Bilag D11 – Stofprofil for deca-BDE – Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 5 2008 – Øget videnberedskab om kemiske stoffer i plastindustrien

Øget videnberedskab om kemiske stoffer i plastindustrien

Bilag D11 – Stofprofil for deca-BDE

Kort Status og Resumé

Fokus Decabromodiphenyloxid (deca-BDE) hører til stofgruppen bromerede flammehæmmere. Bromerede flammehæmmere er i myndigheders og mediers fokus på baggrund af viden om en diffus spredning i havmiljø og en stigende forekomst i modermælk af visse af stofferne. Det indikerer, at stofgruppen ophobes i levende organismer og opkoncentreres i fødekæderne. Der kan ikke konkluderes noget generelt om bromerede flammehæmmeres effekter på sundhed og miljø. Visse bromerede flammehæmmere er under mistanke for forårsage kræft og at have hormonforstyrrende effekter - herunder at kunne være årsag til skader på fertilitet og fosterudvikling hos mennesker.

Konklusion Der er begrænset dokumentation for, at decabromodiphenyloxid (deca-BDE) forårsager kræft i dyrestudier, mens det ikke er muligt at vurdere stoffets kræftfremkaldende egenskaber hos mennesker. Et toårigt studie i rotter indikerer, at deca-BDE kan forårsage skadelige effekter på lever, milt, lymfekirtler mv. ved gentagen eksponering for høje doser. Deca-BDE vurderes ikke at have hormonforstyrrende effekter ved relevante doser (1,2).

I standardundersøgelser med fisk, som eksponeres for deca-BDE i vandfasen eller via foderet, optages stoffet kun i meget ringe grad i fiskene. Der har samtidig kun været ganske få rapporter om forekomst af deca-BDE i vilde dyr og planter. Undersøgelser af deca-BDEs omsætning og udskillelse i rotter viser, at stoffet heller ikke ophobes pattedyr i særlig høj grad. Der er således samlet ikke en forventning om, at deca-BDE ophobes i levende organismer i særlig grad. Nye målinger har dog vist forekomst af deca-BDE i fisk, havpattedyr og fugleæg. De nye fund af deca-BDE i havpattedyr og fugle, som hører til de øverste led af fødekæden, indikerer, at stoffet kan optages i levende organismer fra miljøet (1).

Status Deca-BDE er ikke klassificeret for miljø- og sundhedseffekter (3).

Der er i EU udarbejdet en risikovurdering af deca-BDE, som er publiceret i 2002. Her vurderer man, at der ikke er behov for yderligere tests af stoffets sundhedsmæssige effekter. Optagelsen af deca-BDE i organismen vurderes at være så lav, at der ikke er behov for yderligere risikoreduktionstiltag i forhold til menneskers eksponering i arbejdsmiljø, som forbrugere og via det ydre miljø. I det ydre miljø giver målinger af deca-BDE i dyr fra højere led i fødekæden anledning til en anbefaling om yderligere undersøgelser på området. Der ønskes flere data om forekomsten af deca-BDE i dyr fra de øverste led af fødekæden, samt data om forekomst og giftighed af nedbrydningsprodukter af deca-BDE. Det er vurderet, at deca-BDE ikke på baggrund af de eksisterende data skal klassificeres for sundheds- og miljøeffekter (1).

På foranledning af risikovurderingen i 2002 er igangsat yderligere undersøgelser af deca-BDE. Der foreligger en opdatering fra 2004 af risikovurderingen af deca-BDE i forhold til effekter i miljøet. Her konkluderer man, at der fortsat er utilstrækkelige data, og at en revurdering af stoffet bør finde sted inden for 3 år, når der foreligger flere data (4). SCHER¹ anbefaler, at der allerede nu på det foreliggende datagrundlag bør ske tiltag til risikoreduktion i forhold til spredning af deca-BDE i miljøet (5).

Persistente, bioakkumulerende eller giftige bromerede flammehæmmere herunder deca-BDE er på Miljøstyrelsens Listen over uønskede stoffer 2004 på baggrund af en politisk målsætning om afvikling (6).

