids effekter på bakterier og andre mikroorganismer.

Netværk

DK: Miljøstyrelsen, www.mst.dk

DK: Arbejdstilsynet, www.arbejdstilsynet.dk

EU: European Chemicals Bureau (ECB),  European Commission,
http://ecb.jrc.it/existing-chemicals/

EU: Scientific Committee for Toxicity, Ecotoxicity and Environment (CSTEE), European Commission,
http://europa.eu.int/comm/health/ph_
risk/committees/sct/sct_en.htm

EU: Directorate General for Employment and Social Affairs, European Commission,
http://www.europa.eu.int/comm/employment_social/
health_safety/activities_en.htm

EU: Scientific Committee for Food (SCF), European Commission, http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/scf/index_en.html

World Health Organization (WHO), International Programme on Chemical Safety (IPCS), http://www.who.int/pcs/pcs_act.htm

International Agency for Research on Cancer (IARC),
http://www.iarc.fr/

Organization for Economic Co-operation and Development (OECD), Chemicals Hazard/Risk Assessment,
http://www.oecd.org/linklist/0,2678,en_2649_
34365_2734144_1_1_1_37407,00.html#18965160

US: American Conference of Governmental Hygienists (ACGIH), http://www.acgih.org/home.htm

US: National Institute of Environmental Health Sciences (NIEHS), National Toxicology Programme, http://www.niehs.nih.gov/

US: Environmental Protection Agency (EPA), Office for Research and Development, National Center for Environmental Assessment
http://www.epa.gov/ORD/

US: National Institute for Occupational Safety and Health, http://www.cdc.gov/niosh/homepage.html

US: OEHHA. Office of environmental health hazard assessment http://www.oehha.ca.gov/prop65.html

Organization for Economic Co-operation and Development (OECD), Chemicals Hazard/Risk Assessment,
http://www.oecd.org/linklist/0,2678,en_2649_
34365_2734144_1_1_1_37407,00.html#18965160

Litteraturhenvisninger

1.  Miljøstyrelsen. Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer. 2005.

2.  Listen over uønskede stoffer : en signalliste over kemikalier, hvor brugen på længere sigt bør reduceres eller stoppes. København: Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen; 2000. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2000:9

3.  Clayton GD, Clayton FE, editors. Patty's Industrial Hygiene and Toxicology. - 2: Toxicology. - Part F. 4 ed. New York, N.Y. : Wiley:  1994. 4311p .

4.  Synoptic Document. Provisional Lists of monomers and additives notified to European Commission as substances which may be used in the manufacture of plastics intended to come into contact with foodstuffs.
http://cpf.jrc.it/webpack/downloads/
SYNOPTIC%20DOCUMENT(2003.04.15).pdf EUROPEAN COMMISSIONHEALTH & CONSUMER PROTECTION DIRECTORATE-GENERAL; 2003 May 13

5.  Stevens GC, Mann AH. Risks and Benefits in the Use of Flame Retardants in Consumer Products : Technical and Commerical Annexes : Annexes to the Report for the Department of Trade and Industry. Guildford: University of Surrey, School of Physical Sciences, Polymer Research Centre; 1999.

6.  Hazardous Substances Data Bank (HSDB). Antimony trioxide. (Reviewed by SRP on 9/18/1997). http://csi.micromedex.com National Library of Medicine (NLM); 2002 Jan 14. Available from: http://csi.micromedex.com/DATA/HS/HS436E.htm.

7.  Clayton GD, Clayton FE, editors. Patty's Industrial Hygiene and Toxicology. - 2: Toxicology. - Part C. 4 ed. New York, N.Y : Wiley:  1994. 1677p .

8.  Grundstofferne i 2. geled - et miljøproblem nu eller fremover? Miljøstyrelsen 2002;Miljøprojekt nr. 700. Available from: www.mst.dk.

9.  International Agency for Research on Cancer. IARC Monograph on antimony trioxide and antimony trisulfide (CAS No. 1309-64-4). Summary of Data reported and Evaluation. IARC Monographs Programme on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans 1989. Available from: http://www.cie.iarc.fr/htdocs/monographs/vol47/47-11.htm.

10.  USEPA/ORD/NHEERL. ECOTOX: Ecotoxicology Database. Antimony trioxide. ECOTOX:Mid-Continent Ecology Division. 2003. Available from:
http://www.epa.gov/cgi-bin/ecotox.

11.  B-værdivejledningen : oversigt over B-værdier. København: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen; 2002. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2002:2

12.  Miljø -og Energiministeriet. Bekendtgørelse Om Vandkvalitet Og Tilsyn Med Vandforsyningsanlæg. nr. 871 ed.  2001.

13.  Miljøstyrelsen. Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer. 2002. (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 439 af 3.juni 2002 om listen over farlige stoffer

14.  The N-CLASS Database on Environmental Hazard Classification version 5.0. Nordic Council of Ministersin collaboration withEuropean Chemicals Bureau 2003

15.  Listen over uønskede stoffer 2004. København: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen; 2004. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2004:8

16.  Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen (NOVANA) 2004-2009. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) 2004. Available from: http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/840211D1-BA78-
4C4D-A330-3DA18BDAB274/0/MFS_stofliste20050530.pdf.

17.  Chemicals known to the state to cause cancer or reproductive toxicity, December 2, 2005. (Proposition 65). Office of Environmental Health Hazard Assessment,California 2005. Available from:
http://www.oehha.ca.gov/prop65/prop65
_list/files/P65single120205.pdf.

18.  Listen over uønskede stoffer : en signalliste over kemikalier, hvor brugen på længere sigt bør reduceres eller stoppes. København: Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen; 2000. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2000:9

19.  This document has been prepared by the French and UK rapporteurs on behalf of the European Union.The scientific work on the environmental part was prepared by the Building Research Establishment Ltd (BRE) ucttUr. European Union Risk Assessment Report; Bis(pentabromophenyl) ether 2002 Jun.

20.  Lewis Sr. RJ. Sax's Dangerous Properties of Industrial Materials. - 2: A-G. 9.ed. ed. New York, N.Y. : Van Nostrand Reinhold:  1995.

21.  Sheftel VO. Indirect Food Additives and Polymers : Migration and Toxicology. Boca Raton, Fla. : Lewis:  2000.

22.  Documentation of the Threshold Limit Values and Biological Exposure Indices. - [1]: A-D. 7 ed. Cincinnati, Ohio: ACGIH (American Conference of Governmental Industrial Hygenists) Worldwide; 2001.

23.  Schardein JL. Chemically Induced Birth Defects. 3 ed. New York (NY): Marcel Dekker; 2000.

24.  Newton PE, Schroeder RE, Zwick L, et al.  Inhalation developmental toxicity studies in rats with antimony trioxide (Sb2O3). [Abstract] Toxicologist  2004;78(1-S):

Fodnoter

¹. Den dosis, der forårsager dødsfald hos halvdelen af de eksponerede dyr ved indtagelse.

². Den luftkoncentration, der forårsager dødsfald hos halvdelen af de eksponerede dyr ved indånding.

³. Den dosis, der forårsager dødsfald hos halvdelen af de eksponerede dyr ved hudkontakt.

⁴. Undersøgelse i levende dyr.

⁵ Den vandkoncentration, der forårsager en given effekt hos halvdelen af de eksponerede individer over et angivet tidsinterval

⁶ Den vandkoncentration, der forårsager dødsfald hos halvdelen af de eksponerede individer over et angivet tidsinterval

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2008, © Miljøstyrelsen.