Anvendelse

Deca-BDE anvendes som flammehæmmer i plast- og tekstilindustrien, hvor stoffet indgår i polymerer i elektrisk og elektronisk udstyr, i møbelstoffer og syntetiske tæpper. Deca-BDE anvendes ikke i tekstiler til beklædning (1).

Eksponeringsforhold

I arbejdsmiljø sker eksponering for deca-BDE ved produktion og anvendelse af stoffet og ved brug og bortskaffelse af produkter, som indeholder stoffet. Der er ikke tilstrækkelige data til at vurdere størrelsen af eksponering for deca-BDE i industrielt arbejdsmiljø. En svensk undersøgelse fra 2005 viser, at arbejdere beskræftiget med produktion og anvendelse af gummi tilsat deca-BDE som flammehæmmer har et forhøjet indhold af deca-BDE og lavere bromerede diphenylethere i blodet sammenlignet med folk, som ikke er eksponeret for stoffet i arbejdsmiljø. Det viser, at deca-BDE optages i mennesker ved eksponering og indikerer, at stoffet kan omdannes til lavere bromerede diphenylethere, som er mere giftige og bioakkumulerende end deca-BDE (7). I europæiske kontormiljøer er deca-BDE målt i støv i koncentrationer på 0,26 – 0,9 mg/kg, mens koncentrationen i luft var meget lavere (8,0*10-14 mg/m³) (1). Der er ikke fastsat en specifik grænseværdi for deca-BDE i arbejdsmiljø.

Eksponering af forbrugere via elektronisk udstyr, møbelstoffer og fødevarer vurderes at være ubetydelig (1).

I det ydre miljø er deca-BDE målt i en koncentration på 1,2 - 20*10-11 mg /m³ i den omgivende luft ved en fabrik, der afmonterede elektronisk udstyr (1).

Effekter

I et to-årigt studie i rotter, som blev eksponeret for høje doser af deca-BDE ved indtagelse, har man set en øget forekomst af blodpropper, leverforandringer og vævsforandringer i milt og lymfekirtler. På baggrund af studiet er fastsat et dosisniveau på 1120 mg/kg lgv²/dag (NOAEL³), hvor der ikke kan observeres generelle skadelige effekter på organer og væv. I samme studie observerede man en øget forekomst af små knuder i leveren ved 1120 mg/kg lgv/dag. Deca-BDE er ikke klassificeret for kræftfremkaldende egenskaber, men ved anvendelse af forsigtighedsprincippet foreslås det, at det laveste dosisniveau for kræft er 1120 mg/kg/dag (1).

En nyere undersøgelse i mus indikerer, at deca-BDE kan forårsage nerveskader ved eksponering for stoffet i fostertilstanden. Det harr ikke været muligt at fastsætte en NOAEL for denne effekt i undersøgelsen (8). På baggrund af studiet anbefaler SCHER, at der gennemføres yderligere undersøgelse af deca-BDEs potentiale for at forårsage nerveskader hos fostre (4,5).

Deca-BDE har en lav akut giftighed for vandlevende organismer, organismer der lever i jord og planter (1).

Regulering

Arbejdsmiljø

GV		Organisk opl.middel	MAL		Kræft
ppm	mg/m³	ppm	MAL-faktor	TEF	AT-liste
-	3*	-	-	-	-

TEF = Tal Efter Bindestregen * Organisk støv, total

Miljø

B-værdi: Ikke fastsat (9).

Klassificering

Deca-BDE er ikke klassificeret for miljø- eller sundhedseffekter (3).

Anden regulering

Der er ikke fastsat et tolerabelt dagligt indtag (TDI) eller en specifik migrationsgrænse i levnedsmidler (SML) (10).

USA: American Industrial Hygiene Association (AIHA) har i 1981 anbefalet en grænseværdi på 5 mg/m³ (8 timers gennemsnit, 40 timers arbejdsuge). Værdien er baseret på støvs generende effekt (1).

Elektrisk og elektronisk udstyr må ikke indeholde polybromerede diphenylethere fra juli 2006 jf. Direktiv 2002/95/EF. EU-kommissionen foretager en vurdering af, hvorvidt deca-BDE skal undtages fra bestemmelserne i det nævnte direktiv (11).

Deca-BDE er på Listen over miljøfremmede stoffer og tungmetaller, der analyseres for i Danmarks nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen (NOVANA) 2004-2009 (12).

Proposition 65 (Californien): Ikke listet (13).

Identifikation

Kemisk navn

Decabromodiphenyloxid

Synonymer

Bis(pentabromophenyl)ether, decabromodiphenylether, DBDPO, DeBDE, deca-BDE,

Struktur

Struktur

CAS nr.

1163-19-5

EINECS/ELINCS nr.

214-604-9

Fysisk/Kemiske egenskaber

Tilstandsform

Fint hvidt til elfenbenshvidt krystallisk pulver

Smeltepunkt

300-310 °C

Kogepunkt

Dekomponerer ved temperaturer > 320 °C

Flammepunkt

Flammesikker

Damptryk

4,63×10^-8 hPa (21 °C) (blanding af octabromodiphenylether 0,04 %; nonabromodiphenylether 2,5 %; decabromodiphenyloxid 97,4 %).

Densitet

Ingen data

Massefylde

3,0 (20 °C)

Ikke anvendeligt

Opløselighed

Vand: < 0.1 μg/l ved 25 °C (blanding af octabromodiphenylether 0,04 %; nonabromodiphenylether 2,5 %; decabromodiphenyloxid 97,4 %).
Opløselig i acetone, benzen, methylenbromid og xylen.

Log P_ow

6,27 (blanding af octabromodiphenylether 0,04 %; nonabromodiphenylether 2,5 %; decabromodiphenyloxid 97,4 %).

Lugtgrænse

Ingen data

Anvendelse og Forekomst

Deca-BDE anvendes som flammehæmmer i plastik- og tekstilindustrien. Stoffet er en såkaldt ’additiv flammehæmmer’, som binder sig fysisk til det behandlede materiale. Det indebærer, at deca-BDE til en vis grad kan diffundere ud af materialet. Deca-BDE anvendes altid i kombination med antimontrioxid, der fremhæver de flammehæmmende egenskaber (synergistisk effekt) (1).

Deca-BDE indgår som flammehæmmer i et utal af polymerer. Stoffet tilsættes i mængder på 10 - 15 % af polymerens vægt. Det anvendes mest i slagfast polystyren (HIPS: high impact polystyrene) til kabinetbagsider i fjernsynsindustrien. Stoffet indgår i en række andre polymertyper beregnet til anvendelse i elektrisk og elektronisk udstyr. Eksempler på andre polymerer, hvor deca-BDE anvendes, er polypropylen, ethylencopolymerer, ethylen-propylen-dienterpolymer (EPDM), termoplastiske elastomere og polyester resiner, styrengummi, polycarbonater og polyamider (1).

I tekstilindustrien anvendes deca-BDE i møbelstoffer og syntetiske tæpper. Stoffet anvendes ikke i tekstiler beregnet til beklædning (1).

Mennesker eksponeres for deca-BDE i arbejdsmiljøet som forbrugere og indirekte via det ydre miljø.

I arbejdsmiljø kan eksponering for deca-BDE forekomme ved produktion og industriel anvendelse af stoffet og ved brug og bortskaffelse af produkter, som indeholder stoffet. De relevante eksponeringsveje er indånding og hudkontakt. Der foreligger ikke tilstrækkelige data til at vurdere luftkoncentrationer af deca-BDE i arbejdsmiljø eller eksponering for stoffet via huden. I en svensk undersøgelse fra 2005 har man målt indholdet af deca-BDE og lavere bromerede diphenylethere i blodet hos arbejdere beskæftiget med produktion og industriel anvendelse af gummi tilsat deca-BDE som flammehæmmer. Indholdet af deca-BDE hos slagteriarbejdere, som ikke er eksponeret for deca-BDE i deres arbejde, blev anvendt som reference. Det gennemsnitlige indhold af deca-BDE hos arbejderne i gummiindustrien var 37 * 10^-9 mg/g fedt, mens det tilsvarende indhold hos slagteriarbejderne var 2,5 * 10^-9 mg/g fedt. Koncentrationen af lavere bromerede diphenylethere var også forhøjet hos arbejderne i gummiindustrien sammenlignet med slagteriarbejderne (2,5 –11 gange). Undersøgelsen viser en øget optagelse af deca-BDE hos arbejdere, som er eksponeret for stoffet, og den indikerer samtidig at deca-BDE kan omdannes til lavere bromerede diphenylethere hos mennesker (7).

Polybromerede diphenyloxider (PBDPO) generelt, og deca-BDE specielt, er fundet i støvprøver udtaget fra parlamentsbygninger i 8 forskellige europæiske lande. Koncentrationsniveauet for deca-BDE varierer fra 0,26 - 0,9 mg/kg støv. I en anden undersøgelse er deca-BDE målt i en koncentration på 8,0*10^-14 mg/m³ i luften på kontorer (1,14). Kilder til eksponering for PBDPO i kontormiljøet forventes primært at være elektronisk udstyr.

Forbrugerne kan eksponeres for deca-BDE i elektrisk og elektronisk udstyr og i møbelstoffer. Det vurderes, at migration af deca-BDE fra plastpolymerer er lav på grund af stoffets lave damptryk og høje molekylmasse. Eksponering for deca-BDE i møbelstoffer via hudkontakt forventes også at være lav (1).

Deca-BDE udledes til det ydre miljø ved produktion og industriel anvendelse af stoffet og ved brug og bortskaffelse af produkter, som indeholder stoffet. Der er målt koncentrationer af deca-BDE på 1,2 – 20,0*10-11 mg /m³ i den omgivende luft ved en fabrik, der afmonterer elektronik (14). Eksponering af almenbefolkningen indirekte via miljøet (herunder fødevarer, drikkevand og indånding af luft) er ved hjælp af EUSES-modellen beregnet til at ligge mellem 8 - 12 * 10^-3 mg/kg lgv/dag. Modellen overestimerer formodentlig det aktuelle niveau for optagelse i mennesker. I EU’s risikovurderingsrapport fra 2002 vurderes den totale eksponering af forbrugere og almenbefolkning for deca-BDE at være ubetydelig (1).

Brand og ophedning

Deca-BDE er et fysisk og kemisk meget stabilt stof. Stoffet virker flammehæmmende og brænder kun ved tilstedeværelse af et brændbart drivmiddel. Ved ophedning og forbrænding af plast, som indeholder deca-BDE, dannes under visse omstændigheder bromerede dibenzofuraner og bromerede dibenzo-pdioxiner samt ikke-halogenerede stoffer som polycykliske aromatiske forbindelser. Der dannes generelt lavere mængder af de nævnte nedbrydningsprodukter ved ophedning/forbrænding af deca-BDE sammenlignet med andre bromerede diphenylethere (1).

Virkning på Sundhed

Optagelse og omsætning

Der er kun begrænsede data om optagelse og omsætning af deca-BDE i mennesker. De indikerer, at stoffet kan optages i kroppen og fordeles i blod og fedtvæv (1). En ny svensk undersøgelse af indholdet af deca-BDE i blod hos arbejdere beskæftiget med produktion og industriel anvendelse af gummi tilsat deca-BDE som flammehæmmer viser et forhøjet indhold af både deca-BDE og lavere bromerede diphenylethere sammenlignet med slagteriarbejdere, som ikke er eksponeret for stoffet i arbejdsmiljøet. Samlet viser undersøgelsen, at deca-BDE optages i mennesker og muligvis kan omdannes til mere giftige og bioakkumulerbare stoffer (7).

Dyrestudier viser, at deca-BDE kun i begrænset omfang optages i organismen ved indtagelse, og at stoffet ikke i særlig høj grad ophobes i lever og fedtvæv. Deca-BDE udskilles hovedsageligt via fæces (15). Stoffet kan optages intakt fra tarmen og udskilles igen intakt eller som diverse nedbrydningsprodukter (f.eks. debrominerede hydroxylerede biphenyloxider). Ved eksponering via indtagelse finder den største omdannelse af stoffet sted i mave-tarm-kanalen (1,15). På baggrund af dyrestudier vurderes det, at deca-BDE har et lavt potentiale for at ophobes i mennesker (1,15,16).

Man formoder, at koncentrationen af deca-BDE i brystmælk er lav på baggrund af stoffets lave optagelse via mave-tarm-kanalen og et forventet lavt potentiale for at ophobes i levende organismer. Det understøttes af en undersøgelse fra 2001, hvor forekomsten af deca-BDE i brystmælk fra mennesker blev undersøgt. Her fandt man intet eller kun meget lidt deca-BDE i mælken (1).

Der er ikke fundet data for optagelse af stoffet gennem huden eller ved indånding.

Kortvarig påvirkning

Akutte effekter
Der er ikke data om akutte effekter af deca-BDE i mennesker.

En dosis deca-BDE indgivet direkte i mavesækken på rotter på op til 2000 mg/kg lgv gav hverken dødsfald eller synlige giftvirkninger (1). Ved påføring af deca-BDE på huden af rotter er den dødelige dosis fundet at være over 3000 mg/kg lgv
(17).

Det vurderes samlet, at deca-BDE har en lav akut giftighed ved relevante eksponeringsveje (indtagelse, hudkontakt og indånding) (1).

Irritation/ætsning
Observationer hos mennesker antyder, at deca-BDE kan virke irriterende ved påføring på huden. Dyrestudier, som ikke lever op til gældende retningslinier for standardtest, viser, at deca-BDE ikke er irriterende ved hudkontakt (1).

Der er i andre dyrestudier observeret mild irritation ved øjenkontakt. Graden af irritation er dog ikke tilstrækkelig til at klassificere stoffet som øjenirriterende (Xi, R36) i henhold til EUs retningslinier (1,18).

Der foreligger ikke tilstrækkelige data for hverken dyr eller mennesker til at vurdere deca-BDEs irritation ved indånding (1).

Deca-BDE vurderes samlet til ikke at være irriterende overfor hud og øjne (1).

Længerevarende/gentagen påvirkning

Generelt
En undersøgelse af arbejdere, som blev udsat for polybromerede diphenyloxider

(herunder deca-BDE) igennem mindst 6 uger, har vist en højere forekomst af hypotyroidisme (lav aktivitet af skjoldbruskkirtlen) end normalt. Det er dog ikke muligt at fastslå årsagen til effekten, idet arbejderne havde været udsat for flere forskellige stoffer (1,19).

I et toårigt studie i rotter, som blev eksponeret for deca-BDE ved indtagelse, er der observeret leverforandringer, øget forekomst af blodpropper, vævsforandringer i milt og lymfekirtler ved den højest testede dosis. Ved en dosis på 1120 mg/kg lgv/dag sås ingen af de nævnte effekter. På baggrund af studiet er fastsat et dosisniveau på 1120 mg/kg lgv/dag, hvor der ikke kan observeres generelle skadelige effekter på organer og væv (NOAEL⁴). I samme studie observerede man en øget forekomst af små knuder i leveren ved 1120 mg/kg lgv/dag. Denne effekt er omtalt nærmere under kræft (1).

Visse bromerede flammehæmmere er mistænkt for at have hormonforstyrrende effekter. Deca-BDE er testet for sådanne effekter i to dyrestudier med høje doser. Det ene studie var af 13 ugers varighed og det andet et livstidsstudie. Der blev ikke observeret hormonforstyrrende effekter i studiet af 13 ugers varighed og kun svage hormonforstyrrende effekter i en art i livstidsstudiet. På baggrund af disse to forsøg er det i EU’s risikovurderingsrapport konkluderet, at der ikke er behov for yderligere data på området (1).

Allergi
Gentagen påføring af deca-BDE på huden af mennesker forårsagede irritation, men der var ikke tegn på allergiske reaktioner (1).

I dyrestudier har deca-BDE ikke vist allergifremkaldende egenskaber (1).

Deca-BDE vurderes samlet ikke at forårsage allergi ved hudkontakt (1).

Der er ikke data, som kan belyse deca-BDEs potentiale for at forårsage allergi i luftvejene (1).

Kræft
Der er ingen data om kræftfremkaldende effekter af deca-BDE hos mennesker, mens der er begrænset dokumentation for kræftfremkaldende effekter i dyrestudier. Den internationale organisation for cancerforskning (IARC⁵) konkluderer, at deca-BDE’s kræftfremkaldende egenskaber hos mennesker ikke kan vurderes på baggrund af foreliggende data og klassificerer deca-BDE i gruppe 3 (20).

Ved anvendelse af forsigtighedsprincippet foreslår man i EU-kommissionens rapport for risikovurdering af stoffet, at det laveste dosisniveau for kræft (LOAEL⁶) er 1120 mg/kg lgv/dag. Denne værdi er baseret på en observeret øget forekomst af små knuder i leveren ved denne dosis i et langtidsstudie med rotter (1).

Arveanlæg
Undersøgelser af deca-BDE i standardtest med bakterier indikerer ikke, at stoffet er mutagent⁷. På baggrund af testresultaterne og deca-BDEs molekylstruktur vurderer man, at stoffet ikke forårsager skadelige effekter på arveanlæg (1).

Reproduktion
Man har undersøgt deca-BDEs effekter på forplantning i et studie med han- og hunrotter, som blev eksponeret for stoffet ved indtagelse før og, for hunrotternes vedkommende, under og efter drægtighedsperioden. Der blev ikke observeret skadelige effekter på forplantningsevnen. Ved vævsundersøgelser af kønsorganerne hos mus og rotter, som blev eksponeret for deca-BDE ved indtagelse, blev der ikke fundet celleforandringer (1).

I et nyere dyrestudie blev påvirkning af frugtbarhed samt udvikling af misdannelser ved indtagelse af deca-BDE undersøgt. Effekter på frugtbarheden og eventuelle misdannelser var ikke signifikante og gav ikke anledning til bekymring (1).

Et enkelt nyere adfærdsstudie med mus, som blev eksponeret for deca-BDE via indtagelse, indikerer dog, at stoffet kan forårsage irreversible skader i hjernen ved eksponering i fostertilstanden. Det er ikke muligt at konkludere noget på baggrund af studiet, da resultaterne ikke er entydige og testforholdene er mangelfuldt beskrevet (1,8).

Samlet vurderes deca-BDE på baggrund af de foreliggende data ikke at være skadelig for forplantningsevne eller fosterudvikling (1). Undersøgelsen i mus indikerer dog, at stoffet kan forårsage skader i hjernen ved eksponering i fostertilstanden. (REFD). På baggrund af musestudiet anbefaler SCHER,at der gennemføres yderligere undersøgelse af deca-BDEs potentiale for at forårsage nerveskader hos fostre (4,5).

Amning

Man formoder, at koncentrationen af deca-BDE i brystmælk er lav på baggrund af stoffets lave optagelse via mave-tarmkanalen og et forventet lavt potentiale for at kunne ophobes i levende organismer. Det understøttes af en undersøgelse fra 2001, hvor forekomsten af deca-BDE i brystmælk fra mennesker blev undersøgt. Her fandt man intet eller kun meget lave koncentrationer af deca-BDE i mælken (1).

Virkning på miljø

Spredning i miljøet

Kilder til deca-BDE i miljøet er industriel produktion og anvendelse af stoffet og migration fra produkter, som indeholder deca-BDE. I atmosfæren forekommer deca-BDE primært bundet til partikler, som fjernes ved våd- og tør aflejring. I vandmiljøet bindes deca-BDE til opslemmet materiale eller sediment. I jord forventes stoffet at være bundet til jordpartikler og at have en lav mobilitet. Man antager derfor, at stoffet ikke i særlig høj grad frigives til grundvand (1),(15).

Bioakkumulering

Data fra standardtest viser, at deca-BDE kun i meget begrænset omfang optages i vandlevende organismer fra vandfasen og i fisk fra føden. De målte koncentrationer af deca-BDE i vævet hos fisk var væsentligt lavere end i føden. På baggrund af de nævnte data skulle man ikke forvente, at deca-BDE opkoncentreres i vandlevende organismer i særlig høj grad. Nyere målinger af stoffet i vilde fisk og i havpattedyr viser dog en stigende koncentration af deca-BDE i forhold til tidligere studier (1). Det underbygges af en undersøgelse fra 2005, hvor sæler blev eksponeret for deca-BDE tilsat føden. Her så man en opkoncentrering af deca-BDE i sælernes fedtvæv (21). Samtidig rapporterer en ny undersøgelse om fund af deca-BDE i æg fra svenske vandrefalke. Rovfugle hører til det øverste led af fødekæden. De nye data giver anledning til yderligere undersøgelser af deca-BDEs potentiale for at kunne ophobes i levende organismer (1,4).

Nedbrydelighed

Deca-BDE er et biologisk meget sværtnedbrydeligt stof både under iltholdige og iltfrie forhold. Der er dog data som viser, at stoffet i miljøet kan nedbrydes til mindre, mere giftige og bioakkumulerbare brom-forbindelser. Nyere data underbygger, at deca-BDE kan omdannes til mere giftige og bioakkumulerbare stoffer (lavere bromerede diphenylethere) (5,22).

Deca-BDE forventes at nedbrydes hurtigt ved bestråling med sollys (15).

Giftighed

Deca-BDE har en lav akut giftighed for vandlevende organismer, planter og jordlevende organismer. På grund af deca-BDEs meget lave vandopløselighed, har det i praksis ikke være muligt at opløse stoffet i mængder, der er giftige for alger, fisk og hvirvelløse dyr (1).

Andre miljøeffekter

Det forventes ikke, at deca-BDE kan bidrage til nedbrydning af ozonlaget, medvirke til drivhuseffekt, fotokemisk ozondannelse eller til næringssaltbelastning (1).

Påvirkning af bakterier

På baggrund af standardstudier af deca-BDEs effekter på mikroorganismer (aktiveret slam) forårsager stoffet ikke skadelige effekter i rensningsanlæg (1).

Netværk

DK: Miljøstyrelsen, www.mst.dk

EU: European Chemicals Bureau (ECB), European Commission, http://ecb.jrc.it

EU: Scientific Committee for Toxicity, Ecotoxicity and Environment (CSTEE), European Commission,
http://europa.eu.int/comm/health/ph_
risk/committees/sct/sct_en.htm

EU: Scientific Committee for Food (SCF, European Commission, http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/scf/index_en.html

EU: Directorate General for Employment and Social Affairs, European Commission,
http://www.europa.eu.int/comm/employment_
social/health_safety/activities_en.htm

IARC: IARC MONOGRAPHS WORKING GROUP, FEBRUARY 1998, (VOLUME 71). Re-evaluation of Some Organic Chemicals, Hydrazine and Hydrogen Peroxide, http://www-cie.iarc.fr

Organization for Economic Co-operation and Development (OECD), Chemicals Hazard/Risk Assessment,
http://www.oecd.org/linklist/0,2678,en_2649_34365
_2734144_1_1_1_37407,00.html#18965160

US: National Institute of Environmental Health Sciences (NIEHS), National Toxicology Programme, http://www.niehs.nih.gov/

US: Environmental Protection Agency (EPA), Office for Research and Development, National Center for Environmental Assessment,
http://www.epa.gov/ORD/

US: NIEHS DEPARTMENT OF HEALTH AND HUMAN SERVICES

Public Health Service. Agency for Toxic Substances and Disease Registry, http://www.atsdr.cdc.gov

US: National Toxicology program (NTP), http://ntp-server.niehs.nih.gov

US: Department of Labor. Occupational Safety & Health Administration, http://www.osha.gov

US: Proposition 65 - Prioritization Notices. Availability of Final Data Summaries and Priorities for 33 Chemicals With Respect to Their Potential to Cause Cancer, http://www.oehha.org/index.html

US: National Institute for Occupational Safety and Health,
http://www.cdc.gov/niosh/

Litteraturhenvisninger

1. Ministére des Affaires Sociales du Travail et de la Solidarité, Environment Agency. European Union Risk Assessment Report; Bis(pentabromophenyl) ether 2002 Jun.

2. Simonsen FA,et al. Brominated flame retardants; toxicity and ecotoxicity. København: Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen; 2000. (Environmental project; 568;Miljøprojekt; 568

3. Miljøstyrelsen. Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer. 2005.

4. Environment Agency. Update of the risk assessment of bis(pentabromodiphenyl ether) (Decabromodiphenylether). EUROPEAN COMMISSION 2004. Available from:
http://ecb.jrc.it/esis/esis.php?PGM=ora.

5. Scientific Committee on health and environmental risks. Opinion on "Update of the risk assessment of bis(pentabromophenyl) ether (decabromodiphenyl ether)". EU Commission 2004. Available from: http://europa.eu.int/comm/health/ph_risk/
committees/04_scher/docs/scher_o_012.pdf.

6. Listen over uønskede stoffer 2004. København: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen; 2004. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2004:8

7. Thuresson K, Bergman A, Jakobsson K. Occupational exposure to commercial decabromodiphenyl ether in workers manufacturing or handling flame-retarded rubber. [Abstract] Environ Sci Technol 2005;39(7):

8. Viberg H, Fredriksson A, Jakobsson E, et al. Neurobehavioral derangements in adult mice receiving decabrominated diphenyl ether (PBDE 209) during a defined period of neonatal brain development. [Abstract] Toxicol Sci 2003;31(7):

9. B-værdivejledningen : oversigt over B-værdier. København: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen; 2002. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2002:2

10. Synoptic Document. Provisional Lists of monomers and additives notified to European Commission as substances which may be used in the manufacture of plastics intended to come into contact with foodstuffs.
http://cpf.jrc.it/webpack/downloads/SYNOPTIC
%20DOCUMENT(2003.04.15).pdf EUROPEAN COMMISSIONHEALTH & CONSUMER PROTECTION DIRECTORATE-GENERAL; 2003 May 13

11. Europa-parlamentets og rådets direktiv 2002/95/EF af 27. januar 2003 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og eletronisk udstyr. EU-Kommissionen 2005

12. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen (NOVANA) 2004-2009. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) 2004. Available from: http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/840211D1-BA78-
4C4D-A330-3DA18BDAB274/0/MFS_stofliste20050530.pdf.

13. Chemicals known to the state to cause cancer or reproductive toxicity, December 2, 2005. (Proposition 65). Office of Environmental Health Hazard Assessment,California 2005. Available from:
http://www.oehha.ca.gov/prop65/prop65
_list/files/P65single120205.pdf.

14. Sjödin A, Hagmar L, Klasson-Wehler E, Kronholm-Diab K, Jakobsson E, Bergman Å. Flame retardant exposure : polybrominated diphenyl ethers in blood from Swedish workers. Environmental Health Perspectives. 1999;107(8):643-8.

15. Hazardous Substances Data Bank (HSDB). Decabromobiphenylether. (Reviewed by SRP on 2/28/1992). http://csi.micromedex.com National Library of Medicine (NLM); 2003 Feb 14. Available from:
http://csi.micromedex.com/DATA/HS/HS339F.htm.

16. Morck A, Hakk H, Orn U, et al. Decabromodiphenyl ether in the rat: absorption, distribution, metabolism, and excretion. [Abstract] Drub Metab Dispos 2003;31(7):

17. RTECS. Registry of Toxic Effects of Chemical Substances. Ether, bis(pentabromophenyl). http://csi.micromedex.com National Library of Medicine (NLM); 2003 Feb 28. Available from: http://csi.micromedex.com/DATA/RT/RTOS0700000.HTM?Top=Yes.

18. The Dictionary of Substances and their Effects. http://www.rsc.org/is/database/dosehome.htm The Royal Society of Chemistry 1999; 1999. Available from:
http://www.rsc.org/is/database/dosehome.htm.

19. Clayton GD, Clayton FE, editors. Patty's Industrial Hygiene and Toxicology. - 2: Toxicology. - Part E. 4 ed. New York, N.Y. : Wiley: 1994. 3285p .

20. International Agency for Research on Cancer. DECABROMODIPHENYL OXIDE. IARC 1999;71:[1365]. Available from:
http://www-cie.iarc.fr/htdocs/monographs/vol48/48-03.htm.

21. Thomas GO, Moss SE, Asplund L, et al. Absorption of decabromodiphenyl ether and other organohalogen chemicals by grey seals (Halichoerus grypus). [Abstract] Environ Pollut 2005;133(3):

22. Gerecke AC, Hartmann PC, Heeb NV, et al. Anaerobic degradation of decabromodiphenyl ether. [Abstract] Environ Sci Technol 2005;39(4):

Fodnoter

¹ SCHER = EU Scientific Committee on Health and Environmental Risks

² legemsvægt

³ No observed adverse effect level

⁴ No observed adverse effect level

⁵ International Agency for Research on Cancer

⁶ Lowest Observed Adverse Effect Level

⁷ forårsager pludselige ændringer i arveanlæg